Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

null

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

I de senere år er kongeetapen stort set altid kommet om lørdagen, og det vil også være tilfældet i 2024. Som regel har den budt på en bjergafslutning - dog oftest på en ikke alt for svær stigning - men vi har også før haft flade finaler, som det senest var tilfældet i 2018. Det har den imidlertid ikke i år, hvor man for sjette gang i dette årtusinde skal slutte på Leysin-stigningen, dog fra en anden side, end man har benyttet i hvert fald de seneste to gange. Det er ingenlunde verdens sværeste stigning, og særligt i modvind vil den ikke skabe de allerstørste forskelle, men da det er klatrernes bedste og sidste chance for at vinde løbet, er der utvivlsomt lagt op til et stort slag, der efter alt at dømme vil krone den samlede vinder inden den afsluttende sprinteretape.

 

I alt skal der tilbagelægges beskedne 151,7 km, der fører feltet fra Saillon til Leysin. Fra start kører mand mod nordøst og øst op og ned ad en lille bakke, inden man kører mod sydvest ad flade dalveje frem til en lille rundstrækning, hvor der skal køres en omgang. Her kører man først mod nordvest ad flade dalveje frem til det østligste punkt, hvor man kører dagens første spurt efter 17,5 km, hvorefter man kører mod nordvest tilbage ad lige og flade veje frem til rundstrækningens udgangspunkt.

 

 

Nu kører man et kort, fladt stykke mod nordøst, inden man forlader dalen for at køre mod nordvest op ad kategori 1-stigningen Ovronnaz (9,1 km, 9,5%), der efter 4 km med 6-9% stiger med 11-14% over 3 km og slutteligt med 9-10% over de sidste 2,1 km frem mod toppen, som rundes efter 44,7 km. En uhyre teknisk nedkørsel leder nu mod sydøst tilbage til dalen, hvor man kører mod sydvest ad en helt lige og flad dalvej, der undervejs passerer startområdet.

 

I udkanten af byen Martigny drejer man mod nordvest for at køre videre ad lige og flade dalveje, inden man kortvarigt forlader dalen for at køre mod nordvest op ad kategori 3-stigningen La Rasse (2,1 km, 8,5%), der efter 1 km med 5-8% stiger med 12,4% over 500 m og slutteligt 8,5% over de sidste 600 m frem mod toppen, som rundes efter 79,1 km. En let nedkørsel leder nu mod nord tilbage til dalen, hvor man kører ad flade og lige veje mod nord frem til byen Massonex, hvor man rammer en rundstrækning, der skal tilbagelægges én gang.

 

Den indledes med et kort, fladt stykke, der fører mod vest, inden man forlader dalen for at køre mod sydøst og sydvest op ad kategori 2-stigningen Les Rives (9,6 km, 5,4%), der er en meget ujævn stigning. Således stiger de første 3,2 km jævnt med 6,3%, inden der venter et kort plateau, hvorefter de sidste 4,9 km stiger med 6,6%, dog ujævnt med først 4-7% og slutteligt med 9-10% over de sidste 1600 m frem mod toppen, som rundes efter 100,1 km.

 

En kort og let nedkørsel fører nu mod nordøst, inden man kører mod sydøst op ad kategori 3-stigningen Les Giettes (4,1 km, 8,3%), der er en relativt jævn stigning med top efter 106,8 km. Herfra indledes de sidste 44,9 km med en teknisk nedkørsel, der fører mod syd og nord tilbage til dalen, hvor man kører et kort, fladt stykke mod øst tilbage til rundstrækningens udgangspunkt, hvor dagens sidste spurt køres efter 118,3 km.

 

Efter rundstrækningen kører man kortvarigt mod øst gennem dalen, som man dog forlader for at køre mod nord op ad en stigning (1,1 km, 9,5%) med top efter 126,5 km. Man kører kortvarigt videre mod nord ad et plateau, inden en nedkørsel leder mod nord tilbage til dalen. Nu går det mod nordvest ad den flade dalvej ind til Aigle, der er kendt som hjemsted for UCI.

 

Her forlader man dalen for at køre mod nordøst op ad kategori 1-stigningen Leysin (13,4 km, 6,1%). Der er tale om en ujævn stigning med først 2 km med 7-8%, men derefter 7 km, der hovedsageligt stiger med 3-6%. Derefter tager den imidlertid fat med 3 km med hhv. 6,6%, 7,2% og 8,7%, inden de sidste 1400 m stiger med 6,0%.

 

Bjergspurten køres med 1100 m igen, hvorefter den kortvarigt flader ud, inden de sidste 800 m stiger med ca. 7,3%. Stigningen går generelt ad lige veje med kun få hårnålesving. Det sidste kommer med mere end 1 km til toppen, hvorefter der venter en teknisk finale med hele fire sving i rap, inden man rammer den 400 m lange opløbsstrækning.

 

Etapen byder i alt på 3512 højdemeter.

 

Leysin har fem gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb, alle gange i dette løb. Det var senest på kongeetapen i 2017, hvor man kørte op fra den anden, lettere side, og hvor Simon Yates med et tidligt angreb kunne vinde en tomandsspurt foran Richie Porte, der var kørt alene op bagfra på sidste stigning, mens Emanuel Buchmann smed 30 sekunder som nr. 3. I 2011 kørte man også op fra den anden side, og her overraskede Pavel Brutt ved at tage en solosejr fra et udbrud foran Oleksandr Kvachuk og Branislau Samoliau, mens de 21 bedste fra feltet var inden for seks sekunder. I 2006 tog Alberto Contador en af sine første sejre, da han kørte alene hjem med 24 sekunder ned til Alejandro Valverde og Cadel Evans, og i 2002 sejrede Alex Zülle med 2 sekunder ned til David Moncoutie og Santiago Perez. Endelig tog Andrea Noé i 2000 en solosejr med 8 sekunder ned til Francesco Casagrande og 12 sekunder end til fem mand anført af Gilberto Simoni.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

 

Vejret

Dagens regn var ødelæggende, men heldigvis kan rytterne se frem til helt andre betingelser lørdag. Her vil det starte solrigt med en temperatur på 15 grader, og selvom det vil sky til mod slutningen, vil det være tørt og 13 grader i målbyen, der ligger højt. Der vil være en let til jævn vind (13-17 km/t), først fra sydøst og siden fra sydsydøst. Det giver stort set konstant sidevind i den indledende fase, indtil man får medvind frem til den anden af de to rundstrækninger. Her vild er være sidemodvind på tredje- og næstsidste stigning og medvind på den sidste nedkørsel. Herefter får man sidemedvind frem til sidste stigning, hvor der vil være sidemedvind på den nedre del, indtil man med ca. 5 km igen får sidemodvind. Slutteligt får man sidemedvind over de sidste 400 m.

 

Analyse af 3. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan UAE-mandskabet fortsatte deres arabiske tempomiraklen med dominansen på enkeltstarten.

 

Favoritterne

Dagens etape skabte præcis de store forskelle, der var lagt op til, og enkeltstarten ser igen ud til at blive den klart vigtigste etape. Der er i hvert fald en del ryttere, der allerede nu kan spejde langt efter den samlede sejr, for der skal ske mirakler, hvis de skal indhente det tabte.

 

Det gælder endda, selvom kongeetapen stadig udestår. Den er nemlig af den type, vi oftest kender dem for i Romandiet, nemlig til den lette side. Der er ellers modsat i går betydeligt flere højdemeter at gøre godt med, og målbjerget er da også betydeligt længere, men det er en rigtig schweizerstigning. Efter en lidt halvhård start stiger den under 7% hele vejen frem til de sidste 3,8 km, hvor den endelig tager lidt fat uden for alvor at blive stejl. Det er lidt af en kontrast fra sidste år, hvor den brutal Thyon 2000-stigning skabte historisk gode chancer for, at klatrerne kunne vinde.

 

De klassiske Romandiet-stigninger kan sjældent skabe dramatiske forskelle. Denne etape skal i hvert fald gøres hård, hvis vi skal se store forskelle. Havde første del af etapen været lige så let som i går, kunne vi meget let ende med det, der næsten ville blive en massespurt, som vi så det i går. Nu er der heldigvis lidt terræn at arbejde med tidligere på etapen, og her skal der lægges et pres, hvis der skal gøres forskelle til sidst.

 

Problemet er bare, at alt taler imod, at der kan skabes forskelle. For det første er det UAE, der har trøjen. De har igen en skræmmende formation, og selvom ikke alle har imponeret i dette løb, er det svært at tro, at de ikke kan lægge etapen i et jerngreb. Endnu værre er det, at vinden igen står helt forkert. Der vil ganske vist være medvind på det meste af stigningen, men det vil være på den lette del. Med ca. 5 km igen får man modvind, og det er meget præcist også der, hvor den bliver stejl. Bedre bliver det ikke af, at det vil blæse ret meget op i løbet af dagen, og at modvinden derfor vil være ret hård.

 

Jeg er derfor ikke specielt optimistisk på underholdningsværdiens vegne. Heldigvis betyder dagens store tidstab, at der er ryttere, der intet har at miste ved at angribe fra distancen. Det er en skam, at dagens i særklasse sværeste stigning kommer så tidligt, at den ikke kan bruges, men særligt næstsidste stigning kan bestemt godt bruges som afsæt til et angreb.

 

Det er særligt Ineos og EF, der skal skabe det hårde løb. Ineos har al mulig grund til det, for hverken Carlos Rodriguez eller Egan Bernal, der i dag tabte en bondegård, kan få det hårdt nok. Hos EF ved vi, at Richard Carapaz aldrig tøver med at tage initiativ, og han har heller intet at miste ved at angribe tidligt. Det har Lenny Martinez, men han må have tanket så meget selvtillid de seneste dage, at FDJ vil bidrage til at gøre løbet hårdt.

 

Jeg har en grum mistanke om, at Bernal og Carapaz skal angribe tidligt. Derfor har de brug for forposter, og det betyder, at vi formentlig får en vild kamp om at ramme udbruddet. Det gør vi nu næsten altid på kongeetapen i Romandiet. Den flade start betyder, at udbruddet ikke nødvendigvis bliver specielt stærkt, men hvis vi når frem til den meget svære første stigning, tør jeg ikke udelukke, at Bernal og Carapaz kunne finde på at angribe allerede her. Udbruddets sammensætning vil være meget bestemt af, hvornår det kører, men jeg forventer et større udbrud med enten lidt tungere folk eller måske med topnavne som Bernal, Carapaz og måske David Gaudu, hvis det kører på stigningen.

 

 

Jeg giver det dog ikke mange chancer. Hvis det truer trøjen, er UAE for stærke, og de kan holde dem i meget kort snor på det flade midterstykke. Hvis udbruddet ikke truer trøjen, er det altafgørende for andre hold at få bonus i spil. Ineos, EF og FDJ har ikke råd til at lade denne etape sejle, og derfor skal det hentes. De skal dog finde en balance, for har de forposter, skal de sikre sig, at de kommer over dobbeltstigningen.

 

Hvis ikke Bernal og Carapaz har angrebet tidligere, vil jeg forvente, at det sker på dobbeltstigningen. Jeg vil tro, at deres hold vil lægge presset fra bunden, og derefter skal de skydes afsted. Desværre lider de også her under en ret hård modvind, og jeg tror, at det bliver svært for dem at komme afgørende væk. Medmindre UAEs ryttere har mange offdays - og dem havde de en del af i går - vil jeg tro, at araberne er kloge nok til at lade dem køre. Stigningen er relativt kort, så forspringet vil aldrig blive rasende stort, og herefter har de 20 km dalstykke til at få dem kørt ind igen, selvom der er en ret stejl bakke undervejs.

 

Derfor ser jeg flere scenarier. Jeg giver ikke et tidligt udbrud mange chancer, og jeg vil også tro, at UAE kan skabe samling inden sidste stigning. Der er dog en chance for, at en gruppe med typer som Bernal og Carapaz kan ramme stigningen med et forspring, og så kan det blive interessant. Som sagt imponerede UAE ikke i går, og måske kan et sådant fremstød holde. Problemet er bare, at de så hurtigt vil true podiet for Soudal og Bora, og så kommer der hurtigt hjælp til araberne.

Rammer vi først modvinden, tror jeg, at det bliver svært at gøre forskelle. Det så vi i går, hvor procenterne var nogenlunde de samme, og hvor modvinden var mindre udtalt. I går endte det i noget taktisk rod, fordi UAE ikke tog ansvar og havde to mand at beskytte, men i morgen er det alle mand for Ayuso. Hvis Adam Yates har de samme ben som i går, vil jeg tro, at de kan undgå alt for meget stop-go-kørsel, og mit bedste bud er derfor, at det vil ende i en spurt, nok i en mindre gruppe end i går, men stadig i en ret stor gruppe.

 

Der er dog andre scenarier i spil. Et tidligt angreb kan holde, hvis UAE er mindre stærke end ventet, og hvis UAE-drengene svigter, kan vi igen få en taktisk finale, hvor Ayuso endda kan have en fordel ved, at en ufarlig mand gør som Luke Plapp, nemlig sniger sig væk til sidst. Derudover kan man jo ikke helt udelukke, at den ret svingende Ayuso har en dårlig dag. Det sker sjældent sent i et etapeløb på en dag med mange stigninger og højdemeter, men det er klart, at en Ayuso-krise i stil med dem, vi så to af i Schweiz sidste år, helt vil forandre dynamikken i løbet. Det virker bare usandsynligt på denne lette stigning, selvom han ikke havde sine bedste ben i dag, og jeg tror, at den største trussel mod en spurt er et taktisk angreb a la Plapp, for Ayuso kan jo faktisk godt tabe løbet på bonus, hvorfor han kan have en interesse i, at bonussen forsvinder.

 

Udsigten til en spurt gør det naturligt at pege på Juan Ayuso. Som sagt har UAE egentlig en interesse i, at etapesejren ikke kommer i spil, men som nævnt ovenfor taler meget for, at de kommer til at bruge deres stærke hold til at jagte og lægge løbet i et jerngreb. Ayuso var ikke flyvende på stigningen i dag og virker efter Ardennerne ikke helt på toppen, men han lignede en mand i overskud i går, han bliver typisk bedre og bedre undervejs, og denne hårdere etape passer ham langt bedre. Det er derfor svært at se, at han kan blive sat, selvom han som sagt er ret ustabil.

 

Får vi en spurt, er han den klare favorit. Som jeg skrev i forgårs, har vi ikke ofte set ham spurte, men han bekræftede i går, at han er den hurtigste i dette felt. Blandt de hurtige folk er han formentlig også den stærkeste, og derfor vil jeg tro, at han endelig får sin etapesejr, hvis altså ikke taktik gør, at UAE enten af nød eller frivilligt lader en ufarlig rytter snige sig væk.

 

Da det er den store trussel, rangerer jeg også Egan Bernal som nr. 2. Han er ikke en ringe afslutter og kan helt sikkert spurte bedre end i går, hvor han ikke lignede en mand, der blandede sig, men han vinder ikke en spurt i dette felt, selvom det hjælper ham, at selve spurten er i medvind. Til gengæld er han en af de ufarlige ryttere. Sådan er det, når han har smit hele 1.13, og derfor er det en mand, UAE sagtens kan lade køre. Det kan han gøre allerede på næstsidste stigning, og det kan han gøre i en taktisk modvindsfinale til sidst. Nu har vi set, at han i år har været uhyre svingende, men har han de ben, han havde i Liege, og som generelt synes at blive bedre og bedre fra løb til løb, vil jeg tro, at han er stærkeste eller næststærkeste mand. Dermed er han et godt bud på en solosejr, hvis det alligevel lykkes bedste mand at køre alene, men han er også et godt bud på en taktisk sejr.

 

Får han så lov at køre sin chance i en taktisk finale? Ja, Carlos Rodriguez kan jo låse ham, men hvis holdet fornemmer, at modvinden gør det umuligt for Rodriguez selv at vinde etapen, må en etapesejr trods alt have en vis vægt. Det er klart, at det er en udfordring, at han derved kan tage nogle af de bonussekunder, Rodriguez skal bruge, og derfor er det en reel risiko, at han bliver låst. Men under disse betingelser vil det være naturligt at gå efter etapesejren mere end klassementet, og derfor må Bernal rangere højt.

 

Jeg rangerer Richard Carapaz som nr. 3, men jeg er blevet pokkers meget i tvivl om hans form. Han har godt nok ikke imponeret i dette løb. Han så som tidligere nævnt skidt ud i sit angreb på 1. etape, og i går endte han langt tilbage i spurten. Det kan naturligvis hænge sammen med, at han ikke gad blande sig, fordi sejr og bonus var væk, men det ligner ham bare ikke - modsat Bernal. Det bekymrer nemlig også, at hans enkeltstart i dag var så svag, og at han jo generelt har skuffet i lang tid. På den anden side har hans enkeltstart været konstant svag siden skiftet til EF, og han kørte jo et fremragende Liege. Den form kan da ikke være helt forsvundet, og derfor rangerer jeg ham som nr. 3, selvom jeg egentlig ikke for alvor tror på ham. Han kan nemlig vinde på to måder, enten via de taktiske angreb, der har givet ham et hav af sejre, eller via en spurt, da han er en af de få, der kan slå Ayuso.

 

 

Jeg rangerer Lenny Martinez som nr. 4, men her er det straks mere tricky. Som jeg skrev inden 2. etape, har han vundet to spurter på bjerge, og som vi så igen i går, er han slet ikke en ringe afslutter. Derfor er han en af de ryttere, der måske kan vinde en spurt, hvis Ayuso ikke er på toppen. Hans bedste chance er dog nok et taktisk angreb, og her er det et problem, at han ikke har tabt rasende meget tid. Han har dog tabt så meget, at han ikke er den rytter, UAE skal holde allermest øje med, og er de kørt lidt tynde, er han en mand, Ayuso kan være nødt til at give et lille forspring. Et sådan angreb kræver nemlig også gode ben, og Martinez synes virkelig at være flyvende lige nu. Han så pokkers stærk ud i går, og han kørte en vild enkeltstart i dag. Jeg er bare bange for, at han har for lidt frihed, og at etapen bliver for let.

 

En rytter, der har betydeligt mere frihed, er Enric Mas. Han kørte en halvsløj enkeltstart i dag, men den var heldigvis ikke så slem som tidligere. Dårlige enkeltstarter siger ikke altid noget om hans klatreben. Her er det straks mere bekymrende, at han stadig leder efter sit topniveau, men her kan mindre også gøre det. Han vinder nemlig ikke denne etape, fordi han er den stærkeste, men fordi han er bedst i det taktiske spil. Han kan skam sagtens køre denne spurt, som jeg nævnte inden 2. etape, men vinde den kan han næppe Til gengæld har han frihed, og hvis han bare har de ben, han havde i Catalonien, bør han være så stærk, at han kan gribe ud efter den.

 

Jeg skal også give Aleksandr Vlasov en vis rangering. Hans generelt skuffende klatring mod slutningen i Catalonien gør mig bekymret, fordi han ikke er kendt for sin holdbarhed, og hans Liege kan også indikere, at han ikke er helt på toppen. Hans enkeltstart har dog dæmpet sidstnævnte bekymring, og denne etape er jo så let, at Vlasov meget vel kan blande sig i kampen om sejren, selvom han ikke er den stærkeste. Får vi igen en spurt i en halvstor gruppe, ligner han i hvert fald bedste bud på manden, der kan slå Ayuso. Det er ikke noget tilfælde, at han blev nr. 2 i spurten i går, for vi har også tidligere i dette løb, nemlig med 2. pladsen i spurten på den lette kongeetape i 2022, set, at han er ganske hurtig på stregen. Er Ayuso ikke på toppen, kan han vinde, selvom han næppe er etapens stærkeste.

 

En anden rytter med frihed er Cristian Rodriguez. Han skuffede mig fælt i Jura-løbene, men hans efter hans standard fine enkeltstart og gode spurt i går tilsiger, at han er ved at være der igen. Han har jo kørt på et hidtil uset niveau det sidste års tid, og han tog det til helt nye højder i Catalonien, inden han gik lidt ned. Han er langt efter i klassementet, og han er stadig at regne som en underdog. Har han genfundet de ben, han havde i Catalonien, er han så stærk, at han er et af de bedre bud på en rytter, der kan gribe ud efter sejren.

 

Det er Guillaume Martin næppe heller, men han har gode kort på hånden i jagten på etapesejren. Som vi så i går, er han ikke helt langsom i en stigende spurt, men han vinder ikke etapen ad den vej. Nej, han skal væk i det taktiske spil, og her står han ret stærkt, for selvom hans enkeltstarten i dag var bedre end ofte set, har han som altid mistet en masse tid. Han er bestemt ikke så god som i gamle dage, men langsomt har han fundet et fint niveau, som vi senest så i Jura-løbene og Liege. Han ligner en af de ryttere, der har de bedre ben til at kunne gribe ud efter etapesejren.

 

Det har Luke Plapp vel også. Hans enkeltstart var overraskende svag, men vi har jo stadig til gode at se ham køre en god enkeltstart på dette niveau. Selvom han er så svingende, at han sagtens kan falde igennem i morgen, siger dagens resultat derfor ikke nødvendigvis noget om klatrebenene. De var jo ganske gode i går, som de også var det i Paris-Nice, og han har jo nu to gange vist, at han har forstået opskriften med taktiske angreb. Han burde også have lidt frihed fra Ayuso, men jeg kan godt frygte, at han ikke helt har tabt den tid, han skal bruge, da han jo også meget hurtigt vil true podiet.

 

Jeg må jo hellere give Carlos Rodriguez en vis rangering. Efter hans vilde enkeltstart i dag vil det ikke forbavse mig, hvis han er stærkeste mand, for vi ved, hvor højt hans topniveau er - og det er sikkert allerede højere end sidste år. Desværre taler alt bare imod ham. Etapen er for let, der er modvind, han har ikke skyggen af frihed, og han er ikke hurtig. Det skal derfor flaske sig, hvis han skal vinde, for der er kun to veje. Enten bliver etapen så hård, at han alene i kraft af sit fysiske overskud kan vinde en spurt - og det kan jo ske, når der skal spurtes på små 7% - eller også skal han være så godt, at han kan køre fra alt og alle. Det ligner en svær opgave på denne etape, men sammen med Ayuso og måske Bernal er han vel bedste bud på en mand, der kan gøre det.

 

Jayco har jo to bud. De har nemlig også Simon Yates. Desværre står det efter dagens enkeltstart endnu tydeligere, at han er for langt fra sit bedste. Heldigvis så han i går da noget bedre ud, end han gjorde i Liege, men det vil være synd at sige, at han ligner en mand med store chancer for at vinde. Heldigvis kan denne etape blive så let, at han også med sin nuværende form kan vinde. Han er i hvert fald nu ganske ufarlig, og vi ved, at han er pokkers snu i det taktiske spil.

 

Lidt af det samme kan siges om David Gaudu. Indtil i dag havde han punkteringen i Liege og kulden i Fleche som et alibi for, at han ikke præsterede godt i Ardennerne, men efter i dag er det svært at finde gode undskyldninger, når han også endte så langt tilbage i gårsdagens spurt. Egentlig er han jo en af de ryttere, der kan slå Ayuso i en spurt som denne, men det virker nu helt urealistisk. Skal han vinde, skal det være via taktik, og her har han trods alt den fordel, at han nu er helt, helt ufarlig. Han så jo trods alt ikke ringe ud i Jura-løbene, hvor han i hvert fald var bedre end Martin.

 

 

Listen over skuffelser tæller også Damiano Caruso. Allerede i går var jeg skeptisk, fordi han endte så langt tilbage i spurten, og hans enkeltstart øger frygten for, at formen mangler for meget. Omvendt har hans enkeltstarter jo ikke altid været de bedste, og han har i hvert fald en del frihed nu. Tidligere kunne han også have vundet denne spurt, men det rækker hans dieselmotor næppe til længere. Nu skal han nok vinde via taktik, og så må man bare håbe, at niveauet stadig rækker til at gribe ud efter lykken.

 

Kan vi tillade os at tro på Tao Geoghegan Hart? Havde han været på toppen, havde han stået som manden, der kunne slå Ayuso i en spurt, men det virker ikke realistisk lige nu. Så havde han blandet sig i går, hvor han mere lignede en mand, der kæmpede for sin overlevelse. Men han sad med hjem, og hans enkeltstart i dag var anstændig. Han synes i hvert fald at have et konkurrencedygtigt niveau, og så må vi se, om han kan få det til at flaske sig i det taktiske spil. Han plejer i hvert fald at blive bedre og bedre, og har han en følgesvend eller to, kan han vinde en spurt - men som for Plapp og Caruso gælder, at han havde hjulpet sig selv med et mindre tidstab.

 

Det har været opløftende at se Ilan Van Wilder i dette løb, men akkurat som Rodriguez får han svært ved at vinde. Han er egentlig en god puncheur, men jeg kan slet ikke se ham vinde en spurt i dette felt. Dertil er han for begrænset i bjergene, og denne hårde etape passer ham dårligere end den foregående. Jeg kan derfor også godt frygte, at han kan få en svær dag, og han har jo allermindst frihed af alle. Han kører heller ikke alene hjem, og hans eneste chance er derfor at vinde en spurt. Jeg anser det som usandsynligt, men som vi så i går, er han jo så god en afslutter, at det ikke helt kan udelukkes.

 

Hvad så med Ivan Ramiro Sosa? Han er ikke som i gamle dage, men han præsterer jo faktisk ret stabilt - også mere stabilt, end da han var bedst. Man skal altid regne med et totalt sammenbrud, men har han de ben, han havde i går, har han vel en chance. Han har haft et tilstrækkeligt højt niveau, og hans helt horrible enkeltstart har givet ham mere frihed, end selv den største liberalist kunne ønske sig. Han smed lidt sekunder i går, men da han jo er helt uden punch, er det ikke nødvendigvis noget katastrofetegn.

 

En anden rytter med oceaner af frihed er Harm Vanhoucke, der endelig synes stabilt tilbage på et højt niveau.  Han har dog aldrig nået samme højder som Sosa, og akkurat som colombianeren har han for vane at falde sammen efter et par dage. Derfor vil det ikke undre, hvis han skuffer fælt i morgen, men holder han det niveau, han har haft i sine seneste løb, kommer han langt. Han er en underdog i det taktiske spil, og han er aldrig bange for at gribe ud efter lykken.

 

Endelig er Damien Howson tilbage på sporet. Nu begynder han at nærme sig det tårnhøje topniveau, han havde sidste år, og når og hvis han finder det, er han farlig. Han manglede stadig lidt i går, men i lyset af det manglende punch var det ikke alarmerende, når formen er i fremgang. Han kan ikke spurte og skal vinde via taktik, men det har han gjort før. Det var nemlig sådan, han tog sin asturiske sejr sidste år.

 

I det hele taget er Q36.5 en større faktor end ventet. Genfødslen af David De La Cruz har overrasket mig, men vi skal ikke glemme, at han sidste år faktisk kørte ganske fint, men bare var pokkers uheldig med at styrte hver eneste gang, han fandt formen. Det holdt hårdt i år, men nu synes han at nærme sig igen. Også han smed lidt tid i går, men da han er uden punch, er det også velbegrundet. Han er aldrig bange for at angribe, og han har nu i hvert fald den frihed, han skal bruge.

 

Det er Yannis Voisard heller ikke. Det var han i hvert fald ikke, da han tog en taktisk sejr på kongeetapen i Ungarn sidste år, men hans manglende spurt gør, at det skal flaske sig. Her bekymrer det mig, at han nok har tabt en anelse for lidt tid, og at han indtil nu altid har manglet lidt på dette niveau. Jeg kan også frygte, at han ikke vil tage risici i forhold til sin top 10, men gør han det, er han jo stadig en underdog, der alene i kraft af sit hold og sin status har mere frihed, end tiden umiddelbart tilsiger.

 

Tudor har også et andet kort i Marco Brenner, men han har aldrig klatret på samme niveau som Voisard. Det er helt nyt at se ham fremme på dette niveau, men omvendt har han nu gjort det i to løb i træk. Man må åbne døren for, at det kan ske igen i morgen, selvom meget også kunne tale for, at han eksploderer og genfinder sit lave bundniveau. Han er altid aggressiv, og han har friheden, hvis benene er gode.

 

 

Den frihed mangler Florian Lipowitz desværre. Den unge tysker er endelig ved at konfirmere sit store potentiale, ikke mindst med dagens flotte enkeltstart, men vi så også i går, at han ikke kunne følge Plapp. Han mangler derfor stadig en anelse, og jeg tror desværre også, at han kører løbet defensivt, dels for at hjælpe Vlasov og dels for at forsvare sin 6. plads. Men han viste jo i går en vis vilje til at angribe, så lad os se, om han er mere risikovillig end ventet.

 

Endelig er jeg nødt til at nævne Adam Yates. Det er klart, at han er ren hjælper, og det vil være helt ulogisk, hvis ikke han skal føre for Ayuso. I et taktisk spil med stop-go-kørsel ved man dog aldrig, hvad der kan ske, og det er før set, at en hjælper, der skal lukke et hul, pludselig ender med at være med i et udbrud. Sker det, kan det ikke udelukkes, at UAE lader ham køre sin chance, fordi de har en interesse i, at bonussen forsvinder. Som vi så i dag, er han langt fra sit bedste, men vi så også i går, at han stadig er en af de bedre klatrere i dette løb.

 

Mine to jokers kunne være Johannes Staune-Mittet, der skuffede i går, men som i Baskerlandet fandt de gode ben ud af det blå på sidste etape, samt Harold Tejada, der efter i dag måske kan nærme sig de gode ben fra Paris-Nice. Det er klart, at Jan Christen, Pavel Sivakov, Felix Grossschartner og Brandon McNulty nu vil være rene hjælpere, og det samme må gælde for Thymen Arensman. Julian Alaphilippe, Patrick Konrad, Koen Bouwman og Jesus Herrada vil kunne vinde en spurt, men når de ikke kunne være med i går, kan de næppe være med i morgen. Clement Berthet, Nicolas Prodhomme, Darren Rafferty, en ellers opløftende god Giulio Ciccone, Louis Meinjtes og Matteo Badilatti bør også mangle lidt for meget, selvom jeg særligt kan have en vis forventning til Prodhomme, Berthet og Meintjes, der pludselig fandt de gode ben på sidste etape i Baskerlandet og kørte en god enkeltstart. Endelig er jeg spændt på, hvor godt Bruno Armirail forsvarer sig, og hvor langt Thibau Nys kommer, hvis han giver den et skud.

 

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vinderpotentiale, hvad der er særligt vigtigt for Carapaz og Carlos Rodriguez, og ikke rangeres efter sandsynlig placering i den spurt, jeg forventer. Jeg uddyber ovenfor.

 

Feltet.dks vinderbud: Juan Ayuso

Øvrige vinderkandidater: Egan Bernal, Richard Carapaz

Outsidere: Lenny Martinez, Enric Mas, Aleksandr Vlasov, Cristian Rodriguez, Guillaume Martin

Jokers: Luke Plapp, Carlos Rodriguez, Simon Yates, David Gaudu, Damiano Caruso, Tao Geoghegan Hart, Ilan Van Wilder, Ivan Ramiro Sosa, Harm Vanhoucke, Damien Howson, David De La Cruz, Yannis Voisard, Florian Lipowitz, Marco Brenner, Adam Yates

 

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT