Giro d'Italia: Holdanalyse

Det har ikke været let af være Giro-løbsdirektør i de seneste år. Nok er løbet et af sportens største, men mod Tour de France kan det ikke konkurrere. Derfor vil alle ryttere have en naturlig præference for Giroens franske pendant, og derfor skal Vegni hvert eneste år være kreativ for at få store stjerner til start.

Det har han faktisk haft ganske fint helt med de seneste år. Feltet har desværre ofte manglet dybde, men topnavnene er været der i langt de fleste af de seneste udgaver. Sidste år begik Vegni endda et mindre kup, da han med sin beslutning om at have et uhørt stort antal enkeltstartskilometer og en afgørende bjergenkeltstart på grænsen til Slovenien lykkedes med at tiltrække både Primoz Roglic og Remo Evenepoel til en af sidste sæsons mest imødesete dueller.

I år skulle han så finde på nyt lokkemad for at sikre sig Tadej Pogacar, der lignede den eneste ”ledige” superstjerne på markedet i en sæson, hvor Evenepoel, Roglic og Jonas Vingegaard tidligt meldte ud, at Touren var deres hovedmål. Denne gang var midlet en meget mere human og overkommelig rute med en lettere tredje uge, nemmere bjergetape, færre højdemeter og kortere etaper. Han vidste nemlig godt, at Pogacar aldrig kunne overtales til at droppe Touren, og derfor handlede det om at finde en model, der kunne overtale sloveneren til at satse på den svære Giro-Tour-double.

Læs også

Optakt: 17. etape af Giro d’Italia

Selvom det for mange lignede en umulig mission, lykkedes projektet. Pogacar er aldrig bange for udfordringer, og når løbet på lørdag skydes i gang med en historisk hård etape, vil han være løbets helt store stjerne. Det vil utvivlsomt sikre løbet den opmærksomhed, det higer efter, men til gengæld har det også en pris. Pogacar tegner sig nemlig som en historisk stor favorit i et løb, der næsten synes kvalt for spænding om sejren på forhånd.

Det skyldes også, at Vegni bestemt ikke har haft held med at tiltrække topnavne fra niveauet under feltets giganter. Om det er tilstedeværelsen af Pogacar, skal jeg lade være usagt, men da der begyndte at tegne sig et billede af holdenes sæsonplanlægninger, stod det klart, at Giroen denne gang er en historisk stor taber i kampen om de største navne. End ikke blandt rytterne fra andet og tredje geled er der mange ryttere, der har valgt at gøre det italienske løb til deres hovedmål.

Mens det kvæler spændingen i kampen om den samlede sejr, skaber det til gengæld en pivåben kamp om resten af podiet. Vegni kan være svært tilfreds med, at han for andet år i træk med sine mange enkeltstartskilometer er lykkedes med at tiltrække Geraint Thomas, der efter sidste års ”næsten-sejr” stadig har ”unfinished business” med det italienske løb. Han komme som alt i spidsen for et stærkt Ineos-hold, der også tæller to andre ryttere med top 10-placeringer i løbet, nemlig Thymen Arensman og Tobias Foss.

Helt skidt er det da heller ikke, når Vegni gør regnskabet op. I sit felt finder han endnu en tidligere grand tour-vinder i form af Nairo Quintana og yderligere et par ryttere, der har været på et grand tour-podium i form af Romain Bardet, Damiano Caruso, Rafal Majka, Hugh Carthy og Esteban Chaves. Han finder Ben O’Connor, der er blevet nr. 4 i Touren. Han finder en stribe andre ryttere, der har været i top 10 grand tours, nemlig Daniel Martinez, Juan Pedro Lopez, Eddie Dunbar, Alexey Lutsenko, Domenico Pozzovivo, Michael Woods, Felix Grossschartner, Jan Hirt og Julian Alaphilippe. Og han finder nogle af sportens mest spændende talenter i form af Cian Uijtdebroeks, der jo endda allerede har en top 10-placering fra Vueltaen, Antonio Tiberi, Florian Lipowitz, Luke Plapp, George Steinhauser og Davide Piganzoli samt solide navne som Einer Rubio, Michael Storer, Filippo Zana, Jefferson Cepeda, Lorenzo Fortunato, Attila Valter, Simon Carr, Koen Bouwman, Torstein Træen og de to brødre Aurelien og Valentin Paret-Peintre.

Nok havde Vegni utvivlsomt ønsket sig et stærkere og ikke mindst bredere felt, men kan man leve med, at spændingen om sejren synes forduftet på forhånd, er der alligevel masser at glæde sig til frem mod de kommende tre ugers cykelløb.

Feltet.dk tager i en serie på fem optakter et blik på de 15 største favoritter, hvoraf én har fået fem stjerner, to har fået fire, tre har fået tre, fire har fået to, og fem må nøjes med en enkelt stjerne. Det kan dog ære en yderst svær opgave at barbere kandidatfeltet ned til 15 navne. For overblikkets skyld gennemgår jeg herunder de øvrige ryttere, der på de enkelte hold kan tænkes at spille en rolle i klassementet.

INEOS Grenadiers: Thomas er den erklærede kaptajn, men Arensman er et næsten lige så spændende bud. Tobias Foss skal formentlig også holde sig til, men efter nedturen i Alperne er det svært at se ham finde nogle klatreben, han ikke har vist siden Giroen i 2021. Magnus Sheffield har ikke fundet sine gode klatreben i år og holder sig næppe til, og det gør Jhonatan Narvaez heller ikke.

Alpecin-Deceuninck: Holdet kommer helt uden klassementsfokus. Deres bedste klatrere er Nicola Conci og Quinten Hermans, men de kan ikke køre klassement.

Arkea-B&B Hotels: Holdet er her uden ambitioner i klassement. Ewen Costiou er spændende, men han er for begrænset på lange stigninger. Alessandro Verre og Michel Ries er også klatrere, men de klatrer slet ikke godt nok til at køre klassement.

Læs også

Asgreen snakker med flere hold - Holm anbefaler tre

Astana Qazaqstan Team: Holdets ambitioner er ikke meldt ud, men jeg vil tro, at Fortunato vil forsøge at holde sig lidt til. Alexey Lutsenko er udtaget i sidste øjeblik og kan med det niveau, han har vist på det sidste lave en top 10. Han har dog lagt sine grand tour-klassementsambitioner på hylden, og jeg vil tro, at hans mål er at jagte den etapesejr, han mangler i Giroen for at gøre sin grand tour-samling komplet. Simone Velasco og Christian Scaroni klatrer fint, men de kan ikke være med helt fremme i klassementet.

BORA-hansgrohe: Kun Martinez er erklæret kaptajn, men lad os se, om ikke Lipowitz kan overraske. Maximilian Schachmann er kommet pænt tilbage, men ikke nok til at køre klassement, og Giovanni Aleotti er stadig ikke blevet til det ønskede.

Cofidis: Holdet er her for etaper. De nævner, at Simon Geschke måske kan køre klassement, men det ligner et fejlskud. Ruben Fernandez er faldet ganske meget sammen.

Decathlon AG2R La Mondiale Team: Den erklærede kaptajn er O’Connor, men jeg åbner en dør på klem for Valentin Paret-Peintre. Aurelien Paret-Peintre kan lave en top 20, som han før har gjort. Alex Baudin har udviklet sig enormt, men jeg fornemmer efterhånden, at han er mere puncheur end klatrer, selvom hans kørsel i Baskerlandet var endog meget lovende - dog stadig i ret eksplosivt terræn. Bastien Tronchon har klatret godt i år, men bjergryttere er han ikke.

EF Education-EasyPost: Holdet er her for etaper. Jeg var fristet af at give Georg Steinhauser en plads på listen, da han i Catalonien endelig så ud til at indfri sit potentiale, men han skuffede for meget i Alperne og er nok for ustabil. Jefferson Cepeda har skuffet fælt i år og er også for ustabil. Ustabilitet er også kendetegnende for lottokuponen Simon Carr, og Esteban Chaves har ikke længere niveauet til et topresultat.

Groupama-FDJ: Holdet er her med lutter tungere ryttere. De bedste klatrere er vel Enzo Paleni og Lorenzo Germani, men de er slet ikke klatrere.

Intermarché-Wanty: Endnu et hold uden klassementsambitioner. Deres klatrer er Kevin Colleoni, men han har intet vist i lang tid. Lilian Calmejane har taget endnu et skridt ned i år.

Israel-Premier Tech: Heller ikke de har ambitioner i klassementet. Michael Woods er her for at vinde en etape, og efter et sygdomsramt forår regner han med at skulle køre sig ind i løbet. Nick Schultz har for vane at klatre uventet godt i den tredje uge, men klassementsrytter er han ikke. Marco Frigo og Nadav Raisberg kan klatre, men ikke godt nok.

Lidl-Trek: Lopez har fokus på etaper, men har også blik på klassementet. Andrea Bagioli er for begrænset på lange stigninger og har skuffet hele året. Amanuel Ghebreigzabhier klatrer pænt, men er hjælper.

Læs også

Mere dårligt vejr truer stor bjergetape i Giroen

Movistar Team: Holdet vil køre klassement med Einer Rubio, men han har indtil nu manglet en del, og jeg har i år ikke set en udvikling i forhold til sidste år. I dette felt kan han godt gå i top 10, og han er et mere sikkert kort end mange på min liste, men jeg anser også hans potentiale for et virkelig godt resultat som lavere. Nairo Quintana er naturligvis den store joker, men denne gang kommer han kun efter etaper, og selv inden sit styrt i Catalonien var han bekymrende langt fra sit niveau - hvad der i lyset af den lange pause er forståeligt. Pelayo Sanchez fandt kongeben i Vueltaens tredje uge, men dem har vi slet ikke set i år, og Will Barta klatrer ikke godt nok.

Soudal-Quick Step: Holdet er her for etaper, men Hirt er spændende. Julian Alaphilippe har ikke længere niveauet til at køre klassement. Mauri Vansevenant nåede et imponerende niveau i Ardennerne, men han er mere puncheur end bjergrytter.

Team dsm-firmenich PostNL: Holdets klassementsrytter er Bardet. Chris Hamilton og Gijs Leemreize har skuffet i år, og Kevin Vermaerke, der ellers har udviklet sig meget, er nok mere ardennerrytter end klatrer.

Team Jayco AlUla: Den erklærede klassementsrytter er Dunbar. Luke Plapp har tidligere luftet klassementsambitioner, men de synes lagt på hylden, og Romandiet viste vel også, at han klatrer for dårligt og er alt for ustabil. Filippo Zana nåede et tårnhøjt niveau i den tredje uge sidste år, men vi har ikke set nogen videre udvikling siden dengang i et skuffende 2024.

Team Polti Kometa: Holdets klassementsrytter er Matteo Fabbro, men en top 10 synes ikke realistisk på baggrund af det, han har vist i år. Det er Davide Piganzoli, der er uhyre spændende. Holdet nævner ham ikke som klassementsmand, men han har potentiale til at lave en top 10. Han har dog nok alligevel manglet lidt for meget, og hans stabilitet er et åbent spørgsmål.

Team Visma | Lease a Bike: Uijtdebroeks er den erklærede klassementsrytter. Attila Valter har før lavet en top 15, men han er mere puncheur end klatrer og har ikke imponeret i år. Robert Gesink kan stadig finde et højt niveau i den tredje uge, men klassement kan han ikke køre, og bjergene er trods alt en del for svære for Jan Tratnik.

Tudor Pro Cycling Team: Det erklærede mål er etaper, og det ser derfor ikke ud til, at Michael Storer vil køre klassement. Det kan dog godt ende med et pænt klassement, hvis han vinder noget tid via udbrud. Han har rejst sig selv siden sommer, men jeg frygter for stabiliteten og enkeltstarterne. Florian Stork klatrer ikke godt nok.

UAE Team Emirates: Det handler naturligvis kun om Pogacar. Kan Rafal Majka finde sit niveau fra Touren, kan han formentlig lave en top 5 i dette felt, men da holdet er svagt i bjergene og skal tage meget ansvar, er det svært at se, at han kan beskyttes nok, medmindre Pogacar udgår tidligt. Det samme gælder for Felix Grossschartner, der trods en god sæson også er for begrænset i bjergene.

VF Group-Bardiani CSF-Faizané: Domenico Pozzovivo er den erklærede klassementsrytter, men hans sæsonstart tyder på, at alderen langt om længe har indhentet. I stedet er det kometen Giulio Pellizzari, der kan overraske. Mine forventninger på sigt er meget store, og han viste i Alperne, at han allerede kan komme langt, men han missede akkurat cuttet til listen, præcis som Piganzoli. Jeg frygter lidt for stabiliteten og enkeltstarterne i den første grand tour. Luca Covili og Manuele Tarozzi kan klatre, men ikke godt nok.

Bahrain-Victorious: Tiberi er den erklærede kaptajn med Caruso som medkaptajn, men Træen har potentiale til at overraske. Holdet nævner Rainer Kepplinger som en mulig overraskelse, og jeg har selv fremhævet ham i flere optakter. Alt tyder dog på, at han stadig mangler for meget i bjergene. Edoardo Zambanini er også for begrænset i bjergene.