Optakt: 2. etape af Presidential Tour of Türkiye

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

Løbet er kendt for sin hang til genbrug, men i de senere år har man været meget mere kreative med at opdyrke nye finaler. Det gjorde sig også gældende sidste år, hvor man på andendagen mødte en sådan nyskabelse. Det skete endda på en etape, der kunne bryde den ofte lidt monotone sprinterfestival, for selvom der også på mandagens etape skulle spurtes om sejren, betød en ganske kuperede finale med en lang stigning, at der var ryddet ud i feltet inden en spurt op ad en lille bakke, der dog ikke forhindrede sprinterne i at kæmpe om sejren. I år forfalder man atter til genbrug, for akkurat som sidste år byder mandagen på præcis denne finale med en lang stigning efterfulgt af en puncheurspurt på en etape, hvis sidste del er en total kopi af 2023-udgaven. Dermed kan vi se frem til et opgør mellem de mest holdbare sprintere, der skal forsøge at kopiere Jasper Philipsen og sejre i den stigende spurt nær den tyrkiske sydkyst.

Med en distance på 190,6 km er etapen ca. 25 km længere end sidste år, men akkurat som dengang skal der køres fra Kemer til Kas (Kalkan). Der er tale om to byer ved den tyrkiske sydkyst, og man fortsætter rejsen mod Istanbul ved at køre hen langs vandet med enkelte afstikkere ind i bjergene. Fra start går det dog mod syd og sydvest ad den flade kystvej, men hurtigt forsætter man mod sydvest op ad en kategori 3-stigning (4,9 km, 5,7%), der undervejs har 1800 m med 7-9% og har top efter 19,7 km.

Læs også

Optakt: 18. etape af Giro d’Italia

Kortvarigt følger man et fladt plateau mod syd, inden man forlader sidste års rute ved at forsætte mod syd ad en teknisk nedkørsel. Efter et kort, fladt stykke, der går mod syd, kører man nu mod sydvest op ad en kategori 3-stigning (4,3 km, 6,9%), der er helt jævn og har top efter 46,5 km. En meget teknisk nedkørsel fører nu mod syd tilbage til kysten, hvor man kortvarigt kører mod vest ad den flade kystvej, som man forlader, når man kører mod nordvest igennem helt fladt terræn frem til dagens spurt, der kommer efter 73,4 km.

Her rammer man sidste års rute, hvorefter resten af etapen er uforandret. Man kører mod syd ad en flad vej tilbage til vandet, og derefter snor man sig mod vest sydvest, nordvest og sydvest frem til dagens Treasures of Türkiye-spurt, der er placeret efter 118,2 km.

Den markerer afslutningen på denne lette fase. Umiddelbart herefter forlader man nemlig kysten, når man kører mod nordøst og vest op ad en kategori 2-stigning (11,9 km, 4,9%), der efter 6 km med under 5% stiger med 5-7% over de sidste 5,9 km frem mod toppen, som rundes efter 132,2 km. Herfra resterer fortsat 58,2 km, som indledes med et kuperet plateau, der følges mod vest og slutter med en bakke (1,5 km, 7,0%), der har top efter 155 km. Derfra venter en let nedkørsel, der leder mod sydvest tilbage til kysten, der efter 137,7 km nås i byen Kas.

Nu kører man mod vest ad kystvejen, der her er ganske let kuperet, indtil man til slut forlader vandet ved at køre mod nordvest. Derfor begynder det at stige let, indtil det med 3 km igen falder let frem mod de sidste 800 m, der stiger med 5,4% i snit, herunder med 6-7% over de sidste 500 m. Finalen er teknisk helt ukompliceret, da der slet ikke er et regulært sving over de sidste 28,5 km langs vandet, og mod slutningen er vejen endda næsten helt lige over adskillige kilometer.

Etapen byder på i alt 2888 højdemeter mod 2627 højdemeter på sidste års rute.

Kalkan har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb, nemlig på 2. etape i sidste års udgave, hvor en stor del af etapen som sagt var den samme. Her vandt Jasper Philipsen en reduceret massespurt foran Cees Bol og Luca Colnaghi, der sammen med resten af top 10 smed 1 sekund, mens resten af det let reducerede felt smed 4 sekunder.

Læs også

Asgreen snakker med flere hold - Holm anbefaler tre

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

Løbet lever op til sit ry som et mere behageligt Giro-forberedelsesløb end de europæiske. Således venter en mandag, der vil start med kun få skyer og en temperatur på 22 grader, og selvom temperaturen vil aftage til blot 18 grader i finalen, hvor det også vil være overskyet, vil det være tørt. Vinden vil være svag til let (6-12 km/t) og undervejs dreje fra øst over sydøst og syd til sydvest. Det giver først mod- og sidemodvind, men efter første bjergspurt vil der generelt være sidemedvind. Efterhånden som vinden drejer bliver det dog sidevind. På den lange stigning får man først med- og siden sidevind og derefter følger et langt stykke med næsten ren sidevind, der gradvist bliver til sidemodvind. Slutteligt bliver det først kortvarigt til sidevind over dernæst sidemedvind over de sidste 3-5 km.

Favoritterne

Årets felt afspejler, at mange forventer, at Tour of Türkiye også i år ender som en sprinterfestival, men man må rose arrangørerne for i år at have krydret de mange massespurter med mere variation og uforudsigelighed. Det ændrer næppe på, at vi meget vel kan få syv massespurter i løbet af ugen, men de er ganske forskellige. Kun to af etaperne er helt enkle, og den ene af disse afviklet i dag, hvor det som ventet var de helt klassiske sprintere, der dystede - en dyst, der kastede en meget forløsende sejr til Fabio Jakobsen af sig.

Mandag bliver det meget mere kompliceret. Allerede den lange stigning er en lidt af en udfordring, og her kunne der sagtens køres lidt klassement, hvis man vil. Som minimum kan stigningen rydde voldsomt ud i feltet, og derudover er spurten jo altså temmelig hård. En bakke med 5,4% over 800 m er ganske pænt, og selvom de fleste sprintere kan køre en sådan spurt, vil styrkeforholdet være helt anderledes i en flad spurt.

I oktober var vi helt på bar bund, da de denne etape blev kørt for første gang, men nu kender vi den i det mindst. For et halvt år siden blev der slet ikke kørt cykelløb på stigningen, of selvom feltet ikke var fuldt, var det kun de allertungeste sprinter, der ikke kom med hjem. Vi så også, at meget tunge sprintere som Matteo Malucelli, Attilio Viviani, Matteo Moschetti og Andrea Peron alle endte i top 10, men det er nu meget tankevækkende, at de alle endte uden for top 5.

Kampen om sejren stod mellem Jasper Philipsen og Cees Bol, der begge kan betegnes som holdbare sprintere, og bag dem endte endnu en mere holdbar type, Luca Colnaghi, og derefter Antonio Angulo og Clement Alleno, der slet ikke kan betegnes som sprintere. Den meget tunge sprinter Matthew Walls kom ganske vist med over stigningerne, men han endte helt nede som nr. 15. Det er altså klart, at det er en spurt, de fleste sprintere kan køre, men det er kun de holdbare, der kan vinde den.

Læs også

Giro d'Italia-analyse: Pogacars luksusproblem og metaltalentets længe ventede gennembrud

Det første spørgsmål er, hvordan man vil køre undervejs. Desværre tror jeg ikke, at vi får det store drama. Der skal nok komme noget kamp om at ramme udbruddet, men når de er kørt, vil de formentlig blive holdt i kort snor. Jeg vil forvente, at Bora og DSM igen påtager sig ansvaret, for selvom deres sprintere meget vel kan være for tunge, har de begge et mere holdbart alternativ i form af hhv. Danny van Poppel og Tobias Lund. Samtidig vil de nok holde elastikken ret stram for at undgå at køre for stærkt på stigningerne, og derfor regner jeg med, at udbruddet kun får et relativt lille forspring. Måske vil vi også se Bardiani jagte for Colnaghi, og hvis Davide Ballerini allerede er i form, vil Astana måske også hjælpe.

Jeg giver derfor ikke udbruddet mange chancer, og selvom stigningen har stort potentiale til godt cykelløb, får vi det næppe. Problemet med løbets ry som sprinterløb er, at alle hold gerne vil spurte. Jeg kunne godt se Q36.5 måske lægge et vist pres eller gå i angreb, og jeg vil også forvente, at der kan komme angreb fra flere af de mindre hold, men jeg tror, at langt de fleste hold har det fint med at skulle spurte. Kommer der angreb på stigningerne, vil udbryderne formentlig blive holdt i koldt snor, og så kan de trækkes ind frem mod finalen. Derfor regner jeg som sidste år med en massespurt i et felt, hvor udskilningen ikke har været alt for stor.

Jokeren er Bora. Hvis de sælger Sam Welsford med det samme, kan jeg godt se tyskerne lægge det pres, der skal øge chancerne for Danny van Poppel. Det kan betyde, at vi får et hårdere og mere selektivt løb uden de tunge sprintere, men mit gæt vil være, at det går relativt roligt, og at vi får et mindre felt.

Selve finalen er ret enkel. Der er ingen sving over adskillige kilometer, og derfor er der god plads til at lade farten tale. Positionering vil altid spille en rolle, men i et felt, hvor der er få store hold, bør de bedste mandskaber sidde fornuftigt. For de vigtigste hold bør det således mest af alt handle om evner til at spurte op ad en bakke som denne, og her vil de holdbare sprintere have en fordel. Dertil skal lægges, at der vil være medvind, hvilket gør det endnu vanskeligere for de tungere folk. Det øger også chancen for, at der er puncheurtyper, der vil blande sig, men feltet er virkelig renset for gode puncheurs. Det bør derfor primært blive et anliggende for de holdbare sprintere.

Derfor går jeg også med Danny van Poppel. Det er egentlig ret sjældent, vi har set ham køre denne slags finaler, men når man ser på de sejre, han for en del år siden tog i Binche og Vallonien burde dette lige være en finale for ham. Ser man på evnerne til at spurte på en bakke, ser jeg umiddelbart kun Davide Ballerini, der på papiret kan matche hollænderen, særligt når der er medvind, og mens italienerens form er ret usikker, har Van Poppel efter en lidt træg start fundet benene.

Det er klart, at de også skal køre spurten for ham, men da den på papiret er for hård for Sam Welsford, vil det undre mig meget, hvis ikke der satses hollandsk - særligt fordi Welsford er sårbar på den lange stigning. Det er klart, at toget ikke er så stærkt, når Van Poppel ikke er der som lead-out man, men han plejer at positionere sig godt på egen hånd. Kan han spurte frit, vil jeg forvente, at han tager sin første sejr i år.

Er det udelukket, at de kører for Welsford? Jeg tror det - og hvis de satser på australieren, kan jeg slet ikke se ham vinde. Ganske vist har han forbedret sin holdbarhed, men når han i dag så decideret skidt ud i en flad spurt, giver jeg ham ikke mange chancer i denne spurt.

Jeg fik kaldt Ballerini hans værste rival, men i lyset af italienerens tvivlsomme form vil jeg pege på Fabio Jakobsen som nr. 2. Som vi så sidste år, er det utvivlsomt en spurt, hvor hollænderen kan gå i top 10, men spørgsmålet er, om han kan vinde den. Han har før vist evner i ret hårde finaler, blandt andet ved en af hans Vuelta-etapesejre i 2012 og senest med 2. pladsen i Nokere, hvor han slog Philipsen. Denne bakke er imidlertid mere end dobbelt så lang som Nokereberg, og den vil efter alt at dømme være for hård til, at han kan vinde, særligt i medvind. Han er også sårbar på den lange stigning, men hvis der køres så passivt som ventet, kommer han med hjem. Den enkle finale hjælper ham med at læse sine positioneringsproblemer, men som vi så i dag, hvor han tabte Tobias Lunds hjul, er han stadig sårbar. I dette felt er der god en god chance for, at han sidder rigtigt, og da han før har overrasket mig i hårde finale, udelukker jeg bestemt ikke, at han kan vinde.

Jeg vil dog tro, at DSM har en bedre chance med Tobias Lund. Danskeren kørte nogle uhyre overbevisende spurter i stigende finaler i Norge og Bruxelles sidste år, og selvom denne er hårdere, vil jeg forvente, at han i dette felt vil være en af de bedre bakkesprintere i en finale som denne. Problemet er, at Jakobsen kører i førertrøjen, og derfor vil jeg forvente, at de kører for hollænderen, men jeg vil også tro, at Jakobsen er ærlig nok til at give Lund chancen, hvis han kan mærke, at han ikke selv kan vinde. Sidste år så vi desværre, at danskeren havde nogle positioneringsproblemer, men får han hjælp af Bram Welten og Jakobsen, kan man håbe, at han sidder rigtigt. Herefter må vi se, hvad farten rækker til. Han har desværre været formsvag indtil nu, men frem mod Giroen kan man håbe, at han har fundet formen.

Læs også

Optakt: Boucles de la Mayenne

Jeg rangerer Davide Ballerini som nr. 4, men det er på potentiale mere end forventning. Når man ser på den etape, han har vundet i Provence i skrapt selskab, vil jeg regne ham som den på papiret helt store rival til Van Poppel. Hans form er dog meget usikker, da dette er hans sæsondebut efter en skade, og derfor vil det undre mig, hvis han er flyvende. Omvendt sad han allerede i sadlen i februar, men da han ikke kunne nå at ramme formen til klassikerne, droppede man dem. Derfor kan han sagtens være længere fremme end ventet, men det så nu ikke lovende ud i dagens spurt, hvor han trådte meget firkantet. Omvendt var han her også lead-out man for Mark Cavendish , som havde tabt hans hjul, og han kan derfor have brugt for mange kræfter undervejs. Vi må derfor åbne døren for, at han er klar, og hvis det er tilfældet, er han en af de helt tunge favoritter.

Alternativet er Max Kanter. Også han har haft et problematisk forår, og han var ikke flyvende i Abruzzo. Her kørte han også en uhyre svag spurt på flad vej, men i en stigende finale kan han stå stærkere. Jeg husker i hvert fald tydeligt, hvordan hans 2. plads bag Roger Adria i den ret hårde stigende spurt i Occitanie i 2022 overraskede mig ganske meget. Han synes ikke at have samme form nu, men med et godt lead-out fra Ballerini bør han kunne komme langt. Til gengæld anser jeg det som udelukket, at Cavendish, der stadig synes udelukket, kan vinde denne spurt, særligt efter hans sygdomsperiode. Han så i hvert fald skidt ud i dag.

En rytter, jeg er pokkers spændt på, er David Gonzalez. Han bliver aldrig en stor sprinter, men hans holdbarhed er dybt imponerende. I denne sammenhæng er det relevant, at han overraskede stort med en 4. plads på den uhyre stejle mur i Castellon, hvor han var langt stærkere end sin kaptajn, Orluis Aular. Med den form, han har vist på det sidste, blandt andet i Catalonien, burde han komme meget langt i denne finale, hvis han får chancen. Caja Rural har dog også Iuri Leitao, der på papiret er højere i hierarkiet og tii hvert fald hurtigere på flad vej. Han er en ret tung sprinter, men på lavere niveau har han vist evner i denne slags spurter, senest Alentejo. Han kan derfor formentlig også komme langt, hvis de - og det er sandsynligt, da han ofrede sig i dag - får chancen. Det vil undre mig, hvis de kører for Daniel Babor eller Tomas Barta i denne finale.

Den store joker er Simon Dehairs. Vi er stadig ved at lære ham at kende, men han ligner altså en mand, der er for tung til denne slags finaler. Han har vist ganske god holdbarhed i flade udskilningsløb som i Denain, hvor han vandt feltets spurt, men bakkerne synes at være en anden sag. Omvendt har han jo víst god form med flere nylige sejre, og han har - som vi så i dag - det vel nok stærkeste tog. Med hans resultat in mente har han i hvert fald vist, at han ikke er en klassisk tung sprinter, og derfor skal vi åbne døren for ham. Hans spurt i dag var i hvert fald meget overraskende.

Jeg ser dog også andre muligheder hos Alpecin. Det kunne være en mulighed for at køre for Henri Uhlig. Også han er et ubeskrevet blad, men han har imponeret mig med sin holdbarhed i år. Han har nok ikke samme fart som Dehairs, men jeg vil næsten tro, at han vil have ret gode chancer i en spurt som denne. Hans kørsel på bakkerne i Limburg var i hvert fald imponerende. I det hele taget har Alpecin mange muligheder. Robbe Ghys blev sidste år nr. 7 i den hårde norske spurt, hvor Tobias Lund blev nr. 7, og jeg tør heller ikke helt udelukke, at de vil køre for Jensen Plowright . Sidstnævnte synes dog for tung, og jeg vil tro, at Dehairs og Uhlig er de bedste chancer.

Jeg glæder mig pokkers meget til at se Matyas Kopecky. Hans holdbarhed er blevet chokerende god, og han er i dette felt en af de absolut mest holdbare sprintere. Det så vi senest med hans flotte kørsel på muren på 2. etape i Loire, men så sent som sidste år blev han nr. 5 ved U23-EM, hvor der skulle spurtes på Vamberg. Det er en stigning, der minder meget om denne, og her slog han altså navne som Tim Torn Teuitenberg og Francesco Busatto og blev kun slået af Paul Magnier og Madis Mihkels, der er specialister i denne slags finaler. Sidste år blev Andrea Peron nr. 10, men han må være ren hjælper nu.

Jeg ville gerne rangere Luca Colnaghi højere. Med sidste års 3. plads har han vist, at dette er en finale for ham, men han kører sit første lob efter en skadespause. Derfor er hans form et åbent spørgsmål, men han er god i positionskampen og har et godt tog. Er han klar, kommer han langt. Bardiani har naturligvis også Enrico Zanoncello, men selvom han har forbedret sig meget, er han nok for tung til andet end en yderlig top 10-placering. Det mest holdbare alternativ er Filippo Magli, men han får næppe chancen.

Jeg er også ret spændt på Giovanni Lonardi. Italieneren blev kun nr. 9 sidste år, og det taler for, at finalen nok er lidt for hård. Han imponerede mig dog stort med sin holdbarhed i Valencia tidligere i år, og det taler for, at han har forbedret sig. Det vil stadig undre mig, hvis det rækker til at vinde, men med et stærkt tog og en god positioneringsevner bør han komme længere end sidste år. Finalen passer dårligere til tunge Manuel Peñalver, der også er erklæret hjælper, men de har også en mere robust plan B i Mirco Maestri, der formentlig kan komme ret langt, hvis Lonardi mod forventning kommer i problemer, eksempelvis som følge af et Bora-pres.

Jeg vil også forvente, at det er en ret god spurt for Andreas Stokbro. Han har før vist imponerende holdbarhed, blandt andet med sidste års 14. plads på kongeetapen i Danmark, og det burde være en finale for ham. Han har ikke vist meget i år, men hans form på sidste etape i Abruzzo så pæn ud. Får han chancen, bør han komme relativt langt. Holdets normale sprinter, Davide Bomboi, styrtede i dag og var efterfølgende på hospitalet. Derfor kører de næppe for ham, og han vil nok også finde finalen lidt hård. Det er en finale for Martijn Budding, men han synes meget formsvag, og det vil undre mig, hvis de kører for Sebastian Nielsen.

Læs også

Optakt: Tour of Norway

En anden god kandidat er Rory Townsend. Han har slet ikke haft den holdbarhed, jeg i starten troede, at han ville få, men hans 5. plads i Druivenkoers sidste år indikerer, at han er ganske robust, når han er i form. Desværre lider han under et svagt lead-out, og han har ikke vist den store form i år, men jeg vil stadig forvente, at dette er en spurt, hvor han kan hævde sig ganske pænt.

Bingoal har Davide Persico og Sasha Weemaes , men de bør være for tunge, selvom Persico er et ubeskrevet blad. Han har dog virket meget tung indtil nu. Et langt bedre kort synes at være Kenneth Van Rooy, der tidligere havde været helt oplagt til denne spurt. Han har dog slet ikke samme holdbarhed som tidligere og kommer nok ikke hele vejen. Et andet bud er Marco Tizza, der kan lave en top 5 og måske en top 10, men den er nok for let til, at han kan være med helt fremme.

En joker er vel Reinardt van Rensburg. Som tidligere vinder i Binche burde han være en god kandidat til denne finale, men det er også længe siden, han har været på det niveau. Nu har han kørt halvandet år på lavere niveau, og selvom han så sent som i dag viste, at han stadig er konkurrencedygtig, tror jeg ikke, at han kan være med helt fremme i denne halvhårde finale.

Corratec har Jakub Mareczko , men han må være for tung. Alternativet er Attilio Viviani, der fik en fin top 10 sidste år, men det er svært at se ham forbedre sidste års 9. plads. Jeg tror, at chancerne for et godt resultat er bedst for Valerio Conti , der er ganske god til at spurte på en bakke, men i lyset af det, vi så sidste år, får han det nok lidt svært mod sprinterne.

Burgos har George Jackson. Vi er stadig ved at lære ham at kende, men han fremstår som en ret tung sprinter. Omvendt vandt han faktisk en af de hårdere etaper i Langkawi, men det var stadig i en flad spurt i et felt, hvor også andre tunge sprintere var med hjem. Jeg tror meget på hans fart på flad vej, men - særligt i lyset af det, han har vist i år - tror jeg ikke alt for meget på ham i denne finale. Alternativet er Jambaljamts Sainbayar , men han har ikke sat verden i brand i år - og så endte klassementsrytteren Victor Langellotti faktisk som en fin nr. 11 sidste år. Han kan ikke vinde, men top 10 er mulig.

Jeg skal vel også nævne Timothy Dupont. Han har aldrig været rasende holdbar, men i gamle dage havde han nok kunnet være med her. I dag synes han dog nærmest renset for holdbarhed, og sidste år blev han da også bare nr. 54. I lyset af det, vi så sidste år, kan han måske gå i top 10, men vi vil næppe se ham helt fremme.

Andre sprintere er Sergey Rostovtsev, Norbert Banaszek, Batuhan Özgur, Binyam Ma, Tobias Pawlak, Leo Bouvier, Tilen Finkst, Anze Skok, Ahmet Örken, Youcef Reguicui, Mustafa Tarakci, Burak Abay og Serdar Anil Depe, men det vil undre mig, hvis de er helt fremme. Til gengæld er det en spurt som denne, hvor man godt kan se Merhawi Kudus hævde sig relativt langt fremme.

Feltet.dks vinderbud: Danny van Poppel

Øvrige vinderkandidater: Fabio Jakobsen, Tobias Lund

Outsidere: Davide Ballerini, David Gonzalez, Simon Dehairs, Henri Uhlig, Matyas Kopecky

Jokers: Max Kanter, Luca Colnaghi, Giovanni Lonardi, Iuri Leitao, Andreas Stokbro, Rory Townsend, Robbe Ghys, Enrico Zanoncello, Jensen Plowright, Kenneth Van Rooy, Marco Tizza, Reinardt van Rensburg, Valerio Conti, George Jackson, Mirco Maestri, Davide Persico, Sam Welsford

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Jasper Philipsens sejr fra 2023, hvor de sidste mere end 110 km som sagt var de samme som i år.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT