29124
registrede brugere
I gårsdagens Clasica San Sebastian sluttede den kasakhiske rytter Aleksandre Vinokourov karrieren efter 16 år i det professionelle felt. Og selv ikke i sit sidste løb kunne ”Vino” holde sig fra at pille lidt i UCI-reglerne.
Specielt til dette løb havde Astanaholdet fået fremstillet en trøje, der viste de olympiske ringe på brystkassen for at fejre veteranens flotte OL-guldmedalje i linjeløbet i London for et par uger siden. Og den var kasakheren iført, da han mødte op til indskrivningen. Men det er ureglementeret, og UCI kontrollanterne faldt omgående over ham.
Holdet var imidlertid kommet godt forberedt. I stedet skiftede den nu 38-årige OL-guldvinder til en anden trøje uden olympiske ringe men dog med påtrykket ”London 2012”, som endte med at blive godkendt.
Aleksandre Vinokourov startede den professionelle karriere i 1997 hos Casinoholdet, hvor han var kollega med danske Bo Hamburger. Her kørte han frem til 2000. Herefter skiftede han til det tyske Telekomhold, hvor han kørte de efterfølgende seks sæsoner. Efter et enkelt år hos spanske Liberty Seguros, skiftede han i 2006 til Astana, som han selv var initiativtager til, og her sluttede karrieren altså i går.
Vinokourovs karriere, der dog blev skæmmet af hans positive dopingprøve under Tour de France i 2007, har gennemgående været flot. Han står noteret for i alt 74 sejre, hvoraf den største er den samlede sejr i Vuelta a Espana i 2006. Herudover har han fx vundet fire etaper i Tour de France, to klassementsejre i Paris-Nice, Tour de Suisse, Critérium du Dauphiné, Castilla y Leon, Giro del Trentino, Amstel Gold Race, to sejre i Liege-Bastogne-Liege samt et asiatisk mesterskab på landevej og, som kirsebærret på toppen af lagkagen, olympisk guld i London 2012.
Vinokourov har ikke udtalt sig definitivt om, hvad fremtiden bringer. Men en form for tilknytning til Astanaholdet er nok et godt bud på en umiddelbar karriere.
| Cykling con amore 299.00kr. | Netop gentagelsen er det smukke samtaler om cykling |
| Se flere gode tilbud i shoppen » | |
TV: Evaluering af de danske Giro-e...
LYD: Thor Hushovd
LYD: Taylor Phinney
TV: Dan Frost
TV: Anders Lund
LYD: Geraint Thomas
TV: Lars Bak
Feltet.dk
•
Åsvinget 5
•
9800 Hjørring
•
Tlf. 5155 8966
•
info@feltet.dk