Optakt: 11. etape af Giro d’Italia

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

Den første uge bød på fire potentielle chancer for sprinterne, men alle havde bakker i finalerne. Ved løbets midtpunkt venter endelig den første helt ukomplicerede finale, hvor de hurtige folk kan se frem til en ganske lang transportetape, der fortsætter rejsen mod nord. Ganske vist skal man på den første del af etapen ud af Appenninerne, så man i alt når op på små 2000 højdemeter, men da etapens sidste halvdel består ad en tur op ad den flade kystvej langs Adriaterhavet, taler mest for, at vi på løbets anden onsdag skal have et brag af en massespurt, selvom man på dette tidspunkt at løbet aldrig kan udelukke et udbrud.

Med en distance på 207,0 km er der tale om en af de fire etaper, hvis distance overstiger 200 km, og den fører feltet fra Foiano di Val Fortore til Francavilla al Mare. Der er tale om en etape i to halvdele, hvor første halvdel består af en rejse mod nord ud gennem Appenninerne med retning mod adriaterhavskysten, mens den anden halvdel består ad en flad tur mod nordvest op langs vandet. Fra start er det således først let faldende, når man kører mod nord ud mod kysten, og herefter skal man op ad en stigning (6,5 km, 3,5%), der leder op til Bartolomeo in Galdo, som passeres efter 10,4 km. Nu venter en meget teknisk nedkørsel, hvorefter det går mod nordvest ad let faldende veje, indtil man når frem til dagens væsentligste udfordring.

Læs også

Vingegaard får selskab af Van Aert

Den melder sig, når man kører mod nord op ad kategori 3-stigningen Pietracatella (7,6 km, 5,9%), der efter 3 km med 3-5% stiger med 6-7% over 4 km, inden den flader ud med 4,5% over de sidste 600 m frem mod toppen, som rundes efter 48,4 km. Herfra fortsætter man mod nord ad et kort fladt stykke og en lille nedkørsel, inden endnu en stigning (4,2 km, 4,8%) med top efter 63,3 km leder op til et fladt plateau, der følges videre mod nord frem til dagens første spurt, der kommer efter 74,5 km. Herfra venter nu en meget teknisk nedkørsel, der fører mod nordøst, inden en helt lige og faldende vej leder mod nord det sidste stykke ud til kysten, som efter 107,3 km nås umiddelbart øst for byen Termoli.

Nu bliver etapen meget, meget enkel. Her rammer man nemlig kystvejen, og den følges nu mod nordvest, nord og igen nordvest resten af vejen, og den er stort set helt flad og nærmest uden sving. Undervejs kører man dagens Intergiro-spurt efter 137,9 km, inden det gælder dagens sidste spurt efter 172,5 km, hvorefter man efter 188,5 km passerer Ortona, hvor 1. etape af løbet sluttede for et år siden. Slutteligt når man frem til målbyen, hvor også de sidste 5 km er helt flade. End ikke finalen er kompliceret, da man med 3800 m og 3500 m igen forlader hovedvejen via to hurtige sving, hvorefter man kører den modsatte vej mod nordøst ned ad den flade og 8 m brede kystvej.

Etapen byder på i alt 1839 højdemeter.

Francavilla al Mare har kun tre gange tidligere været mål for et stort cykelløb, alle gange i Giroen. Det var senest i 20021, hvor Ellis Rastelli efter den indledende prolog vandt 1. etape i en spurt blandt bare 16 mand foran Vladimir Duma og Gabriele Colombo. De øvrige besøg er af ældre dato og gav sejre til Ugo Colombo (1972) og Michele Dancelli (1970).

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

Det gode vejr fortsætter i en Giro, hvor det ikke rigtigt synes at kunne regne. Starten vil være solrig med kun få skyer og en temperatur på 22 grader, men derefter vil det være mest skyet med kun lidt sol. Inde i lande vil vinden være let til jævn (11-15 km/t) og komme fra sydsydvest og syd, men ude ved kysten vil vinden komme fra øst, og det vil i starten være meget blæsende (22-24 km/t), inden vinden vil lægge sig til finalen (14-16 km/t). Det giver med- og sidemodvind hele vejen ud til kysten, hvor man først får næsten direkte medvind og dernæst sidemedvind hele vejen ind til målbyen, hvor man får sidemodvind over de sidste 3800 m.

Læs også

Lars Michaelsen får væsentlig rolle hos nystartet dansk hold

Analyse af 10. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Valentin Paret-Peintre med sin sejr på 10. etape igen bevist, at han har overhalet sin storebror med raketfart.

Favoritterne

En konsekvens af Giro-arrangørernes ønske om at sprede bjergetaperne mere ud end vanligt er også, at løbet er ganske varieret. Det er sjældent, at det er de samme hovedaktører, vi kan vente at se fremme to dage i træk, og sådan vil det også være i denne uge, i hvert fald indtil vi når frem til weekenden, hvor der vil være et delvist overlap mellem favoritterne lørdag og søndag.

Sprinterne kan også se frem til at få deres muligheder spredt ud. Efter tre sprinteretaper i træk havde de tre dages pause, men nu følger en fase, hvor de får en chance hver anden dag. De fik en mulighed i søndags, og efter dagens bjergetape venter der endnu en i morgen - og efter torsdagens muretape har vi så endnu en sprinteretape på fredag.

Sprinteretaperne i årets løb er imidlertid også sådan designet, at de har en generel tendens til at blive lettere og lettere. De tre sidste sprinteretaper er således de klart letteste af alle, mens vi på de første fire etaper havde stigninger i finalen hver eneste gang. Morgendagens etape er en blanding, fordi den faktisk er ganske kuperet, men til gengæld har den en uhyre flad anden halvdel.

Det gør den ikke uinteressant. Vi har nået et tidspunkt i løbet, hvor sprinterholdene ikke kan vide sig sikre på at kunne skabe samling, for nu har trætheden i den grad sat ind. Det burde ikke blive noget problem på fredag, hvor etapen er pandekageflad, men i morgen lægger det kuperede start i den grad op til, at der skal angribes.

Det bliver bestemt heller ikke bedre af, at vi i dag mistede et sprinterhold. Tre sprintere rejste hjem, og af dem er det Olav Kooij, de andre vil savne. Naturligvis ikke i finalen, hvor de er glade for at slippe for ham, men Visma var efter søndagens sejr et af de hold, der nu med sikkerhed ville gå all-in på en spurt. Det er de ikke længere. Nej, tværtimod er de nu snarere et hold, der vil forsøge at undgå det.

Heldigvis for sprinterne er der stadig en del sprinterhold. I teorien kunne Jonathan Milan af hensyn til pointkonkurrencen lade denne etape sejle, men det er sejre, der betyder mest. Det så vi i Napoli, og derfor vil Lidl gå 100% efter en spurt. Det samme vil Alpecin selvsagt, og det samme må man forvente fra Soudal. Jokeren med det belgiske storhold er bare, at Tim Merlier kan være sårbar på de første stigninger, og hvis han bliver sat af undervejs, skal der i hvert fald gå noget tid, inden der kommer hjælp fra belgierne, der lige skal have Merlier tilbage igen.

Heldigvis for sprinterholdene er der andre forhold, der kan hjælpe dem. Jayco har vist, at de godt kan overtales til at føre, når det brænder på, og vi har set det samme med Intermarché. Sidstnævnte vil måske nok have et udbrud som plan A, men misser de det, er der en allieret. Jeg vil også efter Napoli tro, at Alberto Dainese begynder at tro så meget på det, at Tudor vil hjælpe, hvis de misser udbruddet, og Fernando Gaviria plejer heller ikke at være ked af at bruge sit hold. Skal DSMs sprintersatning give mening, er de også nødt til at hjælpe, hvis de har misset udbruddet, og måske vil Bahrain det samme, når de nu én gang har været tæt på. Der er altså stadig masser af sprinterhold at tage af. Mange hil have udbrud som en plan A, men de kan hurtigt blive allierede senere.

Den anden væsentlige faktor, der taler for sprinterne, er rækkefølgen på etaperne. Torsdag venter en af de allermest oplagte udbrudsetaper i hele løbet, og den har endda et design, så et hav af ryttere kan drømme om at vinde den. Man skal således være ret modig, hvis man kaster alle kræfter ind i et udbrud i morgen, for chancen for, at man bliver hentet, er stor - og så har man brændt en masse kræfter af, som man sagtens kunne bruge bedre i morgen.

Læs også

Disse ryttere skal hjælpe Van der Poel til OL-guld – Stjerner fravalgt

Sidstnævnte faktor tror jeg faktisk kan blive helt enormt vigtig. Det vil stadig undre mig, hvis udbruddet bare kører fra km 0, men det kan sagtens være, at det faktisk kommer ganske hurtigt afsted. Hvis det sker, vil jeg til gengæld forvente, at Alpecin kører stærkt på de to stigninger, der kommer efter den første bakke. Det har de gjort på bakkerne på 5. etape, og det vil undre mig, hvis ikke de gør det igen. Det kan betyde, at udbruddet bliver hentet, og at vi dermed får genåbnet løbet, som vi gjorde på 5. etape, men den store forskel er, at genåbningen denne gang vil ske med ca. 150 km til mål. Det betyder, at det altså aldrig bliver friske folk, der skal hentes anden gang.

Det kan sagtens være, at jeg tager fejl, og at vi får en vild kamp om at ramme udbruddet, men mit bedste gæt er, at det ikke bliver alt for voldsomt - uanset om det endelige udbrud kører første eller anden gang. Det betyder dog ikke, at udbruddet ikke kan vinde. Jeg kan eksempelvis godt se en fyr som Filippo Ganna gå efter et udbrud på denne etape mere end på 12. etape, hvor han måske tænker lidt mere på enkeltstarten. Det kan derfor sagtens blive en ret stærk gruppe, og da rytterne har medvind hele dagen, blev vi så sent som på 5. etape mindet om, at den slags altid kan være farligt.

Faktisk er vinden så stærk, når de rammer kysten, at vi formentlig vil opleve store nervøsitet, mens sidevindskørsel ved Adriaterhavet har vi aldrig, og når der endda er direkte medvind, hvor vinden er kraftigst, og den lægger sig til sidst, får vi næppe splittelse. Den vil dog være nok til at skabe rasende stress, og den slags er altid dårligt nyt for et udbrud, fordi det presser farten i vejret. Derudover må vi så se, hvor mange kræfter Jonathan Milan, Kaden Groves og Tim Merlier, der er de eneste tilbageværende med fokus på pointkonkurrencen, vil bruge på de to første spurter, og om udbruddet hentes tidligt, så der bliver bonussekunder at jagte i den sidste spurt.

Med en hård start, træthed i feltet og forrygende medvind hele dagen kan en udbrudssejr ikke udelukkes, og jeg tror også, at sprinterholdene kommer på arbejde, men med stadig mange topsprintere og en større passivitet forårsaget af udbrudsetapen på torsdag, vil mit gæt være, at vi får samling efter en lynhurtig etape, hvor vinden vil hjælpe dem godt på vej hele dagen.

Hvad er det så for en spurt, vi får? Vi har nået et punkt, hvor holdbarhed og friskhed spiller en rolle, ikke mindst dagen efter en bjergetape. Den faktor kan blive endnu vigtigere, når der formentlig bliver kørt stærkt på de første bakker, hvor de tunge sprintere kan blive sat af. De bør alle sammen komme tilbage, for uanset om farten skyldes angrebskamp eller Alpecin-pres, er der for langt hjem til, at det kan give mening at holde høj fart hele vejen. At have været sat én gang kan dog formentlig mærkes til sidst. Til gengæld er spurten uhyre enkel. Der er tale om en bred boulevard over hele 3500 m, og selvom man altid kan lukkes inde, er risikoen mindre her. Et problem er dog modvinden. Den er et problem for rytteren, der får det bedste lead-out, fordi det kan være en fordel at komme bagfra, men den er også et problem, hvis man som Merlier har for vane at starte sin spurt meget langt tilbage. Med en pæn modvind er der grænser for, hvor tidligt man kan åbne.

Jeg går med Jonathan Milan igen. Italieneren viste en skræmmende styrke i løbets første del, men vi ved også, at han ikke er den allermest holdbare. Det har vi fået bekræftet i dette løb. Det var i hvert fald en klar udvikling, at han i Napoli blev slået af Kooij, som har været ham overlegen indtil nu, ligesom han bestemt ikke så godt ud i dag, hvor han helt opgav at deltage i den første spurt, der foregik på en lille bakke.

Det betyder dog ikke, at Milan ikke kan spurte. Sidste år så vi, at han måske nok havde dårlige dage, som han havde det i Rom, men i den anden uge kørte han også nogle af sine allerbedste spurter. Samtidig kørte han jo ingen ringe spurt i Napoli. Nej, tværtimod var det kun Kooij, der var i nærheden af at slå ham, og jeg vil derfor blive overrasket, hvis han efter Kooijs exit kan trues af andre end Merlier. Samtidig så vi igen i søndags, at toget med Jasper Stuyven, Edward Theuns og Simone Consonni er i særklasse.

Spørgsmålet er så, om det er en fordel, at Milan sættes op fra spids, når han kan have en tendens til at åbne for tidligt, og vi denne gang taler om en modvindsspurt. Det er i hvert fald ikke stensikkert, og en modvindsspurt er i forvejen en ulempe for en mand, der selvsagt ikke er den mest aerodynamiske sprinter. Der er således flere usikkerheder, men den Milan, vi så i Napoli, bliver stadig så svær at slå, at han må være favorit.

Jeg regner også stadig Tim Merlier som manden, der kan slå ham på fart. Belgierens problem er bare, at han er notorisk kendt for at kæmpe med sin holdbarhed, og det er næppe blevet bedre af fredagens styrt. Heldigvis viste han i søndagens indlagte spurter, at han er hverken halv- eller heldød, og han viste en fart, der stadig må være den største trussel mod Milan. Som sagt burde han ikke blive sat definitivt på de tidlige bakker, men denne gang er der en risiko for, at han vil blive sat af undervejs og vil være endnu mere mærket til sidst.

Læs også

Armstrong med dyster spådom om Vingegaards Tour-chancer mod Pogacar

Samtidig er modvinden et problem. Løbet her har bekræftet, at han med stor sandsynlighed vil sidde langt tilbage, og selvom han elsker disse lange boulevardspurter, kan han ikke tillade sig at køre de samme lange spurter, som han var nødt til på 3. og 4. etape. Heldigvis er det også først nu, han får lejlighed til at se, hvad hans tog med Luke Lamperti og Bert Van Lerberghe kan, for det er første gang, vi har en spurt uden bakker i finalen, og da afslutningen er helt enkel, burde han sidde så godt, at han i hvert fald får lejlighed til at vise, at han også kan være rasende hurtig i den anden uge.

Vi begynder også at nærme os det tidspunkt, hvor Alberto Dainese bliver god. Hans tre grand tour-etaper er altid kommet i den anden halvdel, og faktisk var det i 2023 præcis på 11. etape, han vandt - i øvrigt den klart tidligste af hans tre sejre. Han kom til løbet i skidt form, men den fine præstation i Torino, hvor finalen var hård, indikerede, at han er på vej. Hans fart var stadig slet ikke på Milans niveau, og derfor skal det flaske sig, hvis han skal vinde, men han har bestemt esser i ærmet. Den ene er usikkerhed om Milans friskhed og timing. Den anden er modvinden, der bør hjælpe den meget aerodynamiske Dainese. Den tredje er den enkle finale, da han stadig kæmper med sin positionering. Og den fjerde er toget, der ganske vist vil savne Mairus Mayrhofer meget, men som med Robin Froidevaux og ikke mindst Matteo Trentin stadig er et af de allerstærkeste, som de også viste i spurten på 3. etape, hvor Trentin kørte som en drøm. Det taler for, at Dainese vil sidde bedre, end han plejer, og så skal han bevise, at han har fundet den fart, han har manglet lidt indtil nu. En usikkerhed er den sygdom, der angiveligt plager Tudor lidt, men jeg har ingen meldinger om, at han skulle være ramt - ikke endnu i hvert fald.

Så er der Kaden Groves. Han har skuffet på sin fart i dette løb, hvor han kun én gang har imponeret, nemlig på 4. etape. Dengang var han imidlertid voldsomt hjulpet af Capo Mele i finalen, mens han denne gang må leve med, at der slet ikke er udfordringer i finalen. Til gengæld har Groves glæde af, at etapen undervejs kan blive hård, og at han lukrerer på den generelle træthed. Han er åbenlyst selv stadig meget frisk, lg han bør være mere konkurrencedygtig end hidtil. Samtidig betyder fraværet af bakker, at han endelig kan få glæde af det fulde Alpecin-tog med Tobias Bayer, Timo Kielich og Edward Planckaert, der har gjort det så godt i de indlagte spurter. De eneste etaper har bekræftet, at han uden sit hold har enorme positioneringsproblemer, men nu burde han i denne enkle finale få chancen for at vise, hvor hurtig han er i uge 2.

Det er måske også en af de bedre chancer for Caleb Ewan . Han viste på 5. etape, hvor han ikke var langt fra Milan, at han faktisk stadig har en ret god fart. Han har også meldt om ret stor friskhed og så godt ud i Napoli, hvad der er vigtig, fordi hans holdbarhed i grand tours mildt sagt har været meget svingende. Desværre har han i dette løb understreget sine enorme positioneringsproblemer, men da han på 5. etape endelig havde hele sit tog med Michael Hepburn, Max Walscheid og Luka Mezgec til rådighed, sad han jo faktisk godt. Denne finale er samtidig ret enkel, og da han nu bør have alle mand ved sin side, burde der være en chance for, at han denne gang kan sidde så godt, at han kan bekræfte det, vi så i onsdags, nemlig at han stadig kan være ret konkurrencedygtig på sin fart.

Usikkerheden er selvsagt større om Fabio Jakobsen. Hvor hurtig er han? Vi har endnu ikke set ham spurte, og hans positioneringsproblemer har generelt betydet, at han stort set ikke har spurtet i år. De få gange, han har siddet rigtigt, har han dog vist, at farten stadig er blandt de højeste, ikke mindst i Nokere. Spørgsmålet er så, om det også gælder sent i en grand tour. Han har tidligere vundet masser af etaper senere i grand tours, og han kan derfor sagtens vinde sent, men han har godt nok kæmpet usædvanligt meget med sin klatring i år - og han bliver formentlig kortvarigt sat tidligt på etapen. Selv hvis han stadig er frisk, skal han også positionere sig. Her hjælpes han af den enkle finale, men toget har bestemt ikke imponeret, og nu har de kun Tobias Lund, der savner Bram Welten. Der er godt nok meget, der skal flaske sig, men Jakobsen må stadig stå højt på sit potentiale.

Kan Tobias Lund få sin chance? Der er to veje. Den ene er, at Jakobsen ikke kommer tilbage efter bakkerne, men det ligner som sagt en usandsynlighed. Mere sandsynligt er det, at Jakobsen nok engang taber sit hjul, som han har for vane. Det er mindre sandsynligt i en boulevardspurt, men det sker ofte. I det tilfælde kan Lund ende med selv at spurte, og vi så i Tyrkiet, at han har farten til at komme langt, også i rene massespurter som denne. Der er dog også ved ham mange spørgsmål. Er han kommet sig nok over sin sygdom? Hvor frisk er han i sin grand tour-debut? Og vil han sidde godt, når holdet er så svagt? Og uanset hvad rækker farten nok trods alt ikke til at vinde i dette felt.

Da jeg rangerer på potentiale, er jeg vel igen nødt til at rangere Filippo Ganna ret højt. Han viste i Vueltaen, at han er en af de få, der kan slå de bedste, og det gælder særligt i denne boulevardspurt, hvor han kan bruge sin power og ikke skal slås med sin positionering. Han har bare ikke vist skyggen af interesse i at spurte, og da han i søndags meldte sig som hjælper og brokkede sig over træthed, blev lysten måske endnu mindre. På den anden side så han bedre ud i dag, hvor han var i offensiven, og netop det forhold, at finalen er enkel, at etapen er hård, og at trætheden har meldt sig, kan være et ekstra incitament. Jeg bliver overrasket, hvis han blander sig, men giver han den et skud, er han et af de bedre bud. Til gengæld er jeg ret sikker på, at Jhonatan Narvaez ikke spurter, for han må have blikket stift rettet mod torsdag.

Det er sjovt med Sebastian Molano. Han er bestemt ikke den mest holdbare sprinter, men han synes at køre sine bedste spurter senere i løbet, ikke mindst da han i Vueltaen i 2022 vandt i Madrid som lead-out man. Også i Napoli viste han pludselig takter, da han ikke blot overraskede ved at klare bakkerne, men også lavede sit bedste resultat. Desværre så vi også, at han slet ikke havde samme fart som Kooij og Milan, men det lykkedes ham at sidde rigtigt, og på papiret er han en af de hurtigste i dette felt. Han er i kraft af sin svage støtte stadig sårbar - vi skal ikke regne med hjælp fra Tadej Pogacar i denne højhastighedsfinale i et stort felt - men den enkle afslutning og hjælp fra Rui Oliveira hjælper. Denne gang er det også en fordel ikke nødvendigvis at sidde allerforrest, og skulle det lykkes at sidde fornuftigt, bør han på sin fart være et af de bedre bud.

Så er der Phil Bauhaus . I gamle dage havde han slikket sig om munden ved udsigten til en boulevardspurt som denne, men sandt er det også, at han slet ikke har samme fart som tidligere. Som jeg har skrevet flere gange, synes han i dag at være bedst i stigende spurter, og vi så på 4. etape, at han trods sine manglende klatreevner har en tendens til at overpræstere efter lidt hårde finaler. I det lys er denne etape ikke den ideelle, og han har tillige kæmpet med sin positionering i år. Det har dog været fremragende i dette løb, som vi så på både 4. og 5. etape, selvom støtten fra Jasha Sütterlin og Andrea Pasqualon ikke er den bedste. Han har før vist, at han godt kan spurte sent i en grand tour, og med den positionering, han har haft de seneste dage, er han blevet et af de mere sikre kort. Det vil bare være lidt nyt, hvis han pludselig har farten til igen at vinde flade spurter.

Læs også

Holland udtager fire verdensstjerner til OL

På sine ældre dage er Danny van Poppel blevet en type, der typisk bliver bedre og bedre i en grand tour. Han melder da også selv om stigende form, hvad han også viste særligt i lørdags. Han har også glæde af, at denne etape formentlig bliver ret hård, men desværre er der intet, der tyder på, at han har farten til at vinde. Heldigvis er han trods et svagt hold med kun Ryan Mullen til at støtte sig god i positionskampen, og denne gang kan det jo være en fordel at komme lidt bagfra, som han helt sikkert vil være tvunget til at gøre. I en modvindsspurt kan de bedste altid mistime det, og sker det kan også Van Poppel have en chance.

Det har været ret opløftende at se Madis Mihkels. Den unge ester er blevet en god plan B, som han også var det i Scheldeprijs. I hvert fald har han været i top 10 i alle sine spurter, og selvom han inden Napoli-etapen brokkede sig over sit styrt på gruset, viste han, at han har det fint og frisk i sin grand tour-debut. Toget med Dries De Pooter og Dion Smith er et af de svageste, men man må tage hatten af for, hvor godt han har positioneret sig. Det gør ham til et ret sikkert kort, og jeg vil også tro, at trætheden er en fordel for ham. Det er dog alligevel svært at se ham vinde i dette felt.

Farten til at vinde har Fernando Gaviria næppe heller længere. Som vi så i Napoli er det også helt slut med hans holdbarhed, men her bør han da sidde med hjem. Den enkle finale betyder også, at han har en god chance for at sidde fornuftigt, og faktisk har toget med Albert Torres og Davide Cimolai gjort det ret godt indtil nu. Han ligner i hvert fald et mere sikkert kort, end han plejer, men der er stadig intet, der tyder på, at farten faktisk rækker til at vinde.

Er det nu, det endelig skal lykkes for Laurence Pithie? Han skuffede fælt med positionering og fart i starten, og siden blev han ramt af knæproblemer. Han melder sig dog i klar fremgang, hvad han grundet sin defekt desværre ikke fik lejlighed til at vise i Napoli. Han er jo grand tour-debutant, og derfor kender vi intet til hans holdbarhed, men han er en type, der med nogen sandsynlighed har fordel af, at vi er et stykke henne i løbet, og at denne etape kan blive kørt hårdt. I dag viste han da også masser af friskhed. Vi ved med ret stor sikkerhed, at farten ikke rækker til at vinde en boulevardspurt, men han har tidligere i år været ret konkurrencedygtig i kraft af sin positionering. Den får han mindre ud af i en boulevardspurt, men den er stadig en fordel, og hans tog med Cyril Barthe, Fabian Lienhard og Lewis Askey har et større potentiale, end de har vist hidtil.

Jeg har været ret imponeret over Stanislaw Aniolkowski i dette løb. Han er normalt en af de tunge drenge, men han klarede bakkerne i Napoli og lavede en top 10 på 4. etape. Denne helt enkle boulevardspurt burde passe ham bedre, og vi så i Tirreno, at han har fortsat fremgangen fra sidste år. Han har også generelt positioneret sig godt, selvom han desværre stadig er svingende. Den enkle finale hjælper ham, når hans tog med Benjamin Thomas og Stefano Oldani ikke er det stærkeste, og jeg tror i dette felt relativt meget på hans fart - hvis han altså stadig er frisk i sin grand tour-debut, men her var søndagen uhyre opløftende.

Med Max Kanter ude er det nu Davide Ballerini, der skal spurte for Astana. I sin rolle som lead-out man er han jo faktisk to gange gået i top 10, fordi Kanter har tabt hans hjul, og det viser, at han ikke er uden fart. Desværre var det også i de to hårdeste finaler, og selvom han har fordel af, at etapen er halvhård, og at vi er sent i løbet, er der intet, der tyder på, at Ballerini nogensinde vil kunne vinde en boulevardspurt i dette felt. Når det er sagt, så han ret hurtig ud sidste tirsdag, hvor bakken dog også hjalp ham meget, og med sin gode positionering burde det ikke gå helt galt.

Hvad så med Enrico Zanoncello? Han plejer at være halvtung, men som Aniolkowski klarede han bakkerne i Napoli og overraskede på 4. etape. Det taler for, at han stadig er frisk, og som vi så i Abruzzo, er han ret godt stillet på fart. Desværre har vi talrige gange set, at han ikke er den bedste i positionskampen, hvor han også har beskeden støtte fra Martin Macellusi og Filippo Fiorelli. Han hjælpes af den enkle finale og har en fin fart, men han vil altid være en smule usikker.

Løbet har været skuffende for Giovanni Lonardi. Han har i år forbedret sin positionering og holdbarhed, men det har vi slet ikke set i dette løb. Nu blev han endda sat af i Napoli, og det indikerer, at han måske er ved at være træt. I denne enkle finale får han heller ikke maksimal glæde af den positionering, der har været hans store styrke, men en fordel er den trods alt. I det lys bør han stadig være et af de mere sikre kort, selvom toget med Davide Bais og Mirco Maestri er svagt. Jeg er bare ikke sikker på, at han har den fart, han plejer, når han ender så langt tilbage i Napoli.

Med Ethan Vernon ude får Hugo Hofstetter nu sin chance, men han er jo desværre en skygge af sig selv. Han har dog fået en lille renæssance i dette løb, for den Hofstetter, vi har kendt på det sidste, var aldrig kommet med hjem i Napoli. Desværre er der intet, der tyder på, at han har genfundet den positioneringsevne, der var hans styrke, men nu er blevet en svaghed, og da han aldrig har været hurtig i en boulevardspurt og har et meget svagt og decimeret hold, ligner det en svær mission.

Læs også

Vred Miguel Angel Lopez reagerer på dopingdom

Det gør det også for David Dekker. Er der en sprinter, der ikke kommer med hjem, er han nr. 2 i rækken efter Jakobsen. Jeg vil stadig forvente, at han klarer den, men det er svært at tro, at han stadig er frisk, når han i dag er helt uden holdbarhed. Vi så i Loire, at han egentlig stadig har en ret fin fart, men mit gæt vil være, at det ikke gælder på dette tidspunkt i en grand tour. Han har også haft det svært i positionskampen, men her hjælpes han i det mindste af den enkle finale og et tog, der med Alan Riou, Donavan Grondin og Jenthe Biermans er set ringere. Flasker det sig, må han så vise, at han stadig er frisk. Holdets alternativ er Biermans, men man må antage, at de holder fast i Dekker som plan A, og Biermans kommer heller ikke alt for langt i en boulevardspurt.

Endelig er der Andrea Vendrame. Vi så i Napoli, at han stadig kan gå i top 10, hvis finalen har været hård nok. Det er denne dog næppe, og så rækker farten nok ikke, selvom han er frisk. Det gjorde den i hvert fald slet ikke i Vueltaen, og det gjorde den heller ikke i starten af løbet. Han er bedst, når positioneringen spiller en rolle, og det gør den kun i begrænset omfang her.

Hos Visma skal Tim van Dijke nu spurte, men med begrænset støtte fra Jan Tratnik bør han ikke have mange chancer i en boulevardspurt, hvor han mangler fart. Hos EF har Andrea Piccolo holdt sig til, men han kan ikke være med helt fremme.

Som sagt har et udbrud en reel chance. Her skal vi se i retning af ryttere, der ikke sparer sig til torsdag, og det udelukker nok mange af de mest oplagte bud. Da udbruddet formentlig også kun holder efter en hård jagt, bliver der næppe heller al for megen tid til taktik, hvorfor en god spurt kan være et vigtigt våben. Jeg har ovenfor nævnt Filippo Ganna som mit topbud, men derudover kan jeg fremhæve Benjamin Thomas, Filippo Fiorelli, Davide Ballerini, Henok Mulubrhan, Damien Touzé, Bastien Tronchon, Andrea Piccolo, Lewis Askey, Simon Clarke, Mirco Maestri, Tim van Dijke, Edoardo Affini og Martin Marcellusi

Feltet.dks vinderbud: Jonathan Milan

Øvrige vinderkandidater: Tim Merlier, Alberto Dainese

Outsidere: Kaden Groves, Caleb Ewan, Fabio Jakobsen, Filippo Ganna, Sebastian Molano

Jokers: Danny van Poppel, Phil Bauhaus, Madis Mihkels, Fernando Gaviria, Tobias Lund, Laurence Pithie, Stanislaw Aniolkowski, Davide Ballerini, Enrico Zanoncello, Giovanni Lonardi, Hugo Hofstetter, David Dekker, Andrea Vendrame

Kandidater til et udbrud (i prioriteret rækkefølge): Filippo Ganna, Benjamin Thomas, Filippo Fiorelli, Davide Ballerini, Simon Clarke, Tim van Dijke, Lewis Askey, Mirco Maestri, Martin Marcellusi, Damien Touzé, Bastien Tronchon, Andrea Piccolo, Henok Mulubrhan

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT