29438
registrede brugere
Juan Antonio Flecha var utrolig uheldig at pådrage sig en brækket knogle i hånden under en træning i sidste uge, men han er alligevel super optimistisk.
I sidste uge pådrog spanske Juan Antonio Flecha sig en brækket knogle i hånden, hvilket betød, at han ikke kunne stille til start i Tirreno – Adriatico, og ej heller Milano - San Remo ser man den angrebsivrige spanier i. Men Flecha er dog ikke til at slå ud, og han er helt sikker på, at han bliver helt klar før de vigtige klassikere om et par uger.
”Sandheden er, at jeg har det godt, og jeg er virkelig optimistisk. Operationen sidste torsdag gik fantastisk. I morgen (i dag red.) fjerner jeg bandagen, og kan så starte på at åbne og lukke hånden. Jeg håber mindst at kunne trille i denne uge, så jeg kan få en fornemmelse,” udtaler Team Sky-rytteren til biciciclismo.com.
Flandern Rundt er et af Flechas helt store mål for sæsonen, og der er, på grund af den brækkede knogle i hånden, sat tvivl ved, hvor god form han vil være i til den tid. Spanieren har dog planer om at køre løb igen meget snart. Det hele er programsat.
”Hvis alt går, som jeg håber, så forventer jeg at vende tilbage næste onsdag, hvor jeg skal køre Waregem og Gent-Wevelgam Harelbeke før Flandern. Det er uden tvivl plan A. Hvis min hånd virkelig gør ondt, så ønsker at køre Criterium International,” siger Flecha.
Flecha viste storform med en tredjeplads i Omloop Het Nieuwsblad, og han er derfor en af outsiderne til Flandern Rundt og Paris-Roubaix, hvis hans form ikke bliver ødelagt af pausen. Flecha er i hvert fald ikke villig til at satse hvad som helst for at komme tilbage på cyklen.
”Målet er selvfølgelig at miste så lidt som muligt fysisk kondition. Jeg tror på, at det kan lade sig gøre. Jeg planlægger ikke at tage nogle chancer, fordi der er ikke råd til nogle fejltagelser. Det er planen, ud fra hvad lægerne fortæller mig, at cykle i morgen (i dag red.) og resten af ugen,” afslutter den optimistiske spanier.
| High Energy bar - Vanilie / Abrikos 30 stk x 45g 360.00kr. | Pilates DK - Intensiv pilates-træning niveau 1,2 og 3 |
| Se flere gode tilbud i shoppen » | |
TV: Evaluering af de danske Giro-e...
LYD: Thor Hushovd
LYD: Taylor Phinney
TV: Dan Frost
TV: Anders Lund
LYD: Geraint Thomas
TV: Lars Bak
Feltet.dk
•
Åsvinget 5
•
9800 Hjørring
•
Tlf. 5155 8966
•
info@feltet.dk