Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Det var lige ved og næsten for Greg Van Avermaet, der efter stor angrebsiver akkurat blev hentet inden målstregen i dagens Dwaars door Vlaanderen.
Annonce
Det så ud til at være timet perfekt, da storfavoritten Greg Van Avermaet fra BMC først angreb nede fra forfølgergruppen, fik kørt sig op til favoritgruppen og dernæst angreb endnu engang med omtrent otte kilometer til mål.
Han fik hurtigt skabt sig et forspring ned til de nærmeste konkurrenter, men langsomt gik sekunderne imod ham. Han passerede kilometerporten i ensom majestæt, men blev akkurat hentet med få hundrede meter til målstregen.
Det hele endte i en spurt, hvor Jens Debusschere (Lotto Soudal) sejrede foran Bryan Coquard (Europcar) og Edward Theuns (Trek-Segafredo)
Danske Mads Pedersen (Stölting Service Group) leverede en fornem indsats ved at komme i mål som nummer 15.
Løbsreferat
Her til eftermiddag blev brostensklassikeren Dwars door Vlaanderen afviklet. Inden løbet blev skudt i gang, blev der holdt et minuts stilhed til minde for ofrene for gårsdagens terrorhandlinger i Bruxelles.
Det første stykke af etapen blev domineret af et firemandsudbrud bestående af Phil Bauhaus (Bora - Argon 18), Alex Kirsch (Stölting Service Group), Kevin Van Melsen (Wanty - Groupe Gobert) og Jasper Asselman (Roompot - Oranje Peloton).
Med godt 40 kilometer til mål havde de omkring et minut ned til en større forfølgergruppe, som bestod af Dries Devenyns (IAM Cycling), Loïc Vliegen (BMC Racing Team), Nikolas Maes (Etixx - Quick Step), Amaury Capiot, Jonas Rickaert (begge Topsport Vlaanderen-Baloise), Scott Thwaites (Bora - Argon 18), Jelle Wallays (Lotto Soudal), Jens Keukeleire, Luke Durbridge (begge Orica GreenEDGE), Giacomo Nizzolo (Trek Segafredo) og Mike Teunissen (Team Lotto NL - JumbO). Yderligere et halvt minut tilbage lå feltet.
I feltet var det især Trek Segafredo, der førte an. I dagens anledning kørte de for Jasper Stuyven, da kaptajn Cancellara havde valgt at blive hjemme.
Kampen mellem grupperne
Langsomt halede feltet ind på både forfølgergruppen og de forreste udbrydere. Det fik Van Melsen til at gå i aktion, da han på Oude-Kwaremont kørte fra de øvrige lykkeriddere. Lidt efter kom Kirsch op til ham. De to indledte et samarbejde og fik efterhånden oparbejdet et godt forspring til de resterende ryttere.
Van Melsen var imidlertid ikke helt tilfreds med sin luxembourgske holdkammerat, så han øgede farten og gik kort efter solo.
Næste pavéstykke var Paterberg. Oscar Gatto (Tinkoff) var på dette tidspunkt blevet en del af forfølgergruppen, og efterhånden som han øgede farten i jagten efter Van Melsen faldt de resterende forfølgere af hans hjul. De eneste tilbage ved hans side var Durbridge, Maes, Thwaites og Vliegen.
Nede fra feltet angreb Greg Van Avermaet (BMC), og han fik Tiesj Benoot (Lotto Soudal) og Florian Senechal (Cofidis) med sig.
Med 25 kilometer til mål havde Gatto-gruppen 25 sekunder op til Van Melsen, mens Van Avermaet-gruppen var yderligere 25 sekunder efter.
Van Avermaets soloshow
Van Melsen kæmpede som en brav mand, men kunne intet gøre mod overmagten. Stille og roligt blev han opslugt af forfølgergruppen. I mellemtiden var Benoot kørte alene op fra Van Avermaet-gruppen til Gatto-gruppen.
Med ni kilometer til mål, da Nokereberg skulle passeres, angreb Van Avermaet og på få kilometer fik han lukket hullet op til den forreste gruppe. Der gik ikke lang tid, fra han var kommet op, til han endnu engang satte et angreb ind. Også denne gang fik han hul og var nu forrest af alle i løbet.
De sidste kilometer ind mod mål var ét langt forfølgelsesløb. Sekunderne faldt dog ikke i belgierens favør. Han kørte alene gennem kilometerporten, men med kun få sekunders forspring.
Det skulle vise sig ikke at være nok. Få hundrede meter fra stregen blev han hentet, og i stedet endte det i en spurt. Her viste Debusschere sig som den stærkeste og kunne dermed give Lotto Soudal en stor sejr på hjemmebane.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce