Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

EKSKLUSIVT

« Forrige|Næste » Foto: Feltet.dk

Lasse Norman: Højere niveau end nogensinde

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

03.03.2016 kl. 23:06 af Philip Tarning-Andersen.

Det blev til VM-bronze for det danske 4000 meter hold og en klar ny dansk rekord. Lasse Norman jubler over holdets høje niveau, glæder sig over endnu rekord til samling og går stadig efter guld i omnium.

Der var store roser til holdet, da Lasse Norman efter en sejr i aftenens bronzefinale over Italien kunne gøre status på 4000 meter-holdets indsats.

 

”Vi kørte et helt fantastisk løb. De to 18-årige kørte fremragende. Niklas tog et kæmpe skridt op fra første runde i dag, det var et virkelig imponerende løb. Frederik var som altid suveræn og tog nogle gode føringer. Jeg synes, at hele holdets niveau er højere, end det nogensinde har været før,” forklarede Norman efter løbet til Feltet.dk.

 

Selvom det danske hold med 3.54,940 satte en ny dansk rekord i første runde, mente Norman at indsatsen i bronzefinalen med 3.55, var en bedre præstation.

 

”Vi fik mest ud af hinanden i finalen. Med de forudsætninger vi har, kører vi helt fantastisk. I første runde kører vi stærkere, men rammer også hollændernes slipstrøm, hvilket hjælper os en hel masse,” lød det.

 

Går stadig efter guld

I morgen begynder Lasse Norman på en ny konkurrence: omnium. Her er han regerende olympisk mester og har som mål at vinde guld.

 

”I går var benene bedre end forventet. Jeg troede ikke helt nok på mig selv, men efter de sidste to dage er både selvtillid og ben, hvor de skal være. Målet er stadig at vinde, jeg synes ikke, at løbene i går og i dag har gjorde noget til min ulempe,” sagde Lasse Norman.

 

I holdforfølgelsesløb har han blandt andet haft mulighed for at se på europamesteren Elia Vivianis styrke. Han har dog ikke ændret opfattelse væsentlig af den forventede modstand.

 

”Forudsætningerne er som de hele tiden har været. Jeg vidste, at Viviani var stærk, men ikke at han ville køre så meget holdløb, som han gjorde. Forhåbentlig betyder det bare, at han er lidt mere træt. Jeg forventer det samme af mine konkurrenter og den samme hårdhed i løbet,” fortalte Lasse Norman.

 

Endnu en til samlingen

Den danske rekord i 4000 meter holdforfølgelsesløb tilhører nu også Lasse Norman. Den unge dansker var hurtig til at pointere, at han nu har den danske rekord i næsten alt på en cykelbane.

 

”Den betyder rigtig meget for mig. Nu mangler jeg kun en - Niels Fredborg har stadig rekorden i 200 meter på tid, men udover det har jeg alle rekorder på banen i løb, man kører. Jeg kommer også godt tænke mig at tage den sidste,” kom det fra en smilende medaljevinder.

 

Norman har også rekorderne i 4000 meter individuelt forfølgelsesløb og 1000 meter på tid. De er sat på samme bane som i aften, da han satte dem til OL i 2012.

 

SENESTE

Vis valgte

SØNDAG

Vis valgte

LØRDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk