Van Aert sætter ord på sit styrt, den mentale kamp og vejen tilbage

Wout van Aert sætter i Vismas nye dokumentar ord på styrtet og ugerne efter. 

Den belgiske stjerne havde frem mod årets klassikersæson forberedt sig bedre end aldrig før med flere træningslejre og færre løb. Alt dette for at ramme topformen på to forårssøndage for at jagte sejre i Flandern Rundt og Paris-Roubaix.  

Så langt kom Van Aert aldrig. Fire dage før bristede drømmen, da han styrtede i optaktsløbet, Dwars door Vlaanderen.  

“Selvfølgelig var chokeret. Med det samme ville jeg ind til siden af vejen. Da jeg forsøgte at bevæge mig, følte jeg noget var galt med min skulder og hofte. Derefter oplevede jeg en vanvittig smerte, indtil jeg fik noget meget stærk medicin på hospitalet. Den første time var forfærdelig,” siger Van Aert i Visma-dokumentaren, Road To Resilience - Inside The Beehive. 

Derefter varede det ikke længe, før Visma-stjernen blev diagnosticeret med voldsomme brud. 

“De kunne nærmest med det samme diagnosticere kragebensbrudet, som blev bekræfte af røntgenbillederne. De sagde, at mine ribben også kunne være påvirket, og så kom den næste læge og sagde, at jeg havde syv brækkede ribben, og så fandt de ud af, at mit brystben og var brækket.” 

Med et var alle Vismas planer, alt forberedelsen og drømmene slået i stykker. Det hollandske superhold måtte sadle om og forfremme Van Aerts hjælpere til kaptajner. Kaptajnrollen greb amerikanske Matteo Jorgenson hurtigt, da han i Van Aarts fravær vandt netop Dwars door Vlaanderen.  

“Flandern Rundt var den første dag, jeg havde hjemme. Jeg ville stadig se, hvad mine holdkammerater lavede. Jeg kunne ikke rigtig komme væk fra stolen dér, så det var sværere at undgå løbet på den vigtigste søndag på hele året.” 

“Jeg var ikke hjemme under Paris-Roubaix, så jeg fulgte med fra der, hvor jeg var. Måske fandt jeg næsten dét hårdere. Erkendelsen begyndte at synke ind, at jeg stadig var meget træt og havde brug for meget pleje af mine sår.” 

I Van Aerts fravær var det svært at finde bare lidt Visma-succes. Bedste Visma rytter i Flandern Rundt var Tiejs Benoot, der blev nummer 15., mens bedste mand i Paris-Roubaix var Tim van Dijke, der blev nummer 16 efter sin deklassering fra ottendepladsen.  

“Jeg var stadig langt fra træning, mens jeg så et af årets smukkeste løb. Det var det mentalt hårdeste øjeblik for mig disse uger.” 

På vej tilbage  

Nu tyder noget på, at Van Aert er på vej tilbage. Omkostningsfrit har det ikke været, og den belgiske stjerne glipper derfor Giro d’Italia, som han havde udset sig som ét af årets største mål.  

“Ifølge de folk, der guider mig, går min genoptræning godt. Det er helt sikkert en dejlig følelse at trække i cykelshorts igen, selvom det også var en udfordring.” 

"Det bliver hurtigt en konfrontation om, at jeg måske har været i min bedste tilstand nogensinde, og pludselig er jeg slået tilbage til den værst tænkelige tilstand." 

Det er stadig uvist, hvornår Van Aert er tilbage i løbsaktion, men belgieren har meldt ud, at han drømmer om olympisk metal i Paris i starten af august.