Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
32-årige Camilla Møllebro kalder dagens PostNord Ladies Criterium for en cykelfest og håber på en gentagelse af arrangementet.
Annonce
Torsdag den 28. juli blev dagen, hvor PostNord Danmark Rundt for første gang arrangerede cykelløb for kvinder. Halvanden times kriterium i et velbesøgt og solbeskinnet Sønderborg var, hvad dagen bød på.
En succes, hvis man spørger et af dansk kvindecyklings mest rutinerede navne.
“Det var en rigtig stor oplevelse og et rigtig fedt cykelløb, der var blevet arrangeret for os kvinder. Det var en flot kulisse med masser af tilskuere, vi kørte i, så det er en cykelfest for os i dag,” sagde BMS BIRN’s Camilla Møllebro til DR Sporten umiddelbart efter løbet.
Her spurtede den 32-årige landsholdsrytter sig til andenplads og 13.500 danske kroner. En stor og flot præmiesum i forbindelse med et kvindeløb, og det giver perspektiv for fremtiden, mener Møllebro.
“Jeg har ikke prøvet at køre et cykelløb, hvor der har været så mange præmiepenge, så det er noget, der vil tiltrække flere kvinder. Jeg håber ikke, det er sidste gang, vi kører sådan et løb,” sagde hun.
Snydt af stærk hollænder
I tilfælde af at PostNord Ladies Criterium bliver gentaget til næste år, har Camilla Møllebro revanche til gode.
Hun og holdkammeraten Pernille Mathiesen, der sad som den anden BMS BIRN-rytter i den kvantet, der skulle køre om sejren i finalen, måtte se sig snydt af hollandske Nina Kessler på stregen.
“Hun er rigtig stærk. Vi ville selvfølgelig gerne, at vi lige havde fået skovlen under hende, når vi nu sad to derude, men det lykkedes ikke, som vi ville det i dag.”
“Vi gjorde et ihærdigt forsøg på at komme afsted og køre solo til mål. Men de (Kessler og norske Susanne Andersen, der endte med at blive nummer tre, red.) var meget opmærksomme og kørte med på vores hjul hver gang, vi rykkede,” sagde Møllebro, der dog stadig havde overskud til at glæde sig over en anden- og en fjerdeplads til holdet.
Der var i alt 29 kvinder til start i PostNord Ladies Criterium, der blev kørt samtidig med herrernes løb. Finalen blev dækket med tv-billeder af DR.
Annonce
Annonce
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Tour of Estonia(2.1) 23/05-25/05
Tour of Estonia(2.1) 23/05-25/05
Ford RideLondon Classique(2.WWT) 24/05-26/05
Marcel Kint Classic(1.1) 25/05
Rund um Köln(1.1) 26/05
Mercan Tour Classic Alpes...(1.1) 29/05
Course de la Paix GP Jese...(2.NCUP) 30/05-02/06
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce