Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Trods placeringer uden for top ti i de første to ardennerklassikere er Tinkoff-Saxo-mandskabet bygget op omkring og indstillet på at køre for Roman Kreuzigers muligheder i søndagens Liége-Bastogne-Liége. Det ardennerløb, mange mener ligger bedst til ham.
Annonce
Selvom Roman Kreuziger for et par år tilbage til Feltet.dk fortalte, at hans favoritløb af ardennerklassikerne var Amstel Gold Race , og hvorefter han rent faktisk vandt løbet samme år, så er det Liége-Bastogne-Liége han i år har set mest frem til.
Det udtaler han i dag i en pressemeddelelse, som holdet har udsendt forud for søndagens belgiske klassiker, der runder forårssæsonen af.
Ganske vist har den 28-årige Tinkoff-Saxo-rytter ikke opnået samme succes i Liége-Bastogne-Liége som i Amstel Gold Race - fjerdepladsen fra 2011 er bedste resultat - men allerede i omtalte interview nævnte Kreuziger faktisk selv, at mange igennem årene havde fortalt ham, at det belgiske snarere end det hollandske løb burde ligge bedst til hans kvaliteter.
Liège-Bastogne-Liège afgøres nu nok på sine stigninger, særligt de sidste i løbet, men de er længere end i Amstel Gold Race og Flèche Wallonne, og de passer dermed bedre til tjekken, som ikke har samme eksplosion på bakkerne som flere af sine rivaler.
God form
Med en 14. og siden en 11. plads i årets to første ardennerklassikere kan det synes belejligt nu at hævde, at det rent faktisk er det tredje løb, der skulle køres efter. Men det kan også tolkes som en opadgående formkurve - og som et udtryk for, at Kreuziger er, hvor han skal være: til et løb, som formentlig afgøres på anden vis end de to foregående.
”Jeg følte mig godt kørende i de to løb, og min ambition på søndag er at sidde med i finalen,” lyder det fra Kreuziger, som videre udtrykker stor tillid både til sine holdkammerater, og til at holdet som helhed kan præstere.
Han karakteriserer Liège-Bastogne-Liège som et løb, hvor det ”handler mindre om positionskampe og et eksplosivt antrit til sidst”.
”Det handler mere om simpelthen at have benene; om at kunne sidde med op over de lange stigninger og kunne holde til distancen. Ryttere begynder at falde fra efter 200 kilometer, og så starter kampen mellem dem, som kan klare løbets længde (på 253 kilometer, red),” forklarer Kreuziger.
Tiltro til tjekken
Holdkammeraternes opbakning, deres støtte til at bevare friskheden så længe som muligt, kan han i hvert fald regne med. Holdet stiller med en trup bestående af Rafal Majka, Chris Anker Sørensen, Michael Valgren, Robert Kiserlovski, Pawel Poljanski, Manuele Boaro og Bruno Pires - og så Kreuziger selv. Og de syv holdkammerater har sværget troskab mod deres tjekkiske kaptajn.
”Det er alle mand for Roman, når det handler om lederskab,” fastslår sportsdirektør Sean Yates - ”og han har et godt hold i ryggen.”
Sportsdirektøren bekræfter, at det er Liège-Bastogne-Liège, som har været Kreuzigers pejlemærke og begrunder det blandt andet med, at det ligger bedst i forhold til hans træning. Og selvom holdet måske ikke helt matcher de bedste af de konkurrerende hold, mener sportsdirektøren ikke, det bliver en svaghed på svaghed.
”I Liège handler det om at time sin ydeevne rigtigt, i et løb som dette må man ikke køre over evne. Roman er meget professionel, den slags rytter, som gør alt rigtigt og på den måde er et eksempel for de andre. Han sidder altid, hvor han skal og bruger sin energi på en klog måde. Så jeg ved, at han har, hvad der skal til,” lyder den tillidsfulde vurdering fra Sean Yates, der deler opfattelsen af, at løbet ligger godt til tjekkiske rytter.
Eksempelvis mener han ikke, at Kreuzigers størrelse, sammenlignet med flere af konkurrenternes, er en ulempe i et løb som Liège-Bastogne-Liège, modsat i Anstel Gold Race og Flèche Wallonne.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce