Optakt: 5. etape af Giro d’Italia

null

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

Nogle sprintere vil utvivlsomt have følt sig frustrerede over småbakkerne i finalerne på 3. og 4. etape, men så kan de formentlig se frem til 5. etape. Her skal man ganske vist over 2300 højdemeter, men de kommer næsten alle på etapens første tredjedel. Herefter venter en ganske flad sag, og selvom rytterne igen skal over en bakke i finalen, og selvom det ikke kan udelukkes, at den måske endda kan skabe lidt udskilning, burde langt de fleste kunne se frem til et brag af en massespurt i cykelbyen Lucca, der for første gang siden 1985 får besøg af Italiens største cykelløb.

 

I alt skal der tilbagelægges 178,0 km, der fører feltet fra storbyen Genova til Lucca, og det er en etape, der skal deles i to dele, hvor man først kører en tur ind i bakkerne nord for den liguriske kyst, inden det går langs den flade kyst ned mod Pisa, idet man dog til slut forlader vandet for via en bakke at køre ind til målet i Lucca.

 

 

Fra start går det mod sydøst ad den helt flade kystvej, men i byen Recco, der nås efter 12,8 km, forlader man vandet for at fortsætte mod sydøst op og ned ad stigningen Ruta (3,7 km, 6,8%), der har top efter 16,7 km. Efter nedkørslen, der slutter i byen Rapallo efter 24,3 km fortsætter man mod sydøst ad kystvejen, der her byder på en bakke og en nedkørsel og efterfølgende den vanskeligere Madonna delle Grazie (3,9 km, 4,0%) med top efter 33,2 km, men efter den efterfølgende nedkørsel er kystvejen helt lige og flad, indtil man efter 43,8 km er fremme i Sestri Levante.

 

Her tager etapen for alvor fast, når man forlader vandet for at køre mod sydøst op ad kategori 3-stigningen Passo del Bracco (15,2 km, 3,9%), der skal deles i flere dele. Således stiger de første 3,6 km jævnt med 6,6% i snit, men derefter venter tre lette kilometer, som undervejs endda er let faldende. Derefter følger 5 km, som hovedsageligt stiger med 4-8%, inden de sidste 3,2 km er meget lette. Toppen rundes efter 62,1 km, hvorefter en meget teknisk nedkørsel fører mod øst og sydøst ned til byen Borghetta di Vara, der nås efter 80,0 km, idet den undervejs afbrydes af en lille bakke (1,4 km, 6,9%) med top efter 73,6 km.

 

Herfra bliver etapen meget enkel over de sidste 98,0 km. Således bliver det nu næsten helt fladt, når man følger snoede og ganske let faldende veje videre mod sydøst, når man kører hen langs floden Fiume Vara forbi dagens første spurt, der kommer efter 99,2 km. Efter 105,0 km når man byen Santo Stefano di Nagra, hvorefter man kører videre ad nu helt lige og ganske let faldende veje, idet man nu kommer meget tæt på kysten og kører dagens Intergiro-spurt efter 119,8 km. Havet når man næsten i byen Carrara, der passeres efter 122,8 km, hvorfra man fortsætter mod sydøst parallelt med vandet. Det stiger kortvarigt op til byen Massa, der passeres efter 129,9 km, men derudover er det helt fladt.

 

I udkanten af Lido di Camaiore, som kendes som det faste startsted for Tirreno-Adriatico forlader man vandet, når man drejer mod nordøst for at køre hen til byen Camaiore, hvor man efter 150,2 km kører dagens sidste spurt og sætter kursen mod sydøst for at køre op ad kategori 4-stigningen Montemagno (3,0 km, 4,3%), der er en helt jævn stigning med top efter 156,9 km.

 

Herfra resterer fortsat 21,9 km, der alle er ganske let faldende og går ad lige og ukomplicerede veje mod sydøst ind til Lucca, hvor det falder hele vejen, de sidste to kilometer dog kun med hhv. 0,2% og 0,1%. Efter af have passeret floden Serchio med lidt over 3 km igen km igen følger to skarpe sving i rap med hhv. 2600 m og 2500 m igen, hvorefter man med det samme skal igennem to rundkørsler. Herefter bugter vejen sig kun let frem til en rundkørsel med 600 m igen og slutteligt et blødt sving, der leder ind på den 350 m lange og 8 m brede opløbsstrækning.

 

Etapen byder på i alt 2315 højdemeter.

 

Lucca har 10 gange tidligere været mål for et stort cykelløb, herunder syv gange i Giroen, men det er længe siden. Seneste gang var i 1985, hvor hele løbet endda sluttede i byen med en enkeltstart, som Francesco Moser vandt foran Bernhard Hinault, der til gengæld tog den samlede sejr, mens samme Moser også vandt i 1984, da løbet åbnede med en prolog i byen. De tidligere vindere er Pasquale Fornara (enkeltstart i 1956), René Debenne (1935), Alfredo Binda (1927), Gaetano Belloni (1920) og Alfonso Calzolari (1914). Derudover har løbet tre gange været mål for sidste etape i det nu hedengangne Giro della Provincia di Lucca. Det var i 2002, hvo Ruggero Marzoli vandt en spurt i en lille gruppe foran Francesco Pellizotti og Alessandro Guerra, i 2000, hvor Fabrizio Guidi vandt en massespurt foran Alessandro Petacchi og Michele Bartoli, og i 1999, hvor Pietro Caucchioli sejrede foran Arturas Kasputis og Diego Ferrari.

 

 

 

 

 

 

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Vejret

Efter dagens kedelige vejr kan rytterne glæde sig over, at Italien igen viser sig fra sin mere behagelige side. Onsdagen bliver solrig med kun få skyer, selvom det dog bliver mere overskyet til sidst. Det bliver også varmere med 20 grader ved starten og 21-22 grader i målbyen. Vinden vil være let (11-13 km/t) og skifte retning undervejs. Den vil starte i nord, men så går den hurtigt i syd, inden den drejer over sydvest, sydsydvest, vestsydvest til slutteligt vest. Det giver først sidemedvind og så en sidevind, der hurtigt bliver til sidemedvind. Også når man forlader kysten inden den sidste spurt vil der være sidemedvind, indtil man får sidevind på det sidste stykke ind til Lucca. Med 1500 m igen får man modvind, som med 1500 m igen bliver til sidemodvind, indtil man får sidemedvind over de sidste 800 m.

 

Analyse af 4. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Jonathan Milan med sin sejr på 4. etape kom et skridt nærmere det tronskifte på sprinterscenen, der har været lagt op til.

 

Favoritterne

Det er klart, at det i et løb med otte potentielle sprinteretaper let kan blive en smule monotont, men arrangørerne har generelt været ret gode til at sprede dem ud over de tre uger. Der er to i uge 2 og 3, og det er kun i uge 1, hvor vi har hele fire af slagsen, at de kommer samlet i en større klump. Det er også eneste tidspunkt med mere end én sprinteretape i træk, men til gengæld har vi også her en solid klump med hele tre af slagsen.

 

Heldigvis har arrangørerne været gode til at variere dem. De to første havde sene bakker, der måske lignede hinanden, men var placeret forskelligt i forhold til mål. Nu rundes serien så af med det tætteste, vi indtil nu er kommet på en helt klassisk sprinteretape. Faktisk har onsdagens etape flere højdemeter end de to foregående, men til gengæld er det første gang, vi ikke har en stigning i den fulde finale.

 

Løbets højdemeter kommer endda næsten alle inden for de første 65 km, og derefter er der i alt væsentligt kun den sidste bakke. Den er ganske blød og er noget langt de fleste kan overkomme. Jeg tør ikke udelukke, at den kan bringe de allertungeste i problemer. Vi så i dag, at først Fabio Jakobsen, siden Fernando Gaviria og til slut også Tim Merlier blev sat på den lange stigning, men den havde 4 km med 6-7%. Nu taler vi om 3 km med 4,3%, og den bliver aldrig stejlere end 5%. Starter man langt fremme, er man allerede godt på vej til at overleve, og selv hvis Jakobsen eller andre skulle slippe lidt til sidst, bør tabet være så begrænset, at man kan komme tilbage.

 

Det skyldes også, at det næppe er de største navne, der bliver sat. Jonathan Milan og Olav Kooij ryger i hvert fald ikke. Det er klart, at Merlier er mere sårbar, særligt fordi han i grand tours hurtigt taber holdbarhed, og skulle han blive sat, kunne der være et incitament til at holde den gående efter toppen. Hvis Jakobsen skulle blive sat, er hans status vel efterhånden så beskeden, at der ikke er hold, der vil sætte sig frem for at forhindre ham i at komme op.

 

Det betyder dog ikke, at stigningen ikke kan blive brugt til at gøre det hårdt. Vi så i dag, at Kooij fik Jan Tratnik til at lægge pres på, og hvis det er melodien, kunne Visma finde på at gøre det samme denne gang.l For mig at se vil det også være dumt, hvis ikke Alpecin praktiserer samme strategi. Lidl burde i virkeligheden også gøre det, men det ser jeg ikke for mig. Det gør jeg heller ikke med FDJ, selvom de også har en interesse i et hårdt løb. Jeg tror, at vi skal se i retning af Visma og Alpecin, men medmindre Merlier falder fra, vil jeg forvente, at den går i stå igen efter toppen. Derfor vil jeg forvente, at alle kommer med hjem, men det kan sagtens være, at de tunge folk er blevet lidt mærkede, hvis der lægges pres på medvindsstigningen.

 

 

Forinden skal den første del af etapen overstås, men her regner jeg ikke med den store dramatik. De første 65 km er benhårde med ca. 2000 højdemeter over en kort distance, men grundet den flade finale frygter jeg, at vi kan få en dag uden udbrud, i hvert fald i den indledende fase. Mest sandsynligt er det dog, at en gruppe igen kører fra km 0, og herefter vil Lidl og Soudal tage kontrol. I dag tøvede Visma lidt med at komme frem, og det er muligt, at de skipper arbejdet denne gang, men bliver det kritisk, kan vi være ret sikre på, at Alpecin, Visma, sikkert også Movistar og måske også DSM, Jayco og Tudor nok skal jagte. Medvindsdage er altid lidt farlige, men med så mange sprinterhold kan de umuligt blive snydt.

 

Bliver der så kørt stærkt på de første stigninger? Man kan ikke udelukke, at de nævnte hold vil køre lidt stærkt på den lange stigning, som Visma gjorde i dag. Den er rigeligt svær til, at Jakobsen-typerne kan blive sat, men den ligger for langt fra mål til, at vi kan undgå en regruppering. Jeg regner således ikke med, at hverken den ene eller den anden stigning kan bruges til andet end at trætte feltet, men hvis de bruges, kan det være et mere mærket felt til sidst, særligt hvis de undervurderer medvinden og skal køre stærkt for at hente udbruddet til sidst.

 

Undervejs skal vi så se, hvilke sprintere der vil gå efter de resterende point i de to første spurter, og så må vi se, om der for tredje dag i træk også bliver bonussekunder at jagte i den sidste spurt. Dem kan man måske få helt billigt, som vi så med spurtsvage Cian Uijtdebroeks i dag. Og som vi så i dag skal vi ikke regne med en gentagelse af gårsdagens drama efter spurten, for alle har vist lært, at man skal være lidt opmærksom på at holde sig til, når sprinterholdene spurter.

 

Vi bør altså få en massespurt, og denne gang regner jeg med et fuldt felt, selvom det er muligt, at de tungeste vil være mærkede. Det er første gang, vi har en finale, der ikke er helt enkel. Nogen teknisk finale er det bestemt ikke, da man mest af alt kører på en stor bred boulevard, men helt elendigt må man ikke sidde, når man rammer den første af de to rundkørsler, der kommer med hhv. 600 m og 350 m igen. Den brede boulevard og medvinden sikrer igen, at man kan redde en del med sin fart, men det er helt klart den spurt, hvor positionering har spillet den største rolle - indtil nu naturligvis.

 

Jeg går med Jonathan Milan igen. Som beskrevet i de seneste dages analyser er jeg kun blevet bestyrket i min opfattelse af, at han er den hurtigste i dette felt. Jeg synes dog også, at begge de to spurter har bekræftet, at han og Tim Merlier er meget lige, og da belgieren denne gang må antages at komme mere frisk frem til spurten, er jeg ikke stensikker på, at Milan kan vinde alene på sin fart.

 

Til gengæld har han stadig sig supertog med Daan Hoole, Jasper Stuyven, Edward Theuns og Simone Consonni. De er blevet overmatchet begge dage - først af Tudor og siden af Visma - men det har formentlig sin begrundelse. I går skulle Consonni og Theuns først køre sig frem efter bakken, og i dag brændte de holdet af på at hente Ganna. Jeg føler mig ikke længere stensikker på, at de bare kan dominere i kamp mod særligt Tudor og Visma, men jeg føler mig helt tryg ved, at de vil anbringe Milan langt fremme. Det er svært at tro, at han ikke vil starte foran Merlier, der er den eneste med en chance for at slå ham på fart. Med medvind har han også råd til at køre en lidt lang spurt, som han har fået for vane, og derfor tror jeg, at han gør det igen.

 

Det er klart, at det er Tim Merlier, der er den store rival. Som beskrevet i analysen bekræftede han i dag sin voldsomme fart, og er der en mand, der kan slå Milan på den parameter, er det ham. I dag løb han modsat Milan tør for kræfter, men som nævnt i analysen kan det meget vel hænge sammen med den hårde finale. De tidlige bakker kan trætte ham mere end Milan, og jeg kan også godt frygte, at vi har nået det punkt, hvor hans manglende restitution koster hans topfart, men han så ganske lovende ud i dag.

 

Problemet er selvfølgelig igen positioneringen. To gange i træk har han som ventet siddet langt tilbage, og det er sandsynligt, at det sker igen. Toget med Julian Alaphilippe, Luke Lamperti og Bert Van Lerberghe er dog et af de bedre, han har haft, og igen er han begunstiget af, at han har en bred vej til at køre en lang spurt. Problemet er denne gang rundkørslerne, der øger risikoen for, at han sidder for langt tilbage, og derfor skal han formentlig satse på, at Milan som i går ender med at køre for lang en spurt, medmindre det flasker sig ekstra heldigt i positionskampen.

 

Jeg er nødt til igen at have Olav Kooij som nr. 3, men det er klart, at dagens yderst skuffende spurt har dæmpet optimismen. Heldigvis var der noget andet, der var opløftende, nemlig at toget med Edoardo Affini, Tim van Dijke og Christophe Laporte endelig viste klassen. De to førstnævnte var endda sat på bakken, men i morgen vil de kunne sætte Laporte og Kooij i scene. Det virker i hvert fald ikke usandsynligt, at Laporte og Kooij kommer først ud af sidste rundkørsel, og derefter er spørgsmålet så, om farten rækker. I dag var den ikke tæt på, men i kamp med Milan synes det ikke udelukket, at Kooij har været mere mærket efter bakken. Under alle omstændigheder har han denne gang større chance for at vinde på sit tog, og derfor må han stå som nr. 3.

 

 

Det er også grunden til, at jeg rangerer Alberto Dainese som nr. 4. Han skuffede mig på sin fart i går, men til gengæld imponerede toget med Robin Froidevaux, Marius Mayrhofer og Matteo Trentin. I dag var de to sidstnævnte af en eller anden grund sat af, og det bekymrer mig i det lys lidt, at Mayrhofer jo var i asfalten. Selv uden ham er toget dog stærkt, hvis Trentin har tænkt sig at køre lead-outs, som han gjorde i går. Det er klart, at Dainese skal have fundet en fart, han ikke havde i går, men med hans formsvage udgangspunkt vil han have glæde af fraværet af bakker i finalen, ligesom vi ved, at han altid bliver bedre og bedre i grand tours. Vigtigst af alt er det, at man i denne finale kommer længere med et godt tog, end man har gjort hidtil, og det øger chancen for Dainese, selvom han stadig har ledt efter sin fart.

 

Som beskrevet i analysen var det opløftende i dag at se Kaden Groves genfinde den fart, vi kender ham for. Nu er spørgsmålet så, om det alene skyldtes den hårde finale, eller om forklaringen var, at han bare begynder at finde sig selv. Tiden plejer at arbejde for ham i løbet af en grand tour, og efter i dag er der derfor en grund til at tro, at vi igen skal regne som en af de hurtigste. Problemet for Groves er som altid hans positionering, og derfor er det sene sving en udfordring. Heldigvis har toget med Tobias Bayer, Timo Kielich og Edward Planckaert imponeret ganske meget i de indlagte spurter, og når det de seneste dage er gået galt, kan det hænge sammen med, at de har mistet Planckaert på bakkerne. Jeg har stadig svært ved at se dem matche de bedste tog, men chancen for, at Groves sidder godt denne gang, er større end normalt. Så må vi se, om han kan spurte lige så godt i en lettere finale.

 

Da jeg rangerer efter vinderpotentiale, er jeg nødt til at have Fabio Jakobsen som nr. 5. Det står ikke klart, at hans fart stadig rækker til at vinde, men spurten i Nokere indikerer, at han stadig kan matche de allerbedste. Det er klart, at vi ikke kan vide os helt sikre på, at han kommer med hjem, men som beskrevet ovenfor vil det undre, hvis det mislykkes. Derefter er der så et hav af udfordringer. Er han frisk nok til at spurte på sit niveau? Og vigtigst af alt: kan han finde position? Det sidste virker meget usandsynligt efter det katastrofale tab af Bram Welten, for nu har han kun Tobias Lund hos sig. Det skal derfor virkelig flaske sig, hvis han skal vinde, men sidder han rigtigt, er der stadig grund til at tro på hans fart. Skulle han blive sat på bakkerne eller igen, igen tabe Lunds hjul, kan danskeren som vi så i går køre en pæn spurt, men også han vil få det meget svært i positionskampen med så svag en støtte - og derudover så vi også i går, at han ikke helt har farten til at slå de største favoritter, selvom spurten var lovende.

 

Spørgsmålet er, om Caleb Ewan har det. Det er meget svært at tro på efter de seneste spurter, men måske står han lidt bedre her. Denne gang får han i hvert fald Max Walscheid med til at spille en rolle i finalen, og så er toget med Michael Hepurn, Walscheid og Luka Mezgec ikke helt ringe. Desværre er de stadig sårbare i denne tekniske finale, og selv hvis det lykkes, skal Ewan også bevise, at han har farten. Det er lidt svært at tro på, men når toget har et pænt potentiale, må han have en vis rangering.

 

Da jeg rangerer efter vinderpotentiale, må jeg igen have Filippo Ganna langt fremme. Jeg tvivler en del på, at han deltager i denne spurt, når han i dag viste, at spurter ikke har den helt store interesse, men omvendt var hans bedste chance for at vinde i dag jo et angreb. I morgen har han ikke rigtigt andre muligheder end at køre en af de spurter, han havde planer om at deltage i inden løbet. Jeg tvivler stadig på, at han kan slå de bedste, men da han før har chokeret i Vueltaen, er han også en af dem med det største potentiale til at overraske. Desværre er finalen teknisk, og vi har set, at han har det svært i positionskampen, men sætter de Jhonatan Narvaez til at køre lead-out, hvad han før har gjort godt, er han ikke helt uden støtte. Har han heldet, skal det blive interessant at vurdere hans fart. Baseret på de udtalelser, Geraint Thomas kom med i går, kan man heller ikke helt udelukke, at de kører for Narvaez, men han har ikke mange chancer mod de bedste i en spurt som denne.

 

Det er med nogen usikkerhed, at jeg placerer Danny van Poppel her. I går så han nemlig skidt ud - både på fart og positionering - som han også gjorde det i Tyrkiet, og i dag betød hans besynderlige angreb, at han ikke fik chance for at tage revanche. Med den form, han viste i Tyrkiet, er det dog sandsynligt, at gårsdagens bakke ikke har talt til hans fordel, og måske forklarer det den manglende spurt. Her er finalen lettere, og han har generelt vist en ganske fornuftig fart. Normalt positionerer han sig også langt bedre end de fleste, og derfor kan han i en finale med et sent sving typisk komme ret langt, selvom det knap så stærke tog med Ryan Mullen og Jonas Koch stiller ham en smule ringere end andre.

 

Den tekniske finale bør være god for Laurence Pithie. I går spurtede han uhyre skuffende, og han er klart svækket af, at finalen denne gang er lettere. Til gengæld betyder positionering denne gang mere end fart, og det plejer at være hans helt store styrke. Efter gårsdagens helkikser fandt han også sig selv i dag, hvor han sad godt, indtil han blev lukket inde, og hans tog med Cyril Barthe, Fabian Lienhard og Lewis Askey er bestemt heller ikke feltets ringeste. På en let etape som denne er det svært at se ham vinde, men med et sent sving bør han have en god chance for at lave et godt resultat.

 

Den slags sving plejer at handicappe Fernando Gaviria, men sådan er det ikke nødvendigvis denne gang. Han har begge dage positioneret sig ganske godt, og han har da også nu et tog, der med Albert Torres og særligt Davide Cimolai er set værre. De seneste dage har også klart vist, at farten ikke fører hele vejen, men hvis han fortsætter med at positionere sig som hidtil, kan han komme længere i denne tekniske finale. Derudover har han også klatret så skidt, at vi må regne med, at han i en lettere finale måske kan have mere fart, end han har vist hidtil.

 

Dagens podieplads til Phil Bauhaus var opløftende, men sandt er det også, at den mest af alt handlede om, at han havde vundet Milans hjul. Der er stadig ikke meget, der tyder på, at han har den gamle fart på flad vej, og som beskrevet i analysen tyder mere og mere på, at han er bedre på hårdere dage. Det var i hvert fald nok bakken, der hjalp ham med at finde Milans hjul, for i år har han ikke positioneret sig godt, hvad han heller ikke gjorde i år. Derfor er jeg i denne finale med et sent sving ikke alt for optimistisk, når toget med Jasha Sütterlin og Andrea Pasqualon også ser en smule smalt ud, men det er også klart, at han i dag viste, at det godt kan lade sig gøre for ham sidde rigtigt.

 

 

Det har ikke været et godt løb for Sebastian Molano, der i dag fik ødelagt sit løb af en defekt og i går skuffede på sin fart, selvom han ikke sad helt ringe. Han har spurtet så skidt i år, at jeg begynder at miste optimismen, og i forvejen er han handicappet af sin positionering og et tog, der kun tæller den ellers ret habile Rui Oliveira. Han har jo tidligere slået de allerbedste på sin fart, men vi har bare slet ikke set de takter i år. Derfor er min optimisme begrænset, når han samtidig har ringe støtte, og vi har et sent sving.

 

Jeg er også bekymret for det sene sving, når det kommer til Ethan Vernon. Han sad ganske vist rigtigt i går, men han plejer ikke at positionere sig alt for godt. Toget med Riley Pickrell og Hugo Hofstetter er da ikke helt uden evner, men det er meget smalt, når Pickrell er så grøn. Læg dertil, at vi i går fik bekræftet, at han ikke helt kan matche de bedste på fart, og at han i dag styrtede, og det kan begynde at se en kende usikkert ud. Holdet har heller ikke meldt ud, hvordan han har det efter styrtet, men det var da i hvert fald en smule bekymrende, at han i dag endte så langt tilbage, at det så ud til, at de kørte for Hofstetter. Det er derfor også muligt, at de gør det igen, men da Hofstetter mangler fart og ikke positionerer sig som tidligere, er det Vernon, der er vejen til et topresultat. Jeg tvivler på, at de giver Pickrell chancen.

 

Egentlig er jeg mere optimistisk på vegne af Stanislaw Aniolkowski. Han har positioneret sig fornemt i år og tillige vist en god fart. Det gik ikke helt så godt i dag, men det kan meget vel hænge sammen med bakken. I går imponerede han derimod stort ved at ende langt fremme i en hård finale, og denne flade finale passer ham i hvert fald bedre. Han vinder ikke og er stadig et usikkert kort, da hans tog med Benjamin Thomas og Stefano Oldani ikke er det stærkeste, men på baggrund af det, vi har set i år, er der grund til at tro, at hans fart kan føre ganske langt.

 

Med Girmays exit skal Madis Mihkels pludselig blande sig i spurterne. Det gik ganske hæderligt i dag, men selvom hans potentiale er stort, er det i stigende spurter, han indtil nu har vist sit potentiale, som vi så med den flotte sejr i Tyskland sidste år. Til gengæld har han faktisk positioneret sig godt, for som lead-out man sad han altid langt fremme i Australien, og i dag gik det også meget pænt. Det gjorde det endda, selvom det meste af toget var sat. Nu har han hele banden med Roel van Sintmaartensdijk, Dries De Pooter, Adrien Petit og Dion Smith hos sig. Det er bestemt ikke noget stærkt tog, men med den positionering, han har vist, burde det i denne tekniske finale godt kunne ende relativt fornuftigt, selvom han bør mangle noget på farten.

 

Så er der Giovanni Lonardi. Denne tekniske finale burde passe godt til en mand, der har excelleret med sin positionering i år, men den har ikke siddet i skabet de første to dage. Jeg vil heldigvis tro, at han står bedre nu i en flad afslutning, men sandt er det også, at toget med Davide Bais og Mirco Maestri er et af de svagere. Han viste i Tirreno, at han godt kan sidde fremme også i stærkt besatte løb, men det er klart, at han må stå svagere, når hans tog er lidt sølle. Det gør ham i hvert fald til et mere usikkert kort end vanligt, selvom han plejer at være stabil.

 

Arkea har jo Jenthe Biermans og David Dekker, og nu må det være Dekkers tur. Meldingen inden løbet var i hvert fald, at det var ham, de satsede på, og det vil også være det logiske på en lettere sprinteretape som denne. Han har mildt sagt ikke vist meget de seneste år, men når han har siddet godt, har han fart stadig været pæn, blandt andet på Giroens 2. etape sidste år. Hans tog med Alan Riou, Donavan Grondin og Biermans er dog ikke det allerstærkeste, og derfor skal det flaske sig, hvis han skal lave et resultat, selvom jeg egentlig tror lidt mere på hans fart. Falder han fra på bakken eller går toget i stykker, så vi i går, at Biermans med sin gode positionering kan komme et stykke, men hans potentiale er begrænset i en helt flad finale.

 

Det har ikke været en god start for Max Kanter, men måske er det bedre i morgen. I går manglede han Davide Ballerini, der af en eller anden grund var sat, men i dag viste italieneren jo god form, da han endte med at spurte - formentlig fordi Kanter havde tabt hans hjul på bakken eller i finalen. På papiret er Ballerini en af de bedste lead-out men i dette felt, men desværre er resten af toget alt for smalt. I forvejen har Kanter skuffet meget på sin fart i år, men det kan han kompensere for, hvis han med god hjælp fra så stærkt et kort som Ballerini lykkes med at sidde fornuftigt inden svinget.

 

Endelig er der Enrico Zanoncello. Han var dagens positive overraskelse, og i teorien står han stærkere i denne lette finale. Problemet er bare, at han sammenlignet med rivalerne ikke har imponeret med sin positionering. Samtidig er toget med Martin Marcellusi og Filippo Fiorelli et af de svageste, og derfor bliver han et meget usikkert kort i en afslutning med et sent sving. Vi så i Abruzzo, at farten er ganske fin, som han også bekræftede i dag, men det kan let gå galt.

 

Tilbage er Ag2r og EF. Ag2r har Andrea Vendrame. Han plejer at være dog i tekniske finaler og genfandt sin gamle positionering i Tirreno, men når han har helkikset de seneste dag, skuffede i spurterne i Vueltaen og har så svag støtte, ser jeg ham ikke helt fremme i denne spurt. Hos EF har Andrea Piccolo holdt sig lidt til, men uden støtte og i en lettere finale bør han være uden chance.

 

BEMÆRK: Jeg gentager mantraet om, at der rangeres efter vinderpotentiale, hvad der er særligt vigtigt for Jakobsen, Ewan og Ganna.

 

Feltet.dks vinderbud: Jonathan Milan

Øvrige vinderkandidater: Tim Merlier, Olav Kooij

Outsidere: Alberto Dainese, Kaden Groves, Fabio Jakobsen, Caleb Ewan, Filippo Ganna

Jokers: Danny van Poppel, Laurence Pithie, Fernando Gaviria, Phil Bauhaus, Sebastian Molano, Ethan Vernon, Tobias Lund, Stanislaw Aniolkowski, Madis Mihkels, Giovanni Lonardi, David Dekker, Max Kanter, Enrico Zanoncello

 

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT