Vind afgørende sekunder – sæt dråben på hovedet

Spørgsmålene er mange, når der snakkes om aerodynamiske hjelme. Her på feltet.dk var vi ikke et sekund i tvivl om, hvem vi skulle kontakte for at blive klogere på emnet.

Hvorfor nøjes med det næstbedste, når vi i lille Danmark har en mand, der om nogen ved noget om aerodynamik. Torbjørn Sindballe er manden, som her skal gøre os klogere på brugen af den dråbeformede hjelm.

Torbjørn Sindballe er muligvis den danske idrætsudøver, som har mest viden og erfaring, når det gælder aerodynamik på en cykel. I ti år var han Danmarks bedste og mest vindende triatlet og tilhørte toppen af verdenseliten. Han har gennem sin aktive karriere som professionel triathlet opnået store resultater.

I 2007 blev det til en imponerende tredje plads ved det uofficielle VM på ironman-distancen på Hawaii (3,8 km svømning, 180 km cykling, 42,192 km løb). Torbjørn Sindballe er den eneste dansker, der har formået at komme på podiet på legendariske Hawaii.

Hans elegante og stilfulde tråd på cyklen krydret med aerodynamisk perfektion har været medvirkende til hans store triumfer. I 2005 satte han cykelrekord ved Ironman Hawaii med 4:21:35, hvilket giver 41,3 km/t i gennemsnit for de 180 km cykling.

Brug hovedet - sænk det

”Hovedet skal ned mellem skuldrene, og halen af hjelmen skal ligge langs ryggen for at få det optimale ud af hjelmen,” fastslår Torbjørn Sindballe, der midt under hans første vindtunneltest i 2005 prøvede at sænke hovedet mellem skuldrene, så ryggen var det højeste punkt.

Det viste sig, at det svarede til en tidsbesparelse på tre-fire minutter over 180 km - blot ved at sænke hovedet.

Anbefalingen til triathleten og enkeltstartsrytteren lyder altså at have fokus på at holde hovedet i samme position under hele racet. Halen må ikke pludselig stikke op i luften, da det giver et større frontareal, og man derved skal bruge flere kræfter på at bryde gennem luften. Det er mest optimalt, hvis man undgår mellemrum mellem halen og ryggen, da der i mellemrummet kan skabes turbulens, der er med til at sænke hastigheden.
 

”Det er svært at sætte nogle præcise tal på, hvor meget effekt det giver. Der er mange faktorer, der spiller ind,” forklarer Torbjørn, som dog vurderer, at det giver en besparelse på cirka 10 watt eller 20-60 sekunder på en 40 km enkeltstart, hvis hovedet og hjelmens hale holdes i den optimale position.

Effekt uanset hastighed

Lige meget hvilken hastighed man cykler med, opnås en effekt ved brugen af en aerodynamisk hjelm. Men effektens størrelse er afhængig af hastigheden. Vindmodstanden afhænger blandt andet af den hastighed, man bevæger sig i samt legemets form og størrelse. Jo hurtigere man cykler, desto større er vindmodstanden.

”Når du cykler med høj hastighed bruges 80 % eller mere af din energi på at overvinde vindmodstanden,” fortæller Torbjørn Sindballe, som til daglig arbejder som konsulent, forfatter og performance coach, hvor han blandt andet træner en lille håndfuld professionelle triathleter såsom Joe Gambles og Dan Hugo.

Den dråbeformede hjelm er designet til at bryde vinden, og derfor er effekten af hjelmen afhængig af den fart, man cykler med.

Tænk ikke på varmen

Aerodynamiske hjelme er varmere end traditionelle hjelme, men på grund af den store køling af vinden, har det ikke den store betydning. Det er kun under ekstremt varme forhold, hvor luftfugtigheden er høj, at det muligvis kan få en betydning for præstationen.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

”Skal man konkurrere under ekstremt varme forhold, kan man vælge at fugte hovedet, inden man tager hjelmen på eller fugte hovedet undervejs. Det giver en kølende effekt,” lyder rådene fra Torbjørn Sindballe, der selv har brugt ubeskriveligt mange timer på at undersøge varmens betydning for præstationen.

Det gav pote i 2005 udgaven af Ironman Hawaii, hvor han knækkede varmekoden og endte, som tidligere nævnt, på tredje pladsen ved en af de hårdeste sportsbegivenheder i verden.
 

I Danmark har vi ikke det problem, da vi ikke kommer i nærheden af disse temperaturer. De fleste aerodynamiske hjelme i dag, er designet med god ventilation, uden det går ud over aerodynamikken. Det bliver dog en smule varmere, hvis man cykler med aerodynamiske hjelme med visir, da man ikke får samme vindafkøling.

Vægten har ingen betydning

Aerodynamiske hjelme vejer en anelse mere end landevejshjelme, men det har kun minimal betydning.

”Mindre vægt kan betyde mere komfort, men det giver ikke rigtig nogen målbar gevinst for præstationen,” siger Torbjørn Sindballe.

Han har i bogen ”Den perfekte præstation” netop beskrevet, hvor der kan og ikke kan optimeres. Torbjørn Sindballe er i gang med at skrive sin anden bog ”Klar til Tri - træn med verdensmesteren”, som udkommer engang i august.

”Der er andre steder, hvor det giver mere mening at spare nogle ekstra gram. Det gælder blandt andet de bevægelige dele på cyklen,” uddyber han.

På med dråben

”Træn med hjelmen på. Det tager lidt tid, inden man får halen til at flugte med ryggen og kan bibeholde denne position,” fortsætter Torbjørn Sindballe med tilføjelsen, at  ”du kan filme dig selv, mens du sidder på cyklen med hjelmen på. På den måde kan du optimere din position og derved blive endnu hurtigere”.

Hvor meget der skal trænes med hjelmen på, er meget individuelt, men første gang den tages i brug skal ikke være på stævnedagen.

Hvilken hjelm skal jeg vælge?

”Det er vigtigt, at hjelmen har den rigtige størrelse. Den skal ikke være for bred, da det gør dit frontareal større, og derved skaber du mere vindmodstand”, konkluderer eksperten i aerodynamik.

Halen af hjelmen er ikke ens på alle aerodynamiske hjelme. Det er derfor en god ide, hvis du finder en hjelm, hvor man kan få halen til at flugte ryggen, da det som tidligere nævnt giver den største effekt.

Torbjørn Sindballe anbefaler også, at man finder en hjelm, der sidder godt ved ørerne. Det handler om komfort, især hvis man som triathlet skal cykle 180 km. Som triathlet, skal man finde en aerodynamisk hjelm, hvor øreklapperne er fleksible, så hjelmen er hurtig at få på.

Fotos venligst stillet til rådighed af Torbjørn Sindballe.