OL-udtagelser
I forvejen er denne her amputerede udtagelse ret tosset, når begrænsningen er for at minimere antallet af deltagere til OL. Vil da foreslå at man skærer fodboldhold ned til 7 personer/hold, volley og håndbold kan vel klare sig med 4 pr hold, og så kan man ligeledes skifte ridebanespringning og dressur ud med kæphesteridning for heste fylder ad helvedes til. Usportsligt også for de unge cykelnationer, der nok kunne opnå et bedre resultat hvis de havde muligheden for et (lille) hold.
Hvorom alting er, tror jeg også på at det bliver Bjerg eller Valgren - både mit valg og Lunds. Valgren har vel i princippet mulighed for at ramme en medalje på en af sine allerbedste dage, og mon ikke han er sulten, nu hvor skader er på vej ned, og form i den grad på vej op. Men han har ingen problemer med at køre full on hjælperytter.
Dark horse i udtagelsen: Kron.
Bjergs medaljechance i TT er rent teoretisk; han skal nok ende i top 5-10-stykker, men han skal have skruen i vandet for at komme på podiet.
Hvis AL udtager SK/KA kan jeg ikke helt se hvordan det skal hænge sammen. Eller måske kan jeg, men så skal det i hvert fald stå lysende klart at det er Mads P og Skjel, der er boss indtil de ikke kan træde i pedalerne. Vingen... nej. Ikke fordi han ikke er et bedre TT-kort, men form, for mange kokke, osv, osv... Det bliver noget rod.