Optakt: 8. etape af Giro d’Italia

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

Enkeltstarten vil have sat mange klatrere tilbage, men de kan glæde sig over, at de med det samme få en chance for at svare igen. Dagen efter venter nemlig løbets indtil nu vanskeligste bjergetape, når rytterne for blot anden gang i historien skal slutte på Prati di Tivo i Appenninerne. Det sker som afslutningen på en uvejsom dag, der måske er uden de høje bjerge, men som stadig byder på 3600 højdemeter over kun godt 150 km. Målbjerget hører ikke til blandt Italiens sværeste, men som vi ved fra Tirreno-Adriatico, hvor det tre gange inden for de senere år er blevet brugt til kongeetapen, at der bestemt er tid at vinde på et bjerg, hvor Tadej Pogacar, Chris Froome og Vincenzo Nibali - tre af sportens største navne - alle har taget solosejre.

Som det er temaet for årets bjergetaper, er der tale om en kort sag, der fører feltet over 152,0 km fra Spoleto til Prati di Tivo. Startbyen ligger lige på kanten af Appenninerne, og det mærker man med det samme, når man kører mod sydøst og øst op ad Forca di Cerro (7,3 km, 4,3%), der har top efter 7,3 km. En teknisk nedkørsel leder nu mod nordøst, hvorefter man kører mod sydvest ad et kort dalstykke, inden man fortsætter mod sydøst op ad kategori 2-stigningen Forca Capistrello (16,3 km, 5,6%, max. 12%). Der er tale om en ujævn sag, hvis første 4,7 km stiger med 7,9% - herunder 1000 m med 10,6% - hvorefter der venter 2 km med 2-3%, inden den atter tager fat med først 3,7 km med 7,6% og siden 1,4 km med 9,0% for slutteligt faktisk at falde let over 2 km frem mod en 1400 m lang sidste rampe med 5,6%.

Læs også

Optakt: 3. etape af Criterium du Dauphiné

Toppen rundes efter 37,1 km, og nu bliver etapen meget lettere. En kort og meget teknisk nedkørsel fører mod nordøst og syd, hvorefter det går videre mod sydøst ad lige og let stigende veje. Sådan fortsætter det, når man i Leonessa efter 58,0 km kører dagens første spurt og derefter drejer mod sydøst, inden man rammer en meget teknisk nedkørsel, som fører videre mod sydøst ned til et fladere område, hvor man kører mod først sydøst og siden nordøst ad let stigende veje, inden man kører mod syd op ad en bakke (3,4 km, 4,6% med top efter 93,5 km og derefter videre mod syd ad en meget teknisk nedkørsel, der går igennem byen Monreale. Kort efter drejer man mod nordøst for at køre ad en lige og let stigende vej frem til Captignano, hvor dagens Intergiro-spurt efter 104,4 km.

Nu er de slut med det lette mellemstykke. Herfra kører man nemlig mod sydøst op ad kategori 3-stigningen Croce Abbio (8,1 km, 4,8%), der efter 3 km med 6-8% stiger med 3-5% frem mod toppen, som rundes efter 112,6 km. Herefter indledes de sidste 39,4 km med en relativt let nedkørsel, som fører mod nordøst, øst og igen nordøst direkte ned til bunden af målbjerget.

Det rammer man med det samme efter nedkørslen, når man kører mod syd op ad kategori 1-bjerget Prati di Tivo (14,6 km, 7,0%, max. 12%). Der er tale om en uhyre jævn stigning, der er nærmest uden udsving. De første 10,5 km stiger således helt jævnt med 7,2% i snit, inden den bliver marginalt lettere med 6,8% over de sidste 4,1 km, hvor stigningsprocenten også er nærmest uden udsving. Stigningen har 22 hårnålesving på den første del, hvor man også efter 146,0 km kører dagens sidste spurt på det stejleste stykke, men over de sidste 2 km er det en stort set helt lige og 6 m bred vej, der bugter sig ind på den 300 m lange opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 3653 højdemeter.

Prati di Tivo har fem gange været mål for et stort cykelløb. Det var en enkelt gang i Giroen i 1975, hvor Giovanni Battaglin sejrede med 21 sekunder ned til Francisco Galdos og 1.53 ned til Miguel Maria Lasa, men stigningen er mest kendt fra Tirreno-Adriatico, der har brugt den til kongeetapen tre gange inden for de seneste år. Det var senest i 2021, hvor Tadej Pogacar angreb tidligt, men næsten blev indhentet af Simon Yates, der kun blev slået med 6 sekunder, inden Sergio Higuita som hurtigste mand i en lidt større gruppe, der splittes op til sidst, tabte 29 sekunder. I 2013 sejrede Chris Froome med 6 sekunder ned til Mauro Santambrogio og 11 sekunder ned til Vincenzo Nibali på en dag, hvor syv mand sluttede inden for 20 sekunder. Første gang var i 2012, hvor Vincenzo Nibali kørte alene hjem foran en gruppe på seks mand, hvis spurt 16 sekunder senere blev vundet af Roman Kreuziger foran Chris Horner. Endelig var stigningen mål for kongeetapen i det nylige Giro d’Abruzzo, hvor Alexey Lutsenko på toppen vandt en spurt foran Diego Ulissi og Adam Yates.

Læs også

Storfavorit kunne lugte sejren: Tågen gjorde det umuligt

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

Det fabelagtige vejr fortsætter på en lørdag, der både vil være skyfri, varm og vindstille. Temperaturen i dalen vil være 23-24 grader, mens den vil være 15 grader midtvejs oppe ad målbjerget, og der vil ikke være en sky på himlen. Vinden vil også bare være svag til let (8-11 km/t) fra først nord, men gennem det meste af dagen fra nordøst. Det giver først sidemodvind, men fra bunden af første stigning får man sidemedvind frem til første spurt. Derefter vil der være sidemodvind frem til anden stigning, hvor der vil være sidevind. Fra toppen får man direkte modvind frem til bunden af sidste stigning, hvor der vil være sidemedvind hele vejen op.

Analyse af 7. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Tadej Pogacar med sin magtdemonstration på enkeltstarten sørgede for, at alle forudsigelser inden løbet blev opfyldt.

Favoritterne

Man må sige, at kontrasten til sidste års løb er ret markant. Her ventede vi jo i mere end to uger på at se klassementskampen udfolde sig, fordi alle frygtede den tredje uge. Ganske vist var der to enkeltstarter, der selvsagt lade op til nogle store slag, men derudover var udfordringerne begrænsede, og de få, der var, blev kørt med håndbremsen trukket, fordi alle skulle spare sig til sidst.

Det var noget af den kedsommelighed, Vegni ville forsøge at komme af med i årets Giro, og derfor har han forsøgt at sprede udfordringerne mere ud. Det er han lykkedes godt med. I morgen har vi dag 8, og vi har allerede den fjerde dag, der kan gøre forskelle i klassementet. Sidste år havde vi ganske vist også to bjergetaper inden for de første syv dage, men det var nogle ganske bløde udfordringer. Denne gang har de to bjergetaper mere potentiale.

Det er dog ikke Monte Zoncolan, der er tale om, hverken i søndags på Oropa eller i morgen, hvor vi kan se frem til det andet bjergslag på Prati di Tivo. Som det generelt gælder for årets mere mådeholdne Giro, hvor målbjergene er lettere end vanligt, møder rytterne ikke Italiens sværeste stigninger. Det gjorde de ikke i søndags, og det gør de ikke i morgen.

Prati di Tivo er dog ikke en let stigning. Vi har set ganske pæne forskelle ved de tre nylige besøg i Tirreno, hvor Vincenzo Nibali, Chris Froome og Tadej Pogacar alle har taget solosejre, og vi fik bekræftet det, da vi havde generalprøven i Giro d’Abruzzo i april. Her endte det ganske vist i en spurt mellem tre mand på toppen, men bag dem var forskellene pæne.

Det var dog også i et svagt felt og med pæn medvind. Da bjerget blev besøgt i Tirreno i 2021, var der ret hård modvind, og her var forskellene bag Pogacar knap så store. Her angreb sloveneren tidligt, mens en heroisk Wout van Aert førte som et æsel i modvinden bag ham. Trods vinden lykkedes det dog Simon Yates at køre ret afgørende væk, og da Pogacar betalte en pris for sit lange soloridt i vinden, kom briten overraskende tæt på til sidst. Længere tilbage betalte Van Aert også en pris for sit arbejde, da der blev åbnet op til sidst, men her sørgede modvinden for, at forskellene var små.

Det er altså en stigning, der er følsom over for vind, som det næsten altid gælder på denne slags jævne stigninger uden stejle procenter. I det lys er det godt nyt, at der er medvind, akkurat som der var det i april. Man må også applaudere arrangørerne for placeringen af etapen. Den kommer forud for to for klassementsrytterne lettere dage og dagen efter en enkeltstart, hvor mange klatrere har tabt tid. Det kan forhåbentlig betyde, at der bliver lagt en dæmper på den konservatisme, man normalt ser på dette tidspunkt af løbet.

Læs også

Magnus Cort vinder og hapser førertrøje fra Mads P.

Omvendt er det jo nu, vi skal se, hvor konservativ Pogacar kan være. Som beskrevet i analysen er vi nu præcis der, hvor vi havde regnet med at være på dette tidspunkt i løbet, og det er nu, vi skal se, om tankerne om en total udbrudsfest bliver til virkelighed. Al logik tilsiger, at UAE er det eneste hold med en interesse i at hente udbruddene, når alle ved, at Pogacar vinder, hvis det sker, og derfor er der kun to forhold, der kan forhindre de mange ventede udbrudssejre.

Den ene er Pogacars sult. Som skrevet i analysen vil jeg næsten tro, at Pogacar gerne vil levere endnu en magtdemonstration senere i løbet, men det er næppe allerede nu. Nok ved vi, at han godt kan lide at vinde steder, hvor han tidligere har vundet, men denne etape har ikke nogen speciel prestige. Samtidig kommer den dagen efter en etape, hvor han gravede helt, helt dybt, og med tanke på Touren vil det derfor være logisk, hvis han gerne vil igennem denne etape så let som muligt.

Derfor bliver jeg meget overrasket, hvis han går efter sejren, og da ingen andre hold kan tænkes aktivt at gå efter den, skal udbruddet hentes af andre kanaler. Her er der to faktorer, der skal spille sammen. Den ene er, at vi får et udbrud, som UAE vil holde i snor. Det er stadig lidt svært at sige, om Pogacar vil aflevere trøjen. I går sagde han, at det var planen, men den eneste grund til, at Luke Plapp ikke kom i lyserødt, var at UAE holdt udbruddet i præcis den snor, han kunne få, mellem de to sidste grusstykker. I lyset af hans kommentar udelukker jeg ikke, at han ikke gerne vil aflevere den, men mit gæt er stadig, at han helst vil beholde den.

Selv hvis han vil beholde den, kan elastikken imidlertid blive ret lang. Han fører jo med en enorm margin, og derfor kan det hurtigt blive andre hold, der kommer frem for at holde i snor. Det er i hvert fald 2. pladsen, der trues før 1. pladsen, men det er klart, at holdene kun går i panik, hvis topplaceringerne trues af folk, man skal frygte på sigt.

Uanset hvad er det ikke en kort snor, der henter udbruddet. Nej, det skal spille sammen med, at der sker splittelse bagude, eller der er hold, der vil gøre det hårdt og derfor sætter tempo - ikke for at hente udbruddet, men for at vinde tid i kampen om 2. pladsen. Det kan være aktuelt efter dagens etape, der skabte store forskelle, men hvem skal det være? Ineos er helt sikkert tøvende efter Geraint Thomas’ nederlag i dag. Cian Uijtdebroeks er slet ikke så lang efter som frygtet, og Visma har heller ikke noget hold, der kan hente et bjergstærkt udbrud. Det har DSM heller ikke, selvom Romain Bardet tankede selvtillid i dag, og Daniel Martinez ”fører” lige nu løbet og skal derfor bare køre defensivt.

Nej, offensiven skal komme fra Ag2r, der har et af de bedste hold i bjergene. Ben O’Connor er sjældent bange for at tage initiativ og bruge sit hold, og jeg vil ikke udelukke, at de kunne finde på at lægge presset. Jeg kan bare ikke se, at afstanden bliver så lille, at udbruddet kommer tilbage af sig selv. Dels er terrænet ikke rigtigt oplagt til at gøre det hårdt - og det udelukker i hvert fald, at der sker splittelse før sidste stigning - og for det andet er afstandene så store, at elastikken bør blive relativt lang.

Endelig regner jeg med, at udbruddet bliver stærkt. Starten er benhård, og man må næsten forvente, at udbruddet kører på den første stigning, der har mange ret svære passager. Det betyder naturligvis også, at udbruddet formentlig vil bestå af ryttere, der ligger godt til i klassementet, men hvor UAE i går åbenbart havde en lang liste med ryttere, der ikke måtte køre - og Luke Plapp var én af dem - må den liste i morgen være betydeligt kortere. Så kan det godt være, at vi får et udbrud, der vil true 2. pladsen, men de folk, der kan tænkes at få lov at køre, er alle 3-4 minutter fra 2. pladsen. Det giver en vis snor, som selv et Ag2r-pres og en klassementskamp til sidst næppe kan spise af sig selv, hvis udbruddet er så stærkt som ventet, og derfor vil jeg blive overrasket, hvis ikke vi får en udbrudssejr. Den eneste chance for, at vi ikke får en sådan, er formentlig, at vi pludselig ser en reel podiekandidat køre med i udbruddet på første stigning. Det kan ske, når UAE ikke er skræmmende, men sandsynligheden er lille.

Jeg forventer altså en voldsom kamp om at ramme udbruddet, men mit gæt vil også være, at det kører på den lange stigning. Det kan UAE formentlig godt tillade sig, for det er relativt få folk, de skal kontrollere. Jeg tror derfor ikke, at vi får en lige så lang kamp som i går. Derefter må vi se, hvor meget snor de får af UAE, om der er andre hold, der vil holde dem i snor, og om Ag2r vil lægge et pres, men udbruddet bør holde hjem. Herefter kan de slås om sejren, mens feltet kører klassementskamp bagude.

Hvem kan så vinde fra et udbrud? Man skal være en god klatrer, for man skal køre væk på den ret svære første stigning - eller runde toppen i feltet, hvis udbruddet kører efterfølgende. Herefter skal det gøres færdigt på stigningen, der er så svær, at bedste mand formentlig vil vinde, særligt når der er medvind. Der er ikke tale om en stor bjergetape, men den sidste stigning har stadig en længde, der gør, at sejren bør gå til en bjergrytter, når starten tillige er hård. Og så skal man have tabt så meget tid, at både får lov at køre af UAE, Bora og Ineos.

Læs også

Criterium du Dauphiné-analyse: Da den danske stjernetrio fik en uventet hånd

Jeg prøver at gå med Michael Storer. Australieren fik sig som ventet en lussing i dag, og dermed har han tabt så meget tid, at han bør få noget frihed - også fordi han næppe er den allerstørste trussel i det lange løb. Han er ikke ren bjergrytter, og han risikerer at være oppe mod bedre klatrere, men han var en af de allerstærkeste på 2. etape. Hans tid på dagens stigning var også ganske fornuftig, og det indikerer, at han har de gode bjergben, der i år har været ganske fremragende og i hvert fald de bedste siden jubelåret 2021. Vi ved også, at Storer er uhyre aggressiv, og med den hårde start har han alle chancer for at komme afsted alene på sin styrke. Han viste også i Vueltaen i 2021, at han er en mester i at gøre det færdigt, men her kommer det i medvinden formentlig mest an på, hvem der har de bedste klatreevner til sidst. Storer er altid en lottokupon, der kan floppe, men hvis han holder det niveau, han har haft gennem det meste af året, bliver han ikke let at slå på denne stigning. Derfor tror jeg, at han sikrer en stor sejr til Tudor.

Er Jan Hirt en mand, man frygter? Jeg tror, at der er en god chance for, at han kan få lov at køre. UAE kan fint give ham snor, og med en enkeltstart forude kan Bora og Ineos formentlig også. Han plejer ikke at være bange for at angribe, og hans gode tid på dagens stigning konfirmerer blot de store forventninger, jeg havde til ham inden løbet. Denne bjergetape måtte gerne være vanskeligere og målbjerget stejlere, men når vi taler om et næsten 15 km langt bjerg, der er helt jævnt, kan en dieselklatrer som Hirt sagtens vinde, særligt i medvind. Ja, faktisk burde der være meget få, der kan slå ham, hvis han rammer udbruddet, men jeg er bare stadig lidt usikker på, hvor meget frihed man giver ham.

De samme forbehold har jeg med Lorenzo Fortunato. Han ligger jo endda i top 10, og derfor har han endnu mindre frihed. Jeg kan også godt have ham mistænkt for at køre mere konservativt end vanligt, fordi han vil teste sig selv fuldt ud som klassementsrytter, men normalt er han jo uhyre aggressiv, og som alle andre klatrere hjælpes han af den hårde start. Han konfirmerede i hvert fald sin topform med sin vilde præstation i dag, hvor særligt hans tid på en stigning, der passede ham elendigt, var chokerende god. Ja, faktisk tror jeg ikke, at der er nogen, der slår ham, hvis han rammer udbruddet. Den eneste grund til, at han ikke er nr. 1 på denne liste, er min frygt for mere defensiv kørsel og lidt for kort en snor.

En betydeligt større lussing i dag fik Einer Rubio, men det har jo så den gode sidegevinst, at han har mere frihed. Han er en aggressiv herre, der formentlig vil forsøge at ramme udbruddet, og den hårde start gør det sandsynligt, at det vil lykkes. Det skaber imidlertid bekymring, at han kørte så svagt på stigningen i dag, for i forvejen har han altid manglet lidt i bjergene. På 2. etape var han dog betydeligt bedre end ventet, og hvis han har de ben igen, kan han helt sikkert vinde her. Han gjorde det i hvert fald sidste år. Nu skal han dog nok gøre det uden at bluffe hele vejen, for mon ikke de har lært ham at kende efter det nummer, han lavede med Jefferson Cepeda og Thibaut Pinot?

Jeg er mere usikker, når jeg peger på Esteban Chaves. Vi ved, at hans restitution forsvandt med kyssesygen, og vi er allerede på et punkt i løbet, hvor han plejer at falde sammen. Hans på alle måder helt horrible enkeltstart indikerer, at det kan være sket allerede nu, men jeg finder nu ganske meget håb i, at han på stigningen slet ikke var så ringe endda. Der lever i hvert fald et håb om, at han fortsat har lidt at skyde med, og i løbets første weekend havde han et niveau, vi ikke har set i lang, lang tid. Hvis det er intakt, har han med den hårde start en god chance for at ramme udbruddet, og dagens resultat betyder, at han har al den frihed, han kan ønske sig. Rammer han udbruddet, må vi så se, om han allerede er så træt, at han ikke længere kan gøre det færdigt.

EF har også et andet fremragende bud i Georg Steinhauser. Jeg har altid haft store forventninger til ham, men min tålmodighed er blevet sat på prøve. Han viste dog klare tegn på fremgang med en meget stærk afslutning i Catalonien, og efter en ikke helt flyvende start satte han som beskrevet i analysen i dag 12. bedste tid på stigningen. Kan vi lære noget af mønsteret fra Catalonien, kunne han godt være dieselmotoren, der bare bliver bedre og bedre, og så er det opløftende. Det er dog også klart, at han skal være betydeligt bedre end på 2. etape, hvis han skal vinde, men det virker i lyset af dagens præstation sandsynligt. Det er også klart, at det vil være ret vildt, hvis han tager sin første professionelle sejr, og at han skal have modet til at angribe og ikke bare køre konservativt for at lære at køre klassement, men førstnævnte synes efter i dag ikke umuligt, og sidstnævnte virker sandsynligt, når vi ved, hvor aggressive EF typisk er.

Det er også grunden til, at Filippo Zana ikke står højere. I morges havde jeg en ide om, at han godt kunne være min favorit til denne etape, men det fik hans chokerende enkeltstart ændret på. Nu er lysten til at give ham frihed jo endda endnu mindre, fordi han modsat Fortunato og Hirt ikke nødvendigvis får en gigantisk lussing på næste lørdag. Omvendt er han ikke en mand, der bør være en trussel på sigt, og han plejer jo at være en ganske aggressiv herre. Mit gæt vil dog måske nok være, at han og Luke Plapp holder sig sammen, fordi de ikke har den helt store støtte, og det kan lægge en dæmper på aggressionen, indtil de i morgen får at se, hvor langt de kan drive det til i klassementet. Han skal også klatre bedre, end ha har gjort indtil nu, men det giver dagens præstation håb for.

Jeg tror faktisk, at jeg vil pege på Domenico Pozzovivo som den næste. Det havde jeg ellers forsvoret i foråret, hvor han lignede en færdig mand, men som beskrevet i analysen har han rejst sig på imponerende vis. Hans to styrt betyder, at hans reelle styrke slet ikke kan læses af resultaterne i weekenden, men i dag satte han altså 21. bedste tid på en stigning, der slet ikke passede ham. Min bekymring er, at han vil køre defensivt, fordi han heller vil køre klassement end vinde en etape, men han har allerede tabt så meget tid, at han skal i udbrud for at komme i top 10. Jeg kan ganske vist ikke rigtigt huske, hvornår Pozzovivo sidst har været i udbrud, men nu må han da give den et skud. Benene synes at være til at gøre det færdigt, hvis altså ikke han indhentes af den svagere restitution, han synes at have fået med alderen.

Med dagens tidstab har Juan Pedro Lopez nok også noget frihed, men han er slet ikke på samme niveau som i Alperne. Faktisk kan jeg godt frygte, at det kun går den forkerte vej, og at han har toppet for tidligt, og da han i dag kørte en ganske forfærdelig tid på stigningen, er den frygt kun blevet bestyrket. Omvendt er det også klart, at vi i Alperne så en bedre Lopez, end vi har set tidligere, og det er også klart, at han klarede 2. etape ganske pænt. Med de ben, han havde i søndags, har han i hvert fald en ganske god chance, når også den hårde start hjælper ham med at komme væk. Spørgsmålet er så, om hans kørsel i Alperne ikke gør, at de er lidt bange for at give ham alt for meget tid. Det er trods alt kun et par uger siden, at de undervurderede ham ganske gevaldigt.

Læs også

Lefevere pinligt berørt efter læk til pressen

De har også været en fornøjelse at se Davide Piganzoli i dette løb. Det er min fornemmelse, at han har taget endnu et skridt siden Alperne, og særligt opløftende var det, at han i dag satte så god en tid på en stigning, der ikke passede ham. Også på 2. etape så han godt ud, og han klarede gårsdagens grusetape fint. Han har masser af frihed, og den hårde start hjælper ham med at ramme udbruddet. Det er klart, at han skal hæve sit niveau yderligere for faktisk at vinde, men hans kørsel særligt i dag indikerer, at han er kommet endnu længere i sin udvikling.

Er den for svær for Maximilian Schachmann? Det bør den være. Det er et rigtigt bjerg, og selvom han i Paris-Nice og Tour de Suisse har klatret godt, viste 1. og 2. etape nok også, at han stadig ikke er som i gamle dage. Hans tid i dag var dog ganske fremragende, og denne stigninger kunne vel egentlig passe ham relativt godt. Modvind havde hjulpet ham betydeligt, og det bekymrer mig også, at han ikke efterlod noget godt indtryk i går, men det negative indtryk blev jo slettet i dag. Han viste på 2. etape, at han har en chance, men det bliver endnu vanskeligere på denne stigning, der i kraft af sin længe passer ham betydeligt dårligere - og så er spørgsmålet, om Daniel Martinez kan undvære ham, når Florian Lipowitz er rejst hjem.

En anden spændende kandidat er Alex Baudin. Hans fantastiske weekend bekræftede de lovende takter, vi har set hele året, men vi er stadig ved at lære ham at kende. Min fornemmelse kan stadig være, at han er lidt bedre i mere eksplosivt terræn end på lange bjerge, og at 2. etape derfor passede ham bedre. Sandt er det dog også, at det niveau, han havde dengang vil gøre ham til en fremragende vinderkandidat, og usikkerheden om ham er fortsat stor. Han viste med en god tid på stigningen i dag, at benene stadig er ganske gode.

Dagens største overraskelse var Alessandro Verre. Nok har han altid været den totale lottokupon, men det var alligevel chokerende at se ham sætte 13. bedste tid på stigningen. Allerede på 2. etape viste han form, men efter et flop på 1. etape, der minder os om, at han i morgen sagtens kan blive sat på første stigning. Han vil altid være helt umulig at spå om, men nu har han gjort det godt flere dage i træk, og selvom det vil være ret sensationelt, hvis han vinder, kan det særligt efter i dag bestemt ikke udelukkes.

En anden lottokupon er Valentin Paret-Peintre. Han var en total nitte på 1. etape, men det var allerede meget bedre på 2. etape. I går var han også i offensiven, men jeg var ikke helt overbevist om det indtryk, han efterlod i sit angreb på den lange stigning. Det er ikke min fornemmelse, at han er kommet hele vejen endnu, men vi har i hvert fald set, at han har frihed til at angribe - og hvis han endelig har fundet benene fra Alperne, er der ikke mange på denne liste, der kan slå ham.

Nu hvor han én gang har snydt mig med sin form, må jeg heller nævne Pelayo Sanchez. Nu ved vi i hvert fald, at han er godt kørende, men mere og mere indikerer også, at han måske er puncheur mere end klatrer. Omvendt var det jo altså rigtige bjergetaper, der gav ham gennembruddet i Vueltaens tredje uge, og hvis han vitterligt har genfundet de ben, han havde dengang, har han virkelig en god chance for at vinde her. Det er bare lidt tvivlsomt, om han har det, for selvom han så godt ud i går, var det i hvert fald ikke entydigt, at han var udbruddets stærkeste mand.

Desværre er det måske gået den anden vej med formkurven for Giulio Pellizzari. Han kom fint fra land i Torino, men det var knap så godt på 2. etape, og siden har det set skidt ud. Vi har dog heller ikke haft en etape, der har passet ham, og han har ikke haft skyggen af grund til at holde sig til, når han ikke kører klassement. Vi ved, at han er et uhyre stort talent, og indtil nu har han også virket stærkere end Piganzoli. Det gjaldt bare ikke på 2. etape, og han skal nok gøre det lidt bedre, end han gjort her, hvis han skal vinde.

Kunne Ineos finde på at spille Thymen Arensman ud? Det tror jeg. Problemet er, at han nok står på UAEs forbudte liste over ryttere, der ikke får frihed. Nok har han tabt tid, men hans enkeltstart var for god, og de ved, hvor stærk han kan være i den tredje uge. Omvendt stod Plapp på samme liste i går, men UAE var ikke stærke nok til at forhindre ham i at komme afsted. Med den hårde start virker det ikke umuligt, at det kan lykkes for Arensman, der jo har den fordel, at Ineos aldrig vil jagte ham. Han viste i dag, at dieselmotoren er ved at være varm, og derfor kan han også gøre det færdigt.

Er det for tidligt for Damiano Caruso? Det tror jeg. Han kørte ganske vist en fin enkeltstart i dag, men den var ikke efter vanlig standard, selvom han så ud til køre igennem. Særligt hans tid på stigningen var skuffende, og da Antonio Tiberi også imponerede i dag, vil det vel være naturligt lige at give ham en ekstra dag til at komme sig ved sin kaptajns side. På den anden side er Bahrain aldrig bange for at angribe, og Caruso har helt sikkert stadig personlige ambitioner. Det forlød i går, at han har en vis frihed, og han viste i dag, at han i hvert fald ikke er halvdød. Det er dog også klart, at han ikke just satte verden i brand med sin kørsel i weekenden eller i sæsonstarten.

Læs også

Favorit efter anden etape: Tog ingen chancer

Det vælter med gode kandidater fra Ag2r. En anden er Aurelien Paret-Peintre, men er han ikke for begrænset på så lang en stigning? Det vil i hvert fald være nyt, hvis han kan vinde fra et udbrud, der i kraft af den hårde start vil tælle en masse gode bjergryttere. Det var nemlig ikke tilfældet, da han vandt sin etape sidste år. Omvendt er det også klart, at han har fundet en ganske fin form, han ikke havde i Alperne, og at han i dag kørte ret stærkt på stigningen. Til gengæld viste 2. etape måske også, at han netop er for begrænset i bjergene.

Endelig vil jeg nævne Mauri Vansevenant. Belgieren har været her, der og alle vegne siden Ardennerne, men det vil altså være helt nyt, hvis han kan vinde på et næsten 15 km langt bjerg. Omvendt slog han jo flere på denne liste i søndags, og det gør, at jeg ikke tør udelukke det. Det var bare også en langt mere eksplosiv sag, der slet ikke passede så ringe til en ardennerfyr som ham. Her bør han altså komme til kort mod mere oplagte klatrertyper.

Jeg vil tro, at Romain Bardet forsøger at komme i udbrud, men hverken han, Antonio Tiberi, Luke Plapp, Ben O’Connor eller Alexey Lutsenko kan tænkes at få lov. Nicola Conci var god i søndags, men er nok for meget en puncheur, og Henok Mulubrhan synes mærket af sit styrt. Magnus Sheffield har fundet klatrebenene, men det vil være uventet, hvis han kan vinde på et bjerg efter en hård start, og i søndags så vi vel begrænsningerne på lange stigninger for Jhonatan Narvaez. Michel Ries imponerer stort lige nu, men bør ikke kunne vinde, og det samme gælder for Jan Tratnik, selvom han på bakken i dag viste vanvittige klatreben. Luca Covili, Andrea Piccolo, Matteo Fabbro, Giovanni Aleotti, Julian Alaphilippe Ruben Fernandez, Simon Gescke, Will Barta, Nick Schultz, Alessandro Tonelli, Attila Valter, Lilian Calmejane og Alessandro De Marchi har alle vist et niveau, der gør, at de trods den hårde start måske kan ramme udbruddet, men jeg ser dem ikke gøre det færdigt, og Jefferson Cepeda og Ewen Costiou synes trods fremgang stadig for formsvage. Endelig mangler Nairo Quintana vist stadig for meget.

Uanset om udbruddet bliver hentet eller ej, får vi et klassementsop,gør. Jeg regner med, at UAE vil køre kontrollerende, og jeg regner ikke med, at Tadej Pogacar vil angribe. Jeg tror, at han kører defensivt og følger med, men er etapesejren på spil, kan det godt være, at han kører alene til sidst - og ellers vinder han en spurt. Jeg vil forvente, at det på sidste stigning skal være Ag2r, der skal lægge presset, hvis ikke UAE bare får lov at kontrollere. En anden kandidat er DSM, men de har begrænsede ressourcer - og det kan også være, at Ineos sætter tempo for at få et jævnt tempo, der passer Geraint Thomas. Uanset om etapesejren er på spil eller ej, bør der komme angreb til sidst, men vi er stadig så tidligt i løbet, at der formentlig vil være en vis konservativ kørsel, hvorfor angrebene nok også vil komme ret sent. Medvinden gør heldigvis, at forskellene vil være større, men på denne form for stigning vil de aldrig være enorme, og ofte vil en spurt til sidst blive relativt vigtig i de små grupper, der kan etableres. På baggrund af hans stærke indtryk i dag og efter defekten på 2. etape vil jeg pege på Daniel Martinez som næststærkest på en stigning, der passer ham fint. Herefter har jeg Cian Uijtdebroeks, som jeg også efter i dag har store forventninger, og som passer meget bedre til denne stigning end søndagens, og dernæst Antonio Tiberi, som bekræftede, at søndagens nedtur skyldtes defekt. Efter i dag er jeg blevet skeptisk over for Geraint Thomas, men i lyset af søndagen er han stadig nr. 5 på min liste. Herefter følger Lorenzo Fortunato, der imponerede stort igen i dag, Ben O’Connor, der efter i dag skal have chance for at bevise, at hans eksplosion i søndags vitterligt skyldtes Pogacar og ikke bare var som dem, vi plejer at se, Romain Bardet, der rejste sig fornemt på stigningen i dag, Jan Hirt, Thymen Arensman, Michael Storer, Einer Rubio, Juan Pedro Lopez, Alexey Lutsenko, Domenico Pozzovivo, Georg Steinhauser, Esteban Chaves, Alex Baudin, Davide Piganzoli, Alessandro Verre og Luke Plapp.

Feltet.dks vinderbud: Michael Storer

Øvrige vinderkandidater: Jan Hirt, Lorenzo Fortunato

Outsidere: Einer Rubio, Esteban Chaves, Georg Steinhauser, Fillipo Zana, Domenico Pozzovivo

Jokers: Juan Pedro Lopez, Davide Piganzoli, Maximilian Schachmann, Alex Baudin, Alessandro Verre, Valentin Paret-Peintre, Giulio Pellizzari, Thymen Arensman, Damiano Caruso, Aurelien Paret-Peintre, Mauri Vansevenant

Kandidater til et klassementsopgør (i prioriteret rækkefølge): Tadej Pogacar, Daniel Martinez, Cian Uijtdebroeks, Antonio Tiberi, Geraint Thomas, Lorenzo Fortunato, Ben O’Connor, Romain Bardet, Jan Hirt, Thymen Arensman, Michael Storer, Einer Rubio, Juan Pedro Lopez, Alexey Lutsenko, Domenico Pozzovivo, Georg Steinhauser, Esteban Chaves, Alex Baudin, Davide Piganzoli, Alessandro Verre, Luke Plapp

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Tadej Pogacars fra 2021, Chris Froomes sejr fra 2013 og Vincenzo Nibalis sejr fra 2012, alle gange fra Tirreno-Adriatico, ligesom du kan gense Alexey Lutsenkos sejr fra 2024, denne gang i Giro d’Abruzzo.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT