Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Martin Toft tog en nærmest sensationel sejr i Rent Liv Løbet Skive, da han angreb solo og holdt til mål. Han er normalt kendt for sin usædvanlige skarphed på enkeltstarterne, men i dag viste Martin Toft, at han også er gjort af andet stof.
Annonce
I Rent Liv Løbet Skive kom Toft med i det afgørende hug, og da han angreb væk fra dette, var han ikke til at holde tilbage. BHS-Almeborg Bornholm-rytteren tog derfor sin første UCI-sejr nogensinde - og det endda på et linjeløb.
”Jeg kan jo ikke være utilfreds. Det er en stor milepæl for mig, og jeg havde ikke regnet med det, da jeg stod op i morges, men benene var gode, og så skulle jeg bare køre. Det er jo ikke altid til at forudse cykelløb, men det her kunne ikke have endt bedre,” siger Martin Toft i et interview med Feltet.dk.
Faktisk var det endda ikke meningen, at Martin Toft skulle have været i udbrud, men da momentet var der, tøvede han ikke med at gribe det.
”Jonas Aaen tager en hård føring, hvor jeg går på hjul. Vi får lidt hul, og så slår han op, så jeg sidder alene. Derefter kommer Troels Vinther og Torkil Veyhe op, og vi tænkte alle sammen, at det egentlig var en meget fin situation," lyder det.
Martin Toft var dog klar over, at han ikke skulle komme hjem til stregen med dem, da han på papiret skulle være den svageste afslutter. Derfor lavede han en aftale med Veyhe om at angribe på skift, og det bar frugt for den danske mester i enkeltstart, som kunne bruge sin vedholdende, høje fart til at holde dem bag sig.
”Vi ville alle være tilfredse med at komme på podiet, men Veyhe og jeg var klar over, at vi skulle af med Vinther for at vinde. De to kom afsted sammen, og jeg var lige bagefter, og da den gik i stå, kom jeg flyvende udenom, og når jeg får hullet, henter man mig ikke bare lige. Det gjorde de så heller ikke,” forklarer enkeltstartsmonsteret.
Martin Toft skulle heller ikke have kørt løbet, men i sidste øjeblik blev han tilkaldt som reserve.
”Det var ikke tiltænkt, at jeg skulle køre det her løb, da jeg skulle egentlig have trænet op mod næste uges løb i Norge, for de løb passer mig bedre, men Mathias Skov blev skadet, og så kom jeg med i stedet,” forklarer han.
I næste uge venter netop to norske UCI-løb, og her vil Martin Toft prøve på at følge op på succesen.
”Forhåbentlig kan jeg få flere sejre i fremtiden, og det kan måske blive i den kommende uge. Benene er i hvert fald gode, så jeg håber på, jeg kan køre med om topplaceringerne, men der er også gode cykelryttere oppe i Norge. Vi må se, hvad der sker,” afslutter Martin Toft.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce