Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Managersæsonen er forbi: Det er tid til status - og selvransagelse

Managersæsonen er forbi: Det er tid til status - og selvransagelse

23. oktober 2023 17:00Foto: A.S.O. / Pauline Ballet

Med den sidste etape i Gree-Tour of Guangxi blev landevejssæsonen 2023 gjort færdig. Dermed også en afslutning på managerspillene, der i diverse udgaver har været i gang siden medio januar.

Artiklen fortsætter efter videoen.

7401 hold har været med i de i alt 14 forskellige managerspil - flest i Tour de France (2183 hold) og færrest i Tour Down Under (83 hold).

 

I de to gennemgående sæsonspil har der været henholdsvis 1220 deltagende hold - uden kaptajn - og 352 deltagende hold, hvor der har været en holdkaptajn involveret.

 

Mange managers har i årets løb vist deres evner som holdejere - og endnu flere har vist deres manglende evner som holdejere. Med andre ord: Nogle har været dygtigere end andre. For eksempel d’herrer Henrik Bagge, Troels Ussing og Casper Sørensen.

 

De tre succesfulde managers har i den grad domineret det øvrige felt i forbindelse med afgørelserne på sæsonens sidste spil: Sæsonspillet uden kaptajn, Sæsonspillet med kaptajn og Efterårsspillet. Det har nærmest haft karakter af en veritabel Jumbo-Visma-massakre!

 

Efterårsspillet 2023:

Henrik Bagges Rigoberto Duran Duran (i diverse numeriske udgaver) har siden 2017 været en fast bestanddel af Feltet.dk’s mange spil og i flere omgange været i præmierækken. Plus en enkelt pokal af bronze.

 

Men i indeværende sæson har samme Henrik virkelig scoret kassen: første-, anden- og sjettepladsen med henholdsvis Rigoberto Duran Duran, Rigoberto Duran Duran 2 og Rigoberto Duran Duran 3. Det har tilsammen udmøntet sig i 5.783 kroner i cool cash.

 

Imponerende, hvad der kan komme ud af den perfekte kombination. Her er det en lettere bedaget colombiansk cykelrytter parret med et endnu mere bedaget engelsk popband. En åbenlyst god ide at sætte sport og musik sammen.

 

Tredjepladsen og sidste trin på skamlen blev Hæmo-riders sammensat af Troels Ussing (mere om ham og hans hold senere). Hans pain-in-the ass hold indbragte 1.197 kroner og en bronzepokal til et i forvejen pænt besat præmieskab.

 

Den pensionerede overlærer havde naturligvis også et hold med. Det endte som nummer 181. Han skulle selvfølgelig ikke have medtaget Simon Carr (0 point), som brugte tiden på (og vandt) det ikke medtællende Tour de Langkawi (et efterårsløb!). Med andre ord endnu et kapitel til glemmebogen - et efterhånden ret digert værk. 

 

Se præmierne og slutstillingen i Efterårsspillet 2023

 

Sæsonspillet 2023 (med kaptajn):

Dette spil, som blev søsat sidste år, kræver virkelig, at man er oppe på mærkerne hele sæsonen igennem - fra starten sidst i februar til slutningen midt i oktober. Der skal i den grad nurses omkring de 30 udvalgte cyklister. Sidste års vinder, Sonny Bitsch, har også i 23-udgaven gjort det særdeles godt med en 10. og en 12. plads. Imponerende.
 

Sonny kunne dog ikke matche den toptunede trio, Bagge, Ussing og Sørensen, der efter måneders kamp og intenst nørderi indtog podiet.

 

Bedst var Troels Ussings Hæmo-riders - holdet scorede 86.698 points, hvilket resulterede i guldpokal og 6.847 kroner. Hæmo-riders har været med siden 2011. En enkelt gang omdøbt til Hæmo-riders on the storm - noget som musikelskere og The Doors-kyndige sætter stor pris på.

 

Andenpladsen gik til Casper Sørensen og hans Le Butt-head, som lavede godt 600 points mindre end vinderen, men nok til sølvpokal og 3.424 kroner.

 

Casper havde sin debut i 2019, men har allerede nu ikke mindre end 3 x guld, 3 x sølv og 1 x bronze - imponerende x 7.

 

Nummer tre blev Henrik Bagge med førsteudgaven af Rigoberto Duran Duran. Næsten 800 points færre end vinderen og dermed bronze og 1598 kroner rigere.

 

Henrik havde i øvrigt også en 6. plads med andenudgaven af sit Rigoberto Duran Duran - yderligere 1.141 kroner. 

 

Den pensionerede overlærer havde mærkeligt nok satset på de forkerte ryttere og heller ikke plejet dem godt nok undervejs. Olav Kooij scorede for eksempel 5840 points - mange, men alt for lidt i forhold til Hæmo-riders, hvor samme Kooij også var at finde. Men her blev resultatet altså 7.485 indkørte points.

 

Så summa summarum: Er man ikke helt oppe på beatet og omhyggelig ved samtlige godt 160 medtællende løb, så kan man altså ikke regne med at blive bedre end nummer 153. Helt igennem uretfærdigt, men sådan er det bare!

 

Se præmierne og slutstillingen i Sæsonspillet (med kaptajn) 2023 

 

Sæsonspillet 2023 (uden kaptajn):

Også kaldet Manager Classic - alle spils moder på Feltet.dk.

 

Det spil, som mange cykel-aficionados anser for at være det smukkeste og mest prestigiøse trofæ at vinde. Det spil, som virkelig kræver overblik, indsigt, mandsmod samt lidt (eller meget) held. Mange ting skal falde i hak i løbet af små otte måneder. 

 

Resultatet blev: nummer et og vinder med 42.150 points blev Le Butt-head styret suverænt af Casper Sørensen, som derfor bliver tilgodeset med 8.935 kroner samt guldpokal. Casper er manden, som man nok skal studere lidt nærmere, hvis man fremover kunne tænke sig at få en bid af (præmie-)kagen.

 

Ingen fusere på Caspers vinderhold. Alle ryttere med minimum trecifrede indkørte points.

 

Runner-up og langt hen ad vejen i førertrøjen: Kasper Lykke med holdet Lillebjørn - 41.592 points, der veksles til 4.468 kroner. Kasper har også mange år i sadlen - siden 2011 - og er allerede begavet med flere pokaler. Så sent som Vuelta-spillet blev det til en yderligere andenplads. To podieplaceringer i samme sæson - fremragende!

 

Og sidste trin på sejrsskamlen: Morten Bruun, der med sit Uldum United præsterede 41.534 points - nok til en flot tredjeplads og 2.978 kroner. Morten fik således sin første pokal op på hylden.

 

Den pensionerede overlærer vandt ingen penge, præmier eller pokaler. Kun de 75 bedst placerede hold kunne se frem til noget sådant.

 

Med en bedste placering som nummer 798 var der lysår op til noget, der bare lugtede af succes og rimeligt managerselvværd. Og hvad er undskyldningen - hvad er forklaringen på det pauvre resultat? Sypigen siger: ”Uheld i spil - giver held i kærlighed!”

 

Se præmierne og slutstillingen i Sæsonspillet (uden kaptajn) 2023 

 

Vi skal videre:

Nu er der et par måneder, hvor ryttere og managers kan puste ud og komme til hægterne. Men ikke for længe, der skal meget snart lægges planer for den kommende sæson, så man kan møde velforberedt op til 2024.

 

Feltet.dk forventer, at alle præmierne vil blive udbetalt indenfor de næste par uger.

 

Herfra Feltet.dk og mig skal der sluttelig lyde en tak for kampene til alle aktive managers og et på gensyn i januar, når det bliver tid til Tour Down Under.

 

Vi glæder os.

 

Læs også
Giro d'Italia-analyse: Var det Quintanas gave til Vingegaard?
DEL
INFO
Feltet.dk - Manager
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Antwerp Port Epic / Sels ...(1.1) 19/05

Ronde van Limburg(1.1) 20/05

Tour of Hellas(2.1) 15/05-19/05

Orlen Nations GP(2.NCUP) 15/05-19/05

Ronde van Limburg(1.1) 20/05

Tour of Estonia(2.1) 23/05-25/05

Ford RideLondon Classique(2.WWT) 24/05-26/05

Marcel Kint Classic(1.1) 25/05

Rund um Köln(1.1) 26/05

Mercan Tour Classic Alpes...(1.1) 29/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?