Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Målrettet træning frem mod DM var en afgørende faktor for, at 16-årige Julius Johansen kunne overraske hele Cykeldanmark og vinde DM-guld i individuelt forfølgelsesløb foran alle landsholdsrytterne.
Annonce
Det betaler sig at lave en god plan for at opnå sine mål. Det fik Julius Johansen bevist i stor grad, da han i eftermiddags chokerede alle i Thorvald Ellegaard Arena-Odense ved at vinde DM i individuelt forfølgelsesløb. Mens landsholdsrytterne har flere mål i World Cups og VM hen over vinteren, har den unge rytter haft denne weekends DM som sit største mål på cykelbanen.
”Flere har taget pause optil. Jeg har fået lavet et træningsprogram, hvor jeg har satset på det her, så jeg har holdt formen hele vejen fra landevejen og prøvede at toppe her. Det er jo lykkedes fuldstændig. Nu holder jeg pause,” forklarede Johansen til Feltet.dk efter den flotte sejr.
Sidste år blev det som førsteårs-U17 til guld ved junior-DM i scratch, sølv i individuelt forfølgelsesløb og bronze i pointløb samt total dominans ved 3-dagesløbet i Ballerup. Trods det lå det ikke i luften, at næste skridt skulle være et elite-DM i individuelt forfølgelsesløb.
”Det kom også bag på mig. Det var ikke lige det, jeg havde forventet. Da jeg tog over i går, havde jeg ikke regnet med en medalje. På holdløbet kunne jeg godt mærke, at jeg havde gode ben. I mine føringer kørte jeg næsten ind på Riwal, så jeg vidste, at en medalje var mulig. Men at jeg skulle vinde, havde jeg stadig ikke forventet,” lød det fra den nykårede danske mester.
I morgen skal Julius Johansen prøve at vinde junior-DM i individuelt forfølgelsesløb, hvor distancen dog kun er 3000 meter. Største modstander bliver formentlig dagens bronzevinder, Frederik Rodenberg Madsen.
Annonce
Annonce
Tour de Suisse(2.UWT) 09/06-16/06
Tour de Suisse Women(2.WWT) 15/06-18/06
La Route d'Occitanie(2.1) 15/06-16/06
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce