Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Skal man tro rygterne, så får Astana indenfor den nærmeste fremtid endnu en skandinavisk rytter på holdet.
Annonce
Sidste weekend sluttede norske Truls Korsæth sig til Astanas træningsleir i Calpe. Han var ikke en del af holdpræsentationen i forbindelse med træningssamlingen, men ifølge procycling.no skulle det norske talent være blevet enig omkring formaliteterne for en overgang til livet som professionel, og selvom han ikke selv ønsker at kommentere rygterne, så mener den norske hjemmeside at vide, at kontrakten på de næste to sæsoner er underskrevet.
"Det jeg kan sige er, at jeg har været på træningssamling med Astana, og at jeg blev taget godt imod. Faktisk er jeg positivt overrasket over mit første møde med holdet. Jeg kan hverken be- eller afkræfte kontraktssituationen lige nu," lyder det fra Korsæth til procycling.no.
Det var angiveligt via Astanas danske sportsdirektør, Lars Michaelsen, at kontakten mellem Korsæth og holdet blev etableret, og på Astana vil den unge nordmand kunne møde andre skandinaver. Det kasakhiske hold har udover Jakob Fuglsang som bekendt hentet de tre danskere, Jesper Hansen, Michael Valgren og Matti Breschel til holdet fra den kommende sæson.
Procycling.no har kontaktet Astanas pressetalsmand, som imidlertid heller ikke havde nogle kommentarer til rygtet, selvom han heller ikke ville afvise, at der var noget om snakken.
"Vi har måske mere information i løbet af de kommende dage," siger Vitalij Ambramov til hjemmesiden.
Korsæth havde egentlig kontrakt med Joker Byggtorget for 2017, men det norske kontinentalhold ønsker selvfølgelig ikke at stå i vejen for en professionel karriere for den norske rytter, selvom sportsdirektør og agent, Gino Van Oudenhove, tidligere har ytret sin misfornøjelse med den 23-årige nordmands valg af hold.
"Fra min side er Astana ikke det første hold, jeg tænker på, når jeg vurderer fremtidige hold for vores ryttere," sagde han tidligere på måneden.
Annonce
Annonce
Tour de Suisse(2.UWT) 09/06-16/06
Tour de Suisse Women(2.WWT) 15/06-18/06
La Route d'Occitanie(2.1) 15/06-16/06
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce