TemperaTouren: Cirkusartister, roadbook og frivillige

Da vi ankom til Tour de France modtog vi den famøse roadbook, som alle journalister og cykelhold får, når de ankommer. Det er en bog, der kan forklare vejen til og fra målbyen til alle, selvom de ikke har læst et kort før.  Derimod kan du også folde dig ud, som den rene Jørgen Leth, der romantiserer traditioner, bygninger og ikke mindst indfanger hele stemningen af Tour de France, hvis du nærlæser roadbooken.

Det lyder banalt, men når du er 49 sider inde i bogen og kun har nået at læse til starten af fjerde etape, så kræver det, at du enten er exceptionelt glad for Tour de Frances etapeprofiler, kultur eller har en GPS, der svigter dig. Jeg hører heldigvis til den første gruppe.

Men roadbooken er ikke bare et landkort pakket fint ind. Det er en leksikon fra A-Z. Det er alt, hvad du behøver at vide og mere til. Men omfanget af bogen bevidner også om, hvilken størrelse Tour de France er.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

For cykelryttere er de tre ugers rundtur i Frankrig blandt højdepunkterne i deres karriere, mens der for cykelfanatikere nok ikke er noget smukkere end at stå i hårnålesvingene på Alpe d’Huez eller se feltet køre ind på Champs-Elysees.

Et omrejsende cirkus

Men der er en side af Tour de France, som man ikke får hørt om. Det er det hobetal af frivillige, der hver dag sætter barriere op til etaperne, guider publikum og sætter et pressecenter op. De er med til at gøre det hele muligt og gøre Tour de France til dét fantastiske show, det er.

Hver dag bliver alt sat op og pillet ned. Det er i sandhed et cirkus. Folk arbejder i døgndrift for at gøre klar, men også for at pille ned. Det er én gang om året - ja, måske én gang i hele livet - at cirkus Tour de France kigger forbi. 

Og hver gang ønsker publikum en forestilling ulig nogen anden. I år er de første ni dage et virvar af sidevind, klassikeretaper og enkeltstarter, mens luftakrobaterne og linedanserne først skal udfolde sig, når de første bjerge rammer.

Og det værste er, når forestillingen er slut, så har man helt glemt de tre uger, som turneen rundt i Europa har varet. Så nyd forestillingen og ikke mindst nyd Tour de France, mens de dygtigste kunstnere i verden dag efter dag fylder manegen med underholdning, lidelser og hæsblæsende optrædener.