Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Movistar har forstærket sig med ganske slagkraftige ryttere til næste sæson, og de får allerede debut i januar måned, når sæsonen indledes i Argentina.
Annonce
Daniel Moreno, en af de mest stabile bjerg- og klassikerryttere de senere år, og Carlos Betancur, en af de mest ustabile og talentfulde bjerg- og klassikerryttere de senere år, skifter begge hold fra 1. januar og bliver holdkammerater på Movistar Team. Holdet, som igen i år modtog titlen som vinderen af WorldTour-ranglisten for hold, stiller som altid op i et af årets første etapeløb, når Tour de San Luis afvikles midt i januar, og her får de to nye kræfter debut.
Seks af de bedste WorldTour-hold gæster det argentinske etapeløb, og Nairo Quintana har tidligere nydt stor succes i løbet med en samlet tredjeplads og sejr fra de seneste to udgaver, men i januar 2016 skal man ikke forvente at se den colombianske stjerne brillere.
"Vi vil starte stille. Der bliver ingen intensitetsarbejde i den første del af året," slår manager Eusebio Unzué fast over Biciciclismo.
Quintana, Moreno og Betancur har alle hjemme i det sydamerikanske kontinent, hvorfor det er oplagt at starte sæsonen med løbet i Argentina. De får selskab af Quintanas lillebror, Dayer Quintana samt de to spaniere Marc Soler og Francesco Ventoso. Og alle kan få deres chance, hvis de føler sig godt kørende.
"Jeg ved ikke, hvordan løbet bliver, men alle vil give den gas," lyder det fra Unzué. Løbet starter med en holdtidskørsel, og den vil Movistar bruge for at bygge videre på det momentum, de fik med bronzemedaljen til VM i holdtidskørsel, også selvom de medbragte ryttere langt fra er temporyttere. Der er nemlig et stort mål, som hele Movistar arbejder hen mod: VM i Qatar, hvor drømmen er guld.
"Langsomt formåede vi at opnå det. Hvad der engang syntes som en drøm, virker nu muligt. Men vi forventer ikke sejr på holdtidskørslen i San Luis. Vi vil gøre det godt eller i det mindste forsøge, men det bliver en svær dag, for det er den første dag med konkurrence på året," mener Unzué.
Annonce
Annonce
Tour de Suisse(2.UWT) 09/06-16/06
Tour de Suisse Women(2.WWT) 15/06-18/06
La Route d'Occitanie(2.1) 15/06-16/06
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce