Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
En samlet fjerdeplads i Holland blev det til for Cecilie Uttrup Ludwig, mens Amalie Dideriksen sluttede med en sjetteplads på sidste etape. Holdet fik det optimale ud af det i løbet, lyder det fra lederen på turen.
Annonce
Endnu engang satte de danske juniorpiger en streg under at de kan være med helt fremme på den internationale scene, da det blev til en samlet fjerdeplads i det hollandske etapeløb EPZ Omloop van Borsele. Cecilie Uttrup Ludwig grundlagde den samlede topplacering på fredagens enkeltstart, hvor hun blev nummer tre.
Imens var Amalie Dideriksen igen fremme i dag, da hun kom ind på en flot sjetteplads. Tre ud af de fire danske ryttere sad i det felt, der skulle spurte om andenpladsen, hvor Dideriksen viste sin hurtighed ved at blive nummer fem i spurten. Samtlige fire ryttere viste generelt flot fight i dag og gav alt hvad de havde i sig.
”Vi er godt tilfredse. Vi blev nummer fem i holdkonkurrencen, nummer fire samlet samt fik alle igennem løbet. Det har været en rigtig god tur, og det er svært at være andet end tilfredse. Det er svært når vi er fire ryttere, mens de store nationer har langt flere. Vi fik det optimale ud af det,” forklarer leder på turen og formand for DCUs dameudvalg, Willy Frederiksen, der dog naturligvis ærgrede sig en smule over at Uttrup Ludwig missede podiet med blot et sekund.
Forsøgte flere gange i dag
Både 16-årige Amalie Dideriksen og 17-årige Cecilie Uttrup Ludwig var i flere angreb i dag, og også sammen, hvor det en overgang faktisk så rigtig godt ud for de to danskere. Desværre for de to danske piger blev det dog netop udslagsgivende at andre nationer havde flere ryttere, beretter Willy Frederiksen om.
”Amalie forsøgte flere gange, og Cecilie forsøgte også et par gange, hvor de blev lukket med det samme. Men med 15 kilometer tilbage kom de begge væk sammen med en franskmand og to hollændere, og de fik faktisk et godt hul, men så opdagede englænderne at det var Cecilie, der sad derude, og da hun var farlig i klassementet satte de sig frem med 12 ryttere og kørte det ind.”
Generelt havde Frederiksen forventet mere splittelse, end der kom, da det både lørdag og søndag var forholdsvist samlet.
”Vi havde lidt vind i dag, men havde egentlig håbet på mere. Vi vidste at briterne, belgierne og franskmændene skulle forsøge på noget, så vi var forberedt på de angreb der kom, men de var ikke kraftige nok, og vi må bare sige at vi med fire ryttere ikke kan være dem der går op og splitter det hele ad. Vi må udvælge os nogle hold og ryttere, vi holder øje med, og satse på at andre vil splitte det.”
Ros til Rasmussen og Hummelshøj
Willy Frederiksen har flere gange rost Amalie Dideriksen og Cecilie Uttrup Ludwig, hvilket han også gjorde denne gang, men roser var der også til Anika Rasmussen og Frederikke Hummelshøj, de to øvrige ryttere på løbet, der har vist stor fremgang siden det løb, landsholdet kørte for to uger siden. Begge er endnu meget uerfarne på dette niveau, men har leveret en god indsats.
”Anika har udviklet sig helt vildt, og hun har fundet ud af at hun sagtens kan være med i sådan et felt. Hun skal have flyttet det sidste rent mentalt og holde sig fremme, for hun bruger for mange kræfter ved at ligge bagerst i feltet, men det skal nok komme. Hun har kørt flot,” lyder det om Anika Rasmussen.
”Frederikke har også vist gode takter efter det uheldige løb sidst, hvor hun styrtede to gange og derfor faldt for tidsgrænsen. Hun kom gennem alle etaperne og har bevist at der er noget i hende, så nu kan vi kun håbe at hun går hjem og træner hårdt,” forklarer Willy Frederiksen om Frederikke Hummelshøj.
Pause for landsholdet
To etapeløb på to uger har juniorlandsholdet nu kørt, men nu går der til gengæld også noget tid inden det næste venter. Til august går turen endnu engang til Holland og til et stort løb i form af European Junior Cycling Tour Assen, og derudover kan der muligvis blive plads til et løb ekstra.
”Vi må hjem og snakke med Henrik Simper omkring om vi skal finde et løb mere inden august, men ellers har vi ikke det store før Assen, så nu venter der en pause,” forklarer Willy Frederiksen, der håber at de to øjeblikkelige esser på landsholdet, Dideriksen og Uttrup, kan blive endnu bedre til at arbejde sammen i kommende løb.
”Amalie og Cecilie skal hjælpe hinanden - det både kan og skal de blive bedre til. Begge har personlige ambitioner, og det er godt, men man skal lære nogle gange at skubbe dem lidt til side når man kører på et hold. Det skal dog nok komme, det er jeg helt overbevist om.”
Resultat af 3. etape
1 Lotte Kopecky - Belgien
2 Saartje Vandenbroucke - CT DJ-Matic 0.04
3 Alice Barnes - Scott Contessa Epic
4 Chanella Stougje - RWC Ahoy
5 Emily Kay - Storbritannien
…
6 Amalie Dideriksen - Danmark
29 Cecilie Uttrup Ludwig - Danmark
47 Anika Rasmussen - Danmark
79 Frederikke Hummelshøj - Danmark 7.16
Samlet slutstilling
1 Nicky Zijlaard - RWC Ahoy
2 Lotte Kopecky - Belgien 0.01
3 Anouk Rijff - District Zuid Oost 0.24
4 Cecilie Uttrup Ludwig - Danmark 0.25
5 Alice Barnes - Scott Contessa Epic 0.27
…
15 Amalie Dideriksen - Danmark 1.01
35 Anika Rasmussen - Danmark 1.58
75 Frederikke Hummelshøj - Danmark 14.24
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce