Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

Test: Vittoria Diamante Pro Radiale dæk

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

17.04.2012 kl. 08:30 af Alexander Bojsen.

Gode løbsdæk med lav rullemodstand og vægt  - uden at der gås på kompromis med antallet af TPI. Men man skal dog leve med, at dækkene er glatte i vådt føre.

Produktets navn:

Vittoria Diamante Pro Radiale
 

Venligst stillet til rådighed af:

Egedesø – Bikers Best

 

Generel info om produktet:

“Diamante Pro er et konkurrence dæk med Vittorias avancerede, lette og fleksible 220 TPI Nylon Plus karkasse. Med et moderne design, meget lav vægt, fremragende punkterings-beskyttelse og et sikkert greb, sætter Diamante Pro Radiale standarden for højkvalitets foldedæk. Under 200 g i 22 mm. Hurtig rullende slick mønster med ekstra greb på skuldrene af dækket, 220 TPI nylon karkasse giver komfort ved op til 10 bar.
Dæk til konkurrence såvel som træning.”

 

Vejl. pris:. 349,-
 

Vægt opgivet/vægt målt:
Under 200 gram pr. dæk/200 gram pr. dæk.

 

Introduktion:

Vittoria har i januar lanceret deres nye dæk, der hedder Vittoria Diamante Pro Radiale – med 220 TPI og primært beregnet som løbsdæk. De fås både i 22 mm og 24 mm bredde.

Vi har testet 22 mm dækket.  

 

Test:

Det helt nye og fancy ved Vittoria Diamante Pro Radiale er deres radiale vinkel af trådene i dækket på 85 grader. Et normalt dæk har en vinkel mellem 30 og 60 grader.  Det skulle derfor mindske rullemodstanden ved disse dæk fra Vittoria og samtidig gøre dem mere komfortable. Dækket er med 220 TPI, der er antallet af tråde, der er flettet per kvadrattomme. Alt dette lyder selvfølgelig helt fantastisk, men hjælper det?

 

De 22 millimeter dæk har en rigtig lav rullemodstand og ruller, for at sige det ligeud, rigtig godt. Hvad enten man kører i rulletempo eller kører en spurt, ruller de derudaf uden nogen problemer. Vittoria har endnu engang formået at lave et dæk, der har en lav vægt uden at gå på kompromis med antallet af TPI. På cirka 2.000 kilometers træning i blandt andet det barske danske forår, men også i Sydspanien, punkterede jeg blot en gang, hvilket må være siges at være meget acceptabelt.

 

Den radiale vinkel af trådene i dækket virker dog ikke bedre end dæk med normal vinkel efter min mening. Jeg oplevede faktisk, at man, som ved brug af ethvert andet 22 millimeter løbsdæk, mærker buler og andre forhindringer i vejen forholdsvis meget. Dækkene er altså ikke mere komfortable end andre dæk. Enkelte gange oplevede jeg, at baghjulet skred lidt i høj fart i svingene, når vejene var våde.

Det gjorde mig heller ikke mere tryg, at jeg oplevede, de gav en svag pivelyd i svingene på nedkørsler i svingene. Det var så også på en hastighed godt over 50 kilometer i timen. Men i tørt føre er der ikke problemer med dæk, der skrider.

 

Efter at have brugt dækkene i hele marts måned, oplevede jeg også til sidst at ydersiden af dække begyndte at forfalde. Det yderste lag af dækket var simpelthen ved at blive slidt af. Taget i betragtning af, at det er løbsdæk, må dette imidlertid siges at være i orden.


Konklusion:
Disse dæk er gode, hvis du vil have nogle løbsdæk, der ruller rigtig godt og har en lav vægt uden at gå på kompromis med antallet af TPI. Man skal dog leve med, de er lidt glatte i vådt føre, laver en svag pivelyd i svingene ved høj fart, og at dækket bliver slidt efter et par tusinde kilometer.

 

Det bed vi særligt mærke i:

+ Lav rullemodstand, ekstra lag formindsker risikoen for punktering, lav vægt

- Glatte, svag pivelyd i svingene ved høj fart, bliver slidt efter meget brug

 

Køb disse dæk hvis: Du vil have et godt dæk med lav rulle modstand, der er bedst i tørt føre. 
 

SENESTE

Vis valgte

ONSDAG

Vis valgte

TIRSDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk