Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Søndag skal Tobias Mørch Kongstad køre elite-VM i Gravel. I et interview med Feltet.dk ser han frem mod verdensmesterskabet i Italien, hvor han står foran en stor opgave.
Annonce
På søndag står der 224 ryttere på startstregen, når VM i Gravel for eliteherrer bliver skudt i gang. Der er hele 13 danskere, og en af dem er Tobias Mørch Kongstad.
”Jeg glæder mig. Det er jo svært. Det er jo fair at sige, at jeg skal køre mod nogen, der er meget bedre end mig selv,” griner Kongstad.
Der venter en stor udfordring for den danske rytter. Store stjerner fra landevejen som Wout van Aert (Jumbo-Visma) og Matej Mohoric (Bahrain-Victorious) er til start.
Derudover er den forsvarende verdensmester i Gravel, Gianni Vermeersch (Alpecin-Deceuninck), også til start.
Selvom Alejandro Valverde har stoppet sin landevejskarriere, har han været aktiv på gravel-scenen. Han er ligeledes med på søndag. Kongstad, der til daglig kører for Team CO:Play-Giant Store, glæder sig til at køre mod stjernerne.
”Det er jo sjovt. Hvis man kigger på udviklingen, så tror jeg, at et elitefelt til VM i Gravel kommer til at være stjernepræget og kommer til at være helt fyldt næsten kun med verdensstjerner.”
”Så det er sjovt at kunne prøve at køre et mesterskab mod verdens bedste, om det så lige er Gravel eller hvad det er. Men de stiller jo op for at vinde,” forklarer Kongstad til Feltet.dk.
Artiklen fortsætter under billedet
Tobias Mørch Kongstad vandt World Cuppen i Blåvandshuk foran Frederik Muff og Jacob Hindsgaul - Foto: Team CO Play-Giant Store
Skal møve sig frem
Kongstad vandt tidligere på sæsonen i Blåvandshuk, da der blev kørt en Gravel-World Cup i Danmark. Nu venter der 168 kilometer på de italienske grusveje i Veneto.
”De første bakker kommer efter 30 kilometer, så jeg tænker, at jeg kører alt, hvad jeg kan de første 28 kilometer indtil første bakke. Så må vi tage den derfra. Forhåbentlig rammer jeg den langt fremme.”
”Jeg kører en lang recon for at se ruten, men jeg kan se, at de kommer meget i perioder, bakkerne. Jeg tror sgu, at de er rimelig skrappe. Det handler bare om at møve sig så langt frem som muligt,” siger danskeren til Feltet.dk.
Da Kongstad vandt i Blåvandshuk, var det i mudder. Det bliver dog anderledes, når det går løs i Veneto.
”Det er noget hurtigere i Italien, fordi man kører på sådan noget Strade Bianche-grus. Andre steder i udlandet som Spanien er det meget med sten og nedkørsler.”
”Så det er noget hurtigere gennem vin-/prosecco-plantagerne. Det er det ikke så meget andre steder rundt omkring i Europa. Der er det noget hårdere grus,” forklarer Kongstad.
Det hurtige underlag gør også, at danskeren ændrer en smule på sit setup til løbet.
”Jeg tager en lidt større gearing på, og så beholder jeg sådan relativt små dæk,” forklarer CO:Play-rytteren.
”Det er alle mod alle”
Landevejssæsonen sluttede søndag for Kongstad, da han kørte sidste afdeling af årets Demin Cup. Nu står den så på Gravel, og danskeren har gjort, hvad han kunne for at stå så skarpt som muligt.
”Nu har jeg et fuldtidsarbejde til dagligt, så har jeg prøvet at presse så meget træning ind som muligt for at kunne hamle lidt op med de store drenge. Nu må vi se.”
Selvom der er 13 danskere til start, kommer de ikke til at køre som et samlet hold. Det er hver mand for sig selv, når det går løs på de italienske grusveje.
”Jeg tror sgu, at det er alle mod alle. Jeg tror ikke, at der kommer noget landsholdsfornemmelse. Det er alle mod alle, som jeg har forstået det,” siger Kongstad.
Hvad kan Kongstad så sigte efter med de store navne på startlisten?
”Jeg står som nummer 25 på startlisten, så hvis jeg ender deromkring, vil det glæde mig.”
”Jeg tror bare, at jeg skal blive på hjul af de store drenge og så knibe ballerne sammen og æde min egen lort,” griner Kongstad.
Annonce
Annonce
Women's Tour(2.WWT) 06/06-09/06
Critérium du Dauphiné(2.UWT) 02/06-09/06
Tour de Suisse(2.UWT) 09/06-16/06
Tour de Korea(2.1) 05/06-09/06
ZLM Tour(2.1) 05/06-09/06
Tour de Suisse(2.UWT) 09/06-16/06
Tour de Suisse Women(2.WWT) 15/06-18/06
La Route d'Occitanie(2.1) 15/06-16/06
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Her er danskerne og de største profiler til Gravel-VM
Pensioneret stjerne til start i VM
Første DM i Gravel: Mørkøv og Fini til start
Van Aert skal have revanche - flere nye mesterskabsløb på tapetet
Kæmpe graveloplevelse i Finland - Formel 1-kører stod bag!