Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Team Sky lod dagens udbrud om at kæmpe om bonussekunder, og herfra var den stærkeste i spurten Sergei Chernetskii, som lige netop blæste forbi Julian Alaphilippe på de allersidste meter.
Annonce
Mange ryttere forsøgte fra start at komme i udbrud, og det viste sig at være en rigtig god idé, da det var blandt dagens 21 ryttere, at etapevinderen af 6. etape af Catalonien Rundt skulle findes.
Blandt dem sad Sergei Chernetskii (Katusha), og efter et hårdt udskilningsløb på de sidste kilometer havde Julian Alaphilippe (Etixx-QuickStep) fået et lille hul, men russeren overspurtede ham på de allersidste meter af opløbsstrækningen og tog etapesejren foran Alaphilippe og Maciej Paterski (CCC Sprandi Polkowice). Richie Porte (Team Sky) fastholdt sin førertrøje.
Etapereferat
Der var stor kamp om at komme i dagens udbrud på næstsidste etape af Catalonien Rundt, og 21 stærke ryttere fik æren i form af Eduard Vorganov, Sergei Chernetskii, Egor Silin (Katusha), Tejay van Garderen (BMC), Marc Soler (Movistar), Tom Danielson (Cannondale), Carlos Verona, Julian Alaphilippe (Etixx-QuickStep), Pierre-Henri Lecuisinier (FDJ), Kristijan Durasek (Lampre-Merida), Steven Kruijswijk (LottoNL-Jumbo), Jonathan Hivert, Florian Vachon (Bretagne), Maciej Paterski (CCC), Rudy Molard, Loic Chetout (Cofidis), Fabrice Jeandesboz, Jerome Cousin (Europcar), Alex Cano (Columbia), Georg Preidler (Giant-Alpecin) og Marco Minnaard (Wanty).
Team Sky arbejdede hårdt i feltet for at holde gruppen og særligt Kruijswijk i kort snor. Forspringet nåede kun kortvarigt over tre minutter, og 65 kilometer fra målstregen var det nærmere to minutter.
Angreb på angreb
Udbryderne så dog efterhånden ud til at vinde kampen mod feltet, da forspringet 45 kilometer fra mål var nået over fire minutter. På vej op ad Alt del Coll Roig valgte Van Garderen at sætte ild til samarbejdet i frontgruppen og satte flere angreb ind, så der over toppen kun var 15 ryttere tilbage.
22 kilometer fra mål var der stadig knap fire minutter ned til feltet, og Van Garderen angreb igen og fik endnu et par ryttere til at falde af. Bagved var det Sky, som satte farten i vejret gennem sidevinden, men det hurtige tempo så ikke ud til at være nok til at hente gruppen, som endnu havde over to minutters forspring med ti kilometer tilbage.
Preidler, Verona, Kruijswijk og Danielson angreb på skift i frontgruppen, men ingen så ud til at kunne få et hul. Med den hurtige holdkammerat Alaphilippe i gruppen forsøgte Verona flere gange at køre væk, mens franskmanden sad på hjul hele vejen.
Finalen
Fire kilometer fra mål fik Preidler og Molard som de første hul til resten af gruppen, som nu var nede på i alt 13 ryttere.
Van Garderen havde dog ikke tænkt sig at misse chancen for endnu en etapesejr og samlede gruppen igen. Kruijswijk var den næste til at få et lille hul, og han havde ti meter til Preidler under kilometerporten. Østrigeren kørte op og forbi hollænderen, men Alaphilippe spurtede op til og forbi Preidler og kørte ind på opløbsstrækningen med et lille hul til de næste.
På de sidste 50 meter blev Etixx-QuickStep-rytteren overhalet af Sergei Chernetskii, som kunne presse cyklen over målstregen til sejr foran Julian Alaphilippe og Maciej Paterski. Richie Porte (Team Sky) beholdt førertrøjen
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce