Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
André Greipel vandt dagens etape af Paris-Nice, mens danske Magnus Cort blev nummer seks.
Annonce
5. etape af Paris-Nice bød på 199,5 kilometer fra Quincié-en-Beaujolais til Bourg-de-Péage. Der var på forhånd lagt op til et stort sprinteropgør, og det skulle også vise sig at være en realitet. Her viste André Greipel sig som hurtigste mand foran Arnaud Démare og Dylan Groenewegen. Magnus Cort tog sjettepladsen foran blandt andet Marcel Kittel.
Etapereferat
Alle ryttere, der gennemførte i går, var med, da feltet tog hul på etapen under gode vejrforhold. Da løbet blev givet frit, var der masser af angreb, og det første udbrud på tre mand blev hurtigt kørt ind efter seks kilometer.
En kilometer senere slap Axel Domont (Ag2r), Natnael Berhane (Dimension Data) og Pierre-Luc Perichon (Fortuneo) fri, og de fik hurtigt selskab af Federico Zurlo (UAE), Lilian Calmejane (Direct Energie) og Remy Di Gregorio (Delko), og sekstetten fik et forspring på 50 sekunder. Feltet gav dog ikke op, men efter i en periode at have holdt afstanden stabil, satte man endelig farten ned, og lod Quick-Step tage kontrol. Samtidig udgik Stef Clement (LottoNL).
Udbruddets forspring voksede hurtigt og nåede syv minutter og 30 sekunder, inden FDJ gik med i føringsarbejdet. Mens Mikael Cherel kæmpede sig tilbage efter en punktering, fik feltet reduceret til mindre end fem minutter efter 70 km, hvor Domont vandt dagens første spurt foran Calmejane og Perichon.
Bred enighed om føringsarbejdet
Da dagens lykkeriddere ramte første stigning var afstanden faldet til 4 minutter. Zurlo blev sat på bakken, men han kom tilbage, efter Calmejane havde vundet bjergspurten foran Berhane og Perichon. I melletiden var Laurens De Vreese (Astana) udgået.
Med 100 km til mål begyndte også Lotto-Soudal at jage, idet forspringet igen var vokset til 5 minutter, men herfra faldt det igen. Efter tre timer med en fart på 39,5 km/t var udbruddet igen kun 3.30 foran. Herefter stabiliseredes det igen, inden Domont slog Zurlo og Calmejane i den anden indlagte spurt.
Feltet accelererede, mens Dan McLay (Fortuneo) måtte bruge kræfter på at komme tilbage efter en punktering. Med 50 kilomter var forspringet kun på 2.35, inden de forreste tog hul på den sidste stigning. Her vandt Perichon spurten foran Berhane og Calmejane.
Dramatisk aflsutning
På nedkørslen styrtede Calmejane, og blev noget tid efter hentet af et jagtende felt, hvor især Cofidis og FDJ holdt tempoet højt. Gallopin punkterede kort efter, men flere holdkammerater, blandt andet Lars Bak, hjalp ham tilbage.
Der var stærk medvind indtil 16 kilometer til mål, hvor feltet skulle vende om, og mange hold ville derfor gerne sidde langt fremme. Som resultat af det styrtede Davide Formolo (Cannondale), hvilket delte feltet i to. Bagved sad den førende rytter, Julian Alaphilippe, sammen med Ilnur Zakarin og Simon Yates. De fik dog lukket holdet igen takket være Zakarins store føringsarbejde.
Ti kilometer før mål blev udbruddet hentet, og dermed var der lagt op til en hektisk spurtafgørelse i modvind. Der var ingen hold, der formåede at tage teten, og det var derfor svært at spå om en vinder. Dylan Groenewegen åbnede spurten, men det var for tidligt, og han blev overspurtet af tyske André Greipel, der tog en sikker sejr. Danske Magnus Cort blev nummer seks, mens Alaphilippe beholdt sin førertrøje.
Annonce
Annonce
Women's Tour(2.WWT) 06/06-09/06
Critérium du Dauphiné(2.UWT) 02/06-09/06
Tour de Suisse(2.UWT) 09/06-16/06
Tour de Korea(2.1) 05/06-09/06
ZLM Tour(2.1) 05/06-09/06
Tour de Suisse(2.UWT) 09/06-16/06
Tour de Suisse Women(2.WWT) 15/06-18/06
La Route d'Occitanie(2.1) 15/06-16/06
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce