”Jeg vil nærmere kalde det et rullende kollektiv”

Det var på de lange køreture hjem fra midt- og sydeuropæiske løb, at de to udmattede konkurrenter, samarbejdspartnere og venner begyndte at drøfte idéen. Og langsomt blev den mere konkret og tog form som en måde at organisere og finansiere deres fremtidige cykelkarrierer.

En måde på ny at kickstarte glæden ved at køre mountainbike - og samtidig anvise en vej for andre.

Oprindeligt var idéen Benjamin Justesens. I noget tid havde han talt med holdkammeraten på Team-T-Bikes, Casper Saltoft, om projektet, men uden at det for alvor var blevet til noget konkret. Nu betød Justesens tætte parløb og de mange ture rundt i Europa i foråret 2012 sammen med Klaus Nielsen, hvor de på egen hånd forsøgte at kvalificere en dansk rytter til OL i London, at endnu en person blev indviet i tankerne.

Og Danmarks bedste XC-rytter blev faktisk så tændt på idéen, at han, med egne ord, ”overrulede” de to idémænd. Det havde været et intenst og et på mange måder et udfordrende forår, og glæden ved at køre løb på professionelt plan havde lidt et alvorligt knæk.

Skulle ske noget
Der skulle ske noget anderledes, forklarer Klaus Nielsen, som Feltet.dk møder i hans nyåbnede cykelbutik i Køge. Vi sidder i en sofa i det lyse, åbne rum, og han giver sig god tid til at forklare hele historien. Om projektet med at kvalificere sig til OL og om det nye team. I butikkens baglokale har han netop klaret dagens intervaller på hometraineren - træningen klares med entusiasme.

”Jeg fandt jo lynhurtigt ud af, at det ikke var lysten til at cykle, der fejlede noget. Det troede jeg faktisk - til XC DM troede jeg, at det var lysten, den var gal med. Men jeg havde bare mistet lysten til at køre 20 point ind hver weekend,” siger han.

Det hele var blevet omdannet til et stort regnestykke, lader han forstå - selv de gode løb, dér hvor det kørte og var fedt at være blandt verdens bedste mountainbikere, blev unyttige, nærmest ubetydelige minder, hvis de ikke gav tilstrækkeligt med point på kontoen til det regnskab, som betød OL-deltagelse eller ej. Selv ikke en tredjeplads i et belgisk løb med Julien Absalon som vinder var et vigtigere resultat end en sejr i et tyrkisk løb med langt svagere modstand.

Så nu tog Klaus Nielsen affære. Med fem MTB Danmarksmesterskaber og et nordisk mesterskab på kontoen samt en seniorkarriere, der strækker sig godt 15 år tilbage, følte han sig langtfra udbrændt, men kunne se sig selv skabe rammerne for fortsættelsen. Nogle helt nye rammer med et par andre danske ryttere, der, som han, følte trang til at gribe det hele lidt anderledes an. ”Der skulle ske et eller andet med hele tilgangen til cyklingen. Så det var også dér, jeg begyndte at lægge planerne for forretningen,” erindrer han.

Et team tager form
I anden halvdel af 2012, på afstand af hele det nyttesløse, men imidlertid udviklende OL-kvalifikationsræs, faldt tingene på plads. Foråret havde om ikke resulteret i en OL-billet, så dog angivet den retning, tingene på to fronter nu skulle gå i; begge med Bikelife som overskrift.

Klaus Nielsen iværksatte, istandsatte og åbnede sin cykelbutik, fortrinsvis med cykler fra Giant, der igennem flere år har sponsoreret hans karriere. Sideløbende hermed blev der afstemt filosofi, givet håndslag, fundet sponsorer og udsendt pressemeddelelse om det nye MTB-team, som kommer til at bestå af de tre allerede nævnte ryttere samt Michael Mølbech, der er bosiddende og med et stort, brugbart netværk i Schweiz.

Og netop filosofien, idégrundlaget, er omdrejningspunkt for både team og butik, fortæller Klaus Nielsen. Som han udtrykker det: ”Bikelife vil ud og promovere de gode oplevelser, den sunde, gode træning; at cyklingen er vigtigere end resultaterne. Her i butikken er det samme udgangspunkt: at det at cykle er vigtigere end at have noget dyrt grej,” understreger han og fortæller videre om teamet:

”Vi vil gerne vise, hvordan man kan gøre det så godt som muligt - og stadig have et privatliv og et familieliv, uden at gøre det at være cykelrytter til et socialt eksperiment, hvor stort set alt tilsidesættes. Vi vil gerne ud at vise, at det faktisk kan lade sig gøre at nå langt ved at gøre tingene smart og rigtigt.”
 
”Der har været en ultra-elitær tendens i cykelsporten, hvor det nærmest ikke er ok at cykle, uden at man også går efter at blive verdensmester. Men det gælder jo om at gøre det så godt, som man nu kan, ud fra de forudsætninger, man har. Man skal jo huske på, at der kun er én hvert år, som bliver verdensmester.”

Ny start på karrieren
Det er en erfaren rytter, som snakker, og det mærkes. Han er klar i mælet og klog af både succes og skade. Og på trods af alt, viste forårssæsonen ham, samt et efterår, hvor han blev en overraskende vinder af Marathon DM, at han stadig kører stærkt. Trods en allerede mangeårig karriere, lader det nye projekt til at være lidt af en vitaminindsprøjtning.

”Jeg har haft en cykelkarriere i mange år, men jeg vil sige, at min karriere først rigtigt starter nu, for det at være professionel mountainbiker er som at leve på en sten. Det er som sådan ikke en karriere, men bare noget man gør. Det er det, vi gerne vil væk fra, det ultra-elitære.”

”På det her hold er det eksempelvis ok at få et barn og melde ud, at nu trækker man lige stikket ud i en måneds tid. Det gør ikke én til en dårlig og useriøs rytter, men til en rytter med en historie om, at man godt kan være eliterytter og samtidig have et barn.”

Den der med, at målet helliger midlet, og at hvis målet er højt og stort nok, er det i orden, nærmest et krav, at der bruges uanede mængder tid og ressourcer på det, vender de fire ryttere sig altså på en måde imod. Det er vejen til målet, som Klaus Nielsen og resten af Bikelife vil navigere efter. At man gør, hvad man synes er sjovt, og træner på en måde, der får tingene til at hænge sammen for også at kunne vinde cykelløb. ”Det er forskellen på mig nu og før, og det føles som en meget sundere tilgang og en tilgang, jeg gerne vil give videre til både unge ryttere og dem, der starter i en sen alder,” fastslår den butiksindehavende cykelryttere, der fylder 33 år i denne uge.

Uden for kategori
Så meget står klart: Den nye danske mountainbike kvartet har en mission og vil gøre tingene på deres egen måde. Og de vil påvirke andre. Med base i cykelbutikken af samme navn og på en måde, hvor alle fire ryttere selv styrer showet, bidrager og træffer beslutningerne.

Men hvordan skal man kategorisere dette cykelhold - eller projekt om man vil. En traditionel klub med en elitedel er det jo ikke, ej heller et professionelt team, hvor rytterne er hyrede til at fokusere på deres sport. Så kan man overhovedet placere det i det spænd?

”Tja, det kan man vel nærmest ikke. Jeg vil nærmere kalde det for et rullende kollektiv - eller for en idébase i cykling. Jeg synes, cykling på det plan, jeg og Benjamin (Justesen, red.) har kørt, giver en masse ballast på områder, som slet ikke bliver udnyttet i cykelsporten.”

Kan du give et eksempel?
”Hele processen omkring det at finde sponsorer og hvad, der kan sælges, tages jo ud af hænderne på én, når man kører for et hold, hvor der er en manager, som tager sig af det. Men har man selv i flere omgange været med i den proces, så er man godt rustet i den slags, og det er gode egenskaber at have, når man engang skal ud i erhvervslivet. Det kan være en givende øvelsesplatform til det videre liv.”

”Det er samtidig det sjove ved holdet, hvor vi alle kommer med idéer til ’ting’, vi kan sælge, med noget, der kan bidrage til teamet. Finder på nogle events, som giver mening, og hvor butikken også inddrages. Nu skal vi for eksempel have en event for tyve virksomhedsledere, hvor Benjamin skal fortælle om kost og konstant blodsukker i hverdagen, som er vigtigt for både elitesportsfolk og erhvervsleder, der skal træffe beslutninger. Og bagefter skal jeg have dem med ud i skoven og dér kaste dem ud i nogle ting. Når vi kommer tilbage skal Casper så hjælpe dem med nogle helt andre ting.”

Det starter med teamet - og butikken - siger Klaus Nielsen. Men hvem ved, måske vokser det, og Bikelife bliver et begreb med nogle budskaber, som man gerne vil leve og cykle efter. Til den tid har det hele måske udviklet sig til noget, man tilmed kan melde sig ind i.

”Det er jo det gode ved det her. Vi sidder fire hoveder, som bare gerne vil se, hvad vi kan gøre. Måske falder det fuldstændigt til jorden, og måske accelererer det i en retning, vi slet ikke havde regnet med. Der er intet fast format på det her, og nu ser vi, hvad der sker, og vi prøver at generere nogle penge, så vi også kan komme ud at køre nogle cykelløb.”

Man skal være realistisk
Et rullende kollektiv - eller i hvert fald et fællesskab snarere end et almindeligt hold. Alle skal bidrage, og ingen indlemmes, blot fordi de kører hurtigt på cyklen. Er man med på holdet, byder man også ind med noget og kan bruges til at komme ud med det fælles budskabet.

Men skulle man være lidt grov, ville man måske tænke, at I bare sætter ambitionerne ned, fordi I ved, I ikke er stærkere. Er det, hvad I gør?
 
”Man skal jo altid være realistisk. Jeg ved jo godt, at jeg aldrig bliver verdensmester, og det har jeg vidst i stort set alle de år, jeg har kørt på cykel,” svarer Klaus Nielsen uden omsvøb. ”Men det er jo det irriterende, at hvis man melder det ud, så lyder det som om, man ikke ønsker at blive så god som muligt. Er succeskriteriet, at man har verdensmesterpotentiale, så kører jo stort set ingen på cykel i Danmark,” fortsætter han. Det er urimeligt at stikke selv supertalenter blår i øjnene om, at de skal melde ambitioner om internationale mesterskaber ud, mener han.

Men ifølge Bikelife primus motoren skal man ikke tage fejl: Alle fire ryttere vil gå efter at blive så gode som muligt og efter at køre og vinde de løb, som er betydningsfulde af personlige eller sponsormæssige årsager. Så længe det kan ske på social forsvarlig vis. Pengene er generelt ikke store i mountainbike sporten, og målet er altså, at teamets fire medlemmer alle bidrager med dels seriøsitet på cyklen og dels sponsorer, idéer, netværk, viden om træning og køreteknik - og evner til at formidle det. Skal teamet fungere og skabe et økonomisk fundament, skal der være noget at sælge til sponsorer.

På de præmisser skal der i høj grad udvælges løb, man vil gå efter. Med andre ord færre løb, så træningen bliver målrettet, og man stiller frisk op til start. ”Jeg har selv kørt som en slatten karklud i mange danske løb, fordi jeg simpelthen har haft for mange løb i benene,” kommer det fra Klaus Nielsen.

”Men faktisk synes jeg ikke, man kan kalde det her en nedgang i ambitionsniveau; bare en anden måde at gøre tingene på. Målet er jo stadig at vinde DM og at køre nogle gode World Cup løb og så videre, men ikke at køre 35 halvgode løb om året.”

Læs også artiklen "Nyt dansk mountainbike hold skal være frisk pust".
 

Læs også

Optakt: 2. etape af Giro d’Italia