Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Det australske tempotalent, Luke Durbridge, har som mange andre en fortid på banen, men det er og bliver fortid, lover han. Nu ses der fremad - mod at kunne slå til i kortere etape og forårsklassikerne.
Annonce
Nogle ryttere forsøger både at have en landevejskarriere og en på banen kørende samtidig, mens andre enten gæster banen en sjælden gang imellem eller - eksempelvis Mark Cavendish - ikke helt kan slippe den. Men der er også dem, som er helt og aldeles færdige med den.
Australske Luke Durbridge er tidligere U23-verdensmester i enkeltstart, har vundet nationale titler på landevejen og er i dag en af verdens bedste temporyttere. Men også på banen, før alt dette, høstede han titler på stribe på banen. Nationale og internationale. Den tid er forbi, slår han fast i et interview med VeloNews.
”I får mig aldrig at se på banen igen. Det vil jeg gerne garantere. Ingen timerekord, ingenting,” proklamerer han og tilføjer: ”Jeg har altid elsket landevejen, også dengang jeg kørte på banen.”
I stedet ser den 23-årige australier fremad, mod nye mål. 2014-sæsonen var ikke den bedste, erkender han og nævner blandt andet, at det ikke ligefrem hjælper, at de australske mesterskaber ligger så tidligt på året. Det kræver nemlig en tidlig formtop - det koster senere på året.
Ikke desto mindre vil han fortsat forsøge at tage nye titler i 2015. I år glippede titelforsvarene - Durbridge var forsvarende mester i både linjeløb og enkeltstart - og andenpladsen på enkeltstarten skal forbedres. Han ændrer derfor på sine forberedelser og har også brugt en del tid i vindtunnel.
”Jeg vil have den igen (enkeltstartstitlen, red.),” siger han, men ser også endnu længere frem: han håber på at kunne udvikle sig til en god etapeløbsrytter i de ugelange etapeløb. Her kommer den gode enkeltstart ham til gode. Og derudover vil have gerne udnytte sin robusthed og tempoevner til at blive en faktor i forårsklassikerne.
”Jeg udvikler mig og taber noget vægt hver år,” forklarer den 1.87 meter høje og omkring 78 kilo tunge rytter. ”De ugelange etapeløb er sikkert, hvor jeg bedst kan gøre mig, men jeg er vild med også at køre klassikerne.”
Annonce
Annonce
Tour de Suisse(2.UWT) 09/06-16/06
Tour de Suisse Women(2.WWT) 15/06-18/06
La Route d'Occitanie(2.1) 15/06-16/06
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce