Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

19. april 2024 13:58Foto: Sirotti

Simon Carr fortsatte sin stime af udbrudssejre i løbet ved for andet år i træk at vinde en etape på en dag, hvor Juan Pedro Lopez forsvarede sig på imponerende vis. Spanieren er dermed et stort skridt nærmere den samlede sejr, men intet er sikkert, før den fede dame har sunget, for selvom fredagens etape slet ikke er så voldsom som den foregående, betyder to ture op ad et langt bjerg, at der igen er lagt op til angreb på den lille spanier.

Artiklen fortsætter efter videoen.

FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

I et løb, der kun består af bjergetaper, er det klart, at klassementet altid er på spil indtil sidste øjeblik, men der har været stor forskel på, hvor vanskelig finalen har været. I år har arrangørerne valgt en afslutning, der åbner muligheder for både et stort drama i stil med det, der i 2022 vendte løbet på hovedet til sidst, eller status quo mellem favoritterne. Efter en generelt flad dag skal man nemlig over to store bjerge på etapens sidste halvdel, og den sidste stigning er bestemt svær nok til, at der kan gøres forskelle. Derefter venter imidlertid 26 km bestående af nedkørsel, fladt terræn og en lille bakke, hvor der er tid til regruppering, men måske også en taktisk finale - og dermed er det ikke nødvendigvis de bedste ben, men også taktik, der vil afgøre den åbne og uforudsigelige afslutningsetape, som også et udbrud kan drømme om at vinde.

 

Også i år er afslutningsetapen meget kort, da der blot skal køres 118,6 km med start og mål i byen Levico Terme, der ligger i dalen midt i Dolomitterne. Arrangørerne er dog nådige, da det meste af etapen foregår i netop dalen. Således lægger man ud med at køre to omgange på en 20,3 km lang rundstrækning, hvoraf de første 2,0 km af første omgang er neutraliserede.

 

Læs også
Søren Kragh kører top 10 i sæsonkomets store WorldTour-sejr

 

Den er ganske enkel, idet man først kører mod sydvest og vest ad en let faldende vej ned til Caldonazzo, hvor der er en spurt på anden omgang efter 22,5 km. Derefter går det mod nordvest og nord ad en lige og flad vej, der for det mest går langs bredden af søen Lago di Caldonazzo frem til udkanten af byen Pergine Valsugana. Her drejer man mod øst for at køre op ad en lille bakke, inden det får mod syd og sydøst ad lige og let faldende veje tilbage til målbyen, hvor stregen krydses efter hhv. 18,3 og 38,6 km.

 

Efter anden omgang tager man hul på endnu en omgang, men når man når til udkanten af Pergine Valsugana, fortsætter man mod nord indtil centrum, hvor man kører dagens anden spurt efter 51,8 km. Herfra fortsætter man mod nordøst ad en let stigende vej ud til endnu en rundstrækning, der skal tilbagelægges to gange.

 

Den er 24,6 km lang og helt anderledes en den første, for den består af en tur op og ned ad et bjerg. Således lægger man ud med at køre mod nordøst op ad kategori 1-stigningen Palú del Fersina (12,5 km, 6,2%), der skal deles i flere dele. Således stiger de første 5 km jævnt med 7-8%, inden der følger 3 km med 4-6%, hvorefter der venter yderligere to kilometer med 7-8%, inden den flader ud med 3-4% over de sidste 2,5 km frem mod toppen, der rundes efter hhv. 67,6 km og 92,2 km. Efter sidste passage resterer 26,4 km, som indledes med en for det meste let, men undervejs også teknisk nedkørsel, der leder tilbage til rundstrækningens udgangspunkt.

 

Efter afslutningen på anden omgang resterer fortsat 14,3 km, der indledes med, at man kører ad først let faldende veje mod sydvest tilbage til udkanten af Pergine Valsugana, hvor man drejer mod syd for at køre ad en let kuperet vej. Nu venter dagens sidste udfordring, når man med 7,8 km igen kører mod syd og sydvest op ad Valico di Tenna (2,0 km, 6,2%).

 

Toppen rundes efter 113,0 km, hvorefter de sidste 5,6 km indledes med en let nedkørsel, der fører mod sydøst ned langs bredden af søen Lago di Levico. Den ender med 2000 m igen, hvor man drejer til venstre, hvorefter det i stedet begynder at stige let. Med 1800 m igen skal man igennem en rundkørsel, inden man med 1200 m igen drejer i en rundkørsel. Slutteligt er der et sidste skarpt sving bare 500 m fra stregen. Det stiger med 4,3% på stykket mellem svingene med 2000 m og 1200 m igen, hvorefter det blot stiger med 1,2% frem mod stregen.

 

Etapen byder på i alt 2645 højdemeter.

 

Levico Terme har tre gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var senest i Baby-Giroen i 2019, hvor Fred Wright tog en solosejr foran Ide Schelling og Charlie Quarterman, mens Dario Cataldo i 2012 vandt de italienske mesterskaber i enkeltstart i byen, da han nærmest slog Adriano Malori og Marco Pinotti. Endelig var dette løb forbi i 2003, hvor Elio Aggiano vandt en firemandsspurt foran Mauro Facci, Nicola Loda og Mariano Piccoli.

 

 

 

Læs også
Visma jagter nyt Grand Tour-mål for første gang i flere år

 

 

 

 

FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Vejret

Rytterne havde en grim onsdag, men heldigvis slutter løbet i helt anderledes behageligt vejr. Fredagen vil ganske vist være mest skyet med kun lidt sol, men til allersidst kommer der måske en opklaring, og det vil være tørt med temperaturer i målbyen på 12-13 grader. Der vil være en let til jævn vind (11-15 km/t) fra vestsydvest og sydvest. Det giver stort set konstant sidevind på den flade rundstrækning, mens man på stigningen får næsten ren medvind og derefter næsten ren modvind på nedkørslen. Slutteligt vil der efter rundstrækningen være sidemodvind, indtil man med 4000 m igen får sidevind. Med 2000 m igen får man med- og sidemodvind, indtil man får sidemodvind igen over de sidste 500 m.

 

Favoritterne

Juan Pedro Lopez forsvarede sig selv forbilledligt og viste, at han på ganske kort tid har taget et helt enormt skridt i sin udvikling. Hans kørsel i dag var i hvert fald i hvert fald det i særklasse bedste, vi har set fra ham - også langt bedre end det, vi så i Giroen i 2022. Dengang kom han selvsagt aldrig tæt på at forsvare trøjen og vinde løbet, men chancen for at stå øverst på podiet i morgen er ganske god.

 

Han er dog langt fra sikker endnu. Arrangørerne designer altid finaleetaper, der kan vende op og ned på klassementet. Det har de også gjort denne gang, for selvom etapen slet ikke er så svær som kongeetapen, har den potentiale til drama. Ja, faktisk kan det blive en stor ulempe for Lopez, at etapen ikke er så vanskelig, som den havde været, hvis vi havde haft en stor bjergfinale.

 

I det tilfælde kunne han nemlig være ret sikker på, at han ville vinde, hvis han er stærk nok. Det er bestemt ikke sikkert, at han i morgen vil være en af de stærkeste, for i dag var der flere krisetegn undervejs, og han kan også sagtens betale en pris for de seneste to dage, men i en svær finale vil stærkeste mand vinde. Sådan er det - desværre for Lopez - bare ikke på de etaper, som arrangørerne elsker, nemlig etaper med stigninger efterfulgt af lette finaler.

 

Det er præcis en sådan etape, vi har i morgen. Den sidste stigning er bestemt ikke så svær som Vetriolo-stigningen fra dagens etape, men når de skal op over den to gange efter fire hårde dage, kan de første 5 km med 7-8% gøre skade. Her kan det bestemt ikke udelukkes, at Lopez kan sættes af, men selv hvis det ikke sker, kan lokummet sagtens brænde.

 

Læs også
EF snyder SD: Alaskaner sejrer i episk sidevindsdrama

 

Den flade finale er nemlig livsfarlig. Det så vi i dag, hvor han måtte lade Valentin Paret-Peintre, og hvis ikke den sidste stigning havde ”reddet” ham, kunne han have tabt løbet der. Heldigvis for ham er der i morgen kun ca. 12 km efter nedkørslen, hvor det er en stor fordel for, at der også er en ret hård stigning, hvor han kan forsvare sig, hvis han er stærk nok, men der er stadig masser af plads til taktik. Den slags har før afgjort løbet, mest markant da Pavel Sivakov i 2019 vandt foran de stærkere Vincenzo Nibali og Rafal Majka, men jeg husker også, hvordan en brølstærk, men isoleret Mikel Landa virkelig skulle arbejde for sin sejr i 2017.

 

Lopez’ problem er, at hans hold slet ikke er så stærkt som ventet. Det var i hvert fald ikke svært at sætte Amanuel Ghebreigzabhier og Carlos Verona, og dermed er opskriften for rivalerne også ret klar. Drømmen er selvfølgelig, at de kan sætte Lopez til vægs på bjerget - eller måske endda på den sidste lille stigning - men som minimum skal de have ham isoleret.

 

Derfor giver jeg heller ikke et udbrud alt for mange chancer. De to stigninger vil blive kørt hårdt, og i lyset af Lopez’ store forspring har Bahrain, Ag2r og DSM nødt til at bringe bonussekunderne i spil. Alle ved, at udbrud ofte holder hjem i dette løb, og derfor vil der formentlig igen komme en vild kamp om at komme afsted, men denne gang er starten flad. Det betyder dels, at vi ikke nødvendigvis får et stærkt udbrud - hvis vi overhovedet får et udbrud, når etapen er så kort - og dels at det er et udbrud, der kan kontrolleres. Bahrain er jo nede på bare fire mand, men i den flade start kan de jo faktisk bruge sprinteren Alberto Bruttomesso, ligesom Ag2r og DSM kan bruge deres relativt mange tunge folk. Et udbrud vil derfor formentlig blive holdt i kort snor.

 

Det er klart, at der så kan komme nye angreb ved første passage af stigningen, men det bliver svært for udbrydere at komme væk. Skal etapen være hård nok, skal Ag2r, DSM og Bahrain, der her har Torstein Træen, lægge presset med det samme. Skal Lopez isoleres, kunne de i princippet også allerede begynde at angribe ham her, men da det kun er de første 5 km, der for alvor er svære, vil en frisk Lopez næppe kunne sættes her. Derfor bør første passage handle om at gøre det så hårdt som muligt. På denne slags etaper kan jeg - slet ikke i dette løb - aldrig udelukke en udbrudssejr, men jeg anser det som ret usandsynligt, men denne lette start.

 

Nedkørslen er ikke specielt svær - men den har to tekniske passager midtvejs og i bunden - og derfor vil vi formentlig se et samlet felt i bunden af stigningen for anden gang. Her skal Lopez angribes i løbet af de første 5 km, hvor stigningen er svær. Hans niveau har været så meget bedre end vanligt, at jeg bestemt ikke udelukker, at han kan blive sat af, men hvis han har den styrke, han havde i dag, kommer han næppe i problemer.

 

Derfra kan der ske to ting. Hvis Lopez bliver sat, vil der være en klar interesse i at samarbejde om at køre ham længere agterud, men selv i det tilfælde hjælpes Lopez af, at de forreste jo også skal slås om den samlede sejr indbyrdes. Det vil være lettest at fastholde samarbejdet, hvis vi får en gruppe af folk, der alle kan spurte, men taler vi om folk som Ben O’Connor og Antonio Tiberi, skal der gå taktik i den før eller siden. Det vil hjælpe ham med at komme tilbage eller begrænse tabet.

 

Mere sandsynligt er det dog, at Lopez ikke kommer i problemer. Derefter er døren åben for taktik. Han er sårbar over for taktiske angreb flere steder. Det er han både på den lette del af stigningen, hvor han næppe kan svare på alt, det er han - som vi så i dag - på de to tekniske dele af nedkørslen, og det er han i den let kuperede finale efter nedkørslen.

 

Det efterlader os med flere scenarier - uanset om Lopez sættes på stigningen eller ej. Det kan ende i en spurt i en gruppe af favoritter - enten fordi Lopez er sat af, eller fordi Lopez lykkes med at holde det samlet - eller det kan ende i noget taktisk rod, hvor hvem som helst kan vinde. Det er klar, at en god spurt her er en fordel, hvis de kommer flere afsted, og det er tillige klart, at det er en fordel at have tabt lidt tid. For Lopez vil det jo være ganske fint, hvis han kan lade en ufarlig mand snige sig afsted med bonussekunderne. Sker det, øges chancen for en spurt dog. I det tilfælde kan Bahrain ofre Antonio Tiberi for i stedet at gå efter en spurtsejr med Wout Poels, hvis de alligevel vurderer, at den samlede sejr er borte. Derudover kan Lopez ende med at få en allieret i Ag2r. Med det store forspring kan det franske hold vælge at gå efter den samlede 2. plads mere end den samlede sejr - men det er klart, at det kun er farlige ryttere, de vil jagte. De har nemlig også en interesse i, at bonussekunderne forsvinder, hvis 2. pladsen er målet.

 

Netop det sidste gør, at jeg ender med at pege på Romain Bardet. Lopez har trods alt så stort et forspring, at Bahrain i sidste ende kan blive nødt til at gå efter en spurt i stedet. Blandt de ryttere, der med størst sandsynlighed kan overleve, er Bardet formentlig den hurtigste. I dag så vi desværre igen, at han er et stykke fra sit bedste, men han kom stærkt igen på den sidste stigning. På denne stigning vil det undre mig, hvis han kan sættes definitivt, når han også har nedkørslen som våben, og er han først tilbage, vil han kunne vinde på to måder. Dels vil han være min favorit i en spurt, og dels kan han jo indgå i det taktiske spil på lige fod med alle andre. Det er klart, at han er en af de ryttere, der vil være overvåget, men som vi så med Ben O’Connor i dag, kan Lopez ikke holde øje med alle de farlige. Bardet har derfor en reel chance for at snige sig væk, og med to veje til sejr bliver han mit bedste bud.

 

Læs også
Bernal bekræfter: Vender tilbage

 

Derfor rangerer jeg også Wout Poels som nr. 2. Umiddelbart er han nok en anelse langsommere end Bardet, men hans spurtsejr over Alexey Lutsenko i Andalusien viser, at han bestemt vil have en fair chance, særligt når finalen er stigende. Dermed kan også han vinde på to måder, nemlig i en spurt eller i et taktisk spil, hvor spurten også er et våben. Det er klart, at det kræver, at han overlever, og det ved man aldrig med feltets førende lottokupon. Vi så i Catalonien, at han gik ganske meget ned de sidste to dage, men det vil undre mig, hvis den overbevisende Poels, vi så i dag, ikke som minimum kommer tilbage efter toppen.

 

Jeg vil placere Michael Storer som nr. 3 - og jeg var faktisk meget tæt på at gøre ham til favorit. Den lille australier er ganske vist spurtsvag, og medmindre han som i dag skal spurte med O’Connor, skal han formentlig alene hjem for at vinde. Chancen herfor er imidlertid også god. Han er helt klart ikke feltets stærkeste rytter, men holder den svingende australier niveau, bør han kunne køre finale på denne lettere etape. Her står han pokkers stærkt, fordi han hverken truer podium eller førertrøjen, og derfor er han det helt oplagte bud på en mand, der kan snige sig væk til sidst. Faktisk er det muligt, at Tudor kan sidde med to mand, for selvom det ikke er rasende sandsynligt, kan Mathys Rondel, der har imponeret, måske være med på denne lidt lettere etape.

 

Naturligvis kan Antonio Tiberi også vinde. Når O’Connor kan komme væk i det taktiske spil, kan Tiberi også. Han er ikke rasende hurtig, men i en spurt mod mange af de spinkle klatrere kan han vinde. Derudover har han en glimrende power i fladlandet, som gør ham ekstra vanskelig at hente, og da Lopez jo trods alt har et pænt forspring til alle - også Tiberi - er det bestemt ganske sandsynligt, at han kan køre væk. Han plejer også at blive bedre og bedre, og jeg vil næsten tro, at han i morgen vil være stærkeste mand på stigningerne, hvis ikke han har en af sine offdays. Til gengæld må Torstein Træen nu være ren hjælper, og det er formentlig ham, der skal lægge presset på stigningen første gang.

 

Jeg vil faktisk også give Geraint Thomas en ret god chance. Det er klart, at han ikke er flyvende, og han bliver formentlig sat på stigningen, men han plejer altid at blive bedre og bedre undervejs. I dag lykkedes det ham at komme tilbage, og sker det igen, har han alle muligheder. Dels er han hurtigere end de fleste, dels er han meget kraftfuld på flad vej, og dels har han masser af frihed. Derfor vil jeg også igen åbne en dør for Tobias Foss. Efter i dag er det svært at tro på ham, når han generelt ikke har klatret godt i flere år, men denne etape er trods alt lettere. Han så stærk ud i onsdags, og overlever har han de samme fordele som Thomas, særligt fordi han i dette løb har vist en uventet spurtstyrke. Endelig skal vi vel åbne en lillebitte dør for Filippo Ganna, men det vil trods alt være overraskende, hvis han kan overleve så lange stigninger, mens Oscar Rodriguez nok mangler lidt for meget.

 

I dag fik vi svaret på, hvorfor Simon Carr har været så elendigt kørende. Det var åbenbart allergi, der spillede ham et puds, men kan vi stole på, at den heller ikke volder problemer i morgen, har han en god chance for at køre finale. Der er helt sikkert stærkere folk end ham, men han har kørt ganske godt i år, og på Mallorca så vi, at han kan slå mange i en spurt. Samtidig har han al mulig frihed, og dermed har han hele pakken til at vinde. Det kræver bare, at han kører stærkt to dage i træk, og det har han bestemt ikke for vane. Et andet godt EF-bud er Georg Steinhauser, der akkurat som i Catalonien bliver bedre og bedre. Han har ikke spurten, men topniveauet synes at nærme sig, og han har al mulig frihed. Den frihed har også Esteban Chaves, men hans topniveau synes ikke helt så højt. Hugh Carthy er også stadig en kandidat på denne lettere etape, men det er svært for alvor at tro på en mand, der heller ikke kan spurte, og det samme gælder for den formsvage Jefferson Cepeda.

 

Ag2r sidder med flere kort og kan som Bahrain udnytte overtallet. Det gør, at Valentin Paret-Peintre er bedste bud. Det er klart, at han ikke med sikkerhed kommer med hjem, men chancen er god. Sker det, har han en vis frihed, særligt fordi han er en underdog, og den frihed udnyttede han flot i dag. Hurtig er han ikke, men han bør være hurtigere end de meget spurtsvage som eksempelvis Storer og Lopez, og det stiller ham ret stærkt. Holdets andet bud er Ben O’Connor, men det skal virkelig flaske sig, hvis han skal vinde. Dels viste han svaghedstegn i dag, dels kan han være mærket at styrtet, dels er han en af de allerlangsomste, og dels er han den mand, Lopez holder allermest øje med. Men i dag lykkedes det ham at snige sig væk, så det kan også ske i morgen. Endelig har holdet Aurelien Paret-Peintre, der må regnes som en reel vinderkandidat. Overlever han, vil han formentlig kunne slå alle andre end Sergio Higuita i en spurt, men da han jo nok skal lægge presset på stigningen, får han næppe sin chance.

 

Det er også en glimrende chance for Sergio Higuita til at få lidt succes. Det vil undre mig, hvis han klatrer godt nok til at være i spil, men han rejste sig jo relativt fornuftigt i dag. I det lys er det ikke umuligt, at han kan komme tilbage efter nedkørslen, og sker det, slår han jo alle i en spurt. Han skal dog nok bare finde nogle klatreben, vi ikke har set i nogle år - selv til en etape som denne. Anton Palzer kommer langt, men ikke hele vejen.

 

Bardiani har Giulio Pellizzari, der fortsætter med at bekræfte sit enorme potentiale. Han bør i hvert fald have en fair chance for at overleve eller komme tilbage, hvis han kan holde sit niveau. Tidligere har han syntes at blive bedre og bedre, og det gør det ganske sandsynligt. Herefter skal han spille sine kort i det taktiske spil, og da han i dag kørte en uventet god spurt, har han et ekstra våben, hvis han kommer afsted med den rette mand. Til gengæld kommer Luca Covili nok ikke hele vejen.

 

Meget af det samme kan siges om Davide Piganzoli. Det er ret svært at sige, hvem af de to italienske stortalenter, der er stærkest, men holder han niveau - og han er nok en smule mere ubeskrevet end Pellizzari - har han en fin chance. Også ham er vi stadig ved at lære at kende, men som for Pellizzari gælder, at han ikke har vist den store spurtstyrke. Det gjorde han - modsat sin landsmand - heller ikke i dag. Holdets andet bud er Matteo Fabbro, der måske kan være med på denne lidt lettere etape, men som får svært ved at vinde.

 

Læs også
Visma-talent vinder vild brostensfinale – Lidl-Trek-svensker tager samlet sejr

 

Det har været opløftende at se Ivan Ramiro Sosa i dette løb. Desværre eksploderede han til sidst, og det gør mig bekymret. Vi ved, at holdbarheden driller, og jeg kunne godt frygte, at han nok engang smider det hele i morgen. Hvis han kan bevare sit niveau, kører han dog finale på denne lettere etape, og så hjælper hans tidstab ham i det taktiske spil. Han er bare så spurtsvag, at han næsten med sikkerhed skal alene hjem for at have en chance. Movistar har en joker i Gregor Mühlberger, der har farten til at vinde en spurt. I lyset af hans kørsel i dagens udbrud og generelt i år er det usandsynligt, at han blander sig, men i lyset af det, vi så i går, kan han ikke afskrives. Det kan heller ikke Will Barta på denne lettere etape, men det skal godt nok flaske sig, hvis han skal vinde.

 

Jeg åbner også en lillebitte dør for Filippo Zana. Det er klart, at det er svært at tro på ham efter dagens præstation, men han var trods alt ikke helt væk i går. Han har topniveauet til at være med fremme, og han plejer at blive bedre og bedre. Sidder han først med, har han i hvert fald friheden i det taktiske spil. Til gengæld viste Lucas Hamilton igen i dag, at han ikke kommer hele vejen.

 

Endelig er jeg nødt til at nævne Juan Pedro Lopez, men det er ret umuligt at se ham som vinder af etapen. Spurte kan han ikke, og hans primære mål er at forsvare sig. Han skal finde en vej til at komme alene hjem, hvis han skal vinde, og det er jo slet ikke hans prioritet at finde den. PÅ den anden side er bedste forsvar jo af og til et angreb, og man kan vel ikke helt udelukke, at den Lopez, vi så i dag, kan køre alene hjem på den sidste bakke. Det er bare meget, meget usandsynligt, men jeg tror, at han vinder samlet. Det er indlysende, at Carlos Verona og Amanuel Ghebreigzabhier er hjælpere.

 

Det er svært for alvor at tro på de øvrige hold. Hos Kern Pharma har Urko Berrade noget fart, men som Jose Felix Parra, Jon Agirre og Jorge Gutierrez bør han finde etapen for svær. I dag viste Mikel Bizkarra livstegn hos Euskaltel, men ikke nok til at vinde, og både hurtige Joan Bou samt Luis Angel Maté har manglet for meget. Det har også de ellers hurtige Giovanni Carboni og Thomas Pesenti his Ukyo, Martin Messner og Hermann Pernsteiner hos landsholdet samt Adrien Maire og Baptiste Huyet og TDT-Unibet.

 

Som sagt anser jeg en udbrudssejr som usandsynlig, men skulle det ske, er mit bedste bud Geraint Thomas, der har poweren til at komme væk i fladlandet og alle chancer for at gøre det færdigt. Mit næstbedste bud er Sergio Higuita, der dog lider under den flade start, efterfulgt Simon Carr, der dog formentlig trækker stikket efter i dag, Tobias Foss, hvis han bare havde en offday i dag, Georg Steinhauser og Aurelien Paret-Peintre, hvis han mod forventning får frihed. Andre bud er i prioriteret rækkefølge Filippo Zana, Davide Piganzoli, Ivan Ramiro Sosa, Gregor Mühlberger, Esteban Chaves, Will Barta, Joan Bou, Hugh Carthy, Matteo Fabbro, Anton Palzer, Mikel Bizkarra, Mathys Rondel og Urko Berrade.

 

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vinderpotentiale, hvad der er særligt vigtigt for O’Connor og Lopez.

 

Feltet.dks vinderbud: Romain Bardet

Øvrige vinderkandidater: Wout Poels, Michael Storer

Outsidere: Antonio Tiberi, Geraint Thomas, Simon Carr, Valentin Paret-Peintre, Sergio Higuita

Jokers: Giulio Pellizzari, Davide Piganzoli, Ivan Ramiro Sosa, Georg Steinhauser, Aurelien Paret-Peintre, Ben O’Connor, Gregor Mühlberger, Esteban Chaves, Mathys Rondel, Filippo Zana, Juan Pedro Lopez

 

Kandidater til et udbrud (i prioriteret rækkefølge): Geraint Thomas, Sergio Higuita, Tobias Foss, Georg Steinhauser, Aurelien Paret-Peintre, Filippo Zana, Davide Piganzoli, Ivan Ramiro Sosa, Gregor Mühlberger, Esteban Chaves, Will Barta, Joan Bou, Hugh Carthy, Matteo Fabbro, Anton Palzer

 

FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Romain Bardet
Wout Poels, Michael Storer
Antonio Tiberi, Geraint Thomas, Simon Carr, Valentin Paret-Peintre, Sergio Higuita
Giulio Pellizzari, Davide Piganzoli, Ivan Ramiro Sosa, Georg Steinhauser, Aurelien Paret-Peintre, Ben O’Connor, Gregor Mühlberger, Esteban Chaves, Mathys Rondel, Filippo Zana, Juan Pedro Lopez
Filippo Ganna, Hugh Carthy, Will Barta, Oscar Rodriguez, Anton Palzer, Luca Covili, Torstein Træen, Urko Berrade, Mikel Bizkarra, Joan Bou, Giovanni Carboni, Thomas Pesenti, Hermann Pernsteiner, Adrien Maire, Lucas Hamilton, Jefferson Cepeda, Chris Hamilton, Gijs Leemreize, Jorge Gutierrez, Jon Agirre, Jose Felix Parra, Luis Angel Maté, Baptiste Huyet, Martin Messner Carlos Verona, Amanuel Ghebreigzabhier
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour of the Alps
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Circuit de Wallonie(1.1) 09/05

Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05

Tour du Finistère(1.1) 11/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?