Optakt: Volta Limburg Classic

Løbets rolle og historie

Holland har i adskillige årtier været en af de førende cykelnationer. Alligevel har landet aldrig haft mnage store løb. Det hovedsageligt fade terræn betyder, at det er svært at sammensætte udfordrende ruter, og de fleste løb i landet har en relativt lav status.

En begivenhed skiller sig imidlertid ud. Amstel Gold Race er et af de mest prestigefulde endagesløb i verden og starter serien af Ardennerklassikere. I øjeblikket er det naturligvis svært at fokusere meget på de kuperede løb senere på måneden, da alle har øjnene rettet mod de store brostensløb. For de ryttere, der går efter sejren i Amstel Gold Race, er det imidlertid i disse dage, at den sidste forberedelse skal afsluttes.

De fleste af stjernerne rejser til Vuelta al Pais Vasco for at fintune formen, men der er faktisk en mulighed for at teste benene på de veje, der benyttes i den hollandske klassiker om bare to uger. Lørdagens Volta Limburg Classic afvikles på mange af de samme stigninger, der skal bestiges igen senere på måneden, og det gør det til den perfekte begivenhed til at forberede sig til det store slag.

Læs også

Vingegaard-nyhed bekræftes af Visma

Volta Limburg Classic blev første gang afviklet i 1973, hvor det var et amatørløb for hollandske ryttere, og det havde en sådan status indtil 1993, hvor det første gang blev åbnet for professionelle. Dengang gik det under navnet Hel Van Het Mergelland, og det var stadig primært et løb for hollandske ryttere. Det fik først en udenlandsk vinder i 2000, da Bert Grabsch tog sejren på en dag, hvor der ikke var en eneste lokal rytter på podiet.

Løbet har mest været kendt som en mulighed for mindre kendte ryttere til at gå efter lidt personlig succes, men i de senere år har det vundet større prestige. Arrangørerne har været bevidste om at gøre det til et forberedelsesløb til Amstel Gold Race, og den strategi har klart fungeret efter hensigten. Navnet er blevet ændret, så løbet nu kendes som Volta Limburg Classic, og dermed er forbindelsen til den kuperede Limburg-provins helt klar. Derudover har man gjort ruten betydeligt hårdere, og det har åbnet øjnene hos mange af de internationale stjerner.

Trods dets lighed med Amstel Gold Race skipper de fleste Ardennerstjerner fortsat løbet. Vuelta al Pais Vasco starter bare to dage senere, og det spanske løb er stadig den foretrukne vej frem mod Ardennerne. For ryttere på prokontinentalhold er det imidlertid et perfekt alternativ, og sidste år fik løbet endda et ekstra boost af, at selveste Philippe Gilbert brugte det som sin forberedelse til klassikerne. I år har man ikke det samme topnavn til start, selvom man kan præsentere Ben Hermans, der har udsigt til at blive en kommende toprytter i klassikerne.

Ruten varierer fra år til år, men typisk sendes rytterne op over mange af de velkendte stigninger fra Amstel Gold Race, før de kører ned til byen Eijsden, hvor de slutter med omgange på en flad rundstrækning. Løbet er slet ikke så svært som dets storebror, og ofte er det blevet afgjort i en spurt i en mindre gruppe. Arrangørerne har imidlertid gjort det hårdere ved at reducere antallet af omgange i finalen, og det har gjort det sværere for de stærke sprintere at komme tilbage i spil I de seneste to år er det således blevet til solosejre, mens Moreno Hofland (2014) og Rudiger Selig (2013) er de seneste sprintere til at have stået øverst podiet. Efter Stefan Küngs imponerende soloridt i 2015 var det sidste år hans holdkammerat Floris Gerts, der udnyttede BMCs magtdemonstration og Gilberts favoritstatus til at snige sig væk i finalen og sikre sig en solosejr ved akkurat at holde en hurtig Sonny Colbrelli bag sig. Gilbert sikrede, at det blev to BMC-ryttere på podiet. Gerts vender tilbage som forsvarende mester, men Gilbert og Colbrelli er i år i Belgien for at køre Flandern Rundt søndag.

Ruten

Som sat blev ruten ændret i 2015, da arrangørerne besluttede at inkorporere dele af den gamle rute fra Hel Van Het Mergelland. I stedet for at køre tre omgange på en kuperet 60 km lang rundstrækning og tre omgang på en flad rundstrækning i finalen, designede man en ny 90 km lang rundstrækning, der skulle tilbagelægges to gange. Derudover droppede man to af de afsluttende omgange, og det havde en klar effekt. Tidligere kom den sidste stigning med 30 km til mål, men med den nye rute er der fire stigninger inden for de sidste 20 km. Tilsyneladende var man begejstrede for formatet, for intet har ændret sig siden, og det vil således også være samme rute, der benyttes i 2017.

Det 198,6 km lange løb afholdes i området omkring Eijsden. Efter en omgang på en 3,9 km lang rundstrækning i byen forlader feltet byzonen via Kampeweg-stigningen for at give sig i kast med to omgange på en 86,6 km lang rundstrækning, der indeholder intet mindre end 12 stigninger. Flere af dem, herunder Camerig, Loorberg og Gulperberg, kendes fra Amstel Gold Race.

Med 48 km til mål rammer man Gulperberg for anden gang, og det er her, finalen for alvor starter. Derefter skal rytterne op over Roodbosch, De Panck, Kutersteenweg, Mheerelindje, Huisberg og Kalleberg, inden de når til enden på rundstrækningen. Toppen af sidstnævnte kommer med bare 16,6 km til mål, og herefter begiver man sig tilbage til Eijsden via Moerslag-stigningen, hvis top kommer 13,9 km fra stregen. De krydses for første gang efter 192 km i kuperet terræn, og herefter afsluttes løbet med en omgang på en flad 6 km lang rundstrækning. Opløbsstrækning er flad, men brostensbelagt, og det gør det til en særdeles vanskelig spurt.

Læs også

Fuglsangs sidste sæsonstart ligger fast

Vejret

Holland nyder i disse dage foråret, men lørdag sker der et kortvarigt omslag i vejret. Der ventes en overskyet dag med en temperatur på maksimalt 17 grader, og der er hele dagen 25-50% risiko for regn. Der vil være en let vind fra sydvest, hvilket betyder, at der primært vil være medvind på den første del af rundstrækningen og modvind på anden del. Der vil være modvind på stykket fra sidste stigning tilbage til Eijsden, hvor der på den sidste omgang først vil være sidemedvind og til slut sidemodvind.

Favoritterne

Volta Limburg Classic er som regel et af de vanskeligste løb at forudsige udfaldet af. Den kuperede rute er i det nye format for hård for sprinterne. Dertil kommer, at der kun er to WorldTour-hold til start, og det gør det altid meget mindre kontrolleret, specielt fordi det er et løb uden en oplagt favorit. Derfor går de fleste mandskaber ind til løbet med en åben strategi, hvor man har planer om at køre offensivt, og det gør det muligt for et hav af forskellige ryttere at vinde.

Det har været afspejlet i de seneste to udgaver af løbet, der begge har givet uventede solosejre. I 2015 viste Stefan Küng, at en stærk rytter kan køre til mål langt udefra, mens Floris Gerts sidste år benyttede BMCs overtal til at stikke af. Netop det løb afspejler meget godt, hvor vanskeligt det er at kontrollere et løb som dette. Efter de sidste stigninger var der samlet en meget lille gruppe, og løbets store favorit, Sonny Colbrelli, var efterladt uden hjælperyttere. Det gjorde det umuligt for ham at holde styr på de mange BMC-ryttere.

Årets løb kunne meget vel få et tilsvarende forløb. BMC har i særklasse løbets stærkeste mandskab, og de må forventes at ville skal et hårdt løb, der kan bringe dem i overtal. Det er meget sandsynligt, at det vil lykkes, og herefter vil de angribe på skift. Dermed kan løbet sagtens blive vundet af en enlig rytter, men det er også muligt, at en gruppe af favoritter skal spurte om sejren. Spurtstyrke er derfor en fordel, men ikke nødvendigvis en forudsætning for at kunne vinde. I princippet har alle, der klatrer godt nok til at overleve stigningerne, en chance for at ende med armene i vejret.

Det interessant er, at BMC ikke har en meget hurtig rytter. Floris Gerts er ikke langsom, og det er Miles Scotson, Ben Hermans og Loic Vliegen heller ikke, men de har ikke mange chancer mod folk so Marco Canola og Paul Martens. Derfor er de nødt til at kør aggressivt, og det vil åbne løbet op.

Vi tror, at det vil vise sig umuligt for de spurtstærke ryttere at kontrollere finalen, og vi gætter på, at BMC tager deres tredje sejr i træk. Deres stærkeste rytter er utvivlsomt Ben Hermans, men han vil blive overvåget voldsomt. I stedet sætter vi vores penge på talentet Loic Vliegen. Den unge belgier har talrige gange vist, at han har potentialet til at blive en fremragende Ardennerrytter, og det er blot et spørgsmål om tid, inden han får sit store gennembrud. Han var med fremme i de store klassikere sidste år, og i år kan vi forvente endnu mere af den talentfulde belgier, der så sent som i Dwars door Vlaanderen dokumenterede, at formen er fremragende.

Vliegen er fremragende på korte stigninger, og vi er slet ikke i tvivl om, at han vil spille en rolle i finalen. Blandt BMC-rytterne er han næstefter Hermans den stærkeste, men han vil være knap som markeret. Derfor har Vliegen gode chancer for at gøre en forskel på en af de sidste stigninger. Da han samtidig er relativt hurtig på stregen og dermed vil kunne få ram på en eller to følgesvende i en spurt, tror vi på triumf til den unge belgier.

Nippo-Vini Fantini stiller med en meget formstærk Marco Canola, der senest i Coppi e Bartali sad med fremme på stigninger, der normalt ville være alt for hårde for ham. Han viste igen formen med en 9. plad på kongeetapen i De Panne, og dette terræn er som skræddersyet til den stærke italiener. Hvis en lille gruppe skal spurte om sejren, vil Canola med stor sandsynlighed være den hurtigste, og han bør helt sikkert klare udskilningen. Hans udfordring bliver at holde det hele samlet.

Læs også

Afstemning: Hvad skal Vingegaard satse på i 2025?

Manden, der har størst chancer for at slå Canola i en spurt, er Paul Martens. Tyskeren er Ardennerspecialist og samtidig lynende hurtig. Han har således tidligere vundet reducerede massespurter i eksempelvis Belgien Rundt, og dermed vil han med meget stor sandsynlighed være blandt de allerhurtigste, hvis en lille gruppe skal afgøre det. Desværre har han i de senere år ikke spurtet meget, og han har fået en stor del af sine sæsoner spoleret af helbredsproblemer. Hans form er temmelig usikker, men han plejer at være stærk på denne tid af året, så hvis den gamle Martens genopstår, er dette et løb, der passer ham som fod i hose. Også han kan imidlertid komme til kort som følge af manglende holdstøtte.

Som sagt er Ben Hermans løbets store stjerne, og det vil være helt unaturligt ikke at have ham som en af favoritterne. Hvis han er lige så stærk som i Tour of Oman, bliver det praktisk talt umuligt at følge ham selv på relativt nemme stigninger som disse. Han blev imidlertid syg i Volta a Catalunya og styrtede i Strade Bianche, og derfor er hans form et stort spørgsmålstegn. Samtidig vil han blive overvåget skarpt, så han skal vitterligt være stærkeste mand for at vinde. Løbet er samtidig ikke helt så svært, som Hermans ville have foretrukket, og vi tvivler på, at stigningerne er lange og stejle nok til, at han for alvor kan vise klassen.

CCC er til start med et hold med hele tre potentielle vindere. Umiddelbart tror vi mest på Jan Tratnik, der synes at være den mest formstærke. Coppi e Bartali viste sig ganske vist at være lidt for svært for sloveneren, men dette løb passer ham perfekt. Han klatrer godt, er hurtig på stregen og har generelt været godt kørende. Maciej Paterski har præcis de samme kvaliteter og er et endnu større navn, men hans form har været yderst tvivlsom hidtil, senest i Catalonien. Endelig har holdet Simone Ponzi, der er den hurtigste af de tre. I gamle dage ville dette løb have været som skabt til den eksplosive italiener, men adskillige helbredsproblemer har sat ham tilbage, og han har ikke vist megen form, siden han kom til holdet forud for 2016-sæsonen.

Efter en rædselsfuld 2016-sæson viste Sebastien Delfosse med sejre i Drome Classic, at han er tilbage. Senest kørte han fornuftigt i Tour de Normandie, og han synes derfor fortsat at være velkørende. Når han er på 100% er han en af de allerbedste i terræn som dette, og han er heller ikke langsom på stregen. Hans problem er, at han skal af med folk som Martens og Canola, og derfor skal han forsøge at gøre en forskel i finalen, gerne sammen med en BMC-rytter. Som alternativ har Veranclassic talentet Dimitri Peyskens.

Det norske stortalent August Jensen er til start, og han har mulighed for at få sin helt store gennembrudssejr. Trods lidt sygdom var han godt kørende i Normandiet, og han har i de norske storløb vist, at han kan begå sig i kuperet terræn og spurte lige op med WorldTour-rytterne. Det er usikkert, om han har formen til at følge de bedste, men hvis han er med i en gruppe, der skal spurte om sejren, vil han være en af de store favoritter. Coop har også en formstærk Krister Hagen til at køre offensivt på stigningerne.

Den forsvarende vinder Floris Gerts har fine muligheder for at forsvare titlen. Hollænderen er en del af et stærkt BMC-mandskab, og det giver ham betydelige taktiske fordele. Dertil skal lægges, at han blandt BMC-rytterne er den hurtigste på stregen og dermed vil være holdets mand, hvis det skal afgøres i en spurt. Til gengæld klatrer han ikke helt så godt som flere af sine holdkammerater, og han skal derfor helst gøre en forskel på de flade stykker. Holdet kan også satse på Miles Scotson, Joey Rosskopf , Manuel Senni og Kilian Frankiny, der alle klatrer godt, men Senni mangler eksplosivitet og de øvrige synes at være et stykke fra topformen. De skal derfor lukrere på holdets taktiske fordele for at vinde.

Nippo-Vini Fantini satser primært på Canola, men også stortalentet Iuri Filosi kan gøre det godt. Den unge italiener er endelig begyndt at vise sit format, og han har imponeret med meget offensiv kørsel på det seneste. Han klatrer godt og er ikke bange for at angribe, og det er netop, hvad der skal til for at vinde dette løb.

Wanty stiller til start med Xandro Meurisse, der med samlede top 10-placeringer i Tour of Britain samt en sejr på kongeetapen i Dunkerque har vist, at han er fremragende i dette terræn. Efter en lidt sløv start viste han fremgang i Catalonien, og han bør derfor være med fremme i dette løb.

Det er lidt en overraskelse, at LottoNL-Jumbo har valgt at stille til start med Dylan Groenewegen. Umiddelbart bør løbet være for hårdt for den hollandske mester. Han har imidlertid imponeret i de flamske klassikere, hvor han har været mere holdbar, end man kunne forvente, og det kan derfor ikke helt udelukkes, at han kan overleve stigningerne. Er han med til mål, er det naturligvis helt utænkeligt, at han kan blive slået i en spurt. Udover Martens og Groenewegen har man også en stærk Victor Campenaerts , der imidlertid skal køre aggressivt for at vinde.

Læs også

Officielt: Dét hedder Pogacars hold nu

Roompot stiller med et alsidigt hold, hvor specielt Nick van der Lijke, Oscar Riesebeek og Martijn Tusveld skiller sig ud. De kommer alle fra Catalonien, hvor de kørte stærkt i den sidste halvdel, og dermed har holdet tre gode kort at spille. De to førstnævnte er samtidig relativt hurtige i en spurt, men der findes hurtigere folk i dette felt. Derfor gør de klogt i at benytte et sandsynligt overtal til at køre aggressivt.

Rasmus Guldhammer er som skabt til dette løb. Danskeren er stærk på stigningerne og hurtig på stregen, og hvis han kan finde formen fra 2015, vil han være en af de helt store favoritter. Han har ikke kørt meget i 2017, men de første takter er lovende. Spørgsmålet er, om han stadig kan finde det niveau, han havde for to år siden.

Endelig vil vi pege på Rob Ruijgh, der tidligere er kørt i top 20 i Tour de France og senest viste god form i De Panne, hvor han var en af de bedste på stigningerne. Dette løb passer ham endda endnu bedre, og han er som skabt til dette terræn. Han er imidlertid ikke specielt hurtig og skal derfor køre aggressivt.

***** Loic Vliegen

**** Marco Canola, Paul Martens

*** Ben Hermans, Jan Tratnik, Maciej Paterski, Sebastien Delfosse, August Jensen

** Iuri Filosi, Xandro Meurisse, Floris Gerts, Simone Ponzi, Dylan Groenewegen, Victor Campenaerts, Nick van der Lijke, Oscar Riesebeek, Martijn Tusveld, Rasmus Guldhammer, Rob Ruijgh, Miles Scotson, Dimitri Peyskens, Krister Hagen

* Jasper De Laat, Justin Jules, Joey Rosskopf, Manuel Senni, Guillaume Levarlet, Benjamin Declercq, Eliot Lietaer, Koen Bouwman, Enrico Barbin, Jurgen Van Den Broeck, Kilian Frankiny, Joey Van Rhee, Frantisek Sisr, Jarno Gmelich, Jasper Ockeloen

Danskerne

Der er massiv dansk deltagelse, da både Veloconcept og Riwal stiller til start. Udover Rasmus Guldhammer, som vi allerede har nævnt, stiller førstnævnte med Niklas Eg, Mads Rahbek, Michael Reihs, Thomas Riis og Mark Sehested Pedersen. Riwal møder op med Nicolai Brøchner, Patrick Clausen, Jonas Gregaard Wilsly, Jesper Mørkøv, Rasmus Mygind, Chris Anker Sørensen, Troels Vinther og Kasper Würtz Schmidt.