29124
registrede brugere
Rigoberto Uran skulle spurte mod Alexandre Vinokourov om OL-guldet, men der manglede han både styrken og koncentrationen.
Uran og Vinokourov var kørt fra en gruppe på omkring 30 ryttere og præsterede at holde dem bag sig. Med omkring 300 meter tilbage begyndte colombianske Uran at se sig tilbage, og det udnyttede Vinokourov til at slå hullet og vinde guldet.
“Med omkring 300 meter til mål mistede jeg koncentrationen. Vi havde kørt med fuld gas de sidste ti kilometer, og jeg havde ingen styrke til en spurt. Jeg kiggede til den ene side, og så kørte Vino i den anden side,” siger Uran ifølge Biciciclismo.com.
Stort resultat for Colombia
For Uran var sølvmedaljen dog alligevel et stort resultat. Colombia, der har en pæn cykeltradition, har nemlig kun tidligere vundet en olympisk medalje. Den vandt María Luisa Calle i pointløb i 2004, hvor hun tog bronze. Dagens sølvmedalje til Uran er derfor den bedste OL-præstation i cykling nogensinde af det sydamerikanske land.
“Dette er historisk og en meget vigtig medalje for mit land. Jeg håber, at alle colombianere vil fejre denne medalje,” lyder det fra Uran.
Ved de seneste to Lege vandt Colombia begge gange to medaljer, så at vinde en medalje på OL's første dag er helt sikkert stort for Urans hjemland.
| Vi træner, motionerer og cykler 249.00kr. | Debutantens dagbog 249.00kr. |
| Se flere gode tilbud i shoppen » | |
TV: Evaluering af de danske Giro-e...
LYD: Thor Hushovd
LYD: Taylor Phinney
TV: Dan Frost
TV: Anders Lund
LYD: Geraint Thomas
TV: Lars Bak
Feltet.dk
•
Åsvinget 5
•
9800 Hjørring
•
Tlf. 5155 8966
•
info@feltet.dk