Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Det blev endnu en tysk sejr i Tour de France, da Simon Geschke sejrede på den første etape i Alperne. Chris Froome forsvarede føringen, da han komme i mål i samme tid som nærmest konkurrent Nairo Quintana.
Annonce
Tour de France ramte i dag Alperne, og det blev et hæsblæsende cykelløb, hvor Nairo Quintana (Movistar) og Alberto Contador (Tinkoff-Saxo) Ã¥bnede ballet tidligt, men Christopher Froome (Team Sky) forsvarede føringen, mens løbets nummer tre Tejay van Garderen (BMC Racing Team) udgik og Alberto Contador styrtede pÃ¥ den sidste nedkørsel og tabte over to minutter til de øvrige podiekandidaterne.Â
Etapevinderen blev fundet i blandt 28 udbrydere, som kom af sted efter mange angrebsforsøg. I udbruddet angreb Simon Geschke (Team Giant-Alpecin) op ad den næstsidste stigning og kørte alene til mÃ¥lstregen og tog en flot etapesejr.Â
Froome fører fortsat Tour de France med fire etaper tilbage. Quintana indtager andenpladsen tre minutter og ti sekunder efter briten. Alejandro Valverde er yderligere et minut efter, men avancerer til tredjepladsen. Alberto Contador er nu seks minutter og 40 sekunder efter.Â
Etapens udvikling
Tidligt på dagens kom det afgørende udbrud af sted. Det bestod af hele 28 ryttere. Det var Mathias Frank (IAM), Andrew Talansky, Ryder Hesjedal (Cannondale-Garmin), Merhawi Kudus, Serge Pauwels, Daniel Teklehaimanot (MTN Qhubeka), Benoit Vaugrenard, Thibaut Pinot (FDJ.fr), José Herrada, Gorka Izagirre, Jonathan Castroviejo (Movistar), Jan Bakelants, Mikael Cherel (AG2R La Mondiale), Peter Sagan, Rafal Majka (Tinkoff-Saxo), Simon Geschke, John Degenkolb (Giant-Alpecin), Tanel Kangert (Astana), Rigoberto Uran (Etixx - Quick Step), Richie Porte, Nicolas Roche (Team Sky), Alberto Losada (Katusha), Adam Yates (Orica-GreenEDGE), Kristijan Durasek, Rafael Valls (Lampre-Merida), Perrig Quemeneur (Europcar), Steven Kruijswijk (Lotto NL-Jumbo) og Nicolas Edet (Cofidis).
Med 78 kilometer til mål havde de knap tre minutter, mens feltet tog det relativt roligt bagved. Kort tid efter var forspringet steget til fire minutter.
Podierytter i store problemer
Allerede tidligt på dagen stod det klart, at nummer tre i klassementet, Tejay Van Garderen (BMC), havde en særdeles dårlig dag. Han blev simpelthen sat fra feltet, mens hele det schweizisk/amerikanske hold prøvede at føre ham tilbage.
På kort tid tabte den ellers stabile etapeløbsrytter over to minutter til hovedfeltet. Dermed så det ud til, at hans klassement endegyldigt var tabt.
Meldingerne gik på sygdom, nogle sagde hovedpine, men intet blev bekræftet.
Tidligt angreb fra Contador
Helt i bunden af Col de la Colle 73 kilometer fra mål forsøgte Tinkoff-Saxo et fremstød. Michael Rogers angreb med Alberto Contador lige i hjulet.
I feltet satte Alejandro Valverde sig i front for at køre Contador ind. Det nyttede ikke rigtig noget, så Valverde stak fra feltet og fik lukkede hullet til Contador. Kort tid efter fik Sky lukket hullet, men feltet var fuldstændig sprængt i atomer.
Tejay Van Garderen fik endnu en krise længere nede. Han stod næsten stille op ad stigningen og valgte til sidst at udgå. Sort, sort dag for en ellers stærkt kørende rytter.
Flere angreb
I favoritgruppen kom Michael Valgren op, mens Michael Rogers angreb igen - denne gang alene. Dette angreb blev fulgt op af adskillige andre, blandt andre fra Pierre Rolland, Alejandro Valverde og Roman Kreuziger.
En gruppe på tre ryttere kom væk. Det var Rogers, Adriano Malori (Movistar), Brice Feillu (Bretagne-Séché Environnement) samt Jan Barta (NetApp-Endura). De kørte mere og mere ind på de 28 forreste og var snart kun omkring halvandet minut efter.
Oppe i udbruddet havde Simon Geschke angrebet, og tyskeren lå alene i front ved bunden af Col d’Allos. Nærmeste forfølgere var Jose Herrada og Kristijan Durasek. Halvvejs oppe ad stigningen havde de et halvt minut op til ham, mens resten af udbrydergruppen lå omkring et minut efter.
Den næstsidste stigning
På den næstsidste stigning, Col d’ Allos, var forspringet øget til over ti minutter fra de forreste ned til favoritterne, og dermed stod det også klart, at en af udbryderne skulle vinde dagens etape. I frontgruppen angreb Simon Geschke. Thibaut Pinot forsøgte at optage forfølgelsen på Simon Geschke, men på den svære nedkørsel fra Col d’ Allos styrtede han.
I favoritgruppen satte Astana farten op anført af danske Jakob Fuglsang, hvilket fik gruppen til at eksplodere i atomer nok en gang. På toppen var favoritgruppen reduceret til kun at bestå af Richie Porte, som var kommet tilbage fra udbruddet Alberto Contador, Vincenzo Nibali, Alejandro Valverde og Nairo Quintana. På nedkørslen faldt Richie Porte hurtig fra, og dermed var Chris Froome isoleret.
Contador styrtede
På den svære nedkørsel af Col d’ Allos styrtede Alberto Contador, og han tabte hurtigt tid, da servicevognene var langt efter, men Peter Sagan og Michael Rogers var klar til at hjælpe med deres cykler. I bunden af den sidste stigning skiftede Contador cykel, men han var halvandet minut efter favoritterne.
I kampen om etapesejren kunne Simon Geschke tage en flot sejr, da de øvrige favorittere aldrig nÃ¥ede frem til tyskeren, som kunne juble pÃ¥ mÃ¥lstregen i Pra-Loup. Andrew Talansky kom ind pÃ¥ andenpladsen, mens Rigoberto Uran tog tredjepladsen.Â
I favoritternes kamp pÃ¥ den sidste stigning, Pra Loup, kæmpede Movistar mere for at holde Contador bag sig end de udfordrede Chris Froome. Quintana forsøgte et par angreb pÃ¥ de sidste kilometer, men han kunne ikke ryste Froome af, og de to kom i mÃ¥l i samme tid.Â
Annonce
Annonce
Tour de Suisse(2.UWT) 09/06-16/06
Tour de Suisse Women(2.WWT) 15/06-18/06
La Route d'Occitanie(2.1) 15/06-16/06
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce