Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Ruten

I de senere år er kongeetapen stort set altid kommet om lørdagen, og det vil også være tilfældet i 2017. Fjerde etape byder således på intet mindre end 3 kategori 1-stigninger i anden halvdel, og der er tale om en særdeles kuperet sag. Løbet har imidlertid også tradition for, at deres bjergetaper sjældent har de mest vanskelige finaler, og det vil også være situationen denne gang. Således er det en relativt kort, eksplosiv målstigning, der venter i Leysin, og det er derfor en afslutning, der ikke nødvendigvis er skabt til de rene klatrere. De må dog stadig må betragte det som deres eneste mulighed for at gøre en forskel.

I alt byder årets kongeetape på 163,5 mellem Domdidier og Leysin. Startbyen er placeret et stykke fra de højeste bjerge syd for Lac de Neuchatel, og derfor er første del af etapen ikke vanskelig. Efter en flad strækning mod nordøst køres der mod syd ad en jævnt stigende vej, hvorefter det igen flader ud, mens man drejer mod øst og passerer den første indlagte spurt efter 77,6 km. Bare 10 km senere starter klatreudfordringerne, når man rammer kategori 1-stigningen Jaunapass (5,9 km, 8,3%, max. 11%), hvis top nås efter 94,7 km.

Herefter er der ikke megen tid til at komme sig. Stort set umiddelbart efter nedkørslen rammer man kategori 2-stigningen Saanenmöser (7,6 km, 4,4%, max. 6%), efter at man har sat kursen mod sydvest. Toppen kommer med 44,9 km igen, og derefter leder nedkørslen mod syd ned i dalen, hvor et fladt stykke fører frem til den sidste spurt bare 26,6 km fra mål.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

500 m senere indledes finalen, når man forlader dalen og drejer mod vest for at køre op ad kategori 1-stigningen Col du Pillon (7 km, 5,2%, max. 10%). Dens top passeres, når der resterer 19,1 km, hvorefter det går ned til bunden af målstigningen, der rammes med 5,2 km til stregen. Den stiger med 7,2% over 4 km og når et maksimum på 12%. Bjergspurten er placeret med 1200 m igen, men herefter fortsætter det med at stige med 4,7% i gennemsnit. I alt byder etapen på 2855 højdemeter.

Leysin var sidst målby i 2011, hvor Pavel Brutt tog en udbrudssejr. Blandt favoritterne var Damiano Cunego to sekunder bedre end Benat Intxausti, fire sekunder bedre end Cadel Evans og seks sekunder bedre end en større gruppe anført af en ung Chris Froome. I 2006 var det en ung Alberto Contador, der tog en af sine første store sejre 24 sekunder foran Alejandro Valverde og Evans, der var de første i en mindre gruppe som blev adskilt af i alt 18 sekunder. I 2002 var Alex Zülle to sekunder hurtigere end David Mouncoutie og Santiago Perez på en dag, hvor 7 ryttere sluttede inden for 11 sekunder, og i 2000 slog Andrea Noe Francesco Casagrande med 8 sekunder samt fire ryttere anført af Francesco Casagrande med 12 sekunder.

Vejret

Den lovede opklaring er kommet til Schweiz. Lørdag bliver en helt perfekt dag til at køre cykelløb. Der vil være høj solskin og en temperatur i målområdet på 9 grader. Der vil være en let vind fra vest, hvilket giver sidevind stort set hele dagen. Man drejer imidlertid ind i modvind i bunden af næstsidste stigning, og det varer ved helt frem til stregen.

Analyse af 3. etape

Kunne man have givet et bedre svar? På dagen, hvor det blev offentliggjort, at der ikke bliver plads til ham i Skys Giro-trup, brød Elia Viviani 2017-forbandelsen og tog efter utallige andenpladser endelig årets første sejr. Det var ikke bare et flot svar fra Viviani selv, der sendte et klart signal til ledelsen om, at de muligvis går glip an Giro-etapesejr, der kunne blive en redning, hvis klassementet igen går fløjten. Det var samtidig et flot signal fra holdet, der viste deres italienske stjerne, at den manglende údtagelse ikke skyldtes manglende tillid, tværtimod.

Således bakkede hele mandskabet op om deres sprinter på en dag, hvor man ellers kunne forvente, at det hele handlede om at spare kræfter til lørdagens kongeetape. Peter Kennaugh og David Lopez, der bliver nøgleryttere for Froome lørdag, hjalp med at lukke det farlige hul til Alex Dowsett i finalen, efter at de havde hjulpet Viviani frem efter stigning. Til sidst var det såmænd Froome selv, der førte an på sidste kilometer og sikrede, at Gianni Moscon, Owain Doull og Viviani kunne starte i den perfekte position. Herved brugte Froome ikke blot værdifulde kræfter, han løb også en vis risiko, da rollen som ghost rider, der har slået ud efter et lead-out, bestemt ikke er helt ufarlig. Det var fornemt at se, og endnu flottere var det, at Viviani sluttede det så flot af.

I det hele taget viser sejren igen, at Viviani er ved at transformere sig som ryttertype. Efter mange år med en blanding af bane- og landevejsforpligtelser drømmer han nu om at vinde klassikere og pointtrøjen i Giroen. Det kræver langt større holdbarhed, og derfor har han i år trænet helt anderledes. Det har helt klart båret frugt. Således vandt han dagens etape på en ganske kuperet rute, der tidligere havde været for hård for ham, og i Milano-Sanremo sluttede han for første gang i top 10. Det har helt tydeligt kostet lidt på hurtigheden, men Viviani synes at være klar til at løbe de risici, der skal til for at indfri drømmen om at vinde i Sanremo.

En anden interessant udvikling på dagens etape var, at Alexander Edmondson var meget tæt på at vinde spurten. Den australske banerytter har ikke fået megen opmærksomhed hidtil, men det er en skam og skyldes først og fremmest hans fokus på OL. Han er således tidligere vinder af U23-udgaven af Flandern Rundt og kørte i år i top 30 i den professionelle udgave. I det hele taget har han imponeret stort hele året, og i dette løb har han både i spurterne og på prologen vist høj klasse. Samtidig har han en vis holdbarhed, og det gør ham til en yderst spændende allrounder. Edmondson kunne meget vel udvikle sig til den næste store australske rytter i brostensklassikerne.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Dagens to taber var Fabio Felline og Sonny Colbrelli. For Felline endte spurten som endnu en skuffelse trods en erklæret ambition om at sikre sig bonussekunder, og han har i de forløbne tre dage misset gode muligheder for at udvide føringen. Dermed er de lovende udsigter, han havde efter prologsejren, stille og roligt forduftet, og med udsigt til en kongeetape, der nok er en anelse for svær, ser det nu svært ud at tage den samlede sejr.

For Colbrelli var det frustrerende, at han ikke kunne tilbagebetale holdkammeraterne for det hårde arbejde. Nederlaget er imidlertid ingen ydmygelse. Ganske vist er Colbrelli hurtig, men i en flad spurt som denne, har Viviani altid været hurtigere. Når den værste skuffelse har lagt sig, bør han være stolt af at have været så tæt på at slå sin landsmand. Det vidner endnu en gang om, at han bliver bedre og bedre i massespurterne, og selvom det ikke er blevet til sejr, kan han rejse tilbage til Italien med oprejst pande.

Favoritterne

Efter tre dage for hurtige folk drejes fokus nu endelig mod klassementskampen, der mere eller mindre har været på standby siden starten. Det har hele tiden været klart, at det skal afgøres på de to etaper i weekenden, men de regnvåde forhold på prologen betød, at der blev skabt større forskel end ventet. Derfor har flere af de største favoritter tabt mere tid, end de havde ventet, og de kan derfor ikke tillade sig at køre helt så defensivt, som nogle måske havde tænkt sig. Hvis ikke folk som Chris Froome og Richie Porte vinder tid på Primoz Roglic, Fabio Felline, Jesus Herrada, Ion Izagirre og Bob Jungels, bliver det meget svært at tage det nødvendige tilbage enkeltstarten.

Set i det lys havde de helt sikkert håbet på en vanskeligere kongeetape. Ganske vist er der mange stigninger og højdemeter på programmet, men det er kun Jaunpass, der kommer midtvejs på etapen, som for alvor er svær. Resten er relativt bløde stigninger, indtil man kommer til målbjerget. Det er en betydeligt vanskelige stigning, men den er til gengæld så kort, at den ikke vil kunne skabe den store spredning. Det har også været tydeligt ved de tidligere besøg, hvor de bedste ryttere har været adskilt af sekunder, og hvor det hovedsageligt er det eksplosive folk, der har imponeret. Dertil kommer, at de sidste 1200 m efter bjergspurten kun stiger med 4,2% i gennemsnit, og det tiltaler blot de hurtige folk endnu mere.

Derfor må Sky, BMC og Katusha have en klar interesse i at gøre etapen så hård som muligt, så Froome, Porte og Ilnur Zakarin kan vinde så meget tid som muligt. Derfor vil de tre hold sandsynligvis lægge etapen i et jerngreb. Ganske vist kan vi vente en aggressiv start med mange angreb, hvor specielt Sander Armee helt sikkert vil være aktiv, men de har ikke mange chancer for at holde hjem. De tre storhold samt måske Orica-Scott vil holde et højt tempo på stigningerne og sikre, at der kommer samling. Det skyldes dels et ønske om at gøre det hårdt, dels et ønske om at vinde etapen og dels et behov for at sikre sig bonussekunder på stregen.

Desværre er den næstsidste stigning nem, så selvom den kommer relativt tæt på mål, vil den ikke skabe den store spredning. Derfor skal det hele afgøres på sidste stigning, hvor de bedste klatrere skal slås om det. Som sagt er det imidlertid usikkert, om stigningen er lang og hård nok til, at de bedste for alvor kan gøre en forskel.

Alligevel vil vi sætte vores penge på Chris Froome. Briten er som bekendt verdens bedste klatrer, og selvom han ikke altid har været på sit højeste niveau i Romandiet, har han som regel været den stærkeste. I år siger han endda, at han føler sig bedre end sidste år, og det var tydeligt i Catalonien, hvor han blev nummer 2 på den meget svære kongeetape. Det var hans bedste præstation nogensinde i det spanske etapeløb, og i Romandiet har han altid været langt tættere på 100%. Dertil skal lægges, at han faktisk er ganske god på korte, eksplosive stigninger, og vi tror, at han vil være i stand til at sætte de fleste. Om han kan sætte Porte er usikkert, men han er hurtigere end australieren i en spurt. De har begge tabt tid, så hvis de kommer fri, vil de have interesse i at samarbejde om at vinde tid på resten. Det er ikke noget urealistisk scenarium, og herefter vil Froome være klart den hurtigste på stregen. Derfor tror vi på britisk sejr.

Hvis nogen kan sætte Froome, må det være Richie Porte. Australieren har i de seneste år etableret sig som en af verdens tre bedste klatrere, vel kun overgået af Froome og Quintana. I år har han været flyvende på stigningerne, og han virker til at have enorm selvtillid i dette løb. Han har ikke lagt skjul på, at han går efter et topresultat, og det siger noget om formen hos en mand, der ellers normalt underspiller forventningerne. Ganske vist er stigningen ikke ideel, men han har i Tour Down Under vist, at han ikke er dårlig på kortte stigninger. Han slår ikke Froome i en spurt, men det er ikke umuligt, at han tager endnu en solosejr.

Ilnur Zakarin er altid fremragende i dette løb. Selvom han styrtede i Catalonien, er der ingen grund til at tro, at han ikke er mindst lige så god som sidste år, hvor han kunne følge Quintana. Er det sandt, bliver han meget svær at have med at gøre. Samtidig tabte han tid på prologen - ikke på grund af dårlige ben, men grundet stor forsigtighed - og derfor har han lidt mere frihed end rivalerne. Samtidig har han i Paris-Nice og i dette løb vist, at han er ganske hurtig på stregen, og det kan være vigtigt på en stigning som denne.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Blandt de bedste klatrere er Simon Yates imidlertid den allerhurtigste. Briten har et fantastisk punch, der betyder, at han skal sættes, inden man når til de sidste 1200 m. Det bliver ikke let på en kort stigning, der passer Orica-kaptajnen ganske godt. Han har ikke været godt kørende siden sejren i GP Miguel Indurain og skuffede i både Baskerlandet og Liege. Den gode prolog tyder imidlertid på god form, og det gør ham til en farlig mand på denne etape.

Netop fordi spurtstyrke er vigtigt på denne etape, må man også pege på Rigoberto Uran som en seriøs kandidat. Ganske vist tyder Ardennerklassikerne på, at han måske ikke har helt samme form, som han havde først på året, men det betyder ikke, at man skal afskrive ham. Hele året har han klatret bedre end længe, og han har været en af forårets dominerende skikkelser. Hvis de bedste ikke kan sætte hinanden, vil han være klar til at kapitalisere på sin gode spurt.

De seneste 12 måneder har ikke været nemme for Tejay van Garderen , men nu tyder meget på, at amerikaneren er tilbage. Hele året har han henvist til Giroen som sit store mål, og hans prolog tyder på, at det er lykkes at time formen. Således styrtede han i et tidligt sving, men sluttede alligevel bare få sekunder efter Porte og Froome. Det indikere, at han er velkørende, og det giver ham muligheder på denne etape. Han har tabt tid og vil have lidt mere frihed. Samtidig kan han og Porte spille et taktisk spil, der kan blive til van Garderens fordel.

Stigningen er helt perfekt for det unge supertalent David Gaudu, der på kongeetapen i Catalonien viste, at han allerede nu kan blande sig med stjernerne. Senest blev han en flot nummer 9 i Fleche Wallonne, hvor det kunne være blevet til meget mere, hvis han havde kørt med mere erfaring. Han er ren klatrer, men har også et godt punch, og det gør ham til den perfekte rytter til denne stigning.

Et andet hold, der måske kan lukrere på taktikken, er Orica-Scott. Udover Yates har de Roman Kreuziger, Damien Howson og Jack Haig, der alle kan figurere i finalen. Kreuziger var helt fantastisk i Liege og synes at være i storform. Også han har tabt ti på prologen og vil derfor kunne lukrere på noget frihed til at stikke af i finalen.

Det samme kan Simon Spilak, der med en ganske god prolog viste, at han - som altid - er i god form til dette løb. Han havde naturligvis håbet på sne og orkan, da han altid excellerer i de værste betingelser, men man skal alligevel ikke afskrive ham. Han vil sammen med Zakarin udgøre en stærk duo, der kan angribe på skift. Efter et sygdomsplaget 2016 er han muligvis på vej tilbage, og det gør den altid aggressive slovener farlig.

Stigningens beskedne længde gør også, at man må pege på Diego Ulissi. Italieneren får det svært, når de bedste åbner op, men hvis de ikke kan sætte hinanden, er det ikke utænkeligt, at en lille gruppe skal spurte om sejren. Her kunne Ulissi meget vel befinde sig, og så bliver han svær at have med at gøre.

Movistar stiller med et hold uden de største navne, og det åbner døren for Ruben Fernandez. Spanieren viste i sidste års Vuelta, at hans potentiale er ubegrænset, og hans prolog indikerer, at han endelig har ramt topformen. Også den nyprofessionelle Richard Carapaz er et kolossalt talent, hvilket han viste i GP Industria. Hans flotte prolog viser, at han kan overraske her.

Endelig vil vi pege på Jarlinson Pantano, Ion Izagirre og Primoz Roglic. Pantano kørte en god prolog og ser velkørende ud. Hans gode spurt gør ham god på en kort stigning som denne. Izagirre og Roglic virker til at være i fantastisk form, men de vil nok køre defensivt og får derfor svært ved at vinde etapen.

Feltet.dks vinderbud: Chris Froome

Øvrige vinderkandidater: Richie Porte, Ilnur Zakarin

Outsidere: Simon Yates, Rigoberto Uran, Tejay van Garderen, David Gaudu

Jokers: Roman Kreuziger, Simon Spilak, Diego Ulissi, Ruben Fernandez, Ricard Carapaz, Jarlinson Pantano