Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: A.Broadway / ASO

Uheldet fortsætter: Gilbert misser Giroen

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

18.04.2017 kl. 18:59 af Benjamin Lillelund.

Philippe Gilbert må på grund af sin skade opgive at stille til start i Giro d’Italia.

I søndags sejrede en suveræn Philippe Gilbert i Amstel Gold Race, men efter løbet blev belgieren kørt på hospitalet, hvor det viste sig, at et styrt tidligt i løbet havde forårsaget en skade på nyren.

 

Først lød meldingen, at Gilbert måtte melde fra til Fleche Wallonne og Liège-Bastogne-Liège, som han begge vandt for første og hidtil eneste gang i succesåret 2011, men nu må Quick-Step Floors-rytteren også sige farvel til årets første Grand Tour, Giro d’Italia.

 

Gilbert skal nemlig holde pause fra cyklen de næste to uger, hvorfor han misser hele optakten til Giroen, som starter den 5. maj.

 

”Det er et stort slag for mig at misse Giroen, et smukt løb, som jeg flere gange har nydt succes i, men denne slags skader er delikate, og det er anbefalet ikke at skynde på sig, så at forlænge min pause er den bedste beslutning, vi kunne tage,” forklarer Gilbert til holdets hjemmeside.

 

Holdet melder ikke ud, hvad Gilbert så vil rette fokus mod, men et nærliggende bud må være sommerens Tour de France, hvis ikke han hellere vil til start i Vuelta a España som forberedelse til VM.

 

”På trods af dette skridt tilbage, holder jeg hovedet højt, og jeg ser nu frem til den anden halvdel af sæsonen med endnu mere motivation end før,” fastslår Gilbert.

 

Philippe Gilbert viste sig også som en af de stærkeste brostensryttere i år, da han vandt Flandern Rundt og Tre Dage ved Panne samtidig med en andenplads i både E3 Harelbeke og Dwars door Vlaanderen.

 

SENESTE

Vis valgte

SØNDAG

Vis valgte

LØRDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk