Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

Dagens nyheder

Foto: Unipublic / Graham Watson

Froome om Quintana: Stor udfordring for ham

25.03. kl. 12:02 af Christian Berg.

Sky-rytteren har ikke selv de bedste erfaringer med at køre to Grand Tours i træk

Chris Froome er i denne uge i aktion i Catalonien Rundt, der er britens første løb siden Tour Down Under i januar. Alligevel imponerede han i går på den hårde etape til Lo Port, hvor han var næstbedst efter en imponerende Alejandro Valverde.

 

Sky-rytteren kører ligesom så mange andre løbet som forberedelse til sommerens Tour de France, der igen i år er den tredobbelte vinders helt store mål. Derfor skal han heller ikke køre Giro d’Italia, selvom det faktisk var med i overvejelserne.

 

”Det var meget fristende, og jeg tænkte, at det kunne være sjovt at give det et forsøg. Alligevel besluttede jeg mig for at droppe det, da jeg er på et tidspunkt i min karriere, hvor jeg fokuserer på Touren,” siger han til Cyclingweekly.com

 

”Hvis det lå i august, ville jeg køre det, men det gør det desværre ikke.”

 

Froomes største konkurrent, Nairo Quintana, skal i år forsøge den svære double, hvilket ikke er lykkedes for nogen, siden Marco Pantani gjorde det i 1998. Selvom den 31-årige Froome beundrer colombianerens beslutning, er to Grand Tours ikke noget, som briten selv har haft de bedste erfaringer med.

 

”Jeg er sikker på, at Nairo har sine egne grundt til at gøre det, men jeg har aldrig oplevet at køre to Grand Tours i træk og have det bedre til nummer to, end jeg havde i den første. Det er beundringsværdig, at han tager udfordringen op, men det ser ud til, at han stillet sig selv en meget stor udfordring.”

Foto: RCS Sport - ANSA / PERI - ZENNARO

Analyse: Kostede Van Avermaet sejren for Sagan?

25.03. kl. 11:03 af Emil Axelgaard.

Feltet.dks ekspert, Emil Axelgaard, har kigget nærmere på, hvad Peter Sagan kan gøre for at styrke sine sejrsmuligheder.

Kwiatkowski vandt ganske vist Milano-Sanremo, men alle - inklusive Kwiatkowski selv - var enige om, at løbets i særklasse stærkeste rytter var Peter Sagan. Som så ofte før spillede slovakken imidlertid alt for meget med musklerne, og han endte med at tabe en spurt, han normalt burde vinde med lethed.

 

Det er efterhånden blevet et tilbagevendende tema, at Sagan taber disse opgør efter de største klassikere, og historien er allerede nu fyldt med eksempler på overraskende nederlag. Årets Milano-Sanremo føjer sig således til en liste, der allerede indeholder de to seneste udgaver af Omloop Het Nieuwsblad og sidste års udgave af E3 Harelbeke, hvor det også var Kwiatkowski, der fik ram på verdensmesteren.

 

Man har ofte kunnet bebrejde Sagan, at han har ødslet for meget med kræfterne, men i lørdags kunne han næppe have gjort meget andet. Hvis ikke han havde lavet broderparten af arbejdet, var gruppen igen blevet kørt ind, og han var kommet tomhændet fra løbet.

 

Både Alaphilippe og Kwiatkowski havde hurtige holdkammerater i feltet - Alaphilippe havde Gaviria, Kwiatkowski Viviani - og derfor havde de begge et legitimt alibi for ikke at arbejde og dermed forære sejren til Sagan. Samtidig havde løbet været så nemt, at stort set alle sprintere endnu var med i feltet, og derfor var det for risikabelt for slovakken ikke at angribe på Poggio.

 

 

Løbet understreger, hvor vanskeligt Sagan får det i denne klassikersæson. Jeg har allerede flere gange påpeget, hvordan Boras transferstrategi har været hovedrystende elendig. I stedet for at bygge et hold op om Sagan har man investeret i Rafal Majka og Leopold König, og derfor har man smurt fedtet alt for tyndt ud.

 

Sagan er helt åbenlyst stærkere i år end nogensinde før, og hans imponerende opvisninger har betydet, at alle de store klassikere vil have ham som centrum. Samtlige hold vil lægge deres taktik efter, hvordan man slår verdensmesteren, og som Tom Boonen korrekt har påpeget, består det i at åbne finalerne så tidligt som muligt og derved isolere Sagan.

 

I lyset af den støtte han kan forvente af et hold, der kun har Marcus Burghardt som potentiel deltager i finalerne, burde det være en relativt enkel opgave, og derfor kommer Sagan til at skulle lave kolossalt meget arbejde i de store endagesløb.

 

Alliancer er nøglen 

Det betyder samtidig, at Sagan skal udse sig de rigtige alliancer, og det var netop det, der mislykkedes i Sanremo. Sjovt nok kan man argumentere for, at det var hans evige rival Greg Van Avermaet, der kostede ham sejren i La Primavera.

 

Van Avermaet var efter løbet dybt frustreret over udfaldet, fordi han følte, at han havde benene til at køre med de bedste. Et skuffende BMC-hold betød imidlertid, at han manglede folk til at køre sig frem i den hektiske positionskamp forud for Poggio, og han var derfor alt for langt tilbage, da Sagan satte sit angreb ind.

 

Ingen ved, hvad der var sket, hvis Van Avermaet havde været en del af gruppen, der spurtede om sejren, men det er nærliggende at tro, at det havde styrket Sagans chancer. Modsat Kwiatkowski og Alaphilippe havde Van Avermaet ikke en sprinter ventende i feltet, og hans eneste chance for et topresultat var derfor, at gruppen holdt hjem. Da han samtidig flere gange har slået Sagan i en spurt efter et hårdt løb, har han en tro på, at det kan lade sig gøre igen, og han således flere gange vist, at han ikke er bange for at arbejde med verdensmesteren.

 

Hvis Van Avermaet var kommet med hjem, havde der med andre ord været mere aflastning til Sagan, og han ville næppe have været helt så udmattet i finalen. Det havde naturligvis givet en ekstra konkurrent, men i en flad spurt som denne er Sagan normalt Van Avermaet ganske overlegen. Derfor er det min påstand, at Sagan ved at have lavet en alliance med sin belgiske ærkerival i lørdags ville have stået med sin anden monumentsejr.

 

Under alle omstændigheder er det den slags allianceovervejelser, Sagan skal gøre sig forud for brostensløbene. Alle ved, at han er stærkeste mand, men selv ikke en suveræn Sagan kan ene mand slå samtlige sine rivaler, hvis ikke han kører klogt.

 

Alliancer og en evne til at analysere de forskellige holdinteresser er en væsentlig ingrediens af enhver fornuftig strategi, og hvis Sagan skal leve op til de kolossale forventninger i årets klassikersæson, skal det i lige så høj grad ske med hovedet som med benene.

 

Denne artikel er en del af tirsdagens ugeanalyse.

Foto: Iri Greco / BrakeThrough Media

Gilbert: Jeg er tilbage

25.03. kl. 10:27 af Christian Berg.

Den belgiske stjerne er skuffet over gårsdagens andenplads men er glad for sin form.

De fleste kender Philippe Gilbert som en mand, der er frygtindgydende i Ardennerklassikerne. Her lavede han sin helt store bedrift i 2011, da han vandt både Amstel Gold Race, Fléche Wallone og Liége-Bastogne-Liége samme år som den kun anden nogensinde. Desuden blev han verdensmester i selv samme område i 2012.

 

Gilbert er nu blevet 34 år og har derfor mistet noget af det punch, som har sikret ham de store sejre. Nu virker det dog til, at han har fundet en ny metier, nemlig de hårde, kuperede brostensløb. I onsdags blev han nummer to i Dwars door Vlaanderen, hvilket blev fulgt af endnu en andenplads i gårsdagens E3-Harelbeke. Ifølge den 24-årige belgier kunne han dog godt have vundet, hvis ikke Oliver Naesen havde åbnet spurten tidligt

 

”I spurten overraskede Naesen mig, da ha åbnede sin spurt, og jeg tøvede et kort sekund. Det og modvinden gjorde det meget svært at komme tilbage i front. Det er en skam, for jeg var der og kunne have vundet, men sådan er cykling. Jeg ser på det positive, hvilket er, at min form er god, og jeg har genopdaget de ting, der gør, at jeg føler mig overlegen på brostenene.

 

Siden verdensmesterskabet i 2012 er det kun blevet til få store resultater for den engang så dominerende belgier. Han ligger heller ikke skjul på, at det har gået ud over viljen og motivationen, men nu meddeler Gilbert, at han er tilbage.

 

”I disse løb bliver man nødt til at arbejde hårdt for at komme i den bedste position og beholde den. Jeg kan virkelig godt lide det. Jeg har igen fundet min fightervilje, og det gør mig glad. Jeg er tilbage,” afslutter Gilbert.

Foto: Sirotti

Valgren slår fast: De var ikke stærkere

25.03. kl. 08:25 af Benjamin Lillelund.

Michael Valgren kørte en top ti-placering hjem i E3 Harelbeke, men det var ikke styrken, som forhindrede Astana-danskeren i et bedre resultat.

Det er første gang, at Michael Valgren tager del i brostensklassikerne, og han er i den grad kommet godt fra land med en imponerende sjetteplads i gårsdagens E3 Harelbeke.

 

Valgren vandt spurten i feltet om sjettepladsen, da han forinden havde misset udbruddet med den senere vinder, Greg Van Avermaet, Philippe Gilbert, Oliver Naesen, Luke Durbridge og Lukas Pöstlberger, der tog sig af de fem første placeringer.

 

Ifølge Valgren selv var det dog ikke kræfterne, som blev en hæmsko i løbets finale.

 

”Jeg er glad for løbet. Jeg blev nummer seks, og jeg tror ikke nødvendigvis, de fem ryttere i front var stærkere, men klogere. De kørte afsted på det helt rigtige tidspunkt,” ekspliciterer Michael Valgren efter løbet til Astanas hjemmeside.

 

Frontgruppen splittede efterfølgende op, så Van Avermaet, Gilbert og Naesen skulle fordele podiet mellem sig, mens Durbridge og Pöstlberger måtte lade sig sætte. Faktisk kom de to sidstnævnte kun ind over stregen 12 sekunder før Valgren.

 

”Vores gruppe prøvede at hente de to ryttere foran, og vi var tæt på at gøre det. Men jeg vidste under alle omstændigheder, at jeg skulle forberede mig på en spurt i finalen,” lyder det.

 

Valgrens næste udfordring blev Gent-Wevelgem i morgen, inden det helt store mål i Flandern Rundt venter i næste weekend. Det kommer til at markere afslutningen på danskerens første brostenskampagne nogensinde.

 

”Jeg er meget glad for min form. Jeg bliver bedre og bedre for hver dag, og det er fedt at få en høj placering i mit første løb her til E3 Harelbeke,” afslutter 25-årige Valgren.

 

Efter Flandern Rundt skal Michael Valgren koncentrere sig om sit næste mål i Ardennerklassikerne, hvor han blandt andet skal forsøge at forbedre sidste års anden- og 14. plads i Amstel Gold Race og Liège-Bastogne-Liège.

Foto: ANSA - PERI / DAL ZENNARO

Optakt: 3. etape af Settimana Internazionale Coppi e Bartali

24.03. kl. 23:26 af Emil Axelgaard.

Ruten

De rene sprintere får altid deres bedste chance på tredje etape, der er et helt enkelt og helt fladt rundstrækningsløb. I år er ruten modificeret en anelse i starten af etapen, idet man både starter og slutter i Crevalcore, men langt det meste af etapen finder sted på en let justeret 12 km lang rundstrækning, der har været benyttet i adskillige år, og her vil de hurtige afsluttere se frem til at komme til fadet.

 

I alt skal rytterne på årets længste etape tilbagelægge 171,4 km. Fra starten bevæger man sig ud på en lille tur nordøst for start- og målbyen Crevalcore gennem helt fladt terræn. Efter 41,4 km rammer man den afsluttende rundstrækning, og 13 km senere krydser man målstregen for første gang. Herefter består resten af etapen af 9 omgange på den helt flade rute, der heller ikke har mange tekniske udfordringer. Det sidste sving kommer 400 m fra mål.

 

 

 

 

Vejret

Det forrygende vejr fortsætter. Lørdag vil der være høj solskin og en temperatur på 21 grader. Der vil være en let til jævn vind fra øst, hvilket giver sidevind på stort set hele rundstrækningen.


HUSK AT SÆTTE PICKS PÅ CYKELLØBET PÅ FANPICKS.DK
 

Favoritterne

Toms Skujins leverede en mindre sensation ved at vinde en etape, som konventionel logik ville tilsige ville være alt for hård for letten, der mest er kendt som klassikerrytter. Mens en klatrer som Lilian Calmejane ikke kunne match de bedste, var Skujins med helt fremme i en gruppe, der bestod af de fleste af forhåndsfavoritterne, og med et flot angreb i finalen sikrede han sig både sejren og førertrøjen. Dermed er han i en god situation forud for de sidste to etaper, men han kan ventes at komme under angreb på søndagens hårde etape, hvor klatrerne vil forsøge at ryste ham.

 

Inden da skal han imidlertid overleve dagen flade tredje etape, der synes at være en stensikker sag for sprinterne. De blev alle efterladt frustrerede og tomhændede på etape 1a, og da feltet er fyldt med hurtige afsluttere, vil det være en stor overraskelse, hvis ikke lørdagens etape skal afsluttes i en massespurt. Specielt Sky og Wilier-Selle Italia kan ventes at kontrollere etapen, og da der denne gang ikke er nogen stigning, burde det være en smal sag at holde det samlet.

 

Det gør Elia Viviani til den store favorit. Italieneren levede op til sin status som feltets bedste sprinter ved at vinde spurten om tredjepladsen torsdag, og han er utvivlsomt manden, der skal slås i denne finale. Han viste i Milano-Sanremo, og selvom han ganske vist har ikke spurtet på sit absolutte topniveau i 2017, hvor hans fokus på mere alsidighed har kostet på hurtigheden, har han både erfaringen og farten til at sætte rivalerne væk. Han har Jonathan Dibben til at køre lead-out, og han kan vente fuld støtte fra holdet, der er ude af kampen om den samlede sejr. Derfor er han vores bud på en vinder.

 

Jakub Mareczcko vandt denne etape sidste år og vil være opsat på at gøre det igen. Italieneren er helt ren sprinter, men lynende hurtig i et felt fladt løb som dette. Hans topfart er imponerende, og han har vist, at han kan slå de bedste. I Langkawi var han samtidig i god form. Hans problem er hans dårlige positioneringsevner, men med Manuel Belletti og Filippo Pozzato har han et forrygende lead-out. Mareczko slog Viviani i sidste års Tour de San Luis, og det kan sagtens gøre igen.

 

Direct Energie stiller stil start med Thomas Boudat, der har været i storform på det seneste. Efter at have vendt banen ryggen satser han nu på landevejen, og han har allerede vundet GP Lillers og er blevet nummer 2 i Paris-Troyes og Classic Loire Atlantique, hvor han vandt feltets spurt. Boudat har tidligere vist stort sprinterpotentiale, men i år har han tydeligvis taget et stort skridt. Samtidig har han i Angelo Tulik en stærk lead-out man, og han har farten til at udfordre Viviani og Mareczko. Han styrtede i gå, og det kan muligvis sætte ham lidt tilbage, men han kom fint igennem dagens etape.

 

Dimension Data har Ryan Gibbons, der kørte nogle fremragende spurter i Tour de Langkawi, som han endda vandt samlet. Han var ikke helt med fremme på etape 1a, hvor han var ved at styrte og ikke ville tage risici, da førstepladsen var væk. Med Reinardt van Rensburg ved sin side, har han endda en af feltets bedste lead-out men, og det kan vise sig at være en stor fordel i en finale, hvor der er et sent sving. Hvis han stadig har formen fra Langkawi, kan han måske udfordre Viviani.

 

Androni stiller med den talentfulde Matteo Malucelli, der i San Juan viste, at han kan blande sig md topsprinterne. I spurten i torsdags blev han nummer 2 bag Viviani, og at han kom med over stigningen vidner om topform. Han har af og til haft problemer med positioneringen, men der er ingen tvivl om, at han hører til blandt de allerhurtigste.

 

Filippo Fortin har vist god form i de kroatiske løb og understregede sit høje niveau i torsdags. Her var han sandsynligvis træt efter en svær stigning i finalen, og som ren sprinter vil han være meget bedre stillet her.

 

Eduard Grosu har i flere år haft det svært i positionskampen, men i år har han virkelig hævet sit niveau markant. Han viste sig flot frem i Oman og Tirreno og sad endda med de bedste hjem i Sanremo. Han er blevet meget bedre i positionskampen og er samtidig blevet hurtigere. Om han er hurtig nok til at vinde her, er tvivlsomt, men han bør være med helt fremme på en etape, hvor stigningen er til hans fordel. Alternativt kan holdet satse på Marco Canola, men denne etape er nok for flad for ham.

 

CCC har talentfulde Alan Banaszek, der i år har vist betydelig fremgang og senest kørte i top 10 i Nokere Koerse, samt Frantisek Sisr, der var med fremme i torsdags, og de bør være endnu stærkere på en nemmer etape som denne. Endelig vil vi også pege på Chris Latham, der i sidste års Abu Dhabi Tour kørte nogle fantastiske spurter mod nogle af verdens bedste, men hvis form er usikker.

 

Også Taylor Phinney, Mauro Finetto, Justin Oien, Armindo Fonseca, Romain Hardy, Marco Tizza, Antonio Parrinello, Paolo Toto, Nicola Gaffurini, Mattia Viel, Marco Zamparella, Stanislau Bazhkou og Siarhei Papok kan ventes at blande sig, men de vinder næppe.

 

Feltet.dks vinderbud: Elia Viviani

Øvrige vinderkandidater: Jakub Mareczko, Thomas Boudat

Outsidere: Ryan Gibbons Matteo Malucelli, Filippo Fortin

Jokers: Eduard Grosu, Alan Banaszek, Frantisek Sisr, Chris Latham

HUSK AT SÆTTE PICKS PÅ CYKELLØBET PÅ FANPICKS.DK

Foto: Sirotti

Optakt: 6. etape af Volta a Catalunya

24.03. kl. 23:25 af Emil Axelgaard.

Med en fuldstændig suveræn præstation satte Alejandro Valverde alle rivalerne til vægs, og det synes nu kun at være uheld, der kan forhindre ham i at sikre sig sin anden samlede sejr i Volta a Catalunya. Inden han kan bestige podiet, skal han imidlertid sikkert igennem to vanskelige etaper, og han kan vente, at Alberto Contador vil teste ham i lørdagens hårde finale, hvor man må forvente, at et udbrud skal køre om sejren.

 

Ruten

I de senere år har anden halvdel af Volta a Catalunya typisk været relativt begivenhedsfattig, idet der har manglet terræn til, at klassementet for alvor har kunnet ændres. Derfor har det mod slutningen primært handlet om, at favoritterne skal helskindet til Barcelona, og selvom man i år har skubbet kongeetapen til fredag, ventes det igen, at weekenden næppe ændrer på den samlede stilling. Det betyder imidlertid ikke, at der er tale om nemme etaper, og der er bestemt ikke tale om et sprinterparadis. Det hele starter med en helt ny etape til Reus, hvor en kategori 1-stigning i finalen kan blive brugt som en mulighed til at overraske og alligevel skabe lidt ravage.

 

Den 189,7 km lange etape starter i Tortosa for foden af målstigningen på 5. etape og slutter i Reus tæt på Middelhavskysten. Fra start bevæger man sig mod nord væk fra vandet, og det betyder, at man efter 10 flade kilometer skal op ad kategori 3-stigningen Alt de Bot (2,2 km, 5,5%, max. 10%), der har top efter 29,3 km. Herefter fortsætter man videre mod nord i jævnt stigende terræn, inden man drejer mod øst og tager en lang nedkørsel til Asco, vor dagens første indlagte spurt er placeret efter 75 km.

 

Herfra kører man mod øst op ad en mindre, ikke-kategoriseret stigning og dernæst ned til bunden af en lille bakke, der leder frem til dagens anden indlagte spurt, der kommer efter 95,9 km. Den markerer starten på en helt ny fase af løbet, idet det stiger jævnt de næste 25 km, hvor man fortsætter mod øst. Det hele kulminerer på toppen af kategori 3-stigningen Alt de Falset (3 km, 5%, max. 12%) efter 122,6 km, hvorefter en lille nedkørsel leder frem til starten på en lille sløjfe. Den indledes med kategori 3-stigningen Alt de Porrera (3,7 km, 5%, max. 11%), og derefter tager man næsten med det samme hul på kategori 1-stigningen Alt de la Musara (11,6 km, 5%, max. 11%). Dens top kommer med 35,4 km igen, hvorefter man bliver på et lille plateau i ca. 5 km, inden man sætter kursen mod syd ud mod kysten ad en teknisk vanskelig nedkørsel. Den slutter, når der resterer ca. 5 km, og herefter slår man en lille flad sløjfe omkring målbyen Reus, inden man kører igennem fladt terræn ind til centrum. Her venter en teknisk ukompliceret finale med et blødt venstresving 2 km fra mål, og herefter skal man bare igennem to rundkørsler på de sidste 1200 m. Det stiger svagt i de sidste 2 km, mest markant mellem 2 km og 1 km-mærkerne.

 

Reus har ikke været målby for et stort cykelløb i mere end et årti.

 

 

 

 

Vejret

Rytterne undgik regnvejret i dag og kan glæde sig over, at det burde blive tilfældet igen lørdag. Det ventes at regne i morgentimerne, men gradvist klarer det op. Der er stadig en 25% risiko for en byge i finalen, men det burde være solrigt. Der vil være en let til jævn vind fra syd. Det giver medvind på første del af etapen, hvorefter et kort modvindsstykke lede frem til sidevind og sidemedvind. Der vil være sidevind på sidste stigning, hvorefter der vil være modvind på turen ned til målet i Reus. Med 2 km til mål drejer man ind i medvind.


HUSK AT SÆTTE PICKS PÅ CYKELLØBET PÅ FANPICKS.DK
 

Analyse af 5. etape

Hvis der var nogen diskussion om, hvem der er den stærkeste rytter i årets Volta a Catalunya, blev al tvivl gjort grundigt til skamme med en bragende flot indsats af Alejandro Valverde. Det er ikke usædvanligt for spanieren at være stærk på denne tid af året, og han har historisk altid kørt godt i Catalonien, men dette må betragtes som hans mest imponerende præstation hidtil i det spanske etapeløb. Lo Port var klart den sværeste målstigning, der har været benyttet i årtier, og normalt er Valverde ikke i stand til at matche stærkere klatrere som Alberto Contador og Chris Froome på et bjerg som dette. Denne gang var der imidlertid ingen tvivl om styrkeforholdet, og det kan uden tvivl betragtes som en af hans bedste præstationer på et længere bjerg nogensinde.

 

Det er imidlertid ikke kun Valverde, der fortjener ros på Movistar-mandskabet. Siden den samlede sejr i Tour de l’Avenir har det været klart, at Marc Soler er et af feltets helt store klatretalenter, men det store gennembrud har ladet vente på sig. Sejren på kongeetapen i sidste års Route du Sud var en bekræftelse af potentialet, men hans store ustabilitet har været et stort problem. I dag viste han imidlertid, at det ikke står helt skidt til i Spanien trods udsigten til snarlig pension for landets bedste klatrere. Sammen med en anden Tour de l’Avenir-vinder, Ruben Fernandez, udgør han en fantastisk spændende duo, der betyder, at Movistar har fremtiden sikret.

 

I det hele taget var det dagen for Tour de l’Avenir-vindere. Femte etape blev et gennembrud for David Gaudu, der sidste år vandt det franske etapeløb. Der har været megen hype om franskmanden siden han på Planche des Belles-Filles til træning kørte stærkere op ad bakken end Romain Bardet havde gjort under Touren, men overgangen til tiden som professionel har været svær. Han fik imidlertid selvtillid af gårsdagens flotte angreb i finalen, og i dag viste han, at også Frankrig har en meget lys fremtid, når det gælder klatrere.

 

Dagens mest skuffede mand må være Alberto Contador, der igen mistede en perfekt chance for at bryde en usædvanlig lang sejrstørke. Spanieren er tydeligvis velkørende, men trods angrebene så det aldrig ud til, at han for alvor pressede Valverde. Da det hurtigt stod klart, at den samlede sejr ikke var mulig, var hans hovedmål at vinde etapen, men igen blev han slået af en stærkere mand. Han må nu vente til titelforsvaret i Baskerlandet, inden han igen kan gå efter en sejr, men også her kan han imødese konkurrence fra en vis landsmand, der kører for Movistar.

 

For Chris Froome var der tale om en stor opmuntring. Briten har aldrig været på sit topniveau i dette løb, og det er han fortsat ikke. Alligevel var han i stand til at sidde med en formstærk Contador på så svær en stigning, og det må i virkeligheden være hovedbekymringen for spanieren. Contador har således ikke lagt skjul på, at han ville ramme noget nær topform til Paris-Nice, Volta a Catalunya og Vuelta al Pais Vasco, mens Froome primært er her for at køre for Geraint Thomas. Dagens præstation understreger, at Froome i øjeblikket er en klasse for sig, når det handler om at køre op ad.

 

Til gengæld blev det en stor nedtur for Geraint Thomas, der var fuld af selvtillid og har virket enormt stærk siden hans imponerende præstation i Tirreno-Adriatico. Allerede tidligt blev det klart, at waliseren ikke var i stand til at matche de bedste, og han endte faktisk med et mindre kollaps. Det er stærkt bekymrende for Thomas, fordi det indikerer, at han stadig har det svært, når det for alvor bliver stejlt. Hans mål i år er Giro d’Italia, hvor blandt andet Mortirolo venter, og det kan blive en alvorlig udfordring for waliseren at overleve så stejlt et bjerg. Der er ingen tvivl om, at han har forbedret sin klatring markant, men ren klatrer bliver han aldrig, og Giroen kan vise sig at være for vanskelig for en stor fyr som Thomas.

 

Helt omvendt var det for Adam Yates, der bekræftede, at han mangler ganske lidt for at kunne matche de allerbedste, og også Steven Kruijswijk viser, at formen er opadgående. Særligt hollænderen er interessant, fordi han i år er langt bedre, end han normalt er på denne tid af året. Hvis det indikerer, at han i maj vil være på et højere niveau end i 2016, kan han vise sig at blive en meget hård rival for storfavoritten Nairo Quintana.

 

For Tejay van Garderen blev der tale om endnu en dukkert. Som vi skrev i går, ville vi blive overraskede, hvis han kunne forbedre niveau så voldsomt på bare et par uger, at han ville være i stand til at matche de bedste på så svær en stigning. Det værste er, at han ikke havde forsøgt at nedspille forventningerne, men tværtimod har insisteret på, at formen er god. Det er svært at sige, hvad der er galt med amerikaneren, men sandheden er i hvert fald, at han har været skidt kørende siden sidste års Schweiz Rundt, og de mange mentale tilbageslag må slide på moralen

 

Favoritterne

I år har man skubbet kongeetapen til fredag, og arrangørerne havde helt sikkert håbet, at man kunne bevare lidt spænding forud for weekenden, der lidt for ofte har været en lidt tam affære, fordi løbet har været afgjort. Missionen kunne være lykkedes, hvis Valverde stadig havde været bagefter, fordi spanieren kunne jagte bonussekunder på de to sidste etaper. Med sit forspring er der imidlertid ingen grund til at løbe nogen risiko ved at bringe sekunderne i spil, og med to etapesejre (holdet vil stadig hævde, at de har tre) må hovedmålet være at komme sikkert i Barcelona. Derfor vil det spanske hold næppe gøre meget for at vinde 6. etape, som ellers er skræddersyet til deres kaptajn.

 

Det gør det næsten sikkert, at det må være en dag for et udbrud. Den sidste stigning er ganske vist ikke meget stejl, men den er så lang, at ingen sprintere kan gøre sig meget håb om at overleve. Under alle omstændigheder tør de i hvert fald ikke bede deres hold jagte hele dagen, og derfor er det meget svært at se, hvem der har nogen interesse i at holde det samlet. Alt peger derfor på, at et udbrud skal køre om sejren.

 

Det betyder, at scenen er sat til et festfyrværkeri af angreb. Dagens etape gav en forsmag på, hvad vi kan forvente, idet der blev angrebet som lyn og torden, inden et meget stort udbrud blev etableret. I morgen bliver det endnu værre, fordi man endda har sparet kræfter til lørdagens etape, og alle ved, at der er meget stor chance for, at gruppen kører hjem.

 

Den hårde start betyder, at det bliver meget svært at komme med, og det er kun de stærkeste, der kan ramme udbruddet i så kuperet en indledning. Det gør det en anelse nemmere at forudsige, hvem der kommer fri. Når elastikken endelig er knækket, vil feltet sandsynligvis gå i stå, og Movistar vil tage ansvar for at holde den gående, men der er næppe noget hold, der vil starte en decideret jagt.

 

Det eneste, der reelt kan forhindre en udbrudssejr er, at gruppen indeholder en rytter, der er tæt på i klassementet. I så fald skal Movistar holde et højt tempo. Samtidig er vi temmelig sikre på, at Alberto Contador og Trek vil angribe på den sidste stigning, og selvom vi vil blive stærkt overraskede, hvis de kan bringe Valverde i vanskeligheder på så nemt et bjerg, kan farten blive så høj, at udbruddet bliver kørt ind. Efterfølgende vil der sandsynligvis ske en vis regruppering, og så er der mulighed for, at et sent fremstød kan give resultat, eller at det hele samles til en spurt i et reduceret felt, hvor alle sprinterne imidlertid vil være sat af.

 

Som sagt tror vi imidlertid mest på et udbrud, og det får os til at sætte pengene på Enrico Gasparotto. Italieneren var sidste år stærkere end nogensinde og bruger igen dette løb til at opbygge formen. Sidste år klatrede han bedre end tidligere i dette løb, og igen i år er han på et ganske højt niveau. Han er ganske vist ikke ren klatrer, men stigningerne på denne etape er ikke vanskeligere, end at han har en reel chance for at følge med på sidste bjerg, hvis han rammer det rigtige udbrud, og han er samtidig en fremragende nedkører. Spurten op ad bakken passer ham som fod i hose, og derfor bliver han svær at slå, hvis han kan komme med til mål. Da han også har en chance, hvis feltet skal afgøre etapen, er han vores favorit til sejren.

 

Et andet godt bud er Peter Kennaugh. Sky er ude af kampen om den samlede sejr, så nu må målet være at gentage Wout Poels’ etapesejr fra sidste år. Til at nå det mål fremstår en meget formstærk Kennaugh som det bedste bud. Han var meget stærk på 3. etape, hvor han spillede en afgørende rolle i finalen, og det er tydeligt, at han er i god form efter hans træningslejr i Isola 2000. Denne etape er helt perfekt for ham. Han er stærk i fladt og kuperet terræn, en løbets bedste klatrere, en god nedkører og relativt hurtig i en spurt. Hvis Sky giver ham carte blanche, kan han meget vel ende som vinder.

 

Det samme kan Arthur Vichot, der er tilbage på sit topniveau efter et par svære år. Han har været stærk hele året og har allerede sikret sig to sejre. Efter en lille pause bruger han dette løb til at forberede sig til Ardennerne, og formen er tydeligvis allerede god igen. Han har været helt afgørende for Davide Cimolai og har lignet en mand med overskud. Han er ikke ren klatrer, men burde sagtens kunne begår sig her, selvom den sidste stigning er til den lange side. Med sin gode spurt kunne han ikke have ønsket sig en meget bedre finale. Også han vil have en chance, hvis det i sidste ende skal afgøres i en spurt.

 

Thomas De Gendt vandt sidste år kongeetapen i dette løb med et af sine karakteristiske udbrud, og der er næppe tvivl om, at han har udset sig denne etape til at gentage kunststykket. De Gendt kører godt op ad, men er ikke ren klatrer, og derfor passer de relativt moderate stigninger i dette løb ham ganske glimrende. Alle ved, at han er blandt feltets allerbedste til at ramme de udbrud, han udser sig, og når han rammer sine bedste dage er han nærmest ustoppelig. Når man kan vinde på Mont Ventoux og Stelvion, klatrer man godt nok til også at vinde denne etape.

 

Tidligere ville man have betragtet denne etape som værende for hård for Daryl Impey, men det er ikke længere tilfældet. Sydafrikaneren imponerede stort i bjergene i sidste års Tour de France, og derfor kan det ikke udelukkes, at han kan blande sig, hvis han kan ramme den rigtige gruppe på denne etape. Han synes at være i ganske glimrende form og har en dødelig spurt som et meget farligt våben. Hvis det hele bliver samlet i finalen, vil han ovenikøbet være Valverdes måske værste rival

 

Etapen passer også glimrende til Sergei Chernetckii, der tidligere har vundet en etape i dette løb. Astana jagter en etapesejr, og en formstærk Chernetckii må være motiveret. Han er stærk i fladt terræn, klatrer godt og ar været velkørende. Samtidig er han ganske hurtig i en spurt, og det gør ham til en perfekt mand til denne etape.

 

Bliver det hele samlet i finalen, er Alejandro Valverde vores favorit. Det vil sandsynligvis kun ske, hvis der bliver kørt hårdt på den sidste stigning, og derfor vil der ikke være mange hurtige folk tilbage. I en spurt som denne er Valverde i forvejen en af løbets i særklasse stærkeste, og vi tvivler på, at han kan matches, hvis favoritterne skal afgøre det i Reis.

 

Michael Woods viser i dette løb endelig klatreevnerne i et europæisk storløb, og det gør ham til en naturlig kandidat. Han har mistet tid nok til at få den nødvendige frihed, og han er på papiret en af løbets bedste klatrere. Samtidig har han et godt punch i en spurt som denne. Hans holdkammerat Davide Formolo er i god form og er også et bud, men han skal køre alene hjem fra sidste stigning.

 

BMC er opsat på revanche, og det kan give Alessandro De Marchi mulighed for at gå i et af sine karakteristiske udbrud. Han er modbydeligt stærk i dette terræn og viste fin form i Paris-Nice. Hans problem er, at også han skal alene til stregen.

 

Robert Gesink satser i år på etapesejre i Tour de France, og han har de seneste dage mistet tid. Det tyder på, at han satser alt på at øve sig til Touren ved at jagte en triumf i weekenden, og denne etape er hans bedste chance. Han var ikke langt efter på 3. etape, så selvom formen slet ikke er i top, er han stadig en af de bedste klatrere. Faktisk er han også ganske god til at spurte op ad bakke.

 

Cyril Gautier, Jose Goncalves, Felix Grossschartner og Valerio Conti er alle gode bud på at vinde en etape som denne, da de alle har vist fornuftig form, klatrer god tog har en god afslutning. Specielt Gautier har været aldeles velkørende og er kendt for sin aggressive kørsel. Endelig vil pege klatrere som Mikel Landa og Darwin Atapuma, der er stærke nok til at køre alene hjem fra den sidste stigning, hvis de kan ramme udbruddet.

 

Feltet.dks vinderbud: Enrico Gasparotto (udbrud eller spurt)

Øvrige vinderkandidater: Peter Kennaugh (udbrud), Arthur Vichot (udbrud eller spurt)

Outsidere: Thomas De Gendt (udbrud), Daryl Impey (udbrud eller spurt), Sergei Chernetckii (udbrud), Alejandro Valverde (spurt)

Jokers: Michael Woods (udbrud), Alessandro De Marchi (udbrud), Robert Gesink (udbrud), Cyril Gautier (udbrud), Jose Goncalves (udbrud), Valerio Conti (udbrud) Davide Formolo (udbrud), Darwin Atapuma (udbrud), Mikel Landa (udbrud), Felix Grossschartner (udbrud)

HUSK AT SÆTTE PICKS PÅ CYKELLØBET PÅ FANPICKS.DK

Foto: Sirotti

Optakt: Gent-Wevelgem

24.03. kl. 23:24 af Emil Axelgaard.

Efter fredagens første slag mellem de store favoritter til Flandern Rundt ventes mange af de største klassikerspecialister at træde mere i baggrunden i søndagens tredje afdeling af Den Hellige Periode i flamsk cykelsport, Gent-Wevelgem. Selvom løbet er et af de mest prestigiøse på kalenderen, bruges det ofte af specialisterne mere til at teste formen på Kemmelberg-stigningen, og i stedet er det den af brostensklassikerne, som mange af sprinterne håber på, at de kan få på deres sejrsliste

Løbets rolle og historie

Den Hellige Periode i belgisk cykelsport er i fuld gang og fortsætter med det løb, der traditionelt har været nummer 3 i hierarkiet over brostensløb. Grundet dets lange historie betragtes Gent-Wevelgem ofte som værende lige under Flandern Rundt og Paris-Roubaix, hvad prestige a gøre, og der er derfor masser på spil, når feltet ruller ud fra Deinze vest for Gent for at følge den traditionelle rute til målet il Wevelgem.

 

Selvom løbet tilhører listen over de store brostensløb, er det imidlertid helt anderledes end det, vi har set tidligere på ugen i Dwars door Vlaanderen og E3 Harelbeke, og som vi vil se næste søndag i Flandern Rundt. Det finder sted i en anden del af landet end de øvrige brostensløb og slutter med et meget længere fladt stykke, og derfor er det det af de store brostensløb, som alle sprintere drømmer om at vinde.

 

Hvad der gør løbet så vigtigt, er dets lange historie. Det blev første gang holdt i 1934 som et juniorløb og blev senere åbnet for uafhængige amatører, inden det blev gjort til et løb for professionelle efter 2. Verdenskrig. Som de fleste andre belgiske løb blev det i de tidlige år domineret af hjemlandets ryttere, men det blev hurtigt et af cykelsportens mest eftertragtede løb. Store belgiske navne som Rik van Looy, Eddy Merckx, Freddy Maertens og Walter Godefroot var blandt de tidligere vindere, men efter Bernard Hinaults sejr i 1977 blev løbet for alvor internationalt med en vinderliste, der indeholder navne fra adskillige nationer og en skøn blanding af sprintere og klassikerryttere om John Degenkolb, Peter Sagan, Tom Boonen, Oscar Freire, Mario Cipollini, Thor Hushovd og Djamolidine Abdoujaparov, der alle har vundet i løbets nyere historie.

 

Løbet har været afviklet på forskellige tider af foråret, og ruten har ofte undergået adskillige ændringer, men det har altid været en vigtig del af den belgiske klassikersæson. I de tidlige år udgjorde det sammen med Omloop Het Volk (nu Omloop Het Nieuwsblad) en serie, der blev kaldt Trofee van Vlaanderen, og det er en uundværlig del af den løbsrække, som udgøre de flamske klassikere.

 

Selvom det hører til i den belgiske forårssæson, er det meget anderledes end Flandern Rundt og E3 Harelbeke. De flamske løb kan inddeles i to kategorier. I den første kategori findes Flandern Rundt, Omloop Het Nieuwsblad og E3 Harelbeke, der er løb for de hårde drenge og klassikerspecialisterne. Dette er de sande flamske klassikere, der alle er designet på samme vis. Rutekortet er en kompliceret affære, hvor rytterne kører zigzag igennem et ganske lille område i De Flamske Ardenner, og hvor feltet ofte kører frem og tilbage ad de samme veje, der benyttes igen og igen. Alle de berømte hellingen, små brostensbelagte stigninger, der er kendt fra Flandern Rundt, findes på dette lille areal, og det er ganske let for arrangørerne at variere ruten fra år til år og ændre på de stigninger, der indgår.

 

Den anden kategori består af Scheldeprijs, Kuurne-Bruxelles-Kuurne og Gent-Wevelgem. Navnene på de to sidstnævnte dikterer meget af ruteføringen, og i stedet for at sno sig igennem De Flamske Ardenner har de mere et punkt-til-punkt-format. Det gør det vanskeligere for dem at drage fuld nytte af det lille område, der indeholder alle områdets sværeste stigninger, og derfor er løbene meget nemmere. Scheldeprijs er ganske vist ikke et punkt-til-punkt-løb, men det indeholder ikke en eneste stigning. Derfor er disse løb bedre for sprinterne end de ”rigtige” flamske klassikere.

 

Faktisk afvikles Gent-Wevelgem i en helt anden del af Belgien end løbene fra den første kategori. Tidligere besøgte løbet De Flamske Ardenner og indeholdt nogle af de kendte hellingen fra Flandern Rundt, men løbet er som regel styret helt uden om denne del af Belgien. I stedet kører feltet fra starten ud til Nordsøen, hvorfra de bevæger sig mod syd til den fransk-belgiske grænse. Her findes løbets ikoniske stigninger, hvoraf Kemmelberg er den klart mest kendte. Løbet ender med et langt fladt stykke til Wevelgem, og det giver sprinterne end langt bedre chance end i de fleste af de øvrige flamske klassikere.

 

Ikke desto mindre betragtes Gent-Wevelgem som den tredjestørste af brostensklassikerne, og selvom det aldrig har været en del af den gamle World Cup, var det sammen med netop Flandern Rundt og Paris-Roubaix det eneste af brostensløbene, der blev optaget på ProTouren, da denne forgænger til nutidens WorldTour blev etableret i 2005.

 

I mange år havde løbet imidlertid en uheldig placering som et midtugeløb mellem Flandern Rundt og Paris-Roubaix. Det betød, at de fleste af de store stjerner ganske vist var til start, men for mange handlede det alene om at holde sig på cyklen og holde benene i gang, og derfor stod mange af undervejs for at være klar til søndagens store slag i Roubaix.

 

Det ændredes i 2010, da UCI lavede en større omstrukturering af klassikerkalenderen, der delvist tjente det formål at genskabe Gent-Wevelgems prestige og skabe større synergi mellem løbene. Gent-Wevelgem blev derfor flyttet til søndagen før Flandern Rundt, og det udgør nu sammen med E3, der finder sted to dage tidligere, den perfekte opvarmning til De Ronde.

 

Ændringen har helt klart været gavnlig, men løbet er stadig ikke et stort mål for de største brostensspecialister. Da E3 ligner Flandern Rundt meget mere, foretrækker de store favoritter til det flamske monument at bruge fredagens løb som den store formtest, mens de mere bruger Gent-Wevelgem som et træningsløb, hvor man kan test formen for løbets stigninger, men hvor man sjældnere kører 100% for et resultat. På den anden side er løbet som regel det største brostensmål for sprinterne, der her har en sjælden chance for at vinde en stor klassiker.

 

I et forsøg på at gøre løbet mere attraktivt for klassikerrytterne har arrangørerne forsøgt at gøre løbet hårdere ved at tilføje flere stigninger i den kuperede zone. Ændringerne har gjort det sværere for sprinterne, men det har ikke for alvor ansporet klassikerrytterne til at køre aggressivt. Bortset fra ganske brutale udgave i 2010 og 2015, hvor vejret skabte stor udskilning, har løbet ikke været særlig selektivt trods de mange ændringer. I 2014 indså man, at man alligevel ikke kan konkurrere med E3 om at få opmærksomheden fra de helt store stjerner, og derfor er ruten nu vendt tilbage til et mere traditionelt format. Det betyder, at det igen er et støtte mål for sprinterne, et forhold, der er blevet hilst velkommen af Mark Cavendish, der som mange andre af de hurtige folk igen har gjort løbet til centrum for sin brostenssæson.

 

Sidste år brød man lidt med denne tendens. Som i de foregående år forekom nøglestigningen Kemmelberg to gange på ruten, men for første gang siden 1976 kørte man den ved anden passage fra den stejleste side, hvor den stiger med hele 23%. Det gav et mere selektivt løb, hvor en lille gruppe af de største specialister kunne gøre en afgørende forskel. Tilsyneladende var man begejstret for denne ændring, der bibeholdes i 2017, hvor man tillige har gjort løbet endnu hårdere ved at indlægge flere passager af de såkaldte ”plugstreets” eller ”green roads”, der er en slags ikke-asfalterede veje, der er placeret mellem de to passager af Kemmelberg.

 

Sidste år var det netop den nye passage af Kemmelberg, der gjorde forskellen. Ansporet af et uheldsramt E3 angreb Fabian Cancellara hårdt på nøglestigningen, og sammen med Sep Vanmarcke og Peter Sagan kørte han op til Viachslav Kuznetsov, der snedigt have foregrebet favoritternes angreb. Det lykkedes kvartetten at holde feltet bag sig, og ikke overraskende var det Sagan, der viste sig som hurtigste mand og således tog sin anden sejr i løbet foran Vanmarcke og Kuznetsov, mens Arnaud Demare slog Fernando Gaviria i feltets spurt om femtepladsen. Sagan vender naturligvis tilbage for at forsvare sin titel, og også Vanmarcke og Kuznetsov er med igen, mens Cancellara denne gang vil overvære løbet fra sin lænestol i Schweiz.


HUSK AT SÆTTE PICKS PÅ CYKELLØBET PÅ FANPICKS.DK
 

Ruten

Som sagt har arrangørerne droppet ideen om at forsøge at konkurrere med E3 om at være den perfekte generalprøve til Flandern Rundt. Uden helt grundlæggende at ændre på løbets natur vil det aldrig være muligt at designe en rute, der i hårdhed kan matche den, der findes i fredagens løb, og derfor har man siden 2014 haft et mere traditionelt, nemmere format efter flere år med forsøg på at gøre løbet hårdere. Som sagt har man imidlertid i de seneste to år introduceret et par nyskabelser, der til dels har brudt den tendens. Sidste år var det passagen af Kemmelberg fra den stejle side, der var det nye, og i år lægges dertil passagen af de ikke-asfalterede ”plugstreeets”, der vil give løbets vanskelighedsgrad yderligere en tand opad.

 

Sammenlignet med sidste år er distancen øget fra 242,8 til 249,2 km. Dermed er man nu endnu tættere på de største klassikere, hvad løbets længde angår, og det markerer løbets status som den tredjestørste af brostensklassikerne. Der er et par mindre modifikationer i den indledende del, men de største ændringer kommer i den kuperede zone. Antallet af stigninger er øget fra 10 til 11, og som sidste år vil Monteberg, løbets anden ikoniske stigning, kun blive passeret én gang, da beslutningen om at angribe Kemmelberg fra den anden side ved anden passage betyder, at man må skippe en af turene op ad Monteberg. Derudover er den væsentlige nyskabelse introduktionen af ”plugstrets” mellem de to passager af Kemmelberg. Afstanden fra sidste stigning til mål er uændret, og turen fra bakkerne til målet i Wevelgem er også uforandret.

 

Som det er tilfældet for de fleste af de løb, hvis navn udgøres af den historiske start- og målby, starter Gent-Wevelgem ikke længere i Gent, da de kortere distancer i moderne cykelsport kræver, at man finder et andet startsted. Nu om dage affyres startskuddet i byen Deinze vest for Gent, hvor man indleder det 249,2 km lange løb, hvis distance gør det til et af de længste løb på kalenderen efter de fem monumenter og VM.

 

Starten af løbet har altid samme format, da rytterne kører stort set stik vestpå, indtil de når Nordsøen efter ca. 86 km. Denne del af ruten er helt flad, men kan faktisk være en af de vigtigste faser af løbet. På en stille dag tjener den alene det formål at gøre løbet langt og at give et udbrud en chance for at komme fri, men hvis det er blæsende, kan løbet være dramatisk straks fra start. I 2013 blev det således splittet til atomer allerede her, og mange havde mistet alle chancer, allerede inden man havde nået kysten. Det samme skete i den episke 2015-udgave.

 

I Adinkerke drejer feltet til venstre og kører mod syd ned mod grænsen. Hvis vindretningen ikke var rigtig i den første del af løbet, kan den meget vel være det på dette flade stykke. Denne del fører frem til grænseregionen og indledningen på den kuperede zone, hvor de afgørende angreb skal sættes ind, og hvor man skal forsøge at komme af med sprinterne. Før man når så langt, kører man kortvarigt ind i Frankrig efter 127,7 km, efter at man har været oppe over dagens første stigning, Den Appel, der kommer efter 123,5 km, og som er en nyskabelse til årets løb.

 

I de senere år har Casselberg været første stigning på menuen, men den er nu taget af programmet. I stedet skal man i nabolandet op over endnu en ny stigning, Le Steen Acker, der komme efter 128,9. Sammen med Den Appel kategoriseres denne lille bakke imidlertid ikke som en helling og indgår derfor ikke på listen over de 11 officielle stigninger. Den første af disse er Catsberg, der kommer efter 135,6 km, hvor feltet har sat kursen mod øst i retning mod Wevelgem, mens man forbliver i grænseområdet. Denne del af ruten er ganske hård, idet der kommer flere stigninger hurtigt efter hinanden. Næste udfordringer er Kokerrelberg med 110,1 km til mål, Vert Mont med 107,8 km til mål og Zwarte Berg med 105,5 km. Disse stigninger kommer imidlertid længere fra mål end sidste år. En ændring af ruten betyder, at man i år gør denne del hårdere, da der kommer yderligere to stigninger lige efter disse. Det gælder endnu en passag af Zwarte Berg, denne gang fra en anden side, med 100,3 km til mål samt Le Ravensberg med 93,8 km til mål, inden man igen kører ind i Belgien, hvor den lille hillie - en stigning, der er mindre end en helling - Speelberg kommer 92,2 km fra mål.

 

Denne fase af løbet kræver, at man er i en god position, da der herfra stort set ikke er mulighed for at komme sig. Vejene er ekstremt smalle, og der er derfor ikke plads til at komme frem, hvis der sker splittelser. Det gør typisk løbet ekstremt stressende, og allerede fra de første stigninger ser vi typisk de første angreb, samtidig med at mange hold sætter et hårdt tempo for at trætte sprinterne.

 

Efter at være kommet tilbage til Belgien kører feltet frem til de tre stigninger, der definerer Gent-Wevelgem. Efter at være kørt op over den lille Speelberg med 92,2 km til mål kommer først Baneberg 82,7 km fra stregen, inden den lille hillie De Pingelaar fungerer som opvarmning til første passage af Kemmelberg, der kommer med 74,7 km til mål og efterfølges af Monteberg bare 4 km senere. Det er nu, det er tid til at skabe den første udskilning. De bedste klassikerryttere bruger ofte Kemmelberg, der er den hårdeste af stigninger, til at teste benene. Tidligere kørte man ned ad den frygtede brostensbelagte nedkørsel - som man nu kører op ad ved anden passage - men efter nogle forfærdelige styrt besluttede arrangørerne for nogle år siden at sende rytterne ned af en nemmere asfalteret vej, hvilket har øget sikkerheden betragteligt. Efter Monteberg gør man ofte en første status over situationen, men der sker ofte en regruppering. Det kan give mulighed for folk at gøre som Kuznetsov sidste år: at anticipere favoritterne, der bruger lidt tid til at omme sig.

 

Rytterne kører nu ud på en lille rundstrækning, inden de vender tilbage til nøglestigningerne, og det er her, vi ser de mest interessante ændringer i forhold til sidste år. Efter at have været oppe over de små stigninger Kraaiberg og Mesenberg med henholdsvis 65,5 og 64,2 km til mål rammer man den første af de såkaldte plugstreets, der er ikke-asfalterede veje i meget åbent landskab, hvor det kan være ganske blæsende. I alt findes der tre af disse, der kommer med henholdsvis 59,5 km, 57,0 km og 54,8 km til mål. Ind i mellem de to første skal man på over den lille hillie La Hutte, og efter sidste plugstreet kommer to yderligere smååbakker, Rosenbergstraat og De Trompe. Det er usikkert, hvilken rolle de nye veje vil spille, men ifølge arrangørerne og flere ryttere er de, hvis det blæser, hårde nok til at skabe en vis splittelse, og det kan derfor være, at det er et betydeligt mindre felt end tidligere, der tager hul på de afgørende stigninger. Derfor betyder det mindre, at der i år er ca. 4 km længere mellem de to passager af Kemmelberg.

 

Den sidste passage af Baneberg kommer med 38,9 km til mål, hvorefter rytterne som sidste år kører op ad Kemmelberg fra den stejleste side for anden gang siden 1976. Her stiger den med maksimalt 23% og er betydeligt vanskeligere end ved første passage. Toppen nås, når der resterer 34,3 km, og igen i år skipper man Monteberg, hvormed Kemmelberg er sidste stigning. Det er typisk her, at løbet eksploderer, og det var her, at Cancellara, Sagan og Vanmarcke sidste år kørte fra.

 

Efter stigningerne fortsætter angrebene ofte, og mens en lille frontgruppe kan være etableret, finder der ofte en regruppering sted længere bagude. Herfra består løbet af en lang, flad tur mod øst til målet i Wevelgem. Denne del af ruten er som regel scene for et spændende forfølgelsesløb mellem udbryderne, som er kommet fri i den kuperede zone, og sprinterne, der forsøger at organisere jagten i et reduceret felt. Historien viser, at sprinterne ofte vinder slaget, men hvis sammensætningen af frontgruppen er rigtig, og vejret har gjort det hårdt, har et udbrud bestemt en chance. Som regel afgøres løbet i en spurt i en lille gruppe eller i en reduceret massespurt, men som Peter Sagan viste i 2013 kan det lade sig gøre at tage en solosejr i Wevelgem, selvom vejrforholdene ikke er er så brutale, som de var i den episke 2015-udgave, hvor Luca Paolini kom alene til stregen.

 

 

 

Vejret

Der findes næppe nogen klassiker, der er så følsom over for vejret, og et nøje studium af vejrudsigten er typisk en forudsætning for succes i den belgiske klassiker. Alle husker, hvordan 2017-udgaven af løbet blev afviklet under episke forhold, hvilket vidner om, hvor selektivt løbet kan være, hvis vejret er ”rigtigt”.

 

I år tyder det imidlertid ikke på det store drama. Søndag ventes at blive en flot forårsdag med høj solskin og en temperatur på 16 grader. Der vil kun være en let til jævn vind fra øst, hvilket giver medvind i første del af løbet, siden sidevind og primært med- og modvind i den kuperede zone. Derefter vil der være sidemodvind og til sidst modvind på stykket hjem til Wevelgem. Det vil således også være en modvindsspurt.

 

Favoritterne

Gent-Wevelgem er traditionelt et relativt vanskeligt løb at forudsige. Hvor man i E3 og Flandern Rundt ved, at det er de stærkeste, der overlever, er det store spørgsmål i søndagens klassiker derimod altid, om det bliver en spurt, eller om de stærkeste kan gøre så stor en forskel, at de kan holde feltet bag sig. Tidligere havde sprinterne overtaget, men i de senere år har balancen været tippet. For to år siden skyldtes det det dårlige vejr, mens det sidste år skete på baggrund af passagen af Kemmelberg fra den vanskeligste side.

 

I år er der to ting, der trækker i hver sin retning. På den ene side er den vanskelige Kemmelberg-passage med igen, og der er endda lagt de nye plugstreets ind, som vil bidrage til at skabe udskilning. På den anden side kunne vejret ikke favorisere sprinterne mere. For det første bliver det forrygende solskin uden megen vind, og for det andet vil der være modvind på det lange, flade stykke hjem til Wevelgem.

 

Det gør det relativt åbent, og meget vil afhænge af de taktiske overvejelser. Efter fredagens nedtur er der ingen tvivl om, at Peter Sagan er opsat på revanche, og han vil helt sikkert angribe som en gal på Kemmelberg. Derfor kan vi vente, at der her etableres en lille gruppe bestående af de stærkeste ryttere, men herefter vil alt afhænge af, hvem der er med.

 

Tom Boonen er sandsynligvis nøglefiguren. Hvis belgieren er med, vil han sandsynligvis have et par holdkammerater hos sig, og så vil Quick-Step være interesserede i at holde den gående. Det samme vil vær tilfældet, hvis John Degenkolb sidder der med Jasper Stuyven, og i så fald vil Sagan få hjælp. I det tilfælde er der gode chancer for, at man kan holde feltet bag sig, specielt fordi Greg Van Avermaet altid vil være ivrig efter at hjælpe, da han under ingen omstændigheder har en chance i en massespurt.

 

Hvis Boonen ikke kommer med, vil Quick-Step sandsynligvis satse på Fernando Gaviria, og så bliver det svært at holde feltet bag sig. Vi venter også, at Katusha vil føre for Kristoff, FDJ for Demare og Orica-Scott for Ewan, hvis australieren har overlevet. Hvis heller ikke Degenkolb er med i front, er det næsten sikkert, at det skal afgøres i en spurt. Den hårdere udgave af den kuperede zone betyder imidlertid, at det nok bliver et mindre felt, end man har set i tidligere udgaver.

 

I lyset af vejrforholdene tror vi mest på, at årets udgave ender i en spurt, og det får os til at sætte pengene på John Degenkolb. Tyskeren forlod ganske vist E3 uden et topresultat, men det var helt tydeligt, at han var blandt de allerstærkeste på stigningerne. Dermed bekræftede han den gode form, han allerede havde vist i Milano-Sanremo, hvor han var tæt på at kunne følge de tre bedste på Poggio, og det giver ham et perfekt udgangspunkt for et løb, der passer ham perfekt.

 

Degenkolb er så stærk, at det ikke kan udelukkes, at han kan køre med på Kemmelberg, og er der en mindre gruppe, der holder hjem, er det vanskeligt at forestille sig, at nogen vil kunne slå ham. Han er således en af verdens to bedste afsluttere efter et langt løb - den anden er Alexander Kristoff - og det vil netop have været hårdt, hvis det bliver en mindre gruppe. Samtidig vil han kunne have både Jasper Stuyven og Fabio Felline til at køre lead-out, selv hvis de kun sidder 7-8 mand, og det giver ham endnu bedre chancer.

 

Som sagt tror vi imidlertid mest på en massespurt, og også her er Degenkolb vores favorit. Som sagt er han sammen med Kristoff verdens bedste afslutter efter et hårdt løb, og her har han endda et helt fantastisk tog. Edward Theuns, Felline og Stuyven vil alle være der, hvis et reduceret felt skal afgøre det, og det er der næppe nogen, der kan matche. Derfor tror vi på Degenkolb i begge tænkelige scenarier.

 

Hans største rival i en spurt kunne meget vel blive Alexander Kristoff. Nordmanden har i mange år været kendt som manden, der skal slås i spurterne i klassikerne, hvor han i flere år var ubesejret. I 2016 og 2017 har han ikke spurtet helt så godt, men ved at vinde spurten om fjerdepladsen i Milano-Sanremo viste han, at han stadig ved, hvordan der skal afsluttes.

 

Kristoff er ikke eksplosiv nok til at køre med de bedste, når udskilningen sker på Kemmelberg, og derfor har han færre muligheder end Degenkolb. Samtidig er hans ellers meget stærke tog ikke helt så holdbart som Degenkolbs, og specielt vil han nok savne Michael Mørkøv i finalen. Kristoff er imidlertid en mester i at positioner sig og kan vente at have både Marco Haller og Baptiste Planckaert hos sig. Hvis han har de ben, han havde i Sanremo, vil Kristoff blive svær at slå i en powerspurt som denne.

 

Løbets hurtigste mand er Fernando Gaviria, der har vist, at han er holdbar i løb som disse. Han viste god form i Milano-Sanremo, hvor kun Kristoff var hurtigere end ham, men han skuffede i Dwars door Vlaanderen, hvor han brændte ud efter en god start. Han har endnu ikke styrken til at blande sig helt i front, når de store angriber, men han bør trods alt kunne sidde med, hvis det skal afgøres i en reduceret massespurt.

 

Desværre har Gaviria vist flere gange, at han ikke har helt samme hurtighed i et hårdt løb, som han har i en traditionel massespurt. Derfor får han det muligvis svært mod Kristoff og Degenkolb. På den anden side var han ikke langt væk i Sanremo, og det viser, at han kan spurte, også efter 250 km. Hans største fordel er, at han med specielt Tom Boonen og Matteo Trentin hos sig har et par fremragende folk til at køre lead-out.

 

Dylan Groenewegen har ry for at være ren sprinter, men han er meget mere end det. Allerede i Omloop Het Nieuwsblad gav han prøver på potentialet, men det var specielt hans præstation i Dwars door Vlaanderen, der viste, at han har muligheder i de flamske klassikere. Mest interessant var det, at han var fuldstændig suveræn i spurten om femtepladsen, og det vidner om, at han er i stand til at afslutte efter et hårdt løb. Naturligvis er Groenewegen ikke i stand til at køre med, når de store lukker op på Kemmelberg, men han vil være i stand til overleve, hvis det skal afgøres i en reduceret massespurt. Han har for længst bevist, at han ikke behøver at frygte nogen i en spurt, og det gør ham til en af de store favoritter, hvis det hele skal afgøres mellem de hurtige folk.

 

Peter Sagan vil være opsat på revanche, og vi er som sagt ikke meget i tvivl om, at han vil splitte feltet til atomer på Kemmelberg. Som sagt er det bestemt ikke umuligt, at han kan finde alliancer, der gør det muligt for dem at holde hjem, men det lader sig sandsynligvis kun gøre, hvis han har selskab af et par sprintere, hvor Boonen og Degenkolb fremstår som de mest oplagte kandidater. For at vinde skal han således slå den slags folk i en spurt, og det er der bestemt ingen garanti for. Det skyldes især, at Sagan ofte har tabt spurter, han burde vinde, når de kommer efter et hårdt løb. Han viste imidlertid til VM, at han sagtens kan slå stærke folk også efter et selektivt løb, så han er bestemt ikke uden chance. Også i en massespurt vil han have gode kort på hånden, men her vil han være oppe mod hurtigere folk og må formodes at være mere træt end rivalerne, hvis han har været involveret i en offensiv. Derfor er Sagan for en gangs skyld ikke topfavorit.

 

Tom Boonen viste i E3, at han er langt bedre end for et år siden, og han lignede næsten sit gamle jeg. Hans angreb på Taaienberg var stærkt, og det kunne lige så godt have været ham, der var kommet med i det rigtige udbrud. Det giver ham mod til at forsøge at køre med de bedste på Kemmelberg, og det burde han være i stand til. Sker det, vil han sandsynligvis have flere holdkammerater til at støtte sig, og mens de angriber Sagan, Van Avermaet og co., kan Boonen spare sig til en evt. spurt. Han har altid været en stærk afslutter efter et hårdt løb og behøver bestemt ikke frygte Sagan. Han vi også få chancen i en massespurt, hvis løbet bliver for hårdt for Gaviria.

 

Arnaud Demare har haft en fantastisk sæson og har tydeligt vist, at han har taget et skridt op ad stigen. I Kuure og Paris-Nice viste han, at han er blevet langt mere holdbar, og samtidig har det længe været kendt, at han er en af de bedste afsluttere efter et hårdt løb. Han er måske ikke helt så stærk som Kristoff og Degenkolb, der har denne typer spurter som sit speciale, men så sent som i Milano-Sanremo viste han, at han sagtens kan vinde, hvis det skal afgøres i en spurt. Vi tror, at Kemmelberg er for svær til, at han kan køre med de bedste, men i en reduceret massespurt er han en af favoritterne. Hans store problem er positionskampen, idet det er usikkert, om FDJ vil kunne hjælpe ham meget i det, der altid har været hans svaghed.

 

I E3 viste Sonny Colbrelli, at hans potentiale i de flamske klassikere er kolossalt. Han mangler stadig erfaring i positionskampen, men det er blot et spørgsmål om tid, inden han kører med de bedste. Vi vil ikke udelukke, at han kan køre med på Kemmelberg, og under alle omstændigheder vil han være klar til at tage sine chance i en reduceret massespurt. I både E3 og Paris-Nice har han dokumenteret, at han kan slå de rene sprintere, når løbet har været hårdt, og det giver ham gode chancer i et løb som dette.

 

Caleb Ewan overraskede alle i Milano-Sanremo, hvor han i sin debut sad med de allerbedste. Han havde ikke sit sædvanlige punch i spurten, men det vidner om, at han er ved at blive mere holdbar. Dwars door Vlaanderen var imidlertid for svært for ham, og vi tvivler på, at han vil være i stand til at hænge på i Gent-Wevelgem, der er endnu sværere. Sanremo viste imidlertid, at han er i stand til at overraske, og selvom han netop vil have sin sædvanlige spurtstyrke til sidst, er han så god en sprinter, at han ikke vil være uden chancer.

 

I E3 var vi dybt imponerede over Sacha Modolo, der for andet løb i træk pludselig sad med de bedste på stigningerne. Italieneren viser i disse dage nye sider af sit store talent, og det indikerer, at han kan blive en fremtidig trussel i disse løb. Det betyder også, at han har gode muligheder for at ankomme til en massespurt langt friskere end rivalerne. Da han samtidig i år har spurtet betydeligt bedre end i 2016, som var et skidt år, er der noget, der tyder på, at han måske kan genfinde formen fra 2015, hvor han var i stand til at slå de hurtige folk i dette løb.

 

Greg Van Avermaet går ind til løbet med forrygende selvtillid efter præstationen i E3, og det betyder, at han måske vil være lidt mere tilbagelænet i dette løb. Alligevel vil han helt sikkert køre med de bedste på Kemmelberg, og hvis en mindre gruppe holder hjem, vil han have sine muligheder. Dette er det af de store brostensløb, der passer ham dårligst, og det synes usandsynligt, at han kan vinde en flad spurt mod folk som Sagan, Boonen og Degenkolb. Han har imidlertid før slået hurtigere folk efter et hårdt løb, og med den nuværende form skal man aldrig afskrive den olympiske mester.

 

Hvis en mindre gruppe skal afgøre det, er der gode muligheder for, at Quick-Step vil sidde i markant overtal. Det kan åbne døren for nogle af deres gode klassikerfolk Matteo Trentin, Zdenek Stybar og Niki Terpstra, der alle er stærke nok til at køre med de bedste på Kemmelberg. I en lille gruppe vil de kunne angribe på skift, og så er de alle i stand til at udnytte overtallet til at vinde. Specielt har Trentin gode muligheder, fordi han også kan vinde en spurt, hvis hverken Boonen eller Gaviria er med.

 

Endelig vil vi pege på Jasper Stuyven. Belgieren var stærk i dagens E3 indtil lyset pludselig gik ud. Han viste imidlertid igen, at han er en af de bedste på den belgiske hellingen, og også han er derfor stærk nok til at sidde med på Kemmelberg. Her vil han skulle køre for Degenkolb, men hvis kaptajnen ikke er kommet med, vil han kunne køre sin egen chance. Han har før slået ganske hurtige folk i en spurt, og selvom det bliver svært at få ram på folk som Sagan og Boonen, er det bestemt ikke umuligt for en mand, der har vundet en reduceret massespurt i Vueltaen.

 

***** John Degenkolb

**** Alexander Kristoff, Fernando Gaviria

*** Dylan Groenewegen, Peter Sagan, Tom Boonen, Arnaud Demare

** Caleb Ewan, Sacha Modolo, Greg Van Avermaet, Matteo Trentin, Zdenek Stybar, Niki Terpstra, Jasper Stuyven

* Oliver Naesen, Michael Matthews, Magnus Cort, Fabio Felline, Moreno Hofland, Jens Debusschere, Edvald Boasson Hagen, Jurgen Roelandts, Luke Rowe, Christophe Laporte, Daniele Bennati, Roy Jans, Sam Bennett,  Alexey Lutsenko,


HUSK AT SÆTTE PICKS PÅ CYKELLØBET PÅ FANPICKS.DK
 

Danskerne

Størst forhåbninger skal vi have til Magnus Cort, der deler kaptajnrollen på Orica-Scott med Caleb Ewan. Australieren er nummer 1 i hierarkiet, men falder han fra undervejs, vil Cort få chancen i en spurt, hvor han vil få støtte af Christopher Juul. Matti Breschel kan muligvis også køre sin egen chance på Astana, hvor Michael Valgren skal forsøge at køre med de bedste, når der angribes på Kemmelberg. Michael Mørkøv spiller en nøglerolle som lead-out man for Alexander Kristoff. Søren Kragh skal hjælpe Michael Matthews o en eventuelt spurtm og det samme skal Lars Bak på et Lotto-hold, der føres an af Jens Debusschere, Moreno Hofland og Jurgen Roelandts.
 

Foto: Sirotti

Færre penge til de danske talenter?

24.03. kl. 22:05 af Henriette Brandt.

Med knap en halv million mindre i støtte fra Team Danmark, og en klar fokus på banecykling og på landevejsseniorerne, kan de unge danske landevejstalenter blive ofrene.

Danmarks Cykle Union, DCU, får 6.164.196 kroner fra Team Danmark, skriver TV2 Sport, som har fået tilsendt bevillingsbrevet fra Team Danmark.

 

Det er lidt under en halv million mindre end det, der blev givet sidste år, men ifølge Team Danmarks administrerende direktør, Lone Hansen, er det helt naturligt, da 2016 var et OL-år, og Jens Erik Majlund, der tiltræder som DCU’s nye direktør, når hans engagement i Dansk Ride Forbund slutter ved udgangen af denne måned, bakker op om den forklaring.

 

”2017 er det første år efter et OL, så sammenligningen sidste år er egentlig ikke helt reel. Du skal nærmest sammenligne det med 2013, som var det første år efter det seneste OL, og der fik vi jo omkring en fem millioner i støtte, så set på den bane er vi faktisk steget en million kroner i støtte”, siger han til TV2 Sport.

 

Et af de steder, hvor der fortsat er stor fokus, er banecyklingen, som ifølge Lone Hansen er et sted, hvor Danmark har nogle unge udøvere med meget stort potentiale, og så er der også stadig penge til landevejen, men flest til seniorerne.


Mindre til talenterne

Til gengæld bliver det ikke lige så mange penge til de unge ryttere, selvom de faktisk indenfor de sidste to år har leveret nogle af de bedste resultater i mange år, ikke mindst ved VM i Qatar sidste år, hvor det blev til både guld og sølv til juniorerne.

 

”Det er jo en prioritering af ressourcerne, vi gør os, og hvis man skal trække en smule i noget, så er det for eksempel på U23-landevejssiden”, forklarer Lone Hansen, som dog afviser, at der er tale om en spareøvelse, og heller ikke mener, at det vil komme til at betyde noget for den gode udvikling.

 

Hos DCU pointerer man da også, at man selv i højere grad vil finansiere talentudviklingen.

 

Spørgsmålet er så, om DCU har fået så meget styr på økonomien, at der også er penge til en sådan finansiering. For U23- og juniorrytternes skyld må man håbe, at det er tilfældet.

Foto: Sirotti

Haussler ude på ubestemt tid

24.03. kl. 21:16 af Henriette Brandt.

Det er endnu uklart, hvornår Heinrich Haussler kan debutere for sit nye hold, Bahrain-Merida. Den 33-årige er stadig plaget af en knæskade.

Heinrich Haussler har endnu ikke kørt et eneste løb for Bahrain-Merida-holdet, og det er stadig uklart, hvornår han kann køre sit første løb. En ting er dog sikkert, og det er, at han ikke kommer til at køre et eneste af sine ellers så afholdte forårsklassikere.

 

“Alt, hvad jeg kan sige er, at jeg stadig har problemer med knæet, og at jeg får mange forskellige behandlinger, laver øvelser og går til fysioterapi, for at få dem løst, så jeg igen kan køre løb”, forklarer han i en pressemeddelelse fra holdet.

 

Haussler styrtede i efteråret og pådrog sig en knæskade, som gjorde, at han omkring årsskiftet måtte på operationsbordet, efter at alle andre behandlinger havde vist sig at være virkningsløse. Han er ganske vist begyndt med let træning, men efter aftale med teamledelsen er det besluttet, at han skal give knæet mest muligt ro og blive helt i orden og ikke forcere noget.

 

Det betyder blandt andet, at han har droppet sin deltagelse i alle forårets løb.

 

”Jeg er nu igen tilbage på cyklen og har taget små skridt, men det kommer til at tage sin tid, inden jeg igen er 100% klar”, lyder det.

 

Rollen som klassikerkaptajn er i stedet overtaget at Sonny Colbrelli og Niccolo Bonifazio, men den sportslige leder, Tristan Hoffman, indrømmer, at man mangler den erfarne rytter.

 

“Vi er alle sammen kede af, at Heinrich ikke kann være med i de nuværende løb. Vi savner hans kampgejst, erfaring og lederegenskaber“.

Foto: Martin Paldan, GripGrab

Nu kan du blive GRATIS medlem af Team Motionsfeltet.dk

24.03. kl. 21:00 af Jesper Johannesen.

Skal du være en del af Danmarks største fordelsklub? Nu kan du som noget helt nyt blive GRATIS medlem af Team Motionsfeltet.dk - og stadig opnå en række fordele. 

Motionsfeltet.dk har sit eget motionscykelhold, som hedder Team Motionsfeltet.dk. Holdets filosofi bygger på det sociale element samt det fællesskab, der er unikt i cykelsporten. Holdet er en stor blanding af motionister fra hele landet, hvor der er plads til ryttere i alle aldre og på alle niveauer - fra licensrytteren til en, der forsøger at tabe sig.

Team Motionsfeltet.dk er ikke en klub med et fast tilhørssted. Team Motionsfeltet.dk handler først og fremmest om at skabe et fællesskab om cykling og tilbyde nogle rammer for at give de bedst mulige betingelser for at få gode oplevelser på cyklen, uanset hvad ens personlige ambitionsniveau er.

Som noget nyt lancerer nu to medlemstyper, hvor det ene er gratis (BASIS) og det andet er som betalende medlem (PREMIUM).

BASIS
Du kan blive gratis medlem af Team Motionsfeltet.dk. Vi har en ”lukket” Facebookgruppe, hvor du kan anmode om medlemskab. Når du er blevet godkendt, så vil du havde adgang til forummet. Her finder du masser af ligesindet, som elsker cykelsporten.

Her er det muligt at dele eller få ny viden om cykling. Du kan f.eks. stille spørgsmål, dele billeder, rapporter fra træningsture og løb samt dele ruter med gruppens øvrige medlemmer.

Feltet.dk, Motionsfeltet.dk og dets annoncører/sponsorer vil løbende komme med tilbud, konkurrencer og cykelfaglige indspark. Hvis vi har løbsstarter, arrangementer eller lignende, som PREMIUM-medlemmerne ikke kan aftage, så vil det også blive tildelt BASIS-medlemmerne. BASIS-medlemmer får 15% rabat, hvis de handler på Team otionsfeltet.dk webshop eller Feltet.dks webshop.

Du kan naturligvis til hver en tid efterfølgende opgradere dit abonnement til at blive PREMIUM, hvis du ønsker det.

BLIV BASIS MEDLEM I DAG - TILMELD DIG HER!


PREMIUM
Får endnu flere fordele og lækkert team tøj. Bliv medlem af vores PREMIUM klub, hvor der er et hav af ekstra fordele. Du får blandt andet mulighed at deltage i lodtrækning om mere end 50 løbsstarter og arrangementer årligt i Danmark og udlandet - fordelt over hele landet. Andre løb og arrangementer vil du få ekstraordinære rabatter på, som du ikke finder andre steder.

Du får desuden leveret et sæt toplækkert cykeltøj og får mulighed for at købe ekstra tøj, som f.eks. strømper, løse ærmer, ben, vintertøj, veste, svedtøj, dæk og slanger samt meget mere. PREMIUM medlemmer får blandt andet også 30% rabat, hvis de handler på Team Motionsfeltet.dk webshop.

Derudover er der masser af rabataftaler, hvor du f.eks. får 25% rabat på Fuji cykler - uanset model, så du kan altså både vælge City, MTB, racer eller lignende i Fujis store sortiment. Der er store rabatter hos vores energipartner ATNU, hvor du kan spare helt op til 50% på energiprodukterne. Du får 25% rabat på Feltet.dks webshop og gratis managerhold osv. osv.

Medlemsskabet gælder fra indmeldelsesdatoen og helt frem til 31. december 2020. Et medlemskab koster 1.450 kroner - og vil være lynhurtigt tjent ind. Så cykler du bare lidt, så er dette abonnementet for enhver motionist. 

BLIV PREMIUM MEDLEM I DAG - TILMELD DIG HER!


Foto: A.S.O.

Første sæsonsejr til Cannondale-Drapac

24.03. kl. 20:57 af Henriette Brandt.

Det blev Toms Skujins, der sikrede Cannondale-Drapac den første sejr i denne sæson, da han i dag vandt anden etape i Settimana Internazionale Coppi e Bartali.

Lettiske Toms Skujns sikrede sig sejren på den 130 kilometer lange 2. etape fra Riccione til Sogliano sul Rubicone, da han kørte alene i mål. Franske Arnold Jeannesson (Fortuneo - Vital Concept) og italienske Matteo Busato (Wilier Triestina) krydsede målstregen som henholdsvis toer og treer. Med sejren overtog Skujins også løbets førertrøje med 16 sekunder ned til den hidtidige indehaver, Lilian Calmejane (Direct Energie).

 

Den bare 20-årige colombianer, Egan Bernal (Androni Giocattoli), avancerede til den samlede tredjeplads.

 

"Det er i sandhed lykkelige dage. Jeg må sige, at drengene i dag var super motiverede og fokuserede. Altid en glæde at iføre sig Cannondale-Drapac-trøjen", skrev den 25-årige på sin Twitter-profil efter dagens sejr.

 

Etapereferat

 

Kort efter starten rev en syvmandsgruppe sig løs fra feltet. I gruppen sad blandt andet Brice Feillu (Fortuneo-Vital Concept), og de fik oparbejdet sig et forspring på 3.20 minutter, inden feltet begyndte at organisere forfølgelsen.

 

Efter 90 kilometer var afstanden reduceret til bare 1.20 minutter, og på det tidspunkt var det kun Feillu, der var tilbage af det oprindelige udbrud. Få kilometer før mål blev han også hentet, og ved den sidste passage af Monte Tiffi lykkedes det påny en gruppe at komme fri, denne gang bestående af ni ryttere, og her sad blandt andet den senere etapevinder, Toms Skujiņs.

 

Med et angreb på den 300 meter lange opløbsstrækning lykkedes det ham at få slået et hul til de otte andre, og med syv sekunders forspring krydsede han målstregen i ensom majestæt.

Foto: Sirotti

Greg Van Avermaet: Flandern Rundt er stadig mit store mål

24.03. kl. 20:16 af Henriette Brandt.

Ovenpå dagens sejr i E3 Harelbeke pointerer Greg Van Avermaet, at hans helt store mål fortsat er Flandern Rundt den 2. april.

"Det er en virkelig dejlig sejr. Jeg ved, hvor svært det er at vinde her. I starten af året havde jeg kun været på podiet her en gang i 2008. Det siger det hele", sagde en glad BMC-kaptajn.

 

Greg Van Avermaet tilføjede, at han hver eneste gang stiller op med høje forventninger, men at det er rigtigt svært at vinde den slags løb.

 

"Jeg er glad for, at jeg har to sejre i lommen nu, men som jeg sagde i starten af sæsonen er en sejr i Flandern Rundt mit store mål. Det mangler stadig at ske, men det er rart at starte med to sejre på hjemmebane", lød det, samtidig med, at han forklarede, at man trods gode ben og troen på sig selv med Gilbert, som også har en god spurt, aldrig er 100% sikker på en sejr.

 

BMC-kaptajnen indrømmede, at han ikke har et lige så stærkt hold som QuickStep Floors, men han fastslog, at han har stærke ryttere bag sig, som han har tillid til, ikke mindst i forhold til Flandern Rundt den 2. april.

 

"Det hjælper altid på selvtilliden forud for et stort løb, at man får en sejr, og drengene ved, at jeg er godt kørende, og at jeg altid vil gøre forsøget. Hvis du vinder, så kan du se, at holdet bliver stærkere og får mere selvtillid. Det er godt at starte et løb som Flandern Rundt med tilliden fra holdet. De ved, at jeg er klar, og når kaptajnen er klar, så bliver holdet det for det meste også".

Foto: Movistar Team

Dayer Quintana slap med femten sting

24.03. kl. 19:50 af Henriette Brandt.

Mens BMC Racing Team og Greg Van Avermaet kunne nyde sejrens sødme, måtte Movistars Dayer Quintana lade sig lappe sammen på et belgisk hospital.

Dayer Quintana styrtede halvvejs igennem det 203 kilometer lange E3 Harelbeke, og han pådrog sig så mange skrammer, at han måtte udgå i stedet lade sig transportere til et nærliggende sygehus, hvor lægerne undersøgte hans højre hånd, som var den, der var mest medtaget.

 

”Trods femten sting på højre hånd, lige ved vristen, og tre på lillefingeren, blev der ikke fundet brud eller alvorlige skader”, hedder der i en meddelelse fra holdet.

 

Den 24-årige pådrog sig desuden også adskillige hudafskrabninger i ansigtet.

Foto: Movistar Team

Valverde: En spektakulær dag for mig og holdet

24.03. kl. 19:34 af Henriette Brandt.

Alejandro Valverde fik i dag revanche for den juryafgørelse, der fratog ham og Movistar-holdet førertrøjen efter løbets holdtidskørsel. Han vandt nemlig både dagens bjergafslutning og overtog førertrøjen.

Efter sin sejr på femte etape af Volta a Catalunya var det en glad og tilfreds Alejandro Valverde, der ikke bare kunne glæde sig over etapesejren, men også over igen at være iført løbets førertrøje.

 

"Det var en spektakulær dag for både mig og holdet. Jeg er så glad for at kunne gøre det færdigt. Det var en fantastisk dag, takket være mine holdkammerater. Vi holdt fokus på de farlige steder på etapen, da vi var udsatte for vinden og igennem hele etapen havde jeg forskellige holdkammerater omkring mig. På den afsluttende stigning gjorde Rubén Fernández og Marc Soler et utroligt arbejde for mig. Lige fra foden af stigningen mærkede jeg, at jeg havde gode ben. Jeg indledte et angreb med et tempo, jeg kunne holde lige til mål", lød det fra Movistar-kaptajnen efter etapen.

 

Valverde lagde heller ikke skjul på, at det var en stor tilfredsstillelse at kunne iføre sig førertrøjen, efter at holdet blev straffet og frataget trøjen efter holdtidskørslen forleden.

 

"Det er en sejr og en meget speciel førertrøje på grund af alt det, der er sket de seneste dage. Det, der sker udenfor løbet, er ikke noget, vi bryder os om. I sidste ende lykkedes det os at begejstre tilskuerne, og vi er tilfredse med vores kørsel, og det er det, der tæller", forklarede han.

Foto: Sirotti

Følg ugens sidste store klassiker

24.03. kl. 19:20 af Emil Axelgaard.

Efter lørdagens Milano-Sanremo rykker klassikercirkusset til Belgien, hvor der i de kommende uger står adskillige store brostensløb på programmet, inden Den Hellige Cykelperiode i Flandern kulminerer med Flandern Rundt om lidt under to uger. I denne uge gælder det de første tre store klassikere, og du kan følge såvel Dwars door Vlaanderen som E3 Harelbeke og Gent-Wevelgem på Feltet.dk.

De vigtigste to uger for flamske cykelfans indledes med onsdagens Dwars door Vlaanderen, der i år har fået WorldTour-status og derfor har tiltrukket et stærkere felt end nogensinde før. De største stjerner skipper ganske vist stadig midtugeløbet, men med navne som Sep Vanmarcke, Zdenek Stybar, Niki Terpstra, Fernando Gaviria, Dylan Groenewegen og Tiesj Benoot til start er scenen sat til en fremragende teaser forud for de større løb senere på ugen.

 

Fredag gælder det E3 Harelbeke, der traditionelt har været betragtet som den helt store generalprøve til Flandern Rundt. Her vil alle de store stjerner for første gang være samlet til et slag på de belgiske brosten, og da ruten minder meget om det, der senere venter i Flanderns største løb, er det den helt store indikation på, hvem der er favorit til at vinde det vigtigste løb i serien.

 

Ugens brostensløb kulminerer søndag med Gent-Wevelgem, der er det største af de tre løb. Traditionelt har det givet sprinterne en større chance for at vinde en stor klassiker, men efter at man sidste år lagde en sværere passage af Kemmelberg ind, har klassikerrytterne fået en større chance for at gøre en forskel. I år har man endda lagt de såkaldte ”plugstreets” ind, en særlig type ikke-asfalterede veje, og det ventes at skabe endnu større udskilning i det tredjestørste brostensløb.

 

Onsdag kan du fra klokken 14.30 følge Dwars door Vlaanderen på www.feltet.dk/live, og fredag dækker vi E3 Harelbeke fra klokken 15.00. Begge dage vil vi samtidig undervejs opdatere fra de to store bjergetaper i Volta a Catalunya. Søndag kan du følge Gent-Wevelgem, og her starter vi, når sidste etape i Catalonien er afsluttet, forventeligt mellem klokken 14.00 og 14.30.

 

Du kan læse en optakt til Dwars door Vlaanderen. Du vil senere kunne læse optakter til de øvrige løb.

Foto: A.S.O. / Kåre Dehlie Thorstad

Følg den svære 6. etape i Catalonien

24.03. kl. 19:05 af Emil Axelgaard.

Mens en stor del af cykelverdenen drager mod Belgien for i de næste par uger at hellige sig kampene på de toppede brosten, er en stor del af verdens bedste etapeløbsryttere forsamlet i det bjergrige Catalonien til den næste store dyst for grand tour-eliten. Catalonien Rundt levede længe en anonym tilværelse som et vedhæng til Giro d’Italia, men har med en ny kalenderplacering oplevet en genfødsel, der for fjerde år i træk gør det til rammen om forårets store opgør mellem etapeløbsgiganterne Chris Froome og Alberto Contador, og i år får de tillige selskab af blandt andre Alejandro Valverde, Dan Martin, Bauke Mollema, Geraint Thomas, Tejay van Garderen og Romain Bardet. Fra mandag til søndag kan du de fleste dage følge løbet på Feltet.dk.

Foråret drejer sig hovedsageligt om klassikerne, men for grand tour-rytterne byder marts og april på en stribe ugelange WorldTour-løb, der som oftest udgør målene for den første del af sæsonen. Med sin bjergrige profil fremstår Catalonien Rundt som den bedste mulighed for klatrerne, der i den kommende uge vil tage kampen op med brostensstjernerne i kampen om det globale rampelys.

 

For fjerde år i træk har den spanske begivenhed tiltrukket en fabelagtig samling af verdens bedste etapeløbsryttere. Chris Froome, Alberto Contador, Nairo Quintana og Alejandro Vavlverde fører et felt an, der måske ikke er helt så stjernespækket som sidste år, men stadig gør det til et af de bedste i et ugelangt etapeløb.

Som vanligt testes de på en hård rute, hvor der er betydelige stigninger på menuen hver dag, og faktisk har ruten vel ikke været hårdere i adskillige. Sprinterne kommer sandsynligvis kun til fadet på 1. etape, og end ikke det er sikkert, men klassementet hovedsageligt skal afgøres på tirsdagens nærmest uhørt lange holdtidskørsel samt de to bjergafslutninger onsdag og fredag, hvoraf sidstnævnte er meget svær- Sidevind, bonussekunder og de kuperede 4., 6. og 7. etaper kan imidlertid også komme i spil i det store opgør mellem giganterne.

 

Feltet.dk vil opdatere fra løbet hver dag mandag, tirsdag, torsdag, lørdag og søndag på www.feltet.dk/live.. Onsdag og fredag vil vi opdatere fra brostensklassikerne, men vi vil undervejs holde jer orienteret om, hvordan det går i Catalonien. Vi starter hver dag klokken 15.30, bortset fra søndag, hvor vi indleder allerede klokken 12.15.

 

Du kan læse en optakt til hele løbet og til 2. etape. Du vil senere på ugen kunne læse optakter til brostensløbene samt til

Settimana Coppi e Bartali, der starter torsdag.

Foto: Photo Gomez Sport

Endnu en etapesejr til Alejandro Valverde

24.03. kl. 18:38 af Henriette Brandt.

Movistars kaptajn, Alejandro Valverde, sikrede sig sin anden etapesejr, da han i dag vandt femte etape i Volta a Catalunya, og spanieren overtog samtidig løbets førertrøje fra Tejay Van Garderen.

Alejandro Valverde angreb Chris Froome (Team Sky) og Alberto Contador (Trek-Segafredo) på det sidste stykke at Lo Port Tortosa-stigningen, og dermed overtog spanieren også løbets førertrøje fra Tejay van Garderen, som måtte slippe taget på de øvrige favoritter på de sidste kilometer.

 

Valverde har et lille forspring på bare 21 sekunder ned til Chris Froome og 47 sekunder til Alberto Contador, som indtager den samlede tredjeplads. Movistar-kaptajnen viste dog i dag, at man skal være i rigtig god form, hvis man skal bide skeer med ham og hans hold, som med deres arbejde først på den afsluttende stigning sørgede for at give ham det bedst mulige udgangspunkt for hans angreb og dagens etapesejr.

 

Etapereferat

 

5. etape af Volta a Catalunya lagde med sine 182 kilometer og afslutningen på toppen af Lo Port op til at blive en kamp mellem favoritterne til den samlede sejr.

 

Allerede fra starten af etapen var der dog livlig aktivitet, og derfor blev der den første time også kørt med en gennemsnitsfart på hele 50 km/t, og det var først, da feltet ramte Col de Fatxes efter næsten 70 kilometers kørsel, at dagens udbrud blev etableret, da en gruppe på 15 ryttere kom afsted.

 

Gruppen bestod af Rafa Valls (Lotto Soudal), Cyril Gautier (AG2R La Mondiale), Robert Gesink (LottoNL-Jumbo), Dario Cataldo (Astana), Daniel Navarro (Cofidis), Robert Kisterlovski (Katusha-Alpecin), Damien Howson (Orica-Scott), Laurens de Plus (Quick-Step Floors), Pierre Rolland (Cannondale-Drapac), Tsgabu Grmay (Bahrain-Merida), Antonio Nibali (Bahrain-Merida), Valerio Conti (UAE Team Emirates), Hector Saez (Caja Rural), Aldemar Reyes (Manzana Postobon) og Nick van der Lijk (Roompot - Nederlandse Loterij), og de fik også oparbejdet et forspring på 5.20, inden jagten blev sat i gang.

 

BMC tog som de første ansvaret nede i feltet, da de jo havde Tejay van Garderen i førertrøjen. Senere fik de følgeskab af Team Sky og Trek-Segafredo, som jo også havde interesse i at hente udbryderne for deres kaptajner.

 

Sidevind sørgede en overgang for at splitte feltet op, og det høje tempo i feltet, hvor der blev kæmpet for at opnå samling igen, sørgede også for at nedbringe forspringet til de forreste til lidt under to minutter med omkring 50 kilometer igen.

 

Forspringet faldt yderligere for hver kilometer ind mod Tortosa og dagens sidste stigning, Lo Port. Inde på de smalle gader i byen var det så Movistar, der tog over i front af feltet. Det spanske hold satte et højt tempo, og en for en måtte de tungere ryttere i feltet slippe taget, da stigningsprocenterne tog til.

 

Team Sky og Trek-Segafredo var ligeledes synlige i front, og da Sky-rytterne med Pantano i spidsen for alvor skruede op for gassen, måtte Tejay Van Garderen strække gevær, og da Alberto Contador kort efter indledte sit angreb, var det kun Froome og Valverde, der indledningsvist kunne følge med.

 

Mens Valverde indledte sit eget angreb, så Chris Froome et kort øjeblik ud til også at være sat og Contador den eneste, der kunne følge trop. Efter dem forsøgte Valverdes holdkammerat, Marc Soler, sammen med Adam Yates at komme op. Froome havde fået gang i benene igen og fik lukket hullet op til forfølgerne.

 

Med en kilometer til mål sad Valverde og Contador i front, men da Marc Soler iværksatte sit angreb, svarede Froome igen og passerede spanieren, og det var blandt de tre, at afgørelsen skulle falde.

 

På det allersidste stykke var det endnu engang Valverde, som angreb, og med etapesejren kunne Movistar-kaptajnen revanchere sig for den jury-afgørelse, som fratog ham førertrøjen efter 2.etapes holdtidskørsel. Chris Froome tog andenpladsen på etapen foran Alberto Contador, og det er også den stilling, de tre ryttere indtager i den samlede stilling inden morgendagens 6. etape.

Foto: ©Tim De Waele/TDWsport.com

E3 afgjort i fantastisk spurt

24.03. kl. 17:32 af Henriette Brandt.

Det var en spurt mellem tre udbrydere, der kom til at afgøre det andet af de belgiske brostensløb, E3 Harelbeke, og en af de tre var den belgiske mester, Philippe Gilbert, mens Greg Van Avermaet og Oliver Naesen var de to øvrige sejrskandidater.

Greg Van Avermaet var tydeligt kommet sig over sin forkølelse, selvom det var en meget tæt spurt med Philippe Gilbert, som i sidste ende gav ham sejren i dagens belgiske brostensløb. De to udgjorde sammen med Oliver Naesen den trio, der skulle afgøre sejren imellem sig efter et flot cykelløb i et solbeskinnet Belgien.

 

Danske Michael Valgren kørte sig til en flot sjetteplads.

 

Løbsreferat

 

I onsdags indledte Dwars door Vlaanderen brostenssæsonen, og i dag var det så det andet af de belgiske brostensløb, E3 Harelbeke, der i øvrigt havde en perlerække af de bedste ryttere på startlisten, som skulle afgøres. Løbet, som fik WorldTour-status forud for 2012-sæsonen

 

Med de seneste års vindere (Peter Sagan i 2014, Geraint Thomas i 2015 og Michal Kwiatkowski i 2016) var næsen da også på forhånd sat op efter en afgørelse mellem nogle af de helt store.

 

Dagens udbrud bestod af Gougeard (AG2R), De Vreese (Astana), Van Hoecke (LottoNL), Per (Bahrain), Masson (Veranclassic), Van der Hoorn (Roompot), som med 87 kilometer igen havde oparbejdet et forspring på 4.30 til feltet. En gruppe med Delage, De Bondt og Van Asbroeck lå imellem de forreste og feltet, mens det var Team Sky, Trek-Segafredo med danske Mads Pedersen, Quick-Step og Katusha, der sad forrest nede i feltet.

 

Umiddelbart åndede alt forholdsvis fred og ro, men det varede ikke længe, inden dramaet startede. Først styrtede Astanas kaptajn, Lutsenko, og næsten samtidig begyndte et punkteringsmareridt. Floris Gerts var den første, og lige efter måtte Petit, Stannard og Van Keirsbulck også have et nyt hjul. Det samme måtte Tiesj Benoot og flere andre. De fik hurtigt hjælp af holdkammerater og kom tilbage til feltet.

 

Med Iljo Keisse i QuickSteps tjeneste i front blev der hurtigt taget et minut på udbrydernes forspring, og umiddelbart inden passagen af Taaienberg havde de forreste 3.10 minutter ned til feltet, og Keisse holdt stadig tempoet højt. Desværre for holdkammeraterne Bauer, Terpstra og Vanmarcke skred førstnævnte ud og rev de to andre med sig i et styrt. Terpstra og Vanmarcke kom hurtigt på cyklen igen, mens Bauer så ud til at have slået sig noget mere alvorligt.

 

Tom Boonen, som har vundet løbet flere gange tidligere, viste noget af den gamle styrke, da han angreb på Taaienberg. Belgieren fik med det samme følgeskab af Oss, Sagan, Stuyven og Degenkolb. Selvom angrebet blev neutraliseret af Mosoco og Modolo, forårsagede rykket en total eksplosion i feltet, og kort efter var der endnu engang angreb, denne gang fra Van Avermaet, Gilbert og Coquard. De blev også hentet, og signalet til gentagne angreb var dermed givet. Van Avermaet og Gilbert forsøgte sig endnu engang, og nu virkede det til, at de havde større held. Duoen fik følgeskab af Pöstlberger og Naesen, og de fik hurtigt hentet Van Asbroeck, Delage og De Bondt, som jo havde ligget på mellemhånd i lang tid.

 

Med omkring 65 kilometer igen blev der på Boigneberg sat et hårdt tempo i Gilbert-gruppen, mens Vanmarcke, Modolo og Durbridge forsøgte at køre op til dem. Bagved sad en gruppe med omkring 30 ryttere, og her måtte Peter Sagan selv i arbejdstøjet for at forsøge at lukke hullet.

 

Det lykkedes Vanmarcke-gruppen at komme op til de forankørende, og afstanden til de forreste var efterhånden reduceret til omkring 45 sekunder.

 

Philippe Gilbert lagde pres på op ad Eikenberg, og det kostede for blandt andet Delage og Van Asbroeck, som begge måtte slippe. Det samme blev Sacha Modolo, som i stedet lod sig falde tilbage til feltet. Gruppen bag de forreste bestod herefter af Van Avermaet, Naesen, Gilbert, Vanmarcke, Pöstlberger og Durbridge, og det varede ikke længe, inden de også havde hentet frontgruppen.

 

Nede i feltet sørgede QuickStep-rytterne og BMC for at besværliggøre al jagt på de forankørende.

 

På Paterberg, med 41 kilometer til mål, angreb Philippe Gilbert igen, men Greg Van Avermaet og Naesen reagerede med det samme, og han fik ikke lov at køre væk. I feltet røg Peter Sagan i asfalten, og selvom han kom på cyklen igen, havde ambitionerne om at køre efter sejren helt tydeligt lidt et knæk, og på Oude Kwaremont havde de forreste stadig over et minut til forfølgerne, og det var da også blandt de tre, at sejren skulle afgøres.

 

En utrolig angrebsivrig Philippe Gilbert forsøgte på Tiegemberg endnu engang med et angreb. Der var fortsat knap 20 kilometer til mål, og Greg Van Avermaet var hurtigt på hjul, mens Oliver Naesen måtte grave lidt dybere for at holde hjul efter at have taget en hård føring på den nederste del af stigningen.

 

Trioen øgede fortsat deres forspring, og med ti kilometer igen havde de to minutter ned til feltet. Der var fortsat et godt samarbejde mellem de tre, og først på den sidste kilometer begyndte det taktiske spil for alvor.

 

Gilbert ville gerne have de andre til at tage teten, men de ville på deres side ikke lade den belgiske mester indtage den favorable plads bagved.

 

Oliver Naesen forsøgte på sin side at overraske rivalerne med en lang spurt, og han fik også slået et lille hul. Det var dog ikke nok til at holde Van Avermaet og Gilbert bag sig. Van Avermaet lukkede hullet og passerede Naesen, men også Gilbert kom flyvende forbi i høj fart. Det blev dog Greg Van Avermaet, der vandt den tætte spurt mod Philippe Gilbert og med Oliver Naesen på tredjepladsen.

 

Foto: Feltet.dk / Henriette Brandt

Brøchner nummer ni i Normandiet

24.03. kl. 16:33 af Christian Berg.

Danskeren bevarede sin samlede sjetteplads, mens det blev til hollandsk sejr på dagens etape.

5. etape af Tour de Normandie blev afviklet i dag, og feltet skulle ud på 158,8 kilometer fra La Ferté-Macé til Bagnoles-de-l’Orne. Ruten var forholdsvis flad, så der var på forhånd lagt op til en massespurt.

 

Tidligt på etapen kom et udbrud på otte mand afsted. Feltet holdt dem dog i kort snor, og de fik aldrig et forspring på over tre minutter.

 

Med under ti kilometer til mål blev udbryderne hentet af feltet. Dermed så det ud til at blive den massespurtsafgørelse, som de fleste havde forventet.

 

I spurten var Johim Ariesen den hurtigste og tog sejren foran Konrad Gessner og Fabio Jakobsen, mens danske Nicolai Brøchner blev nummer ni. Anthony Delaplace fører stadig løbet, mens Brøchner ligger nummer seks.

Foto: LaPresse

Geraint Thomas dropper klassikerne

24.03. kl. 15:41 af Christian Berg.

Waliseren fokuserer 100 procent på Giro d’Italia i dette forår, og der er derfor ikke plads til brostensløbene.

Forud for dagens kongeetape i Catalonien Rundt ligner Geraint Thomas den største konkurrent til Tejay Van Garderens sejr. Han ligger nemlig på tredjepladsen og er 44 sekunder efter Amerikaneren.

 

Sky-rytteren kører dog primært denne uges WorldTour-etapeløb for at forberede formen til Giro d’Italia, der er waliserens helt store mål. Han er selv sikker på, at formen nok skal være der, når den italienske Grand Tour skydes i gang.

 

”Min ben er bestemt temmelig gode, hvilket gør, at jeg tror på min træning. Jeg tror, at endnu en træningslejr og derefter Trentino vil finpolere den. Jeg kommer til at være helt klar,” siger Thomas.

 

Thomas’ sportsdirektør, Tim Kerrison har sagt, at ruten passer waliseren perfekt. Det er Sky-rytteren dog ikke helt enig i.

 

”Hvis jeg havde designet ruten, havde jeg ikke inkluderet så mange stigninger. Det er helt sikkert en hård sidste uge, hvor løbet bliver afgjort. Det hele handler om at slutte stærkt, og det ser jeg frem til.”

 

Den 30-årige waliser tog i forrige uge årets første sejr, da han vandt anden etape i Tirreno-Adriatico, hvor han sluttede nummer fem samlet. Det tyder godt for Giro d’Italia, der er så vigtigt for ham, at han har valgt at droppe klassikerne, som han ellers plejer at køre.

 

”Der er Flandern Rundt næste uge, og jeg overvejer, om jeg måske skal spørge Tim Kerrison, om jeg kan komme med,” siger han grinende.

 

”Men ærligt, nej jeg kører dem ikke. Jeg holder mig til en ting i år og ser, hvordan det går. Det er en helt anderledes sæson for mig - andre ambitioner, andre mål. Jeg nyder det virkelig.”

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk