Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Vuelta a España: Favoritterne

Vuelta a España: Favoritterne

22. august 2014 14:00Foto: Sirotti

I tre artikler gennemgår Feltet.dk outsiderne, podiekandidaterne og favoritterne til årets Vuelta a España. I denne artikel vurderes Vueltaens favoritter.

Artiklen fortsætter efter videoen.

I år kan Vuelta a España præsentere det flotteste favoritfelt i mange år. Flere stjerner stiller endda op i måske endnu bedre form og med endnu stærkere hold, end tilfældet var i Tour de France. Dette skyldes ikke mindst Tourens mange uheld og sygdomme, men her er vi altså: Vueltaen er årets absolut mest interessante etapeløbsdyst med et skønt felt, der tæller en horde af stjerner i form af Alberto Contador, Chris Froome, Joaquim Rodriguez, Alejandro Valverde, Thibaut Pinot, Nairo Quintana og den forsvarende mester Chris Horner. Kun Vincenzo Nibali mangler reelt.

 

Årets favoritvurdering er tredelt og følger vores vanlige stjernesystem fra én til fem stjerner, hvor antallet af stjerner indikerer graden af favoritværdighed. I denne tredje artikel ser vi på løbets største favoritter; de ryttere, der forventes at køre med om sejren hele vejen fra Jerez til Santiago de Compostela. Du kan læse om løbets outsidere og podiekandidaterne i de to tidligere artikler.

 

Alejandro Valverde (Movistar): ***

En af cykelsportens største ryttere gennem det sidste årti hedder Alejandro Valverde, og denne sæson har ikke givet tegn til, at spanieren er på vej nedad. Ti sejre er det blevet til i løbet af sæsonen senest i Clásica San Sebastián, men især den imponerende acceleration mod toppen af Muur de Huy på de sidste meter af Flèche Wallonne har været vidnesbyrd om, at Valverde stadig er blandt verdens bedste cykelryttere.

 

Læs også
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

 

Det var derfor ventet, at den 34-årige spanier ville være en af de største udfordrere til Tour de France i år, hvor han muligvis for sidste gang fik lov til at være enerådig kaptajn på Movistar, der har Nairo Quintana klar til at tage over. Præstationen i Touren var dog langt fra det forventede. Efter Chris Froomes og Alberto Contadors exits havde Valverde aldrig haft større chance for at træde op på det podie, han grundet uheld på uheld er blevet nægtet gennem hele sin karriere. Hvad gik der galt?

 

En samlet fjerdeplads i Tour de France er jo ikke noget, man normalt ville klage over, men podiet var altså serveret på et sølvfad. Især Valverdes totalt anonyme indsats på bjergetaperne under det meste af løbet var voldsomt skuffende for de cykelfans, der på spanierens vegne havde håbet, at han endelig skulle stråle i Tour de France.

 

Nu får han chancen for at revanchere sig i den Grand Tour, der altid har passet ham bedst. De sidste syv gange han er stillet op i Vuelta a España, er det blevet til en samlet placering blandt de fem bedste, og fem gange er han sluttet på podiet. Senest sidste år hvor han efter et hårdt Tour de France blev nummer tre efter de mere friske Chris Horner og Vincenzo Nibali.

 

Ruten bliver ikke meget bedre til Valverde, der kan score masser af sekunder undervejs i kraft af sin hurtige afslutning. Han kommer til at tabe tid til Rigoberto Uran og Froome på enkeltstarterne, og spørgsmålet er, om han kan tage tiden tilbage på de andre etaper. Det ser svært ud for Valverde, som skal køre over evne, hvis han skal slå Froome og sin egen holdkammerat på bjegafslutningerne. Men mon ikke det bliver til endnu en plads på podiet for den aldrende spanier.

 

Joaquim Rodriguez (Katusha): ***

Alt var lagt an på den helt store duel mellem Joaquim Rodriguez og Nairo Quintana i dette års Giro d'Italia. Rodriguez fik dog ødelagt sin drøm om Grand Tour-triumf, da han i den ekstremt regnfyldte første uge styrtede og måtte udgå af løbet. Siden da er alt blevet lagt an på succes i Vuelta a España, og Tour de France blev for spanieren ikke brugt som andet end opvarmningsløb til det helt store mål.

 

Nu står han så klar i Jerez til endnu engang at forsøge sig i kampen om førertrøjen i en af de tre store Tours. Han har været så tæt på så mange gange, at det næsten ikke er til at bære, og man under i høj grad den vævre spaniak, at han endelig får sin Grand Tour-sejr.

 

Problemet for Rodriguez er, at der på papiret er bedre etapeløbsryttere end ham til start. Han er verdens bedste til at lave de imponerende accelerationer på de stejleste stigninger, og det er der masser af i Vuelta a España. Problemet for Rodriguez er de lidt længere, jævne og knap så stejle bjerge og selvfølgelig tidskørslerne. I maj måned tabte han og Katusha halvandet minut til Rigoberto Uran og et halvt minut til Nairo Quintana på den indledende holdtidskørsel (delvist på grund af vejret), og på den kuperede enkeltstart i sidste års Vuelta tabte han et minut bare til Valverde.

 

Selvom 10. etapes enkeltstart har en bakke undervejs, så kommer han til at tabe flere minutter til en som Chris Froome. Det kan han sandsynligvis ikke gøre op for på bjergetaperne, men hans form er meget ukendt lige nu. Hvis han stiller op i samme tilstand som til Vueltaen 2012, hvor han var klart den stærkeste rytter gennem hele løbet med undtagelse af en enkelt off-day, så har han en chance mod de ryttere, der på papiret er bedre end ham. Det her er sidste chance for den 35-årige spanier, og det er han udmærket klar over. Rodriguez vil gøre alt, hvad der står i hans magt, for endelig at tage den forjættede Grand Tour-sejr. Han har vist, han kan. Nu skal han bare gøre det færdigt.

 

Rigoberto Uran (Omega Pharma-QuickStep): ***

Når man for andet år i træk bliver nummer to og for tredje år i træk ender i top 10 i Giro d'Italia, så har man bevist, at man er blandt verdens bedste etapeløbsryttere. Men det forpligter også, og når man så ender på den forkerte side af top 25 i Vuelta a España to år i træk, så giver det anledning til skuffelse.

 

Læs også
Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

 

Rigoberto Uran har vist, at han kan køre med de allerbedste, når der står Grand Tour på programmet, men man mangler alligevel at se, at han hører til i den absolutte top. At han så alligevel har fået plads blandt de fem bedste i Feltet.dks favoritvurdering skyldes ikke mindst hans voldsomt forbedrede evner i kampen mod uret.

 

Inden Nairo Quintana valgte at køre væk fra feltet på en nedkørsel og smadre alt håb for konkurrenterne om sejren i løbet, lignede Uran en meget mulig vinder af Giro d'Italia 2014. På 12. etapes enkeltstart knuste han konkurrenterne i en voldsom magtdemonstration, der var 1.34 bedre end den næstbedste klassementsrytter, Cadel Evans, og 2.41 bedre end den senere vinder Quintana. Det var en præstation, ingen havde set komme, og Uran lignede pludselig en meget sandsynlig vinder med sit store forspring til konkurrenterne.

 

Som bekendt gik det ikke helt som håbet for colombianeren, da hans landsmand satte trumf på senere i løbet, men enkeltstarten og den samlede andenplads gav løfter om, at den 27-årige colombianer for alvor har udviklet sig som cykelrytter og nu ikke bare er blandt de næstbedste, men de bedste.

 

Enkeltstarten på 10. etape passer ham glimrende, og han er blandt de ryttere, der skal vinde tid på tidskørslerne, og med verdens bedste Tony på holdkortet har han mulighed for at skabe sig et forspring til konkurrenter allerede på den indledende holdtidskørsel. Det er her, Uran har mulighed for direkte at vinde løbet, og med Wout Poels, Pieter Serry og Gianluca Brambilla ved sin side kommer han heller ikke til at mangle støtte, når vejen går opad.

 

Omega Pharma-QuickStep-rytteren har ikke gjort det store væsen af sig siden Giroen, og det eneste optaktsløb for ham var Tour de l'Ain, hvor han endte som nummer 22. Formen er derfor et stort spørgsmålstegn for colombianeren, der skal håbe på at finde den frem i løbet af den første uge. Det er til gengæld også hans fordel. Han er ikke den, der skal ud og angribe i bjergene, tværtimod kan han tage en lidt mere defensiv tilgang, hvis han kører enkeltstart, som han gjorde det i Giroen. Hvis han bliver bedre gennem løbet, så kan han meget vel køre med de bedste, når det hele skal afgøres i den tredje uge, og hvem ved så, hvad det kan ende med.

 

Nairo Quintana (Movistar): ****

Nairo Quintana kom flyvende ind på den allerstørste scene, da han efter to gode sæsoner på Movistar viste sig som en af verdens allerbedste bjergryttere i verdens største cykelløb. I år beviste colombianeren, at det absolut ikke var en tilfældighed, da han stillede op i Giro d'Italia og efter den første halvdel, der absolut ikke var gået som ventet, tævede resten af feltet sønder og sammen i bjergene.

 

Den vævre Movistar-rytter er indbegrebet af colombiansk bjergrytter - lille af statur og med en skarp acceleration til at sætte konkurrenterne. Oven i det har Quintana så vist, at han ikke er så dårlig på enkeltstartscyklen som tidligere generationer af colombianske etapeløbsryttere, men præstationen på årets småkuperede enkeltstart i Giro d'Italia var et stykke under det forventede, da han tabte 2.41 til Rigoberto Uran. Det er stadig på enkeltstartscyklen, at Quintana har sin akilleshæl, og 10. etape bliver et spørgsmål om at minimere tidstabet til Uran og Chris Froome.

 

Trods det viste Quintana også under Giroen, at han, når han er på toppen, er blandt verdens måske tre bedste bjergryttere. Det får han brug for på de otte-ni bjergafslutninger, som årets Vuelta-rute byder på, hvis han skal løbe af med sejren, og der er nok ingen, der er i tvivl om, at han er i stand til det.

 

Quintana er bare 24 år og har gennem sin stadig korte karriere vist, at han er den fødte Grand Tour-rytter, i og med han bliver bedre undervejs. Det viste han både i Vueltaen 2012, Touren 2013 og Giroen 2014. At det så i det netop overståede Vuelta a Burgos fremgik tydeligt, at Quintana allerede er i strålende form, kan være et vidnesbyrd om, at han ikke vil risikere samme situation som i Giroen, hvor han tabte meget tid tidligt i løbet. Han vil være klar fra start, når skuddet lyder til holdtidskørslen i Jerez, og hvis han igen kan følge den formkurve, han har fulgt under de andre Grand Tours, han har kørt, kan colombianeren blive meget svær at have med at gøre.

 

Læs også
Formand for DCU trækker sig

 

Det eneste lille spørgsmålstegn, der kan sættes ud for Quintana, er, hvorvidt han begynder at blive træt. Han var flyvende allerede i Tour de San Luis i januar måned, hvor han selv sagde, at hans form var for god” i forhold til det planlagte, og selvom han holdt pause efter Volta a Catalunya inden Giro d'Italia og kun har kørte i Burgos siden da, så har det allerede været en meget lang sæson for Quintana. Kan han holde dampen oppe tre uger mere? Hvis han kan, er det ekstremt imponerende, men det er meget muligt, at han for første gang viser svaghedstegn i den tredje uge af en Grand Tour.

 

Chris Froome (Team Sky): *****

Verdens bedste etapeløbsrytter. Det prædikat har Chris Froome måtte leve med de seneste halvandet år, efter han blev nummer to i Tour de France 2012 og gennem 2013 vandt næsten hvert eneste etapeløb, han stillede op i. Siden da er det dog slet ikke gået som forventet for briten.

 

Året startede som planlagt, da han knuste den ellers ganske hårde modstand på Green Mountain i Tour of Oman og vandt løbet sammenlagt. Derefter ødelagde rygproblemer den følgende måned, og da han stillede op i Volta a Catalunya, var det tydeligt, at han ikke var den Froome, man kendte. En sjetteplads endte det med - den dårligste placering for Froome i et etapeløb siden placeringen som nummer 123 i Romandiet Rundt 2012.

 

Rygproblemerne blev fikset, og Froome vendte tilbage i Romandiet Rundt, hvor han tog sejren. Dog ikke en særligt imponerende sejr, idet han blev hentet af Simon Spilak på vej op af sidste stigning på kongeetapen, efter briten havde lavet sit endelige angreb. Sejren på enkeltstarten i løbet viste dog, at der ingen tvivl kan være om, at Froome er langt den bedste enkeltstartsrytter af alle nuværende etapeløbsryttere, hvilket han bekræftede på prologen - som aldrig har været Froomes speciale - i Critérium du Dauphiné.

 

Efter at have angrebet igen og igen og vist sin utrolige evner i bjergene på 2. etape, indledte et styrt enden på senere Tour de France-vinderes dominans i Dauphiné. Froome endte helt uden for den samlede top 10, og der blev stillet store spørgsmålstegn ved hans chancer i Touren. Han viste i Yorkshire, at han var mere end klar, men som vi alle ved, gjorde regn og tanken om brosten en ende på Froomes Tour de France efter flere styrt.

 

Sæsonen har været særdeles turbulent for sidste års Tour-vinder, men han har i glimt vist, at han fortjener prædikatet 'verdens bedste etapeløbsrytter'. Når Froome er på toppen, er han verdens bedste bjergrytter - vist i Oman og Dauphiné -, mens han har sat en streg under, at han er verdens bedste enkeltstartsrytter blandt etapeløbsspecialisterne - vist i Romandiet og Dauphiné.

 

Hvad så nu? Froome har ikke kørt løb, siden han satte sig ind i bilen på 5. etape af Tour de France, så formen er ét stort spørgsmålstegn. Historien har dog vist, at briten er fantastisk dygtig til at træne sig i form, og han vil være ekstremt opsat på at vise verden, at han stadig kan køre på cykel. Løbet starter blidt i år, og det er til Froomes fordel, da han herved har mulighed for at køre sig i form, inden han skal slås om sekunderne.

 

Froomes eneste minus er holdet. Hvor de andre favoritter alle har nogle fremragende hjælpere i bjergene, så mangler Froome sin superløjtnant, Richie Porte . Australieren deltager ikke i løbet, og ingen på Team Sky er i stand til at tage den rolle, som Porte ville have haft. Der er masser af stabile bjergryttere på holdkortet, men de store motorer på det flade og superhjælperen i bjergene mangler. Det flade, vindblæste terræn har vist sig som Froomes måske største svaghed, og måske er det der, at konkurrenterne skal sætte verdens bedste etapeløbsrytter under pres. For i resten af terrænet er Froome på papiret den bedste.


Er det en af disse fem ryttere, du skal have på dit managerhold? Så sæt det med det samme!

DEL
INFO
Vuelta a España
Nyheder Profil Resultater
Optakter
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?