Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: DM – cykel cross Elite, U23 og U19

Optakt: DM – cykel cross Elite, U23 og U19

11. januar 2015 09:00Foto: Mbaek.dk

Så er det blevet tid til årets danske mesterskaber i cykel cross, for alle aldersklasser og i år afviklet over en hel weekend. Som noget nyt køres nemlig i år et U23 DM, det er om lørdagen, mens søndagen vanen tro har de to Elite-klasser samt U19-rytterne til start. Rekordmange er til start, og trods klare favoritter er kandidaterne og outsiderne mange i år.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Vi har allerede konstateret og beskrevet det adskillige gange her på siden - der sker i Danmark i disse år en kolossal opblomstring af cykel cross disciplinen. Mange parter har andel i det vitamintilskud, sporten har fået. Opblomstringen er bestemt ikke lige jævnt fordelt ud over landet, men denne særlige gren af cykelsporten er i både fremgang og vækst.


Man kunne måske ønske sig, at endnu flere ville satse mere på sporten, men, nuvel, man må glæde sig over, det man kan, og det er faktisk ikke så lidt.

Et par danske ryttere satser på at kunne leve af at køre cykel cross, flere mountainbikere og landevejsryttere føler så stor trang og lyst til at køre cykel cross, at de henover vintersæsonen - off season - både træner og dyster på crosseren. Og ikke mindst har et mere målrettet talentudviklingsarbejde, understøttet af DCU med en landstræner, betydet, at flere unge ryttere nu går nærmest ’all in’ på at dygtigere sig i cross-disciplinen. Mens de er helt unge, vel at mærke, hvilket lover godt for fremtiden.

Hertil kommer de flere - og vigtige! - uafhængige tiltag, som medvirker til at tiltrække voksne ryttere til sporten; ryttere, som i mange tilfælde ikke i forvejen er inde i klubregi, men i flere tilfælde kommer det.

Alt dette betyder, at hele 159 er på startlisterme til den kommende weekends danske mesterskaber, som afvikles i Fredericia, i Madsby Parken (hvor der lokkes med gratis suppe til publikummer!), af Fredericia CC. 159 er et rekordstort antal - faktisk er det hele næsten 50 % flere end sidste år. Størst er igen H40 klassen med hele 26 deltagere.

Også i den nyere motionsklasse er der fremgang med 18 forhåndstilmeldte ryttere, og modsat de øvrige klasser kan flere her komme til på dagen.

At der er mange ryttere til start ses også i de fire ’internationale’ klasser - fire, fordi der udover de tre traditionelle, Herre Elite, Dame Elite og U19 (junior), i år også for første gang optræder en U23-klasse. Den har man mulighed for at afvikle, og kan altså give U23-ryttere mulighed for at optjene verdensranglistepoint, hvilket muligvis kan give Danmark som nation flere UCI-point. (Muligvis, fordi det faktisk kommer an på, hvordan resultaterne falder ud for de ryttere, som måtte stille op i både U23 og Herre Elite. Det regnestykke vil vi dog ikke gå yderligere ind i her.)

U23-klassen er ganske vidst ikke stor, men i de tre andre klasser er der flere til start end i flere år; der er mange om buddet, og sandsynligvis spændende løb i vente.

 

Ruten

Den 2,4 kilometer lange rute, som altså befinder sig i Madsby Parken, i centrum af Fredericia og tæt ved togstationen, er ikke helt ny og er af mange allerede blevet karakteriseret som en ’tonserrute’. Det kan der være noget om. Ikke mindst hvis vejrudsigten holder stik og giver flere store mængder regn de kommende dage. Det kan blive tungt, mudret og tungt!

Ruten indeholder et par lede stigninger -  kaldet ’EzelBerg’ og ’Slideren’ - men er ellers med mange og lange stykker, hvor der skal ’trykkes’ til i pedalerne. På grusveje, græs, asfalt og en smule skovsti. I våd tilstand bliver den på de spredte græsstykker kun endnu tungere at træde i - om der bliver tale om samme mængde klæbrig mudder, som det var tilfældet i 2014 i Sorø, vil weekenden vise.

I hvert fald bliver der så meget mudder, at mange allerede taler om, at man skal have enten god køreteknik (i mudder) eller være klar til at løbe. Eller begge dele.

De mere teknisk orienterede ryttere, i gængs forstand, vil muligvis savne flere elementer, som for dem kan udnyttes til at gøre en forskel, og ruten indeholder da også umiddelbart kun få eller ingen teknisk svære nedkørsler, passager med hældning og sving-partier. Ligesom den heller ikke har trapper, men dog et par bomme. Et par små jordhøje kan også tvinge enkelte ryttere af cyklen.

Alt dette skulle altså give nogle ryttere en lille fordel; de ryttere, som sidder godt og tungt i sadlen og træder konstant til, med masser af power. Men meget kan selvfølgelig se anderledes ud og afsløre sig på ’dagen’, da den video af ruten, som er lagt ud (og som vi her bl.a. læner os af ad) ikke indeholder hele ruten.

Der kan dermed forekomme små overraskelser - som en sandkasse og en ’skrænt’, siger i hvert fald et rygte.
 

Favoritter

I alle de fire klasser er der klare favoritter, og i to af klasserne er der tale om forsvarende mestre. I de to andre klasser har vi at gøre med ryttere, som har tidligere mesterskaber i bagagen. De fire klare topfavoritter er: Kenneth Hansen (Herre Elite), Annika Langvad (Dame Elite), Sebastian Fini (U23) og Simon Andreassen (U19).

U23
Tager vi løbene i den rækkefølge, de køres (U23 lørdag kl. 14.00, U19 og Dame Elite søndag kl. 12.30 og Herre Elite søndag kl. 14.00), og dermed starter med U23-klassen, tårner en favorit sig op efter vores bedste overbevisninger: Den danske mester i mountainbike og tidligere U19-mester i cykel cross, Sebastian Fini (Team WeBike-DMK).

Han udfordres af en eksklusiv skare af kombattanter, men selvom Nikolaj Rud Østergaard (Skive Cykle Klub) må være nærmeste - og nøgternt set vel også den eneste reelle - konkurrent, vil han ikke kunne matche sin rival. Bør han ikke kunne, heller ikke selvom Østergaard i modsætning til Fini har kørt mange cross-løb henover sæsonen, bl.a. i udlandet.

U19
På samme vis må U19 MTB-verdensmesteren (og alt muligt andet-mester) og forsvarende DM-vinder i cykel cross, Simon Andreassen (Team WeBike-DMK), betegnes som i en klasse for sig i U19-rytternes dyst. Stortalentet kører stadig cykel cross som vintertræning - adspredelse og for sjov - men har i 2014 lagt yderligere vægt på at træne sine cross-færdigheder med flere internationale starter, i World Cup-løb, ved EM og ved sidste års VM. Her har han vist sig som en af verdens bedste i sin årgang - han bør ikke møde modstand i Danmark.

På niveauet under bliver der til gengæld kamp. Stærkest står unge Anthon Charmig (Team Kel-Berg Roskilde Junior) vel nok. Et andet af dansk cykelsports helt store talenter - her dog på landevejen - har i flere omgange, hjemme og i udlandet, vist, at han kører dét stærkere end sine andre jævnaldrende, til trods for, at ’landevejskarrieren’ gør et større indhug i østjydens cross-udfoldelser.

Dermed ligner det, at den største spænding kommer til at stå om bronzen, hvor bl,a, landsholdstalenterne Andreas Lund Andresen (Team ABC Junior), Christian Duus Storgaard (Varde Cykelklub) og Rasmus Wulff Nørholm Gøtke (Riwal-Climacell Junior ) skal kæmpe om det.

Vi kan ikke lade være med også at pege på MTB-rytteren Jonas Lindberg (Gl. Rye MTB), der i 2014 blev nordisk mester og gennemgik en kollesal udvikling. Ganske vist er han ikke ekspert i cykel cross (endnu), men på en god dag …

Dame Elite
Dobbelt og forsvarende dansk mester i cykel cross, den professionelle mountainbike-verdensstjerne (og XCM-verdensmester), Annika Langvad (Specialized Racing XC), er den klare favorit i kvinderytternes DM-løb. Det havde hun været uanset rute, vejrlig etc., igen med det ’men’, at hun er langtfra topformen, som først skal indfinde sig, når MTB-sæsonen starter op.

I det 11-kvinder store felt finder vi ikke nogen, som for alvor kan true hende - og slet ikke på en rute, hvor der skal trædes rundt og til.

Den ene af landets to rigtige cykel cross-specialister, den tidligere DM-vinder Margriet Kloppenburg (Inthemud.cx), er ganske vist til start, men selv uden den (alt for meget) sygdom, hun har været ramt af denne sæson, ville hun næppe have kunnet få krammet på Langvad. Nu kan alt jo som bekendt ske på dagen, og den i Belgien bosiddende Kloppenburg bør, såfremt hun møder frisk op, være nærmest den forsvarende mester i hierarkiet.

Herunder er billedet igen broget, eller snarere opløftende og interessant. Cathrine Grage (Sydkystens Cycling), der vel nok, udover Kloppenburg, er den kvinderytter, som har taget cross-disciplinen mest til sig, skal kæmpe med et par ryttere, som det kan være sværere at placere. Eksempelvis mountainbikeren (Danmarksmester på maratondistancen) Helle Haugaard Jessen (Mountain Bike Klub Silkeborg) samt landevejsjuniortalentet Pernille Mathiesen (Team BMS Birn) og hendes teamkammerat Camilla Møllebro Pedersen.

Selvom man næppe skal forvente sig for meget af Pernille Mathiesen, skal det dog bliver spændende at se, hvordan den umådeligt stærke junior VM-sølvinder på enkeltstart vil begå sig. Særligt hvis ruten på dagen viser sig mere tung end teknisk.

Herre Elite
Hermed er vi fremme ved Herre Elitens løb, som traditionen tro får lov at blive både kulmination og afrunding på DM-weekenden (kan vi jo denne gang kalde det).

Inden vi går til det, først en beklagelse: Den forsvarende mester, Jonas Pedersen, stiller ikke til start, da han som bekendt helt har stoppet karrieren. Ærgerligt for dansk cykelsport, ærgerligt for DM-løbet, ikke mindst fordi vi sidste år så en fantastisk duel mellem ham og de foregående tre års Danmarksmester, Kenneth Hansen.

Af de 39 ryttere i feltet (heraf 16 med A-licens) troner Kenneth Hansen (Haderslev Starup Cykelklub) sig dermed op som storfavorit i et felt, som sammenlignet med de øvrige indeholder flere ’specialister’. Han kan næppe trues, al den stund at han simpelthen kører flere løb på et højere niveau end alle andre danske herreryttere og ikke i meget, meget lang tid har fået baghjul af de konkurrenter, han møder søndag.

Hertil kommer tre elementer: At Kenneth Hansen på det seneste har givet udtryk for at have fundet frem til en rigtig god form, at DM simpelthen er et af årets suverænt vigtigste løb i hans kalender, da det er muligheden for ham for at indkøre mange, vigtige UCI-point - samt at han synes særdeles godt om mudder, hvilket altså vejrudsigten synes at garantere i hvert en smule af.

Men han får sandsynligvis lov at arbejde for sagen - for bag han er et par andre flerdobbelte, tidligere Danmarksmestre og DM-medaljetagere i form af Joachim Parbo (Hammel Cykle Klub) og Tommy Moberg Nielsen (Team Vivelo - IBT isolering) klar til at føje flere titler til samlingerne. De to har de seneste år sjældent kørt mod hinanden, og det indbyrdes styrkeforhold kan være svært at bedømme. Parbo kører en del UCI-løb i udlandet, med pæne placeringer ind imellem, mens Moberg typisk viser sig som landets bedste crosser - når altså hverken Hansen eller Parbo stiller til start.

Til Parbos fordel taler, at han netop har skærpet formen i udlandet (bl.a. USA), at han gør det godt under vanskelige forholder (vand og mudder), og at han muligvis har haft mulighed for at træne mere på ruten end Moberg. Denne kan dog måske drage fordel af ikke at være slidt af en del rejseaktivitet, og at have kørt sig i form mere gradvis end det synes tilfældet for Parbo.


Outsiderne på dagen er flere - først og fremmest Sebastian Fini (Team WeBike-DMK), som altså kan stille op som nybagt U23-mester. Formmæssigt står han bedre end sidste år, hvor han udgik efter en overgang at have ligget bag Jonas Pedersen og Kenneth Hansen, og han kan efter sigende lide at køre mudder. Derudover er der landevejsrytteren Dennis Herforth (Team ColoQuick), sidste års DM-firer, som er ved at være i helt god form og ikke bør kunne beklage sig over en ’tonserrute’ som den i Fredericia, hvis han vel at mærke kommer med to cykler til det jyske.

Endelig vover vi at komme med et lille sats - den udenlandsbosatte mountainbiker Søren Nissen (VC Diekirch). Han har som så mange andre fået smag for cykel cross og gjort det godt i flere løb ’hjemme’ i Luxembourg. Et enkelt dansk løb har han også kørt, de jysk/fynske mesterskaber, hvor han som nummer to ganske vist blev klart distanceret af Kenneth Hansen, men dog alligevel gjorde et god figur.

Tre hjemlige MTB-ryttere i form af sidste års cykel cross DM-femmer, Morten Lausten (Dansk Mountainbike Klub), Martin Larsen (Team WeBike-DMK) og Benjamin Justesen (Giant Dealer Team) får lov at runde outsidergruppen af, sidstnævnte på et yderligt mandag.

Favoritvurderinger

Elite Herre
***** Kenneth Hansen
*** Joachim Parbo, Tommy Moberg
** Sebastian Fini, Dennis Herforth , Søren Nissen,
* Morten Lausten , Martin Larsen, Benjamin Justesen

Elite Damer
***** Annika Langvad
*** Margriet Kloppenburg
** Cathrine Grage
* Helle Haugaard Jessen, Pernille Mathiesen


U23 (herrer)
***** Sebastian Fini
*** Nikolaj Rud Østergaard

U19 (herrer)
***** Simon Andreassen
*** Anthon Charmig
** Andreas Lund Andresen, Christian Duus Storgaard, Rasmus Wulff Nørholm Gøtke
* Jonas Lindberg

Startliste og program for weekendens DM findes her.
 

Læs også
Bjerg efter Pogacar-opvisning: Kørte 470 watt i ti minutter
DEL
INFO
DM - Cross
Nyheder
Cyklecross
Nyheder
Optakter
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Circuit de Wallonie(1.1) 09/05

Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05

Tour du Finistère(1.1) 11/05

Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05

Tour of Hellas(2.1) 15/05-19/05

Orlen Nations GP(2.NCUP) 15/05-19/05

Vuelta a Burgos Feminas(2.WWT) 16/05-19/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?