Opdateret optakt: 16. etape af Giro d’Italia

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

En af de nyere traditioner i Giroen er, at 16. etape ofte har været løbets kongeetape, men den tradition brydes i år. Ganske vist venter der en for løbet sjældent lang bjergetape på mere end 200 km, og ganske vist skal man over løbets Cima Coppi, nemlig Umbrailpass, der i sidste øjeblik har erstattet frygtede Passo dello Stelvio, men et meget langt dalstykke, og en finale med to ikke alt for svære bjerge gør, at det næppe er løbets mest afgørende etape, der venter denne tirsdag. Det ændrer dog ikke på, at der stadig skal klatres 4000 højdemeter, og at finalebjerget slutter med en sand lille mur, og derfor er der utvivlsomt lagt op til endnu et vigtigt klassementsslag - og med nogen sandsynlighed også en udbrudssejr.

Med en distance på 206,0 km er der for anden gang i træk tale for en denne udgave meget lang etape, der fører feltet fra Livigno til Santa Cristina Valgardena. Startbyen ligger i næsten 2000 m højde midt i Dolomitterne, og derfor starter det hele ganske brutalt, når man kører mod syd op ad Passo d’Eira (4,7 km, 6,3%), der har top efter 4,7 km. En let nedkørsel leder mod nordøst, inden det med det samme går mod sydøst op ad den Passo del Foscagno (4,2 km, 6,5%), der er en helt jævn stigning med top efter 11,5 km. En i starten lidt teknisk, men siden meget let nedkørsel fører nu mod øst ned til dalen, hvor man kører videre mod øst et ganske kort stykke frem til udkanten af byen Bormio, der nås efter 33,8 km.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Suisse

Her skulle man have kørt op ad Stelvio, men det har lavinefare forhindret. I stedet kører man mod nordøst op ad Giogo Di Santa Maria/Umbrailpass (16,7 km, 7,1%, max. 15%), der med sin top i 2498 m højde dog stadig er løbets Cima Coppi, altså det højeste punkt. Der er tale om en ganske jævn stigning, der over de første 13 km hovedsageligt stiger med 7-9%, inden den flader ud med først 2 km 3-5% og slutteligt 1700 m med 6-8% frem mod toppen, der rundes efter 50,2 km, hvor man krydser grænsen til Schweiz.

Herfra resterer imidlertid stadig hele 155,8 km, og de er for det meste meget lettere. En i starten uhyre teknisk og siden meget enkel nedkørsel fører mod nord og nordøst hele vejen ned til dalen, der efter 78,4 km nås i byen Glurns, idet man undervejs kører tilbage til Italien efter 77,7 km. Her drejer man mod sydøst og senere øst for at køre ad en let faldende og ganske lige og ukompliceret dalvej mod først øst og siden nordøst frem til byen Merano. Her drejer man mod sydøst for at køre videre ad en nu næsten helt flad dalvej frem til den store by Bolzano, hvor dagens første spurt køres efter 161,4 km.

Man når ikke langt gennem byen, inden den lette del er slut, og finalen indledes. Det sker, når man drejer mod nordøst for at køre op ad kategori 1-stigningen Passo Pinnei (23,4 km, 4,7%, max. 15%), der er en lang og meget ujævn stigning. Således stiger de første 7,2 km jævnt med 7,2% i snit, hvorefter man efter 177,7 km kører dagens Intergiro-spurt, men derefter venter et 11 km langt plateau, der er ganske let, hovedsageligt stiger med bare 1-2% og byder på dagens sidste spurt efter 184,8 km, inden den tager fat igen med 7,2% over de sidste 5,5 km, hvor der endda venter en kilometer med 9,7% frem mod de sidste 500 m, der stiger med 7,1%.

Toppen rundes efter 194,0 km, hvorefter de sidste 12,0 km indledes med en ikke specielt svær nedkørsel, som fører mod sydøst og nordøst ned til Ortisei, hvor man efter 195,5 km med det samme fortsætter mod sydøst op ad kategori 2-stigningen Monte Pana (7,3 km, 5,5%, max. 16%), der er en meget irregulær stigning. Således stiger den første kilometer bare med 0,5%, inden den kortvarigt tager fat med 1500 m med 6,8%, hvorefter den atter flader ud med 2,75 km med bare 2,8%. Slutteligt venter til gengæld en regulær mur, hvor den over 2,05 km stiger ganske jævnt med hele 11,8%. Stigningen går i starten ad en helt lige vej, indtil man rammer muren, hvor der er fem hårnålesving, de to sidste med hhv. 800 m og 100 m igen, hvorefter man rammer den 6 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt hele 4051 højdemeter mod 4260 højdemeter på den oprindeligt planlagte, 202 km lange rute.

Hverken Santa Cristina Valgardena eller bjerget Monte Pana har tidligere været brugt som mål for et stort cykelløb.

Læs også

Vingegaard-styrt koster Danmark

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

Efter to uger med næsten uafbrudt tørvejr stopper festen her. Nu slår vejret om, og det går fra den ene kontrast til den anden. De solrige betingelser erstattes nemlig af det, der kun kan betegnes som regulært møgvejr. Gennem hele etapen vil der nemlig være en nedbørsrisiko på 75-90%, men heldigvis burde der ikke være fare for etapens afvikling. Temperaturen ved starten i højderne vil nemlig være 8 grader, mens den vil være 11 grader ved mål. Vinden vil være let (8-11 km/t) og start i sydøst, men generelt være i syd og sydsydvest, inden den går i sydøst igen til finalen. Det giver mod- og sidemodvind frem til bunden af Umbrailpass, hvor der vil være sidemedvind frem til dalen. Her får man får sidemed- og siden sidemodvind frem til den første spurt, hvor man kortvarigt får sidevind. Der vil nu være sidemedvind på det meste af Passo Pinei, indtil man kort efter Intergiro-spurten får sidemodvind. Det varer ved frem til målbjerget, hvor der vil være næsten direkte modvind, indtil man får sidemodvind over de sidste 2 km.

Analyse af 15. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Tadej Pogacars sejr på kongeetapen måske var en gave fra Nairo Quintana til Jonas Vingegaard.

Favoritterne

På dagens kongeetape var det måske ikke selvindlysende, at årets Giro er lettere end tidligere, men det vil det være herfra. Den tredje uge af det italienske løb har ry for at være det hårdeste, man kan opstøve i cykelsporten, men sådan er det bestemt ikke i år. Ikke blot har man erstattet den ene af de fire bjergetaper, man typisk har haft, med en lidt blødere mellemvare på fredag, etaperne er også både kortere, med færre højdemeter og med lettere målbjerge.

Det kommer meget fint til udtryk, når løbet tirsdag genoptages efter hviledagen. I sig selv er det opsigtsvækkende, at kongeetapen ikke afvikles denne tirsdag, for det er den blevet gjort i mange af de seneste udgaver. Mere markant er det dog, at der bestemt slet ikke er tale om den vanskeligste bjergetape i Giroens historie.

Læs også

Analyse: Ranglisten truer Astana, og UAE sejler væk

I det hele taget udstiller etapens oprindelige design meget fint Giro-arrangørernes dilemma. På den ene side ville man gerne inkludere en af sportens mytiske stigninger, nemlig Stelvio, men på den anden side ville man ikke give den en rolle, den fortjener - formentlig for at nedtone vanskeligheden. Derfor var den tiltænkt en ret ligegyldig rolle tidligt på etapen, og derfor får det næppe heller den store betydning, at lavinefare har erstattet den med det lettere Umbrailpass. Det giver 200 færre højdemeter over en 4 km længere etape, men der er stadig tale om et langt og ret vanskeligt åbningsbjerg i højderne. Det er svært at tro, at vi havde fået et andet udfald end det, vi får på tirsdag, hvis de havde kørt den oprindelige etape. Til gengæld kan man nu slippe for at brokke sig over, at man havde givet en så ikonisk stigning en så marginal betydning.

Det betyder ikke, at starten er uden betydning. Både Umbrailpass og Stelvio hhv. sikrer og havde sikret en benhård start, der bør føre til dannelsen af et brølstærkt udbrud. Det alenlange dalstykke midtvejs betyder imidlertid, at det er helt utænkeligt, at bjerget vil blive brugt i klassementskampen. Den er derimod henvist til at skulle udspille sig på de sidste to stigninger.

Her er det svært at tro, at vi vil se voldsomme forskelle. Det lange mellemstykke gør i hvert fald, at den samlede etape ikke bliver alt for svær, og det lange, lette mellemstykke på Passo Pinei betyder, at ingen næppe vil benytte sig af den hårde start på stigningen. Nu efterlades man med de sidste ca. 5 km, og da de kun stiger med ca. 7%, er det svært at tro, at vi får rasende stor udskilning inden det meget korte målbjerg.

Også her kommer vi nok til at vente. Det meste af stigningen er let, og når man samtidig har modvind hele vejen, er det svært at tro, at vi vil se angreb inden den sidste rampe. Den er til gengæld med sine 11,8% også ganske brutal og så stejl, at vi vil se forskelle, også selvom der er modvind. Den er bare også kun 2 km lang, og derfor er det svært at se, at vi vil se dramatiske afstande.

Det skyldes også, at det kan være lidt svært at se, hvem der skal tage de store chancer. Geraint Thomas og Daniel Martinez ligger så tæt, at de næppe skal satse noget. Det ville være herligt, hvis Ineos turde bruge Thymen Arensman, men det bliver som i dag nok i en defensiv rolle i forsvaret af 2. pladsen. Antonio Tiberi skal rejse sig efter dagens nederlag, men nu hvor podiet ser ud til at være langt væk, kunne han meget vel koncentrere sig om at forsvare ungdomstrøjen. Ben O’Connor har brug for at vinde tid, men når onsdagens etape passer ham bedre og lægger op til større forskelle, er det nærliggende at tro, at han sparer lidt på krudtet.

Det betyder ikke, at vi ikke vil se angreb lidt tidligere. Romain Bardet, Einer Rubio, Filippo Zana, Jan Hirt og Lorenzo Fortunato er gode bud, hvis ikke de har ramt udbruddet, men selvom de skal holdes lidt i snor af Ineos og Bora, er det ikke folk, de nødvendigvis skal reagere på. Nej, Thomas og Martinez vil formentlig bruge deres hold og herefter satse på deres egne duel på muren til sidst.

Men, Emil, glemmer du ikke en rytter? Jo, jeg kan naturligvis ikke negligere Tadej Pogacar, selvom han kører sit eget cykelløb. Han får da også en stor indflydelse, for det er primært ham, der bestemmer, om feltet skal køre om etapesejren. Som det har været temaet indtil nu, er der ingen andre, der aktivt vil gå efter at skab samling, når der alligevel kun er én, der kan vinde etapen.

Denne gang tror jeg altså, at han lader etapen sejle. For det første er det den første af 3-4 hårde dage, og da onsdagens etape virker farligere, er det nok en god ide at spare lidt på holdet. Man kan selvfølgelig sagtens argumentere for, at det lange dalstykke gør, at det ikke er den vanskeligste etape at kontrollere, men det er stadig 206 km, der skal håndteres uden hjælp. Samtidig har Pogacar én gang vist, at han godt kan give gaver, når det handler om at bevare bare lidt god stemning i feltet.

Derudover gravede han jo voldsomt dybt i dag, som det var temaet for min analyse. Nu må det igen være tid til at gå tilbage til den defensive taktik med håndbremse og Tour-fokus, og som vi så i dag, kan han ikke bare vinde etapen via sit hold. Hvis ikke de er stærke nok til at skabe samling, kan han blive tvunget til at grave dybere, end han vil, og det er han næsten tvunget til, hvis først hans hold har arbejdet hele dagen. Man ved aldrig med Pogacar, men dette er en bjergetape, jeg føler mig ret overbevist om, at han sælger.

Læs også

Vingegaard nærmer sig Tour-form: Tilslutter sig holdet

Betyder det så, at udbruddet med sikkerhed holder hjem? Ikke nødvendigvis. Den brutale start betyder, at der bliver krig, og det er næsten uundgåeligt, at vi efter Umbrailpass har fået et stort, stort klasseudbrud. Det vil også ligne Romain Bardet pokkers dårligt ikke at snige sig med, og hvis ikke han lykkes, er det svært at tro, at vi ikke vil se andre folk fra klassementets top i en et udbrud, der vil blive etableret efter en så voldsom start.

Det betyder, at udbruddet skal holdes i snor. Ikke så meget af UAE, der har næsten 11 minutter ned til Bardet. Nej, Ineos og Bora kommer på arbejde, for de har trods alt kun ca. 4 minutter ned til en mand, der i dag viste stor styrke. Ineos kunne komme ud af den hovedpine ved at sende Thymen Arensman med, og det kan ikke udelukkes. Som beskrevet i analysen tvivler jeg på, at de tør satse hans mulighed for at vinde ungdomstrøjen, men han kan jo altid sætte sig på hjul med Thomas som argument. Og går han i udbrud, er Antonio Tiberi næsten nødt til at også at gå med, men heller ikke han vil turde at deltage i arbejdet. Det kan så betyde, at ingen af dem kommer afsted, for jeg vil tro, at Ag2r og Bora - måske endda med Ben O’Connor og Daniel Martinez selv - så vil reagere, men i en hård start, kan ingen udelukke, at vi pludselig ender med et udbrud med Tiberi og Arensman. Sker det, vil det kræve, at de har hjælpere til at føre, for sætter de sig på hjul, vil de ødelægge samarbejdet så meget, agt de næsten med sikkerhed bliver hentet.

I det lys kan jeg godt forestille mig en ret dramatisk start, hvor vi måske kan se angreb fra klassementets top 6. Jeg vil dog forvente, at Ag2r og Bora er klar til at spille så hårdt ud med O’Connor og Martinez, at den slags ikke vil lykkes. Mit gæt vil derfor være, at vi får et udbrud med ryttere uden for klassementets top 6, men det vil også undre mig, hvis ikke det er et udbrud, Ineos og Bora skal holde i snor. Sker det, kan de måske komme tilbage af sig selv, særligt hvis der som på 8. etape mangler hjælpere til at føre i dalen.

Derefter kommer så finalen. Den kan blive animeret af tidlige angreb fra Bardet-typerne, hvis de har misset udbruddet, men derudover kan særligt Ag2r og Bora også tænkes at lægge et pres. Selvom jeg regner med, at de store navne først spiller ud på den sidste mur, vil særligt O’Connor have fordel af en knap så eksplosiv finale. Det vil derfor være en overvejelse værd for dem at køre stærkt op ad begge stigninger, og det øger chancen for, at udbruddet kommer tilbage af sig selv.

Det kan derfor gå begge veje, selvom jeg er ret overbevist om, at Pogacar sælger etapen, men jeg går nu alligevel med udbruddet. Dels har Bardet-typerne trods alt lidt snor fra i hvert fald Ineos og Ag2r, selvom Bahrain har vist sig meget forsigtige med at give forspring. For det andet er der trods alt en god chance for, at klassementsrytterne får neutraliseret hinanden på den første stigning, så udbruddet kan få endnu mere snor. Og for det tredje er der nok en god chance for, at der ikke vil blive lagt et tungt pres i finalen, fordi mange vil spare lidt på hold og krudt til den farligere 17. etape.

Derfor regner jeg med, at udbruddet holder, og at klassementskampen i hvert fald for podiekandidaterne vil udspille sig på den sidste mur, hvor jeg vil forvente, at Pogacar som på 8. og 10. etape kører helt defensivt, i hvert fald hvis etapesejren er væk. Heldigvis bliver det denne gang lidt lettere at spå om, hvem der kan ramme udbruddet. Det sikrer den hårde start, og da Umbrailpass er et rigtigt bjerg, skal vi formentlig have fat i meget gode bjergryttere for at finde vinderkandidaterne,

Til gengæld er det ikke sikkert, at bedste klatrer vinder. Det lange dalstykke er oplagt til et taktisk spil, særligt hvis der mangler hjælpere. Derefter er de sidste stigninger jo ikke rasende svære, og derfor vil et forspring lettere kunne holdes, særligt hvis modvinden på sidste del af Pinei og målbjerget betyder, at de bedste ikke kan køre fra hinanden. Endelig har finalen, ikke mindst den sidste mur, et mere eksplosivt præg, og selvom starten betyder, at bjergrytterne stadig vil have en overhånd, kan lidt mere eksplosive puncheurtyper godt vinde denne etape, særligt hvis de kan udnytte dalen til at få et forspring.

Den sidste faktor, der skal indregnes, er vejret. Nu går den ikke længere. Holder prognosen bliver tirsdagen slet og ret rædselsfuld, for det tyder på dagregn. Det bør ikke blive så koldt, at etapens afvikling kommer i fare, men jeg kan ikke helt udelukke, at de må skippe Umbrailpass, der trods alt ligger meget højt. Jeg baserer optakten på, at etapen køres som planlagt, men en ændring i løbet af mandagen kan ikke udelukkes. Under alle omstændigheder skal vi indregne evnen til at håndtere kulde og regn.

Efter dagens flotte ridt må jeg gå med Nairo Quintana. I dag fik vi ved selvsyn set, at fremgangen bare er fortsat, og at den er gjort det med en sådan hast, at han nu skal regnes som en af feltets absolut bedste klatrere. Logikken tilsiger også, at han bare bliver bedre og bedre, særligt fordi vi taler om en mand, der jo er kendt for at restituere godt. Udfordringen bliver at ramme udbruddet, men med så hård en start i højderne, er det meget svært at forestille sig, at man ikke skal slå Quintana, hvis man vil vinde etapen.

Læs også

Stortalent får chancen til OL med erfarne kræfter

Det er der næppe mange, der kan - i hvert fald ikke den Quintana, vi så i dag. Han plejer også at håndtere dårligt vejr fremragende, som vi har set på regnfulde sidevindsetaper og ved hans berømte Gavia-kup i 2014. Alligevel er der usikkerhed. Denne finale passer dårligere til en ren klatrer som ham, men heldigvis har vi i Vueltaen set, at Quintana faktisk er ret god på korte, stejle mure. En større trussel er nok det taktiske spil i dalen, for jeg kan godt frygte, at Pelayo Sanchez får svært ved at komme med i den meget brutale start. Er han alene, kan han blive slået på taktik, men der bør være så få, der kan slå ham på styrke, at han er mit bedste vinderbud.

Det andet indlysende vinderbud er Valentin Paret-Peintre. Som han bekræftede i dag, er han en af feltets allerbedste klatrere, og da han samtidig er ganske eksplosiv, passer han slet ikke så dårligt til denne finale. Samtidig betyder den hårde start, at han bør ramme udbruddet, hvis han vil og får lov. Og det er netop min bekymring. Dagens etape startede også hårdt, men her forblev han passiv. Det kan skyldes, at Ag2r nu tror så meget på Ben O’Connor, at det er slut med frihed. Den tese kan blive bestyrket af, at Alex Baudin i dag knækkede, for det gør blot Paret-Peintre endnu vigtigere. Heldigvis er denne etape slet ikke så farlig som onsdagens, men den kan låse den stærke franskmand. Derudover kan jeg være bekymret for vejret, men han klarede nu den iskolde 3. etape i Alperne ganske fint. Kan han modstå kulden, undgår han en af sine offdays, har han frihed, og taber han ikke det taktiske spil i dalen, er der i hvert fald ikke mange i dette felt, der kan slå Paret-Peintre.

Et andet godt vinderbud er Georg Steinhauser. Det så vi i dag, hvor han bekræftede det tårnhøje niveau, han viste på 8. etape. Desværre lærte vi også i mellemtiden, at han ikke nødvendigvis er stabil. Heldigvis er der vel en god chance for, at han har været ramt lidt af den sygdom, der har hærget feltet, men det har jeg ikke kunnet finde bekræftet. Jeg har i hvert fald én gang brændt nallerne på ham, og det skete jo netop dagen efter en hviledag. Samtidig er han stadig meget ubeskrevet, og jeg er ikke stensikker på, hvordan han har det i regnvejr. Endelig synes jeg, han har en bekymrende tendens til at bruge for mange kræfter, ligesom der vil være folk, der passer bedre til så eksplosiv en finale, men etapen er hård nok til, at en dieselklatrer også kan vinde. Det kan i hvert fald sagtens blive den Steinhauser, vi så i dag, hvis det også er ham, vi ser på tirsdag, og hvis han forstår at bruge sine kræfter klogt.

Tør Jan Hirt? Det bekymrer mig lidt, at han ikke tog chancen i dag, for det kan indikere, at han har tænkt sig at køre løbet bagfra. Omvendt kan det også skyldes, at alle regnede med, at UAE ville gå efter etapen, og derfor var der større risiko ved at gå i offensiven. Han er næppe en mand, Tiberi eller andre vil overvåge på samme måde som Bardet, men til gengæld er dette ikke den helt ideelle finale for en ren dieselklatrer. Helt skidt er det dog ikke. Han er kendt for at elske stejle procenter, og vi har i Oman set, a han kan være ret god på korte stigninger, hvis de er stejle nok. I dag bekræftede han også sine eminente evner i den tredje uge, og vi husker fra kongeetapen i 2019, hvor god han var i dårligt vejr. Faktisk tror jeg, at han bliver ret svær at slå på disse procenter, og det er alene frygten for passiv kørsel, der skubber ham lidt ned på listen.

En oplagt kandidat er også Damiano Caruso. Italieneren viste i dag det højeste niveau, vi har set fra ham i år, og det vidner om, at han igen i år topper i den tredje uge, som han plejer. Dette er også en glimrende finale for ham, for selvom han i dag er mere dieselmotor, har han altid klaret eksplosive afslutninger fint. Det samme gælder om de stejle procenter, han ellers har for vane at brokke sig over. Den hårde start betyder også, at han kan ramme udbruddet, hvis han kan og vil, og vi ved, at han plejer at være storartet i regnvejr. Min bekymring er imidlertid den samme som for Paret-Peintre. I dag ramte han ikke udbruddet, og det indikerer, at han var låst af Tiberi. Man kan formode, at italienerens nedtur giver ham mere frihed, men det er langt fra sikkert på et ikke specielt imponerede Bahrain-hold. Det er i hvert fald min store frygt, at han ikke har den frihed, han havde tidligere i løbet, og derudover kan jeg godt frygte, at han vil være oppe mod folk, der passer lidt bedre til denne eksplosive finale. Det ændrer dog ikke på, at den Caruso, vi så i dag, utvivlsomt kan vinde denne etape.

I dag var han i hvert fald bedre end Michael Storer, der slet ikke havde den ventede styrke. Han tog dog også et enormt ansvar i finalen, og han var da ubetinget en af udbruddets tre stærkeste. I analysen spekulerede jeg lidt på, om det var beviset på, at han ikke er skabt til de helt store bjergdage, men hvis det er rigtigt, passer denne etape ham bedre. Til gengæld kan han også være oppe mod mere eksplosive folk på denne stejle mur, og samtidig synes han altså ikke helt at have samme styrke som i starten. Til gengæld husker vi fra Alperne i 2022, at han kan præstere i elendigt vejr, og den hårde start betyder, at det er svært at tro, at han ikke rammer udbruddet, særligt nu hvor friheden er endnu større end hidtil.

Jeg er også nødt til at rangere Magnus Sheffield ret højt, men det er med stor usikkerhed. Dagens store tidstab skal nemlig nok forklares med lørdagens styrt, men heldigvis har han nu en dag til at komme sig. Ineos har da heller ikke meldt ud, at han skulle være svært forslået, hvad han da heller ikke så ud til at være. Det er klart, at det altid vil være svært for ham at ramme et udbrud på så svært et bjerg, men med de klatreevner, han havde inden styrtet, er det bestemt ikke umuligt. Sidder han først med, er det en fremragende finale for en lidt større fyr som ham. Det er nemlig kun den sidste del, der passer ham dårligt, og derfor har han masser af plads til at få et forspring, enten på de bløde procenter tidligt i finalen eller i fladlandet inden stigningerne.

Selvfølgelig skal man også rangere Romain Bardet højt. Hvis jeg var sikker på, at han ramte udbruddet, havde han nok været min favorit. I dag rejste han sig nemlig mere, end jeg havde drømt om, og han passer storartet til den eksplosive finale og har det fint i dårligt vejr, som vi blandt andet så, da han vandt Alperne i 2022. Problemet er bare hans frihed. Jeg har ovenfor nævnt det taktiske spil, der kan låse ham, selvom Ineos og Bora godt kan give ham lidt snor. Det vil Tiberi næppe, for vi har set, at Bahrain ikke tager chancer, og begynder Tiberi også at angribe, gør Arensman det samme, og vi har den ballade, der kan bringe O’Connor og Martinez i spil. Derfor afhænger meget af, hvor meget særligt Bahrain frygter ham, og hvor mange kræfter de vil bruge på at lukke ham ned. Jeg frygter, at det låser ham, eller at hans udbrud får for lidt snor, men den hårde start gør det heldigvis også lettere at tage sig den frihed, han måtte savne.

Et andet bud er Einer Rubio. Han har lidt mere luft end Bardet, men til gengæld er han måske også lidt mindre risikovillig, når han jagter karrierens første top 10. Omvendt fik vi i dag bekræftet, at han ikke er bange for at angribe, hvad vi også har set flere gange i UAE Tour. Han viste i hvert fald i dag, at han er fremragende kørende, og hvis vi kan stole på, at han holder niveau, hvad han gjorde sidste år, hvor han også klarede kulden i hvert fald hæderligt, bør han kunne vinde i denne finale, selvom den ikke passer ham ideelt. Når jeg alligevel tøver en kende, handler det om Quintana. Jeg vil tro, at Movistars primære mission er at vinde etapen med ham, og så er det ikke en god ide at angribe med Rubio, der kan give udbruddet mindre snor. Omvendt vil den begrænsning ikke gælde, hvis Bardet alligevel er afsted. Der er altså flere ting, der skal overvejes med Rubio, men giver han den et skud, og får han frihed, er han oplagt en af de stærkeste.

Læs også

Skidt nyt fra OL-favorit: Den sidste ting, jeg ønskede

Hold op, hvor var Nicola Conci god i dag. At han pludselig skulle finde sit livs niveau efter en lang kriseperiode, har taget mig ganske meget på sengen. Det bedste ved det hele er, at han tidligere var kendt for sine evner i eksplosivt terræn og ikke i de høje bjerge. Derfor burde denne finale passe ham langt bedre, og udfordringen kunne snarere være, om han kan ramme udbruddet på et decideret bjerg. Det ville jeg have tvivlet voldsomt på inden i dag, men hvis han har samme niveau på tirsdag, kan vi fjerne den betænkelighed. Spørgsmålet er så, om han kan holde niveau, og om han kan præstere lige så godt i et vejr, der er et helt andet.

Jeg kan gentage meget af smøren med Attila Valter. Også han er mest kendt for sine evner i eksplosivt terræn, og derfor var dagens præstation uhyre opløftende. Som vi så i 2020 og 2021, er det dog ikke uset for ham at klare sig hæderligt i de rigtige bjerge, og derfor bør der være en god chance for, at han rammer udbruddet her, selvom det for en fyr som ham altid er lidt farligt, at etapen starter med et rigtigt bjerg. Vi ved, at han er god i dårligt vejr, for han erobrede den lyserøde trøje i 2021 i det mest miserable regnvejr, og vi ved også, at denne eksplosive finale burde passe ham godt. Jeg kan måske frygte, at den er en anelse for stejl, men de stejle procenter i Strade Bianche plejer jo ikke at genere ham.

Det er ret imponerende med Davide Piganzoli. Den unge italiener holder fortsat stand, og i dag kørte han endnu en fornem etape. Det er klart, at man aldrig ved, hvornår en ung nyprofessionel eksploderer i sin grand tour-debut, men foreløbig er alle lys grønne. Dagens etape passede ham nok bedre end tirsdagens, hvor finalen er en anelse for eksplosiv, men med den hårde start har han alle chancer for at ramme udbruddet, hvis benene er lige så gode, som de var det i dag. Til gengæld er han også stadig så ubeskrevet, at jeg ikke har de helt store ideer om hans evner i dårligt vejr, selvom han klarede 3. etape i Alperne ganske pænt.

Det var ærgerligt med Alex Baudin i dag, men som jeg skrev i analysen, kommer hans kollaps ikke som det helt store chok. Det betyder nok, at vi skal dæmpe forventningerne en anelse, for når unge ryttere eksploderer i en grand tour, bliver det sjældent bedre igen. På den anden side kan man ikke udelukke, at der bare var tale om en dårlig dag, og at hviledagen endda kan have gjort ham godt. Som jeg har skrevet flere gange, havde jeg inden løbet også en fornemmelse af, at han måske var lidt bedre i mere eksplosivt terræn end i de rigtige bjerge, og derfor kan denne finale passe ham bedre. Det kræver bare stadig, at han er stærk nok til at ramme et udbrud, der vil køre på et rigtigt bjerg,

Jeg bliver ved med at beundre Simon Geschke. Den genrejsning, han har leveret i dette løb, har taget mig totalt på sengen, og han har et niveau, der gør det sandsynligt, at han under de rette omstændigheder også kan vinde en etape. Faktisk er denne etape måske hans bedste chance, fordi finalen her er mere eksplosiv, hvad der kan tiltale en mand, der indledte sin karriere som ardennerrytter. Det er endda en nøgleetape for ham, for hvis han stadig drømmer om at vinde bjergtrøjen, skulle han meget gerne have fingre i de 50 point på Umbrailpass. Han plejer at være ret stabil til at ramme udbrud, når han er i form, og starten er hård, og det vil derfor undre mig, hvis ikke det lykkes for ham igen. Desværre er der nok også lidt for mange, der kan slå ham, ligesom jagten på point kan koste kræfter undervejs.

Den sidste klassementsrytter, der vel har en rimelig chance, er Filippo Zana. Faktisk kan denne etape minde lidt om den, han vandt for et år siden, og i dag viste han endelig lidt af de takter, vi så i den tredje uge sidste år. Spørgsmålet er bare, om han får frihed. Vil Bardet og Hirt lade ham køre? Næppe uden deres egen tilstedeværelse. Dermed kan Bardets manglende frihed indirekte ende med at låse ham, og hvis han alligevel kommer væk, vil han formentlig skulle slå Bardet, hvad der i lyset af dagens etape ligner en svær opgave. Omvendt vil det være synd at sige, at Bardet har været stabil i dette løb, og den Zana, vi så i dag, an bestemt ikke afskrives

Den sidste mur passer perfekt til Jhonatan Narvaez, og han bliver ikke let at slå, hvis han rammer bunden i frisk tilstand. Vi ved også, at han kan være god i dårligt vejr, men desværre er der flere mellemregninger, inden han har vundet etapen. Jeg tror, at han får svært ved at ramme et udbrud, der kører på så svært et bjerg som Umbrailpass. Det lykkedes i dag, men her var stigningerne også betydeligt lettere, og vi så trods alt i finalen, at han har sine begrænsninger på lange stigninger. Derudover så vi også i torsdags, at han måske ikke er helt så flyvende, som han var i starten af løbet. Til gengæld bør dette være en finale, hvor han faktisk kan blande sig i kampen om sejren, også med klatrerne, hvis det lykkes ham at komme afsted, og særligt hvis han får et forspring i dalen.

En af dagens skuffelser var Lorenzo Fortunato. Jeg havde forventet en stigende formkurve, men den synes desværre at gå den modsatte vej. Det betyder til gengæld også, at han nu har lidt mere frihed, og at han måske vil køre mere offensivt, end han har gjort hidtil. Som han så ud i dag, er der dog nok en del, der vil kunne slå ham i denne finale, der heller ikke passer specielt godt til en ren dieselklatrer. På den anden side har han vundet på Zoncolan, og de stejle procenter generer ham derfor ikke. Lige nu ser det måske lidt svært ud, men betyder hans ekstra frihed, at han alligevel ender i en gruppe, hvor han ikke skal slås med bedre folk fra klassementet, kan man ikke afskrive ham. Han har trods alt gjort det før.

Jeg ville gerne rangere Julian Alaphilippe i hvert fald lidt højere. Modsat Narvaez rammer han næsten alle udbrud, selv når de starter på et gedigent bjerg, og denne afsluttende mur passer ham som fod i hose. Vi så også i torsdags, at han stadig kan ramme de feberdage, hvor han kan gøre det færdigt, selvom vi også må sande, at der er langt imellem dem. Denne etaper er midtvejs heller ikke svær, og det betyder, at der faktisk er en chance for, at han ikke kommer til at ødsle for meget med kræfterne. Når jeg alligevel er mere skeptisk, end jeg burde, handler det om vejret. Vi ved, at Alaphilippe ikke er glad for kulde og regn, og når etapen samtidig er på grænsen, kan det være det, der eliminerer ham.

Læs også

Rygte: Stor stjerne på vej til Visma | Lease a Bike

Jeg har allerede nævnt Thymen Arensman flere gange, for han kan spille en ret vigtig rolle i det taktiske spil. Som sagt tror jeg ikke, at det taktiske spil mager sig, så han rammer udbruddet, men udelukkes kan det som sagt ikke. Sker det, vil han stå ret stærkt, fordi han med Thomas som argument formentlig kan sætte sig på hjul, og hvis ikke det ødelægger samarbejdet så meget, at de bliver hentet, vil han stå stærkt til finalen. Vi ved fra Alperne i 2022, at han kan være god i dårligt vejr, og i dag bekræftede han sin gyldne tredjeugesmotor. Desværre passer denne eksplosive finale med de stejle procenter, han hader, ham ikke ideelt, men det gik nu meget godt, da han og Bardet kuppede Bahrain i Alperne for to år siden. Så skal vi bare håbe, at han ikke lider af dårlige hviledagsben, som han med nogen sandsynlighed gjorde i sidste uge.

Kommer han afsted, skal han formentlig slå Antonio Tiberi, da deres kamp om ungdomstrøjen formentlig betyder, at deres deltagelse i udbruddet er enten-eller. Inden i dag havde jeg givet Tiberi en klar overhånd i den duel, men styrkeforholdet var i dag hvert fald klart i hollandsk favør. Akkurat som Arensman passer Tiberi heller ikke rasende godt til denne finale, og vi fornemmede også i Alperne, at han måske ikke er den allerstørste fan af dårligt vejr. Til gengæld kørte han modsat Arensman stærkt dagen efter sidste hviledag, og han er vel også som udgangspunkt trods alt mere eksplosiv end hollænderen, der er selve definitionen på en punchløs dieselmotor.

Så er der Domenico Pozzovivo , men jeg frygter, at tiden er ved at rinde ud. Han bliver som frygtet svagere og svagere dag for dag, og nu kommer han endda til en af de regnvejrsdage, der før har voldt problemer. Til gengæld har han altid været som en fisk i vandet på korte, stejle stigninger, og derfor er denne finale slet ikke så ringe for ham. Den hårde start hjælper ham også, og det niveau, han havde i dag, fører trods alt et godt stykke. Spørgsmålet er bare, om det er gået endnu mere tilbage på tirsdag.

Så kan Bardiani måske i stedet satse på Luca Covili. Italieneren har imponeret stort i dette løb, hvor han har været bedre end nogensinde. Det er måske stadig lidt svært at se ham vinde en etape, når den hårde start betyder, at han næsten uundgåeligt vil være oppe mod stærkere folk. Inden i dag havde jeg dog heller ikke regnet med, at han vil være kommet så langt, og med det niveau, han har haft hidtil, kan man i hvert fald godt se ham under de rette omstændigheder vinde.

Jeg vil slå Kevin Vermaerke og Nick Schultz sammen. Begge er puncheurs mere end klatrere, men begge har også en historik for pludselig at klatre fremragende i de høje bjerge i den tredje uge. I dag så vi i hvert fald fra dem begge, at de igen er ved at finde benene til den tredje uge, som de før har gjort det. Denne eksplosive finale bør passe dem som fod i hose, men udfordringen bliver at komme væk i den hårde start. Den bør normalt være for hård for dem begge, men vi har bare også lært, at deres evner i bjergene er anderledes på denne tid af en grand tour.

Endelig vil jeg nævne Jan Tratnik. Hvis etapen ikke var startet med Umbrailpass, havde han stået højere på denne liste. Finalen er nemlig skabt til, at han kan forsøge samme model som i tirsdags, hvor han fik et forspring inden stigningen, og derefter hjælpes han af relativt bløde procenter efterfulgt af en stejl mur, der heldigvis er ret kort. Han vil også være hjulpet af vejret, men den store udfordring bliver at ramme udbruddet. Han virker stadig relativt frisk og ramte også udbruddet i dag, men i morgen stilles der altså større krav til klatreevnerne. Derfor bliver det en svær opgave at komme afsted, men lykkes det, er det en etape, han md lidt held i den taktiske sprøjte kan vinde.

I dag bekræftede Michel Ries, Amanuel Ghebreigzabhier, Quinten Hermans, Edoardo Zambanini, Rainer Kepplinger, Larry Warbasse, Christian Scaroni, Chris Hamilton og Simone Velasco den fine form, men jeg har svært ved at se dem både ramme udbruddet og gøre det færdigt. Jeg har stadig ikke megen tiltro til Esteban Chaves, der missede dagens udbrud, og Juan Pedro Lopez, der igen kørte en skuffende finale, og jeg tror, at starten bliver for hård for Mauri Vansevenant, Luke Plapp og Andrea Bagioli. Det gør de også for Aurelien Paret-Peintre, der skuffede fælt i dag, mens jeg efterhånden har opgivet at tro, at Giovanni Aleotti får frihed. Den frihed giver Bora som i dag snarere til Maximilian Schachmann, men han har nu skuffet to dage i træk, mens starten nok er for svær for Alessandro De Marchi. Giulio Pellizzari var meget aktiv i dag, men virker stadig et stykke fra sit bedste, og det er svært at se, at Pelayo Sanchez ikke ender som hjælper for Rubio og Quintana, mens Alessandro Verre og Henon Mulubrhan som frygtet er faldet sammen, og etapen er for svær for Ewen Costiou. En joker kunne være, hvis den hårde start fik UAE til at sende Rafal Majka eller Felix Grossschartner med som kontrollanter, for de har niveauet til efter en dag på hjul at kunne vinde etapen. Jeg tør ikke helt udelukke det, men jeg tror ikke, at Pogacar vil undvære Majka, og Grossschartner kan trods alt måske få svært ved at gøre det færdigt.

Bliver det samlet - og det kan der som nævnt være flere veje til - er det klart, at kun uheld kan forhindre Tadej Pogacar i at vinde. Som beskrevet i analysen kan der være en regning at betale for hans vilde ridt de sidste to dage, men hans overlegenhed er så enorm, at der er plads at give af - ikke mindst på en stejl mur, der passer ham som fod i hose. Denne gang tror jeg dog som nævnt, at han vender tilbage til den konservative kørsel, og hvis han skal vinde, skal udbruddet være hentet så meget, at han kan nøjes med et angreb på muren - og allerhelst med en spurt til allersidst. I denne form for finale vil jeg rangere Daniel Martinez som nr. 2, men jeg er lidt bekymret for, at han før har haft problemer i dårligt vejr, nemlig på de våde første dage i Giroen i 2021. Omvendt klarede han den våde sidste etape i Paris-Nice i 2022 fremragende, indtil en defekt slog ham ud. Derefter vil jeg rangere Geraint Thomas, der rejste sig i dag, er god i dårligt vejr og altid har mestret stejle mure fint. Muren passer dårligere til Ben O’Connor, men han er blevet mere eksplosiv og notorisk god i dårligt vejr. Finalen og vejret er også perfekt for Romain Bardet, der dog er så svingende, at man ikke kan udelukke en dårlig dag. Mere usikker er jeg på Einer Rubio i denne form for finale, men han leverede et af sine første flotte rist på Lagunas de Neila i en lignende finale. Jeg har som nævnt ovenfor frygt for Thymen Arensman på en stejl mur efter en hviledag, men tredjeugesformen bør ikke svigte helt. Som nævnte ovenfor bliver det lidt for eksplosivt for Jan Hirt, men de stejle procenter og vejret vil hjælpe ham. Jeg håber også på en genrejsning af Antonio Tiberi, men jeg er bekymret efter dagens lille kollaps, selvom hans tredjeugesform var fremragende i Vueltaen. Dernæst har jeg Filippo Zana, Damiano Caruso, Lorenzo Fortunato og Domenico Pozzovivo. Endelig kommer Rafal Majka og Valentin Paret-Peintre formentlig meget langt, men deres resultat vil afhænge af, hvor meget arbejde de skal gøre undervejs.

BEMÆRK: Optakten baseres på antagelsen om, at etapen køres som planlagt, selvom det elendige vejr vel bringer passagen af Umbrailpass i fare.

Læs også

Norsgaard skal køre belgier-ræs

OPDATERING: Som det fremgår andetsteds på siden, er etapen desværre blevet kraftigt forkortet, da man som frygtet skipper Umbrailpass og i alt de første 85 km.

Hvad betyder det for etapen? Det gør det betydeligt vanskeligere for klatrerne at ramme udbruddet. Nu indledes etapen formentlig med små 100 km angrebsfest i fladlandet, hvor typer som Quintana og Paret-Peintre skal være heldige, hvis de skal ramme udbruddet. Det øger antallet af vinderkandidater ganske betydeligt. Nu kan man havne i et udbrud, hvor man kan vinde, uden at være en suveræn klatrer.

Det øger også chancen for en Pogacar-sejr ganske betydeligt. For det første kan UAE nu langt lettere kontrollere etapen, hvis de vil give den et skud. Om det sker, er stadig usikkert, fordi de også skal have onsdagens etape i tankerne, men bliver angrebskampen lang, er det i hvert fald en overvejelse værd. For det andet kan det ikke udelukkes, at vi vil se hold, der kan finde på at holde det samlet frem til stigningen, hvis ikke udbruddet er kørt efter den første times tid. Det kunne være en overvejelse for særligt Movistar, men også for Cofidis i jagten på bjergpoint. Sker det, vil klatrerne have en god chance for at komme væk, men det øger også chancen for, at UAE går efter etapen, og at angrebene automatisk neutraliseres af klassementskampen

Jeg har ikke tid til at lave en ny, stor favoritvurdering, men den overordnede konklusion er, at chancen for en Pogacar-sejr er øget ganske, ganske betydeligt, at chancerne for mine oprindelige etapefavoritter er blevet betydeligt mindre, at antallet af vinderkandidater er blevet betydeligt større, at ryttere, der ligger til i klassementet får meget svært ved at ramme udbruddet, og at ryttere, der både har power og er gode i fladlandet har fået en betydeligt større chance. Det kunne være navne som Sheffield, Caruso, Valter, Geschke, Narvaez, Alaphilippe, Vermaerke og Tratnik, der er rykket op på min favoritliste, mens det ny ser sværere ud for Quintana, Paret-Peintre, Storer, Bardet, Rubio, Fortunato, Arensman, Tiberi og Pozzovivo.

Feltet.dks vinderbud: Nairo Quintana

Øvrige vinderkandidater: Valentin Paret-Peintre, Georg Steinhauser

Outsidere: Jan Hirt, Damiano Caruso, Michael Storer, Magnus Sheffield, Romain Bardet

Jokers: Einer Rubio, Nicola Conci, Attila Valter, Davide Piganzoli, Simon Geschke, Alex Baudin, Filippo Zana, Jhonatan Narvaez, Lorenzo Fortunato, Julian Alaphilippe, Thymen Arensman, Antonio Tiberi, Domenico Pozzovivo, Luca Covili, Kevin Vermaerke, Nick Schultz, Jan Tratnik

Kandidater til et favoritopgør (i prioriteret rækkefølge): Tadej Pogacar, Daniel Martinez, Geraint Thomas, Ben O’Connor, Romain Bardet, Einer Rubio, Thymen Arensman, Jan Hirt, Antonio Tiberi, Filippo Zana, Damiano Caruso, Lorenzo Fortunato, Domenico Pozzovivo

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT