Optakt: 9. etape af Giro d’Italia

null

> SÆT DIT MANAGERHOLD TIL GIROEN - VIND FLOTTE PRÆMIER!

 

Ruten

Napoli er den største by i Syditalien, men den store by er i nyere tid stort set aldrig blevet besøgt af Giroen. Noget tyder imidlertid på, at den har fået smag på løbet, for i 2024 er den med for tredje gang i træk. Modsat de senere år agerer den denne gang dog kun mål- og ikke startby for en af løbets få lange etaper, der fuldender den lange rejse mod syd ned gennem støvlen. Det sker på en hovedsageligt flad rute, men mod slutningen skal man over fire små bakker i det område vest for storbyen, hvor vi i 2022 var vidner til det herlige udbrudsslag, der gav sejr til Thomas De Gendt. Ingen af bakkerne er dog så svære, at de står i vejen for de holdbare sprintere, og dermed er der lagt op til en åben etape, hvor vi kan få endnu en udbrudssejr, succes til et sent angreb eller den reducerede massespurt, der i 2023 gjorde Mads Pedersen til den seneste vinder i Napoli.

 

Med en distance på 214,0 km er der tale om løbets første lange etape, som fører feltet fra Avezzano til Napoli. Der er tale om en næsten ren transportetape, hvor man kører mod sydøst stort set hele dagen, men hvor den første del generelt er faldende, mens man bevæger sig væk fra Appenninerne, bliver det herefter helt fladt, når man kører ned langs kysten frem mod de bakker vest for Napoli, der vil sætte liv i finalen.

 

 

Starten går i 725 m højde, hvorfra man kortvarigt kører mod sydvest op ad en lille bakke, men derefter kører man over et langt stykke mod sydøst ad en faldende vej, der går langs floden Liri, og som ganske vist er snoet, men stort set uden sving. Omkring byen Sora, som passeres efter 42,0 km, flader det ud, samtidig med, at man forlader floden, og kort efter begynder det endda at stige let, inden man endda skal over en lille bakke for siden at fortsætte mod sydøst og syd ad en helt enkel nedkørsel, som efter 79,1 km leder frem til byen Cassino.

 

Nu er man nede i fladlandet, og derfor bliver det herfra fladt, når man kører mod sydvest med retning mod vandet, inden man drejer mod sydøst for at køre op og ned ad et lille højdedrag, hvorefter man endelig når den italienske vestkyst nær byen Minturno. Her rammer man kystvejen, og herfra bliver etapen meget enkel, når man kører mod sydøst og syd ad den helt lige og pandekageflade kystvej, der leder gennem byerne Mondagone, hvor dagens første spurt køres efter 133,0 km, og Giuglioano in Campania, hvor dagens Intergiro-spurt køres efter 158,5 km, indtil man når ned til den lille og ganske kuperede tange, der ligger umiddelbart vest for Napoli.

 

Nu ændrer etapen karakter. Her forlader man nemlig kystvejen for at køre mod sydøst op ad kategori 4-stigningen Monte di Procida (3,7 km, 3,1%), der er en ganske ujævn sag med først 1 km med 5,6%, siden to næsten flade kilometer og slutteligt 700 m med 6,4% frem mod toppen, som rundes efter 178,3 km. En lidt kringlet nedkørsel fører nu mod sydøst og nordøst ned til byen Bacioli, hvor dagens sidste spurt køres efter 181,4 km, og hvor man kører mod nordøst og nordvest op ad den flade kystvej, som man forlader for at køre mod nord og nordøst op ad bakken Lucrino (900 m, 7,3%), der indledes med 500 m med 9,6% og siden flader ud med 4,4% over de sidste 400 m frem mod toppen, som rundes efter 187,7 km.

 

Herfra resterer fortsat 27,3 km, men man er kun halvvejs med bakkerne. En nedkørsel fører mod øst tilbage til kysten, hvorefter man kører mod nordøst og sydøst ad en let stigende kystvej, som man forlader for at køre mod sydøst op ad bakken Solfatara di Pozzuoli (2,0 km, 4,9%), der har top efter 195,5 km. De sidste 28,4 km indledes nu med en nedkørsel, der fører mod øst, hvorefter det igennem en ret teknisk fase går ad faldende veje mod sydvest og nordøst ned til dagens sidste udfordring.

 

Den melder sig, når man kører mod nordøst op ad bakken Posillipo (3,2 km, 4,4%), der er stejlest over de første 1500 m, som stiger med 5,1% i snit og har 500 m med 9,0%, inden den flader ud frem mod toppen, som rundes efter 207,2 km. De sidste 7,0 km indledes nu med en nedkørsel, der leder mod nordøst ned til havet, hvorefter man kører mod nordøst ind til målet ved havnefronten i centrum af Napoli, hvor de sidste 3 km er flade.

 

Der er en teknisk passage med tre meget skarpe kurver og et skarpt sving med ca. 3100 m igen, hvorefter man med 3000 m drejer i en rundkørsel. Med 2300 m igen skal man igennem en rundkørsel, hvorefter man kører tæt forbi mål hen langs havet frem til et vendepunkt, hvor man i rap drejer 90 grader, vender 180 grader i en rundkørsel og atter drejer 90 grader, hvorefter man rammer den 900 m lange og 9 m brede opløbsstrækning.

 

Etapen byder på i alt 1574 højdemeter.

 

Napoli har kun tre gange tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb. Det var senest i dette løb i 2023, hvor Mads Pedersen vandt en massespurt foran Jonathan Milan og Pascal Ackermann, og i 2022, hvor Thomas De Gendt slog Davide Gabburo, Jorge Arcas og Harm Vanhoucke i en spurt, efter at kvartetten var kørt væk fra et stærkt udbrud. Derudover var byen vært for åbningsetapen i 2013, hvor Mark Cavendish sikrede sig den lyserøde trøje ved at spurtsejre foran Elia Viviani og Nacer Bouhanni. Tidligere vindere er Mario Cipollini (1996), Francesco Moser (enkeltstart i 1979), Marino Basso (1969), Guido Reybrouck (sidste etape i 1968) og Willy Planckaert (1967). Endelig var byen enkelte gange mål for det nu hedengangne endagsløb Giro di Campania, hvilket gav sejre til Rik Van Linden (1976), Claudio Michelotto (1971), Franco Bitossi (1970), Marino Basso (1969) og Italo Zilioli (1968).

 

 

 

 

 

> SÆT DIT MANAGERHOLD TIL GIROEN - VIND FLOTTE PRÆMIER!

 

Vejret

Det forrygende vejr fortsætter. Søndag vil der kun være få skyer, mens det ved kysten vil være skyfrit. Temperaturen vil starte på 21 grader, nå 23 grader undervejs og være 21 grader ved kysten. Vinden vil være svag til let (4-15 km/t) og starte i vestsydvest, men mest være i sydsydvest. Midtvejs går den mere over i sydvest, inden den i finalen igen vil være i sydsydvest. Det giver mod- og sidemodvind hele dagen frem til toppen af den kategoriserede stigning. Herefter får man kortvarigt med- og sidemedvind, inden der vil være sidevind hen langs kysten. Man får kortvarigt modvind frem til sidste stigning, hvorefter man får sidemedvind hen langs kysten, indtil man får sidemodvind over de sidste 1000 m.

 

Analyse af 8. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan vores slovenske legebarn med sin konservative kørsel på 8. etape viste, at han alligevel mestrer kunsten at vinde Giroen med en trukket håndbremse.

 

Favoritterne

Det er på mange måder en sjov første uge, Giro-arrangørerne har designet denne gang. På den ene side har vi haft et hav af klassementsetaper - nemlig hele fire, hvilket er ret usædvanligt i en grand tour - men samtidig har der som vanligt i begyndelsen af de lange etapeløb også været meget at gå efter for sprinterne. De smed en chance væk i onsdags, men kan så glæde sig over, at der i denne sprintervenlige Giro er mange muligheder.

 

I hvert fald er der en chance for, at de kommer i aktion søndag, når denne usædvanlige Giro for første gang i år byder på en af de lange etaper, vi ellers kender løbet for. Der er i hvert fald utroligt meget fladland på den lange rejse til Napoli, og sprinterne vil elske at skulle spurte op den store boulevard ved den syditalienske hovedstads havnefront.

 

Alligevel er det slet ikke så enkelt. Blandt der otte potentielle sprinteretaper i løbet, er dette den mest tricky. Vi kender nemlig bakkerne omkring Napoli. De er slet ikke så lette. De er sjældent blevet besøgt af Giroen, der i de seneste mange år er gået i en stor bue uden om storbyen, men nu er den med for tredje gang i træk. Sidste år kørte vi uden om bakkerne, og selvom Simon Clarke og Alessandro De Marchi næsten lykkedes med at snyde Mads Pedersen for den forløsende etapesejr, han jagtede, var det en relativt ligefrem sprinteretape, vi havde dengang.

 

Sådan var det imidlertid ikke i 2022. Her var vi også en tur rundt i bakkerne, og også dengang var spørgsmålene de samme. Ville vi få en reduceret massespurt? Eller ville et udbrud holde hjem? Etapen huskes mest for duellen mellem Mathieu van der Poel og Biniam Girmay, der havde travlt med hinanden - eller Girmay havde i hvert fald travlt med Van der Poel - men det var også dagen, hvor Thomas De Gendt genopstod fra de døde og tog en overraskende sejr, der endte med at forlænge hans karriere.

 

 

Dengang blev sprinterne altså snydt. Selvom der kun var 2243 højdemeter, var det over en distance på kun 153 km, og det gik op eller ned næsten hele tiden. I morgen er det stort set helt fladt, og der er kun fire bakker, der ikke er rasende svære. Den stejleste er nr. 2, der er relativt kort, mens de tre andre, der er længere, er relativt bløde. Derudover kommer de generelt relativt langt fra mål med toppe med hhv. 35,7 km, 26,5 km, 18,7 km og 7,0 km igen.

 

Alligevel er spørgsmålene de samme som for to år siden. Der er vel tre mulige udfald. Enten holder det tidlige udbrud hjem, som det gjorde i 2022. Alternativet er, at det lykkes med sene angreb på bakkerne. Og den sidste mulighed er naturligvis en reduceret massespurt.

 

Alle tre scenarier må anses som mulige. Det vil undre mig meget, hvis vi får en af de dage, hvor udbruddet kører fra km 0. Denne gang bør der skulle kæmpes om det, og vi kan godt få en lang indledning. Den dårlige nyhed for udbryderne er imidlertid, at der er så mange sprintere til start. Jeg vil forvente, at Soudal, Lidl, Alpecin og Visma alle vil gå helt målrettet efter en massespurt.

 

Det betyder også, at jeg ikke tror meget på udbruddet. Starten er ret let, og dermed har sprinterholdene en ret god chance for at sikre, at udbruddet ikke bliver for stort og stærkt. Selv den tidlige stigning er ret let, så selv hvis udbruddet først kører her, regner jeg med, at sprinterholdene kan kontrollere det nogenlunde. Når kampen er overstået, vil jeg også forvente, at de fire hold kører med uhyre stram elastisk efter onsdagens nedtur - også fordi Soudal, Visma og Lidl næppe har planer om at køre stærkt på bakkerne og gerne vil have råd til at køre langsomt - og da udbruddet samtidig skal slås med modvind hele vejen frem til bakkerne, tvivler jeg på - men udelukker ikke - en udbrudssejr.

 

Jeg tror, at den største trussel er angreb på bakkerne. Her bør der komme en hel byge af angreb, og spørgsmålet er så, om sprinterholdene er stærke nok til at skabe samling. De kringler også lidt rundt på nogle ret snoede veje, og det er derfor ikke det letteste terræn at jagte i. Vindretningen skifter også, og efter sidste stigning er der endda medvind frem til den sidste kilometer.

 

Det er en tricky finale at køre. Hvis de vil øge chancen for en spurt, skal de ikke køre for stærkt på bakkerne, for jo flere sprintere, der falder fra - og her er særligt Tim Merlier sårbar - jo færre er der til at jagte. Ja, faktisk kan vi være helt sikre på, at der kommer angreb fra Julian Alaphilippe og Mauri Vansevenant, så snart Merlier måtte give op.

 

Alpecin har bare nok andre planer. Ganske vist var det deres blodbad, der skabte onsdagens udbrudssejr, men de ved, at Kaden Groves kun vinder, hvis de giver den gas. Det kan have den effekt, at sprinterholdene bliver færre og taber ryttere, og dermed øger de også risikoen for, at et sent angreb vil lykkes. På den anden side betyder hårdt tempo på stigninger jo også, at det ikke bliver helt så let at køre væk fra feltet.

 

Mit gæt vil altså være, at de får styr på det tidlige udbrud efter en hektisk start, og at der undervejs ikke sker meget - vi skal dog lige se, hvor mange sprintere der vil bruge kræfter på de point, der ligger i de to første spurter - men derefter kommer der en finale, der vil bestå af to ting: angreb og Alpecin-pres på stigningerne.

 

Det spørgsmål, man skal stille sig selv, er, om man tror, at sprinterholdene er stærke nok. Det kan gå begge veje, men jeg er ikke skræmt over disse stigninger. De stejle stykker er relativt korte, og der er lidt plads til at jagte mellem stigningerne. Den største trussel er vel de 500 m med 9% på sidste stigning, men der er grænser for, hvor stort et forspring man kan få på så kort et stykke. Derefter ser vejene kun periodevist kringlede ud, og de er nok ikke alt for vanskelige at jagte på, slet ikke på havnefronten til sidst.

 

 

Samtidig synes jeg, at Alpecin har set stærke ud med særligt de velkørende Quinten Hermans og Nicola Conci, og Lidl har også et meget stærkt hold, nu hvor Amanuel Ghebreigzabhier imponerede i dag, og de måske endda også vil bruge Juan Pedro Lopez. Visma er klart svækkede, men Jan Tratnik synes i storform, og Attila Valter er også fint kørende. Samtidig kan der komme allierede undervejs. Forleden hjalp Jayco, og hvis Caleb Ewan kan klare disse bakker, har han fået selvtillid af sin gode spurt i onsdags. Derudover så vi i onsdags pludselig Intermarché føre for Madis Mihkels, og kommer der pludselig den slags hjælp, er der pludselig flere hold til at jagte.

 

Mit bedste bud er derfor, at vi får en spurt, men jeg regner med en ret selektiv finale. Jeg udelukker i hvert fald Fabio Jakobsen, og jeg tror også, at Tim Merlier skal stramme sig an. Det kan gå begge veje, men jeg hælder til en reduceret massespurt. Her bør det mest handle om fart, da vi har et 900 m langt opløb på en 9 m bred vej, og hvis feltet også er reduceret, vil positionering næppe være altafgørende. Man skal dog time det, da vi har den første modvindsspurt i løbet, og så vil det i høj grad handle om friskhed efter et hårdt løb.

 

Da jeg anser det som en meget åben finale, vil jeg gøre det lidt anderledes, end jeg plejer. Der er nemlig ikke alt for mange, der kan vinde denne spurt, og derfor vil jeg blande sprinterne og angriberne sammen i én stor pærevælling.

 

Da jeg tror mest på en spurt, går jeg med Jonathan Milan. Hvis han har den holdbarhed, han har haft i år, får han ikke problemer med disse bakker, men jeg er ikke helt sikker på, at vi ser den bedste Milan i morgen. Vi så i hvert fald sidste år, at hans holdbarhed bare i ugelange løb svingede meget, og en træt Milan taber meget fart. Det var særligt tydeligt i Rom, hvor han var gigantisk favorit, men stod helt stille i spurten. Han har periodevist virket lidt mærket - han blev blandt andet sat tidligt på grusetapen, inden han så heldigvis kom meget stærkt tilbage - og da han er så ekstremt svingende, kan han sagtens enten blive sat eller mangle den fart, han plejer.

 

Det er dog ret klart, at han i år er betydeligt stærkere end tidligere. Det er også klart, at han er skræmmende hurtig, og den eneste, der kan måle sig med hans fart, er Merlier, der formentlig får en svær etape. Denne lange powerspurt passer ham også, og selv hvis han skal brænde sit gode tog af på at hente udbruddet, betyder den brede boulevard, at han formentlig ikke taber på sin position. Vi så dog også, at Kaden Groves efter den hårde finale på 4. etape pludselig var tættere på, end han plejer, og samtidig har vi gang på gang set, at Milan har åbnet for tidligt. Det er mere risikabelt denne gang, hvor der for første gang vil være modvind, og hvor han vil være mere mærket - også mere mærket end Groves. Der er altså flere usikkerhedsmomenter, men han har været så overbevisende, at han må være mit vinderbud.

 

Jeg vil rangere Filippo Ganna som nr. 3. Det gør jeg primært, fordi han må være den farligste angriber. Han har siden 1. etape efterladt et skræmmende indtryk, og hans vilde fart i fladlandet i går bekræftede blot storformen. Disse stigninger passer ham som fod i hose, og han er med sin enorme power den mand, der er sværest at hente. Han har al den frihed, han skal bruge, og han kan slå næsten alle i en spurt. Han har altså hele pakken og må være bedste bud på en udbrudssejr.

 

Der er imidlertid også en anden grund til at rangere ham højt. Er han stadig frisk i finalen, er dette en spurt, han vel nok vil køre. Som udgangspunkt er han slået af sprinterne, men efter et hårdt løb har han altså en chance. Vi skal ikke glemme, hvor tæt på han var mod Groves i Vueltaen sidste år i en boulevardspurt, der mindede om denne. Milan skal ikke være meget mærket - eller måske sat af - inden han har en chance, og Groves har han jo allerede én gang været tæt på at baske. Men her er han kun outsider. Hans store chance er et angreb.

 

Det er dog også den helt store chance for Kaden Groves. På grusetapen satte han en streg under, at han slår alle andre sprintere med længder, når det kommer til holdbarhed, og derfor skal han drømme om så hård en etape som muligt - bare ikke så hård, at udbruddet ikke kan hentes. Han er vel den eneste sprinter, der med statsgaranti sidder med hjem, for han plejer også at blive bedre og bedre. Han har skuffet på sin fart i år, men her arbejder holdbarheden for ham. Det var helt tydeligt i tirsdags, hvor han pludselig var ret tæt på Milan, og som nævnt ovenfor er der denne gang masser af spørgsmål ved Milans fart, timing og endda overlevelse undervejs. Han lider i denne enkle finale heller ikke så meget under sin svage positionering, men det er en bekymring, at han nok vil brænde sit hold af undervejs. Sidder han rigtigt, er dette hans store chance - uanset om han skal spurte mod Milan eller ej.

 

Jeg rangerer Jhonatan Narvaez som den næste. At han klatrede så godt på lange stigninger i dag, indikerer, at han stadig har den superform, han havde på 1. etape. Det gør ham helt oplagt til et af de bedste bud på en angriber, og som han bekræftede i Torino, kan han slå de fleste på stregen. Han har dog ikke samme power som Ganna på flad vej, og derfor er han ikke helt samme gode vinderbud, ligesom han måske vil være mærket af dagens angreb. Det ændrer dog ikke på, at han er et pokkers godt bud - særligt da hvis han og Ganna gør fælles front i et angreb.

 

 

Det tredje helt oplagte angrebsbud er Maximilian Schachmann. Han virkede ikke overbevisende på grusetapen, men de seneste to dage har han virkelig lignet den Schachmann, vi ikke har set siden OL i 2021. Han har været skræmmende god, og dette er slet ikke så dumt et terræn for en ardennerfyr som ham. Han har også noget af Gannas power på fladbanen, og han mindede os i Baskerlandet om, at han stadig er rasende hurtig. Vi så ganske vist i Torino, at han ikke kan slå Narvaez, og vi huske også, at han i Amstel i 2021 klart blev slået af Wout van Aert og Tom Pidcock, men han kan altså slå de fleste på stregen. Jeg vil også forvente, at Bora giver ham al den frihed, han skal bruge, da Daniel Martinez burde være godt pakket ind, og Danny van Poppel kun er outsider i en spurt.

 

Jeg vil kun ranger Olav Kooij som nr. 5. Vi vidste inden løbet, at han ikke helt kan måle sig med Merlier og Milan på fart, men i dette løb har han været skuffende ”langsom”. Spørgsmålet er så, om et hårdt løb hjælper ham. Han har klatret ganske storartet i dette løb og udviklet sin holdbarhed meget, som vi så til EM og i Sanremo, men jeg regner ham ikke så holdbar som den bedste Milan og slet ikke som Groves. Han er i hvert fald mere sårbar end Groves, men han omvendt kan han sagtens sidde med hjem uden Milan, der jo klatrede dårligere end ham i Sanremo. Meget vil afhænge af, hvor god en Milan, vi ser, men sættes italieneren af, timer han det forkert, eller er han mærket i spurten, ligner det den måske bedste chance for Kooij, selvom han gerne skulle vise mere fart, end han har vist hidtil. Og så må vi håbe, at han også uden Christophe Laporte kan klare sig i den positionskamp, der har haltet, men her hjælper den enkle finale.

 

Det ligner også den bedste chance for Julian Alaphilippe til at få sin etapesejr. Det er klart, at han først skal have grønt lys af Merlier, men det er vel ret sandsynligt, at belgieren forholdsvist hurtigt kommer i problemer. Han viste igen i dag, at han er langt fra fordums styrke, men han er altså stadig en af løbets stærkeste. Han har to gange i træk ramt et udbrud efter en benhård start, og disse stigninger passer ham helt perfekt. Samtidig er han tidligere kommet til kort, fordi han eksploderer, men den risiko er mindre, når vi taler om en kort, intens finale. Her kan han stadig være god, som vi så i Sanremo, og da han også stadig burde kunne slå de fleste på stregen, er han et storartet bud, hvis Merlier giver ham lov.

 

Jeg er selvfølgelig også nødt til at give Tim Merlier en vis rangering. Løbet har klart bekræftet, at det er ham og Milan, der er hurtigst, men vi så også på 4. etape, at en sen bakke var nok til at fjerne hans topfart. Denne finale er endnu hårdere, og den er så hård, at jeg vil blive overrasket, hvis han overlever. Den er i hvert fald på grænsen, særligt fordi den sidste stigning er ret lang, og det er ofte lange stigninger, der volder hans type problemer. Samtidig ved vi, at han hurtigt taber niveau i en grand tour, og derfor vil han formentlig være mærket af de seneste dage. Der er derfor et hav af spørgsmål, men det er også klart, at denne lange boulevardspurt passer ham som fod i hose, og da det ikke er en finale, der nødvendigvis er for svær - slet ikke hvis det havde været en endagsløb - er han naturligvis et godt vinderbud.

 

Jeg har også ret meget fidus til Andrea Vendrame. Han imponerede ganske meget på grusetapen, hvor han bekræftede det niveau, han har vist gennem det meste af sæsonen. Han har ikke samme styrke på stigningerne som Ganna, Narvaez og Schachmann, men på denne slags stigninger har han en god chance for at være med i angrebene. Lykkes det, er det også klart, at han kan slå næsten alle i en spurt, og han kører også for et hold, der giver ham al mulig frihed. Det er klart, at han også er et af de bedre top 10 til en massespurt, men det er lige så klart, at han ikke vinder en spurt mod de bedste. Hans vej til sejr går derfor gennem angreb.

 

Er det nu, vi endelig ser Laurence Pithie? Newzealænderen har skuffet indtil nu, og det står nu klart, at han har haft knæproblemer. Han har dog mærket fremgang, og på 4. etape, hvor han blev lukket inde i spurten, meldte han om ”meget gode ben”. Hvis det kan tages som udtryk for, at han endelig er tilbage, er han skabt til denne etape. Stigningerne er måske lidt lange, men med klatreben han havde i Australien ligner han en mand, der kan være med i angrebene - og så kan han vinde en spurt mod næsten alle. Spørgsmålet er så, om han vælger at satse på angreb eller spurt, for jeg frygter, at han kører henholdende. Det er da også klart, at han er et ret godt podiebud i en spurt her, for den fart, han manglede på 3. etape, bør han have efter et hårdt løb. Det er bare svært at se ham vinde en spurt i en finale, hvor han ikke vinder på sin gode positionering, og derfor skal han nok i offensiven for at vinde.

 

Den sidste sprinter, der skal gives en reel chance for at vinde, er vel Caleb Ewan. Jeg må indrømme, at jeg ikke tror meget på australieren, der har kæmpet med det på stigningerne, men det er heldigvis på de lange stigninger, der altid har givet ham endog meget store problemer i grand tours. Her taler vi om kortere stigninger, og vi ved jo, hvor god han kan være på Poggio-agtige stigninger. Det er desværre også ret klart, at han slet ikke klatrer som tidligere, og jeg anser det som mest sandsynligt, at han falder fra, når man ser på, hvordan han i år har været renset for holdbarhed. Sandt er det dog også, at han så ret god i den stigende spurt undervejs på 1. etape, og vi så jo på 5. etape, at han ikke var alt for langt fra Milan i spurten. Han synes altså stadig at have lidt af sin fart, og hvis han i denne enkle finale endelig kan sidde rigtigt, må han således endelig atter anses som også en reel vinderkandidat.

 

Jeg er vildt imponeret over Henok Mulubrhan. Igen i dag overraskede han i svært terræn, og nu håber jeg, at han er frisk til at give den et skud igen i morgen. Vi er stadig ved at lære ham at kende, men han burde altså have det helt rette punch til denne slags stigninger. Hans spurt er også ganske fremragende, som vi i år så med hans fornemme podieplads i AlUla Tour, og da han sidste år endte som nr. 3 i Appennierne slog han jo også lynhurtige Francesco Busatto. Jeg er lidt ærgerlig over, at han var i udbrud allerede i dag, men jeg håber, at han ikke er for mærker, for han burde være et helt reelt vinderbud på denne etape.

 

Vi skal vel også tage Pelayo Sanchez seriøst. Det er bestemt ikke den ideelle etape for ham, men i dag bekræftede han jo, at formen er fremragende. Vi har i år lært, at han er betydeligt mere eksplosiv, end man kunne fornemme sidste år, og hans spurt bliver jo bare ved med at overraske, uanset om han slår Marius Mayrhofer på Mallorca eller Alaphilippe i Giroen. Modsat i forgårs er denne spurt dog flad, og selvom han slog Mayrhofer på flad vej i januar, havde det jo sin forklaring i, hvordan Van Eetvelt tvang Mayrhofer til at køre den finale. Når man ser på, hvem der kan tænkes at være med i denne finale, er der lidt for mange, der nok kan slå Sanchez her - men han har jo for vane at overraske.

 

 

Kan Filippo Fiorelli være med i angrebene her? Det bliver nok lidt stramt, men umuligt er det ikke. Han bekræftede sin storform på grusetapen, og vi så det igen i dag, hvor han næsten kom i top 40 på en bjergetape. Det er klart, at han også er et pokkers godt top 10-bud i en spurt, men mod de bedste er han chanceløs. Som for Vendrame gælder, at han skal i offensiven for at vinde, og det virker ikke helt umulig, at han faktisk kan gå de bedste klatrere på disse stigninger - eller også i hvert fald mellem stigningerne.

 

Begynder Simone Velasco at være der? Han leder stadig efter sin bedste form, men hans kørsel de seneste to dage har ikke været helt ringe. Begynder vi endelig at se den Velasco, vi så sidste år, er han en af de allerbedste på denne slags stigninger. Det er klart, at han ikke er den hurtigste på denne liste, men han er jo bestemt ikke langsom. Det har han vist mange gange, og Matteo Trentin ved da i hvert fald, hvordan det er at miste et italiensk mesterskab, fordi man bliver slået af Velasco på stregen. Nu skal han bare lige finde den form, han har manglet indtil nu.

 

Min bekymring er lidt en anden for Andrea Piccolo. Han synes vitterligt genfødt, hvad han bekræftede på grusetapen, og dermed burde han have en god chance for at være med i angrebene på stigninger, der passer ham. Til gengæld har han nok samme problem som Sanchez. Vi har mange gange set, at han er ganske hurtig, men når man lister de mest oplagte ”angribere” op, er der lidt for mange, han ikke kan slå på stregen. Det ændrer dog ikke på, at han har farten til at overraske, og ellers må han jo håbe på, at der bliver tid til taktik.

 

Så er der Matteo Trentin. Han er ikke som i gamle dage, hvad vi fik bekræftet i går, hvor han tidligt blev sat på grusstigningen, men alene det forhold, at han havde ramt udbruddet efter den vilde start, var lovende. Han er jo også stadig ganske hurtig, men desværre ved vi også, at han har for vane at tabe spurter mod folk, han skal slå. Jeg kan stadig godt have lidt svært ved at se ham køre væk på bakkerne, men til gengæld kan jeg godt se en snu Trentin finde et andet moment til at komme væk. Han er selvsagt også et godt top 10-bud i en spurt, hvor han vil være plan B eller C (efter Alberto Dainese og sammen med Marius Mayrhofer), men som de fleste holdbare sprintere skal han i offensiven for at vinde.

 

Tudors andet bud er Marius Mayrhofer. Som Trentin er han sikker på at overleve til en spurt, og her vil han være et hurtigere og bedre bud end italieneren, selvom vi i år har lært, at de skiftes lidt til at spurte. Desværre vinder heller ikke han en spurt mod de bedste, og derfor skal også han i offensiven for at vinde. Han startede skræmmende stærkt ud på 1. etape, men siden har han ikke virket så stærk, og det skaber en vis usikkerhed. Omvendt imponerede han også på stigningerne på Mallorca og i Portugal sidste år, som han gjorde det i udbruddet på 14. etape sidste år. Har vi den bedste Mayrhofer, kan han vinde denne etape med offensiv kørsel, selvom også han nok ikke skal angribe på stigningernes sværeste momenter.

 

Tudors tredje bud er Alberto Dainese. Med den form, han havde i Romandiet og i starten af løbet, kommer han ikke med hjem, men en god Dainese klarer disse bakker. Han plejer altid at blive bedre og bedre i en grand tour, og vi ved, hvor hurtig han kan være, når han rammer rigtigt. Han har også det helt perfekte tog med Trentin og Mayrhofer, der med sikkerhed overlever, men han har slet ikke haft sin vanlige fart indtil nu. Det indikerer, at han fortsat mangler lidt for meget, men dukker den bedste Dainese op, er han en af de få, der kan drømme om at vinde mod de bedste.

 

En anden sprinter er Danny van Poppel. Han er ikke så svingende som tidligere, men han er stadig en lottokupon. Hans holdbarhed er stærkt svingende, men han kørte ganske fornemt i bjergene i dag. Sidste år blev han også bare stærkere og stærkere i Touren, og derfor kan man håbe, at han har fundet den holdbarhed, han har ledt efter i denne skuffende sæson. Det er lidt svært at se ham vinde en spurt i dette felt, men han er så hurtig, at han er en af de ryttere, der måske kan have en lille chance. Hans største mulighed er dog nok en eller anden form for angreb. Det er lidt svært for alvor at tro, at han kommer i offensiven i dette terræn, men han har før overrasket med sin holdbarhed på stigningerne.

 

Jeg nævner også Tobias Lund. Som han har spurtet i år, tror jeg egentlig ganske meget på hans fart - også mere end på Van Poppels - men jeg tvivler på hans holdbarhed. Han har i hvert fald indtil nu kæmpet med det på stigningerne, hvad vi særligt så i Kroatien sidste år, hvor det var overraskende, at han klatrede så meget ringere end en tung mand som Alexander Kristoff. Det er dog også klart, at han har udviklet sig ganske meget, og disse stigninger er ikke af den lange type, der før har voldt ham de store problemer. Han har haft det svært med positioneringen, hvor han også har et svagt hold, men her hjælpes han af den enkle finale. Han får svært ved at slå de bedste, men han viste på 3. etape, at han ikke er alt for langt fra med sin fart.

 

Jeg nævner Jan Tratnik, men han burde stå meget højere på denne liste. Han virker nemlig fremragende kørende. Det så vi med hans vilde tid på stigningen i går, og også i dag imponerede han på den første stigning, indtil den alligevel blev for lang. Dette terræn passer ham fremragende, og han kan også slå mange på stregen. Det store problem er bare Kooij. Han skal først have grønt lys, og det får han formentlig først, når hollænderen erkender, at han ikke længere kan vinde. Det er det samme med Alaphilippe, men det grønne lys kommer meget tidligere fra Merlier end fra Kooij.

 

 

Jeg har stadig mareridt over, hvordan jeg totalt negligerede Phil Bauhaus, da han vandt i Tirreno, og derfor er jeg nødt til at nævne ham. Her chokerede han i en meget hård finale, og i det lys er han efterhånden så holdbar, at han har en i hvert fald fair chance for at overleve her. Den næste hurdle er bare, at han også skal vinde en flad spurt, og det er efterhånden længe, at han ikke har vundet på stigende vej. Han viste ganske vist på 4. etape, at han nu om dage har mere fart efter et hårdt løb, men det handlede også mest om, at han havde Milans hjul. Jeg har stadig lidt svært ved at se ham vinde en spurt i dette selskab, men jeg havde også svært ved at se ham i Tirreno.

 

Endelig er der mit longshot. Bastien Tronchon var syg inden løbet, og han har virkelig befundet sig i et dybt, dybt hul. Indtil i dag var hans bedste resultat en 105. plads, men i dag endte han altså pludselig som nr. 69 på en hård bjergetape. Der er stadig nok for langt igen, men lad os nu give ham chancen. Dette terræn er skræddersyet til den også relativt hurtige franskmand, og han har jo imponeret stort adskillige gange i år, hvor har været en af åbenbaringerne.

 

Det er en god etape for Davide Ballerini, men han synes stadig at lede efter sin form efter den lange skadespause, mens Quinten Hermans og Andrea Bagioli, der ser lidt bedre ud nu, må være låst af deres hold. Lewis Askey er næppe holdbar nok til angreb allerede nu.  Andres gode bud på folk, der kan køre væk i finalen er særligt Mauri Vansevenant, der dog virker træt, Mikkel Honoré, Michael Valgren, Luke Plapp, Magnus Sheffield, Aurelien Paret-Peintre, Lilian Calmejane, Simon Geschke, Martin Marcellusi, Kevin Vermaerke og Christian Scaroni, men selvom flere er hurtige, får de svært ved at gøre det færdigt. Jeg ser ikke Simon Clarke have niveuet længere, og Stefano Oldani er stadig en skygge af sig selv, mens Alexey Lutsenko nok stadig tænker mere klassement og bjerge. Benjamin Thomas er en joker, men han synes ikke at klatre så godt som tidligere. Endelig er der selvfølgelig Tadej Pogacar, men han viste i dag, at han kan holde sig i ro, og det forventer jeg, at han kan finde ud af at gøre igen i morgen.

 

Ovenfor har jeg allerede beskrevet Milan, Ganna, Groves, Kooij, Merlier, Vendrame, Pithie, Ewan, Fiorelli, Trentin, Mayrhofer, Dainese, Van Poppel og Lund som sprinter, der måske kan overleve, og jeg redegjort for deres chance for dels at overleve, dels at vinde. Hos Arkea burde Jenthe Biermans med de ben, han viste i går, også have en god chance for at komme med hjem, og jeg vil normalt også tro meget på holdbarheden hos Madis Mihkels, selvom jeg er usikker på hans form. Ellers kan Dion Smith eller Dries De Pooter være alternativer. Hos Astana overlever Davide Ballerini med nogenlunde sikkerhed, mens det kan gå begge veje med Max Kanter, der dog var så god på grusetapen, at jeg føler mig ret tryg ved ham. Hos Cofidis bør den være for svær for Stanislaw Aniolkowski, og Stefano Oldani er ikke et formstærkt alternativ. Hos Israel-PT kan det gå begge veje med Ethan Vernon, hvis holdbarhed er svingende, men grusetapen var lovende mens den bør være for svær for Hugo Hofstetter. Hos Movistar giver jeg ikke mange chancer til Fernando Gaviria og Davide Cimolai, og hos Soudal har Luke Lamperti kæmpet med sin holdbarhed efter den lovende start, hvorfor han næppe står meget bedre end Merlier. Hos DSM giver jeg ingen chance til Fabio Jakobsen, mens Jayco efter grusetapen har et uhyre stærkt alternativ i Luka Mezgec, der bare slet ikke har den fart, han havde tidligere. Hos Polti kan det gå begge veje med Giovanni Lonardi, der dog har skuffet indtil nu, men de har så et meget formstærkt alternativ i Mirco Maestri. Hos UAE giver jeg ikke mange chancer til Sebastian Molano og næppe heller til Rui Oliveira. Endelig har Enrico Zanoncello overrasket for Bardiani, hvorfor han har en chance, men Fiorelli er en langt mere sikker plan B.

 

BEMÆRK: Som beskrevet ovenfor har jeg blandet sprintere og angribere sammen i én stor pærevælling denne gang - rangeret efter deres vinderpotentiale. I afsnittet ovenfor har jeg redegjort for, hvilke sprintere der har en god chance for at komme med hjem til en spurt, men som næppe vinder en sådan.

 

Feltet.dks vinderbud: Jonathan Milan

Øvrige vinderkandidater: Filippo Ganna, Kaden Groves

Outsidere: Jhonatan Narvaez, Maximilian Schachmann, Olav Kooij, Julian Alaphilippe, Tim Merlier

Jokers: Andrea Vendrame, Laurence Pithie, Caleb Ewan, Henok Mulubrhan, Pelayo Sanchez, Filippo Fiorelli, Simone Velasco, Andrea Piccolo, Matteo Trentin, Marius Mayrhofer, Alberto Dainese, Danny van Poppel, Tobias Lund, Jan Tratnik, Phil Bauhaus, Bastien Tronchon

> SÆT DIT MANAGERHOLD TIL GIROEN - VIND FLOTTE PRÆMIER!