Dagens cykelnyheder

BHS - PL Beton Bornholm dominerede licensløb i Odsherred. Det lykkedes holdet at komme væk to mand, det var Tobias Aagaard Hansen, som fik følgeskab af holdkammeraten Emil Schandorff Iwersen. 

 

Duoen skulle afgjort licensløbet imellem sig, hvor Tobias Aagaard Hansen var hurtigst og vandt sit tredje licensløb på en måned. Den 22-årige dansker sejrede foran Emil Schandorff, mens BHS - PL Beton Bornholm-triumfen blev endnu større ved, at Mads-Emil Dupont Hougaard sikrede holdet et rent podie, da han sejrede i forfølgernes spurt. 

 

Hos kvindernes vandt Marie-Louise Hartz Krogager (Team Sydbank BACH Advokater), men hun var også den eneste kvinde som gennemførte. 

> SÆT DIT MANAGERHOLD TIL GIROEN - VIND FLOTTE PRÆMIER!
> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

I de første år efter opgraderingen rejste løbet som regel fra Istanbul til Alanya, hvor løbet sluttede med et brag af en massespurt, inden man vendte løbet rundt og kørte den anden vej med en afsluttende etape til Istanbul, hvor man opfandt en herlig og teknisk krævende finale med en lille brostensbakke. I 2021 besøgte man for første gang siden 2007 slet ikke landets største by, men siden 2022 har alt været, som det også var mellem 2012 og 2019 - dog med 2016 som en undtagelse - nemlig med en finale i storbyen. I de første mange år var Istanbul altid rammen om klassiske sprinteretaper, mens man i de sidste mange år, senest i 2023, har haft den klassiske finale med en lille brostensbakke og et hav af sving, men i 2022 havde man planer om at prøve en ny puncheurfinale, der dog grundet regnvejr og en aflysning aldrig blev prøvet. Den model prøver man igen i år - dog i en anden finale end den, der var planlagt for to år siden - og dermed er der lagt op til en interessant spurtafgørelse, hvor puncheurtyperne formentlig skal slås med de stærkeste sprintere.

 

Med en distance på 105,4 km er det som altid en kort etape, der har både start og mål i Istanbul. Starten går ganske tæt på mål, og derfor skal man en tur rundt i storbyen, inden man kører ind til målbakken. Herfra kører man mod nordøst ad den flade kystvej, som man forlader for at køre mod vest op ad en kategori 4-stigning (1,8 km, 5,6%), der har top efter 11,3 km. Den leder op til et relativt fladt plateau, der følges mod vest og syd, inden det får mod sydøst ad en nedkørsel tilbage til kysten.

 

Her krydser man efter 21,6 km Bosporus-strædet, der leder fra Europa til Asien, hvorefter det går mod sydøst op ad en bakke. En nedkørsel leder nu mod sydvest tilbage til vandet, hvor man rammer en helt flad 10,5 km lang rundstrækning, der skal tilbagelægges fem gange. Den går først ad en lige vej mod sydøst ned til et punkt, hvor dagens Treasures of Türkiye-spurt køres efter 39,9 km på første omgang, og dagens spurt køres efter 71,4 km på fjerde omgang. I det sydligste punkt drejer man to gange i rap, og derefter går det ad en let snoet vej tilbage mod nordvest til rundstrækningens udgangspunkt.

 

Efter femte og sidste omgang kører man tilbage ad den vej, man allerede har benyttet én gang. Således går det først mod nordvest igennem fladt terræn, inden man drejer mod nordøst for at køre op ad en bakke, der efterfølges af en nedkørsel, som fører mod nordvest. Den leder tilbage til vandet, hvor man efter 91,8 km atter krydser Bosporus-strædet, hvormed man igen kommer tilbage til Europa.

 

Kort efter forlader man imidlertid den velkendt rute. Man drejer nemlig mod sydvest for at køre ned ad en flad kystvej, der ender med en bro, om passeres med 4800 m igen. For enden af den drejer man til venstre for nu at køre ad den snoede kystvej, der har to kurver, frem mod målbakken. Den rammer man, når man med 700 m igen drejer til højre, og herefter stiger de sidste 700 m med 5,7% - dog stejlest i bunden, inden den flader ud frem mod de sidste 100 m, der er helt flade. Man drejer igen med 500 m igen, hvorefter vejen bugter sig frem mod det sidste sving bare 300 m fra stregen.

 

Etapen byder på i alt 826 højdemeter.

 

Sidste år havde man den velkendt finale med brostensbakken, og her rundede Jasper Philipsen sin sæson og sin dominans af med at spurte sig til sejr foran Cees Bol og Giovanni Lonardi. I 2022 var der som sagt planlagt en ny puncheurfinale, men kraftig regn betød, at etapen blev afbrudt kort efter starten. Den gamle brostensbakke i finalen blev også benyttet i 2019, 2018, 2017, 2016 og 2015. Ved det sidste af disse besøg vandt Caleb Ewan foran Fabio Jakobsen og Sam Bennett, og i 2018 kørte Sam Bennett fra alt og alle og sejrede med 5 sekunder ned til en favoritgruppe, hvis spurt blev vundet af Eduard Prades, der via bonussekunder derved sikrede sig den samlede sejr. I 2017 år kørte Matteo Pelucchi, Bennett og Edward Theuns væk, men bedst som det lignede en 5. sejr til ireren, styrtede han, hvorefter Theuns sejrede foran Pelucchi.  I 2016 år lykkedes det højst overraskende Przemyslaw Niemiec at holde hjem fra det tidlige udbrud og nå mål 11 sekunder inden Jose Goncalves, der havde angrebet fra feltet og distanceret hurtigste sprinter Marco Zanotti med fem sekunder. I 2015 angreb Lluis Mas fra bunden af bakken, og det lykkedes ham akkurat at holde feltet bag sig og sejre foran Mark Cavendish og Carlos Barbero.

 

I 2014 vandt Cavendish en mere traditionel massespurt på sidste etape foran Elia Viviani og Andrea Guardini, og det samme gjorde Marcel Kittel ved at slå Guardini og Andrew Fenn året inden. I 2012 var det Theo Bos, der var hurtigst og besejrede Fenn og Stefan van Dijk, mens Guardini åbnede løbet ved at vinde 1. etape i Istanbul foran Tyler Farrar og Kenny van Hummel i 2011. I 2010 vandt André Greipel en spektakulær prolog foran Tejay van Garderen og Maciej Bodnar, mens Mauro Finetto sejrede med 2 sekunder ned til et splittet felt på 1. etape i 2009. I 2008 indledte man løbet med et kriterium i Istanbul, der ikke talte med i den samlede stilling, og her viste Gregory Rast sig som den stærkeste i et udbrud.

 

 

 

 

 

> SÆT DIT MANAGERHOLD TIL GIROEN - VIND FLOTTE PRÆMIER!
> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Vejret

Etaperne i Istanbul har før været præget af tvivlsomt vejr, og selvom vi ikke får de betingelser, der førte til aflysning i 2022, er det bestemt heller ikke pænt denne gang. Således vil der være byger hele formiddagen, men under etapen vil risikoen aftage fra 45% til 25%. Det vil være overskyet med en temperatur på 16-17 grader, og det vil være blæsende med en jævn til frisk vind (19-21 km/t) fra nordnordøst. Det giver modvind frem til stigningen og derefter generelt forskellige former for medvind ned til rundstrækningen, hvor der vil være sidemedvind på første del og sidemodvind på anden del. Herefter får man først sidemodvind og derefter sidemedvind, indtil man med 2 km igen får sidevind. Med 1200 m igen får man sidemodvind, som varer ved hele vejen, idet det dog næsten vil være ren sidevind over de sidste 300 m.

 

Favoritterne

Man skulle jo ellers tro, at rækken af sprinteretaper aldrig ville få en ende, men nu er vi faktisk fremme ved den sidste i rækken. Her burde sprinterne dog også kunne se frem til endnu en chance, men helt enkelt er det nu ikke. Det er mange år siden, det har været enkelt i Istanbul, for vi skal tilbage til 2014 for at finde den sidste klassiske sprinteretape i byen.

 

Nu prøver man så alligevel noget nyt. Man dropper den vanskelige finale med brostensbakken til fordel for en mere enkel finale - i hvert fald ud fra et teknisk synspunkt. Til gengæld er der denne gang mål på toppen af bakken, hvad der ikke var i den gamle finale. I virkeligheden minder denne bakke på data uhyre meget om de to andre bakkespurter, vi har haft på 2. og 4. etape. Særligt minder den om afslutningen på 4. etape, hvor vi også havde en stejl begyndelse, inden den fladede ud til allersidst.

 

Alligevel er afslutningen anderledes. På de foregående etaper havde vi hårde stigninger forinden. Denne gang taler vi om en af de tre letteste etaper, og den er endda tillige ekstremt kort. Det vil derfor formentlig være et fuldt og friskt felt, der ankommer til bakken, hvad der vil være helt anderledes end ved de to første bakkespurter.

 

Jeg regner da også med, at det bliver en spurt. Jeg kan ikke forestille mig, at DSM er mætte endnu, og hvis det skulle blive nødvendigt, er Astana og Bora formentlig også friske, særligt Bora, der endnu ikke har vundet. I det hele taget har sprinterholdene intet at miste ved at jagte, og truer udbruddet alligevel, vil jeg forvente, at særligt Polti, Caja Rural, Alpecin og Bardiani alle er klar til at give en hånd med. Som på de foregående etaper skal det nok blive en vild kamp om at ramme udbruddet, men spurten kan næppe undgås.

 

Her bliver positionering uhyre vigtigt. Det kan godt være, at finalen ikke er så teknisk som den gamle, men den er stadig meget teknisk. Man skal i hvert fald sidde godt i svinget i bunden med 700 m igen, og da der tillige er sving igen med 500 og 300 m igen, bliver det ikke alt for let at bevæge sig frem, hvis man sidder for langt tilbage. Det gør det også til en ret åben spurt.

 

Vi har fået en ret god ide om hierarkiet i denne slags spurter, men det betyder stadig noget, at finalen er langt mere teknisk, og at resten af etapen er så let. Sidstnævnte gør også, at jeg tøver, når jeg peger på Tobias Lund. Som han spurtede på 2. og 4. etape, vil jeg regne ham som den bedste afslutter i denne slags afslutning, men når resten af etapen er så let, vil jeg næsten forvente, at de kører for Fabio Jakobsen, der har brug for at spurte lidt igen inden Giroen.

 

Det betyder dog ikke, at Lund ikke kan vinde. For det første er der en god chance for, at Jakobsen taber hans hjul, og for det andet kunne en strategi være, at de går med en dobbelttaktik, hvor Jakobsen kan gå forbi, hvis han kan. I lyset af det, han har vist på bakkerne i dette løb, og i dag, hvor han ikke så godt ud, tvivler jeg på, at han kan det. Vi har til gengæld også set, at Lund tidligere har haft det svært i positionskampen, og derfor kan det sagtens gå galt for dem begge. Med Bram Welten ved deres side har de i hvert fald en fair chance for at sidde godt. Derfor tror jeg, at Lund vinder igen. Jeg udelukker dog heller ikke Jakobsen. Han har før vundet svære spurter, og denne gang betyder den lette dag, at det bliver meget mere eksplosivt end hidtil.

 

Jeg peger på Max Kanter som nr. 2. Igen tror jeg, at de kører for Mark Cavendish, men selvom en god Cavendish kan vinde i denne finale, tvivler jeg på, at formen rækker, for han mangler stadig al holdbarhed. Derfor håber jeg, at de også går med en dobbeltstrategi. Han kunne ikke matche Lund i Bodrum, men hans spurt i Kalkan var uhyre overbevisende. Han ligner manden, der kan true Lund på ren fart, og derudover har han et bedre tog med Rüdiger Selig og Davide Ballerini. Det gør ham til et mere sikkert kort end Lund. Jeg udelukker bestemt heller ikke Ballerini. Han er fremragende i denne slags finaler, og kører de for Cavendish, er det typisk ham, der er sidste mand. Taber Cavendish hans hjul, eller kan briten ikke gå forbi, kan Ballerini få sin chance. Helt afskrive Cavendish efter så let en etape kan jeg heller ikke, når hans tog i dag viste, at det nok er det stærkeste.

 

Det andet supertog er Alpecins. De kiksede i dag, men de imponerede på 1. etape og har en imponerende samling. Spørgsmålet er, hvem de kører for. Jeg håber, at de går med Henri Uhlig. Han har på 2. og 4. etape med to podiepladser vist, at han kan vinde i denne finale. Lund og Kanter virker stærkere, men dem kan han slå på sin positionering, eller hvis de skal køre lead-out. Med så godt et tog har han en fremragende chance. Jeg tør heller ikke afskrive Simon Dehairs. Han har farten, og selvom han er tung, kan en ren sprinter som ham godt blande sig på denne lette etape. I dag kørte de for Jensen Plowright, men han har skuffet for meget.

 

Det burde også være en god finale for Iuri Leitao. Han kom lidt til kort på 2. etape, men han var ikke langt fra. Denne etape er meget længere, og har vi en frisk Leitao i bunden, burde han som en mere robust sprinter have en god chance. Vi har set hans evner i denne slags finaler i Alentejo, og han viste sin fart på 5. etape. Med et stærkt tog med Tomas Barta, Daniel Babor og David Gonzalez står han stærkt inden svinget. Det er også en god finale for Gonzalez, men han vil mangle den sidste fart efter en let etape. Den bør være for hård for Babor.

 

Det er heller ikke en dum etape for Giovanni Lonardi. Han manglede den sidste fart på 2. etape, men han viste, at han er en af de bedre bakkesprintere i dette felt. I kamp med Lund og Kanter har han glæde af, at etapen er lettere, og af den tekniske finale. Han er nemlig en af de bedste i positionskampen og hjælpes af det stærke tog med Mirco Maestri og Manuel Peñalver.

 

Vi så på 4. etape, at Sebastian Nielsen kan begå sig i denne slags finaler, og jeg vil formode, at TDT-Unibet kører for ham. Han har også et godt tog med Andreas Stokbro og Martijn Budding, men desværre har vi set, at de har det lidt svært i de helt store positionskampe, når feltet er fuldt. Jeg frygter derfor, at de vil sidde for langt tilbage, selvom Nielsen kan komme langt på sin fart. Det vil Stokbro også kunne, hvis de skifter hest og kører for ham.

 

Endelig vil jeg nævne Bardiani. De har Enrico Zanoncello og Luca Colnaghi, der begge kan begå sig. Formentlig kører de for Zanoncello, men finalen er nok for hård. Det var den på 2. og 4. etape, og selvom han står bedre på denne lettere etape og har et godt tog, bliver det svært at vinde. Jeg tror, at chancen er bedre med Colnaghi, der er god i denne slags finaler. Han er stadig formsvag, men måske tager han chancen på denne lettere etape.

 

Jeg tror ikke på de øvrige hold. Finalen er for hård for Sam Welsford, der aldrig klarer positionskampen, der også har været for svær for George Jackosen. Hos Bingoal er den for svær for Sasha Weemaes og Davide Persico, mens Marco Tizza og Kenneth Van Rooy mangler farten. Hos Corratec er den for svær for Jakub Mareczko og Attilio Viviani og for let for Valerio Conti, og hos Tarteletto tror jeg ikke længere, at Timothy Dupont kan vinde i så hårde finaler. Andre kandidater er Andrea Peron, Reinardt van Rensburg, Marcin Budzinski, Tilen Finkst, Xianjing Lyu, Ahmet Örken, Serdar Depe, Youcef Reguigui, Thomas Joseph, Merhawi Kudus, Leo Bouvier, Sergey Rostovtsev, Sebastian Mora, Raymond Kreder, Anze Skok og Norbert Banaszek.

 

Feltet.dks vinderbud: Tobias Lund

Øvrige vinderkandidater: Max Kanter, Henri Uhlig

Outsidere: Fabio Jakobsen, Davide Ballerini, Iuri Leitao, Giovanni Lonardi, Simon Dehairs

Jokers: Mark Cavendish, Sebastian Nielsen, Andreas Stokbro, Enrico Zanoncello, Luca Colnaghi, David Gonzalez, Jensen Plowright, Timothy Dupont, George Jackson, Sam Welsford, Davide Persico, Manuel Peñalver, Reinardt van Rensburg, Marcin Budzinski

 

> SÆT DIT MANAGERHOLD TIL GIROEN - VIND FLOTTE PRÆMIER!
> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ineos Grenadiers kørte en sublim 4. etape af Romandiet Rundt, og det resulterede også i, at Carlos Rodriguez overtog løbets førertrøje.

 

Derfor ligger han lunt i svinget til at vinde samlet i morgen, hvor der venter en fladere etape.

 

Og det vil betyde meget for spanieren, hvis han lykkes med at vinde samlet.

 

”Vi kan ikke slappe af endnu, vi vil først gøre det efter søndagens etape. Forhåbentlig kan vi fejre noget der. At vinde Romandiet Rundt vil være stort. Jeg har vundet adskillige gange, men aldrig et klassement. Det vil være meget vigtigt for mig at opnå,” forklarede Rodriguez i et interview med Cycling Pro Net efter etapen.

 

Naturligvis skal søndagens etape først overstås, og der har han brug for sine holdkammeraters hjælp igen.

 

I dag var han også meget glad for deres præstationer.

 

”Jeg er meget glad og super stolt af hele holdets indsats på etapen. Vi vidste ikke, hvordan tingene ville udfolde sig, men holdet troede på mig. Jeg er glad for det, og at jeg til sidst kunne levere med et godt resultat,” berettede den unge spanier om dagens strabadser.

 

Rodriguez fører løbet med syv sekunder til Aleksandr Vlasov på andenpladsen.

 

Du kan følge spanierens trøjeforsvar i Feltet.dk’s liveopdatering søndag.

> SÆT DIT MANAGERHOLD TIL GIROEN - VIND FLOTTE PRÆMIER!
> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

Traditionelt er løbet sluttet med enkeltstarten, men det sker af og til, at man afviger fra modellen og afvikler tidskørslen allerede fredag. I de tilfælde plejer løbets få sprintere at få det sidste ord, som de senest gjorde det i 2023, hvor Fernando Gaviria sejrede, og 2018, hvor Pascal Ackermann vandt sidste etape, og meget taler for, at det også vil være tilfældet i år. Med enkeltstarten placeret to dage tidligere slutter løbet nemlig som for anden gang i træk med en af sine letteste etaper, og modsat sidste år er den endda meget let. Blot 1600 højdemeter skal der tilbagelægges på en for løbet sjældent flad dag, og selvom der skam er en lille bakke på den rundstrækning, der er rammen om det meste af løbet, vil det være meget overraskende, hvis ikke de relativt mange sprintere, der er til start i år, skal have det sidste ord.

 

I alt skal der tilbagelægges bare 150,8 km med både start og mål i Vernier, og der er tale om en næsten ren rundstrækningsetape. Fra byens centrum kører man ud til den sydvestlige udkant, hvor den reelle start gives, og her kører man et ultrakort stykke på bare 1,1 km ad en flad vej mod sydvest ned til rundstrækningen.

 

Den er 34,7 km lang og skal tilbagelægges fire gange. Først kører man ad let stigende veje mod sydvest ned til det sydligste punkt, hvorefter man kører mod først nordvest og siden sydvest igennem let faldende terræn. I det vestligste punkt drejer man mod nordøst for at køre op og ned ad en bakke, inden det går mod nord ad et kort fladt stykke.

 

Nu venter dagens hovedudfordring, når man kører mod nordvest op ad kategori 3-stigningen Dardagny (1,3 km, 5,0%), der er en jævn stigning, hvis top rundes efter hhv. 17,1 km, 51,8 km, 86,5 km og 121,2 km - dvs. for sidste gang med 29,6 km igen. Derfra fortsætter det med at stige mod nordvest, inden man kører mod nordvest og sydøst igennem let kuperet terræn.

 

Det går nu mod øst ad en lidt kringlet nedkørsel, inden man kører mod øst og sydvest ad let stigende veje frem til udkanten af byen Cartigny, hvor der køres en spurt på anden og fjerde omgang efter hhv. 64,1 km og 133,5 km. Slutteligt kører man mod øst, sydvest og sydøst ad en relativt flad vej tilbage til rundstrækningens udgangspunkt.

 

Efter sidste omgang drejer man mod nordøst for at køre ad let kuperede veje tilbage mod Vernier. I byen Lancy drejer man med 4900 m igen mod nord for at køre ad generelt let stigende veje det sidste stykke ind mod målbyen, idet de sidste 2 km er helt flade. Det går herfra ad en helt lige og bred hovedvej uden udfordringer frem til en teknisk finale, hvor man skal dreje tre gange med hhv. 1500 m, 1200 m og bare 400 m igen.

 

Etapen byder på i alt 1607 højdemeter.

 

Vernier har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

 

 

 

 

 

 

 

> SÆT DIT MANAGERHOLD TIL GIROEN - VIND FLOTTE PRÆMIER!
> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Vejret

Efter en flot lørdag vender Romandiets berygtede regnvejr tilbage - og denne gang sker det ”rigtigt”! Således venter en dag med en konstant nedbørsrisiko på 75-85%, mens temperaturen vil være 12-13 grader. Til gengæld vil det slet ikke være blæsende med en svag til let vind (7-8 km/t), der er svær at blive klog på. Den vil mest komme fra sydvest, men vil også være i vest og synes at slutte i syd. Det gør det svært at beskrive vindretningen, men kan vi stole på en sydlig vind i finalen, vil der på sidste omgang være med- og sidemedvind på første del af rundstrækningen, indtil man kort efter stigningen får mod- og sidemodvind. Derefter får man først sidemed- og siden medvind på stykket tilbage til Vernier, indtil man får sidemodvind over de sidste 1200 m.

 

Analyse af 4. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan kongeetapen bekræftede, at det i moderne cykelsport ofte er vidunderbørnene, der spiller hovedrollerne, men at veteranerne også stadig kan spille prominente biroller.

 

Favoritterne

Flertallet af ugelange etapeløb sørger for at designe en sidste etape, der kan gøre forskelle i klassementet. Det gør Tour de Romandie som regel også, men det er nu andet år i træk, vi bydes på en af de sjældne udgaver, hvor vi ikke skal tilbringe søndagen med en nervepirrende enkeltstart. Tværtimod er det kun uheld, der kan forhindre Carlos Rodriguez til at tage sin første store etapeløbssejr.

 

I år er det endda endnu mere ekstraordinært end sidste år. Her havde vi nemlig en for Romandiet ret klassisk sprinteretape, hvor svære stigninger undervejs kunne rydde ud i feltet, akkurat som vi så det på1. etape i onsdags, hvor mange af sprinterne blev sat af. Helt anderledes er det i år, hvor etapen efter løbets standard er helt uhørt let.

 

Måske er det også derfor, at løbet har tiltrukket hele tre relativt rene sprintere i form af Alberto Dainese, der ellers normalt klatrer ret godt, Matteo Moschetti og Emils Liepins. Den slags ryttere plejer ellers at gå en stor bue uden om løbet, men i år deltager flere af den slags ryttere end vanligt. Allerede 1. etape bød på færre klatreudfordringer end normalt, og da den alligevel viste sig for svær for dem alle, har de haft denne etape hængende som en gulerod, mens de kæmpede sig igennem de seneste tre dage.

 

Derfor regner jeg heller ikke med den helt store dramatik denne søndag. På sidste etape i et etapeløb ser man meget ofte, at der alligevel kommer kamp om at ramme udbruddet, og det vil jeg også forvente denne gang, eksempelvis fra de sprinterløse hold som Jayco, UAE og Visma, der har fået meget lidt ud af løbet. Når udbruddet er kørt, regner jeg med, at sprinterholdene hurtigt tager kontrol. Jeg anser det som stensikkert, at Tudor vil tage ansvar, og hvis Moschettis og Liepins’ deltagelse skal give mening, skal Q36.5 og DSM også gå ind i arbejdet, i hvert fald hvis det bliver nødvendigt. Det er også muligt, at Ineos vil føre, når de nu har både en sprinter og en førertrøje, og jeg vil også tro, at Lidl er klar på at give en hånd med. Måske vil vi endda også se Ag2r fremme, når de allerede har vundet én gang.

 

Alt tyder på, at det bliver miserabelt regnvejr, og den slags øger altid chancen for en udbrudssejr. Udbrud har da også en ret god historik i dette løb, men med så mange sprintere til start vil det undre mig, hvis de bliver snydt. De vil formentlig køre med ret stram elastik, og derfor forventer jeg en massespurt. Jeg forventer dog også en ret hurtig etape, for udbruddet kan godt blive ret stærkt.

 

Selve spurten er endog meget kringlet. Vi har hele tre sving inden for de sidste 1500 m, og det sidste kommer endda bare 400 m fra stregen. Det betyder, at det er en spurt, hvor positionering bliver altafgørende og vil betyde langt mere end fart. Jeg kan også godt frygte for, hvordan det går i svingene på de forventeligt våde veje, og får vi styrt, bliver det endnu vigtigere at sidde fremme. Den lette og korte etape taler til gengæld for, at folk vil være relativt friske, men det er nu ikke stensikkert. Er udbruddet stærkt, bliver det en hurtig etape i dårligt vejr, og derudover har holdet nu fem hårde dage i benene.

 

At positionering betyder mere end fart, gør også, at det er en ret åben spurt, for af gode grunde har vi et felt, hvor der ikke er store, forkromede sprintertog. Det er derfor en etape, der kan have ganske mange vindere, men jeg går med Thibau Nys. Vi så ellers sidste år, at han nok mangler lidt fart i forhold til de klassiske sprinteretaper, men det betyder ikke så meget her. Nej, her er det langt vigtigere, at han har feltets klart bedste lead-out man i form af Simone Consonni. Vi så allerede på 1. etape, at italieneren havde kurs mod at sætte Nys perfekt op, og havde belgieren holdt det italienske hjul, er jeg næsten stensikker på, at han havde vundet.

 

Det er klart, at det skaber usikkerhed, at han tabte hjulet. Han mangler stadig rutine i denne slags finaler, men holder han fast i sin landsmand, står han uhyre stærkt inden svinget, særligt når resten af toget med Jacopo Mosca, Tao Geoghegan Hart og ikke mindst Patrick Konrad også er meget overbevisende. Vi skal stadig lære lidt om hans restitution, men den var storartet i Ungarn, og regnvejr kan ikke genere en belgisk crossrytter. Med Consonni som våben tror jeg på, at vidunderbarnet tager sin anden sejr.

 

Faktisk vil jeg også rangere Simone Consonni som en af favoritterne. I lyset af rollefordelingen i onsdags bliver jeg overrasket, hvis ikke de kører for Nys, men taber han igen hjulet, kan det ende med, at Consonni kører sin egen spurt. Med sin gode positioneringsevne står han fremragende i denne finale, for han er utvivlsomt en af de hurtigste i dette felt - måske også hurtigere end Nys.

 

Jeg tror, at jeg vil pege på Emils Liepins som nr. 2. Letten har spurtet en anelse skuffende i år, men han er utvivlsomt stadig en af de hurtigste i dette felt. Der er et par stykker, der er hurtigere, men til gengæld har Liepins noget andet. Dels ved vi, at han er god i positionskampen, som han senest viste i Catalonien, men dels har han også et uhyggeligt stærkt tog. Han mangler en Consonni, men hvis ikke toget taber på sin manglende rutine, er der ingen tvivl om, at de med Patrick Eddy, Sean Flynn, Pavel Bittner og Niklas Märkl har mere samlet fart end alle andre. Den slags er nok til at vinde i en finale, der mest handler om positionering, og vi ved, at det er Liepins og ikke Bittner, der skal spurte. DSM har momentum lige nu, og de kan sagtens vinde igen i morgen - måske endda to gange på samme dag. Taber han hjulet, vil hans lead-out man kunne ende godt, og jeg vil tro, at det er Märkl, der har mest erfaring i den rolle.

 

Selvfølgelig kan det også blive Alberto Dainese. Vi så i onsdags, at han stadig ikke er på toppen efter sin skade, men denne etape er heldigvis dejligt enkel - i hvert fald lige indtil finalen. Og det er netop problemet. Vi ved, at Dainese har det uhyre svært i positionskampen, og derfor er det en regulær katastrofe, at han har mistet Maikel Zijlaard. Med hollænderen ved sin side havde han nok været min favorit, men nu ser det langt vanskeligere ud. Han har dog stadig Arthur Kluckers og ikke mindst Luc Wirtgen, der har noget fart, men det tog blegner voldsomt i forhold til Lidl og DSM. Heldigvis er sprinterfeltet svagt og positionskampen derfor nok mindre intens, og heldigvis har han faktisk positioneret sig godt på Mallorca og i Loire, men i denne finale skal det flaske sig, hvis han skal vinde med den tårnhøje fart, vi ellers ved, at han har.

 

Anderledes er det med Milan Menten. Han har ikke Daineses fart, men til gengæld er han god i positionskampen. Det er en vigtigere evne i denne finale, og da han tillige er hurtigere end de fleste, har han bestemt en god chance for at vinde. Hans tog med Andreas Kron og Jarrad Drizners ser også ganske stærkt ud, men det er lidt for smalt. De får svært ved at konkurrere med Lidl og DSM, men de er stadig stærke nok til at servicere positioneringsstærke Menten godt. Sidder de få, der er hurtigere, længere tilbage, kan han helt sikkert tage den sejr, han var så tæt på forleden.

 

Sammen med Dainese er der ingen tvivl om, at Matteo Moschetti er hurtigst i dette felt. Det så vi med hans flotte spurt i Almeria, og denne etape er så let, at han bør kunne komme med hjem, hvis ikke han er for mærket af de seneste dage. Problemet er barre, at han er til start med et hold bestående af klatrere, og han har vel endda endnu ringere støtte end Dainese. Han har dog en god mand i Fabio Christen, og man kan håbe, at det er nok i et felt med få sprintere. Han er lidt svingende i sin positionering, men oftest sidder han ganske pænt, selv når støtten er begrænset. Lykkes det, er jeg ikke i tvivl om hans fart - men han er også den eneste sprinter, der risikerer at blive sat undervejs.

 

Hvad gør Ag2r? De har både Andrea Vendrame og Dorian Godon, og det kan gå begge veje. Jeg vil dog tro, at de på denne lette etape går med Vendrame, der normalt vil være deres sprinter i dette løb, nu hvor Godon ikke har en trøje at tage, men det er klart, at Godons sejr gør, at det kan være anderledes. Ingen af dem er de allerhurtigste i dette felt, men de har den store fordel, at de har hinanden samt Jordan Labrosse og Bruno Armirail. Det betyder, at de har bedre støtte end de fleste andre, og vi ved også, at Vendrame tidligere - i hvert fald inden Vueltaen - har positioneret sig meget stærkt. Den kombination er nok til at vinde, selvom ingen af dem er de hurtigstem og så ved vii jo endda, at de begge elsker regnvejr.

 

Et andet hold med et stærkt tog er Bahrain. De har nemlig Edoardo Zambanini og Cameron Scott til at køre for de erklærede sprintere Matevz Govekar og Nikias Arndt. Særligt med Scott er det faktisk så godt et tog, at de kan ende med at dominere, men desværre tvivler jeg på deres fart. Vi så senest på 1. etape, at Govekar ikke er verdens hurtigste, og det er længe siden, Arndt for alvor har imponeret med sin fart, som vi senest så i Baskerlandet. Heldigvis er det en spurt, de kan vinde på deres positionering og dermed via det stærke tog, men når de begge samtidig har vist svaghedstegn i positionskampen anser jeg en sejr for usandsynlig, men stadig mulig.

 

Deltager Soudal i spurten? Jeg tror det ikke. En teknisk finale på våde veje er næppe ideel, særligt ikke for Julian Alaphilippe lige inden Giroen, men udelukkes kan det ikke. De har nemlig også Kasper Asgreen, der kørte spurten i onsdags, og selvom det her var ret tydeligt, at Asgreen manglede noget fart, og vi ved, at Alaphilippe er slået af de bedre sprintere på sin fart, kan de med hinanden som hjælp godt vinde i en finale, der er så teknisk som denne. Jeg vil tro, at de begge helst vil i udbrud og ikke vil tage chancer på de våde veje, men giver de den et skud, kan de ved fælles hjælp måske gøre det - særligt Alaphilippe, der vil være som en fisk i vandet i det sene sving.

 

Det er en af de bedre chancer for Clement Venturini. Han har spurtet skuffende i flere år, men netop derfor er denne finale glimrende for ham. Han har altid været god i positionskampen, og mange sving på våde veje er perfekte for den teknisk dygtige crossrytter. Desværre lider han under slet ikke at have et tog, og derfor skal det virkelig flaske sig, men han plejer nu på egen hånd at klare det ganske pænt.

Alex Aranburu missede sin store chance i onsdags, hvor den hårde etape passede ham bedre. Denne etape er langt mindre ideel, særligt fordi han viste en meget skuffende fart i Baskerlandet. I forvejen har han altid været for langsom til denne slags spurter, men paradoksalt nok kan det sene sving hjælpe ham, selvom han har meget svag støtte. Hans positionering har ellers altid været et problem, men den gik uventet godt på alle sprinteretaper i Baskerlandet. Hvis han kan gentage det, er det muligt for ham at vinde, selvom han som udgangspunkt mangler farten.

 

Så er der Ethan Hayter. Nu imponerede han så stort i dag, og så ved vi næsten, at han i morgen bliver sat som den første. Selv den svage udgave af Hayter bør dog klare denne etape, men desværre er den alt, alt andet end ideel. Holdet er her for klassementet, og han vel kun Magnus Sheffield som en form for lead-out man. I forvejen har jeg meget svært ved at se ham være aggressiv i en teknisk finale på våde veje, og når han så heller ikke har et hold, skal det flaske sig. Han er endda også langsommere end de rigtige sprintere, men han kan nu slå mange af de ovennævnte på fart. Derfor kan det lade sig gøre, hvis han alligevel sidder rigtigt.

 

Det er også en chance for lidt oprejsning til kriseramte Stefano Oldani. Jeg kan næsten ikke huske hans seneste massespurt, men i dette felt bør han være relativt konkurrencedygtig. Det kræver, at han kan klare sig i positionskampen, og her står han faktisk ikke så ringe med sin støtte fra Axel Mariault og Benjamin Thomas. Han plejer også selv at være hæderligt i den kamp, men trods den tekniske finale kan jeg ikke se ham have farten til at vinde.

 

Langt bedre støtte har Tim van Dijke. Et tog med Jan Tratnik og Koen Bouwman ser faktisk ganske kapabelt ud, men det stærkeste tog er det ikke. Vi ved også fra tidligere, at Van Dijke har det svært i positionskampen, som vi fik bekræftet i onsdags, og hans fart i flade spurter har heller ikke været overbevisende. Hans gode støtte giver ham en chancen, men jeg er ikke alt for optimistisk på hans vegne.

 

Meget af det samme kan siges om Dion Smith. De har både ham, Tom Paquot og Roel van Sintmaartensdijk, men jeg vil forvente, at de går med førstnævnte. Han har aldrig haft farten til at vinde i denne slags flade spurter, men toget ser ganske pænt ud. Det fører jo ret langt i denne finale, og derfor kan det sagtens blive til et ganske fint resultat. Det er bare svært at se ham vinde.

 

Efter dagens nedtur må man formode, at UAE giver Ivo Oliveira chancen. Det er godt nok meget sjældent, han spurter, og der er ikke noget, der tyder på, at han har farten. Selvom holdet er stærkt, er det bestemt heller ikke megen støtte, de kan give ham, selvom Felix Grossschartner og Jan Christen kan hjælpe ham en smule. Heldigvis har han i sin rolle som lead-out man vist visse evner i positionskampen, men han er et usikkert kort, der næppe vinder.

 

Hos Alpecin må man formode, at Gianni Vermeersch prøver igen. Han har ellers meget lidt erfaring med massespurter, og vi så da også i onsdags, at han slet ikke har farten. Alligevel sikrede en god position ham en 3. plads, og denne tekniske finale passer jo derfor godt til en crossrytter som ham. Han er bare uden den store erfaring i denne slags finaler, og da han er uden støtte, har jeg lidt svært ved at se en gentagelse af onsdagens resultat i et formentlig meget større felt.

 

Situationen er den samme for Cyril Barthe. Også han er helt alene, og da han har vist sig ret svag i positionskampen, senest i Vueltaen, ligner det en svær opgave. Tidligere synes jeg ellers, at han var god til netop det, og han lavede da også et godt resultat i Catalonien. Derfor er det muligt, at han kan gentage det, men et svagt hold og manglende fart gør det svært.

 

Endelig er der Henok Mulubrhan. Efter hans spurt i AlUla Tour tror jeg egentlig på hans fart, men han er helt uden erfaring i denne slags spurter på dette niveau. Den tekniske finale er derfor alt andet end en gave, og på et hold med tre mand er han helt uden støtte. Mit gæt er da også, at han slet ikke blander sig, men skulle miraklet alligevel indfinde sig i positionskampen tror jeg, at han kan gøre det ganske pænt.

 

Jeg regner ikke med, at Bora blander sig med Sergio Higuita i denne form for spurt, og Jayco, EF og Corratec blander sig næppe heller. Landsholdet har Felix Stehli, men han får det svært.

 

Som sagt tør jeg ikke helt udelukke et udbrud på denne regnvejrsdag, og her vil jeg se i retning af stærke folk med en god spurt og med hold uden de største chancer i spurten. Oplagte bud er Julian Alaphilippe, Jan Tratnik, Koen Bouwman, Kasper Asgreen, Jan Christen, Gianni Vermeersch, Dorian Godon, Benjamin Thomas, Henok Mulubrhan og Dion Smith.

 

Feltet.dks vinderbud: Thibau Nys

Øvrige vinderkandidater: Emils Liepins, Alberto Dainese

Outsidere: Milan Menten, Matteo Moschetti, Simone Consonni, Andrea Vendrame, Dorian Godon

Jokers: Nikias Arndt, Matevz Govekar, Julian Alaphilippe, Kasper Asgreen, Clement Venturini, Alex Aranburu, Ethan Hayter, Stefano Oldani, Tim van Dijke, Dion Smith, Ivo Oliveira, Gianni Vermeersch, Cyril Barthe, Henok Mulubrhan

 

Kandidater til et udbrud: Julian Alaphilippe, Jan Tratnik, Koen Bouwman, Kasper Asgreen, Jan Christen, Gianni Vermeersch, Dorian Godon, Benjamin Thomas, Henok Mulubrhan, Dion Smith

 

> SÆT DIT MANAGERHOLD TIL GIROEN - VIND FLOTTE PRÆMIER!
> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT