Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Michael Reihs har ikke fremtiden på plads endnu, men det er ikke tilbud, han mangler.
Annonce
Efter fire år hos Stölting Service Group og CULT Energy Pro Cycling står Michael Reihs nu uden kontrakt for næste sæson. Den 37-årige silkeborgenser overvejer, om han skal fortsætte karrieren endnu et år på cyklen.
”Lige nu har jeg det sådan lidt, at det har været et fedt år, og det er okay, hvis det er slut. Lige nu overvejer jeg lidt, hvad der skal ske, og et af tilbuddene ser da rigtig, rigtig attraktivt ud, også i forhold til, at der er noget andet end lige cykling og et liv efter cyklingen også med de her muligheder. Så nu må vi se, hvad det bliver til,” siger Michael Reihs til Feltet.dk.
”Det har også været på tale langt hen ad vejen (at stoppe, red.), og det var også meningen, at det var sidste sæson. Men altså den mulighed, der er kommet, den siger man ikke nej til. Netop også fordi det er noget, der strækker sig lidt længere end det cykelliv, man har nu.”
Michael Reihs vil dog ikke sige, hvilket hold det er, han er i kontakt med, da han ikke har besluttet endnu. Først skal de sidste ting overvejes, inden han tager sin beslutning.
”Det skal lige passe ind med familien, og jeg vil også sige, at det har været en lang og hård sæson. Men det har været fedt, og er du sindssyg nogle fede cykelløb, vi har kørt.”
Svær - men fed sæson hos Stölting
I den forgangne sæson har den erfarne dansker tørnet ud for tyske Stölting Service Group. Sæsonoptakten bød på en del tumult, hvor CULT Energy trak sig som sponsor, og Michael Skelde blev fyret. Derfor blev Reihs’ rolle anderledes, og antallet af løbsdage blev øget markant.
”Det er klart, at det alle vi danskere skrev under på, var, at Skelde var en af de bærende kræfter, og med hans person, der lige pludselig forsvandt, så skulle vi finde hinanden. Det som Skelde måske står for, og det jeg står for, det var lige pludselig noget andet. Så derfor var der helt klart nogle vanskeligheder,” tilføjer den altid imødekommende silkeborgenser.
Michael Reihs påpeger også, at den danske Stölting-sportsdirektør, André Steensen, har taget et stort slæb i løbet af sæsonen for at få nogle af de danske værdier ind på det tyske hold.
”Vi har bare heller ikke vadet i succes og held, og så har det bare gjort, at nogle af os har kørt mere eller mindre dobbelt program. Der har jeg så været en af dem, og det har jeg heller ikke klaget over, for det har været fedt. Det har så lykkes, og jeg har været i god form, men jeg kunne godt mærke der den 18. september, da min sæson var slut, så var jeg rigtig træt.”
Familien skal også passes
Foruden at være cykelrytter er den erfarne Reihs også familiefar. Derfor skal han også passe andre ting end bare karrieren som cykelrytter, og det er noget, der tærer på kræfterne.
”Der har været tider - og man er bare ikke et par af tyve mere - at når man kommer hjem, så kan man bare ikke slappe af, så har man også lige en familie af tage sig af.”
”Det forlanger jo også noget, når man er hjemme, og det er også fair nok, og derfor, man har fået en familie. Men derfor bliver det hårdt og en lang sæson. Men der har været fede momenter som DM. Det var da super, super fedt.”
DM var klimaks
Ved netop DM opnåede Michael Reihs selv en niendeplads, der samtidigt var hans mest imponerende resultat i år. Hans holdkammerat, Alexander Kamp, formåede endda at vinde, mens holdkammerater Lasse Norman Hansen tog bronze og Mads Pedersen blev femmer. Reihs ser tilbage på det løb med stor glæde.
”Vi kørte jo et cykelløb - som jeg også sagde til de andre bagefter - som i gamle dage som Team Home Jack & Jones gjorde det. Vi kørte super, super aggressivt hele dagen og sad hele tiden i overtal og styrede løbet i den retning, vi gerne ville, så derfor var det fedt at prøve for en gangs skyld i stedet for at køre på bagkant.”
”Der har været mange gode momenter, og så må vi se, om der kommer flere, eller om det var det. Jeg havde egentligt indstillet mig på, at det her var sidste sæson,” lyder det fra Michael Reihs.
Feltet.dk vil naturligvis følge op på Michael Reihs' fremtiden, når den er afklaret.
Annonce
Annonce
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Tour of Hellas(2.1) 15/05-19/05
Orlen Nations GP(2.NCUP) 15/05-19/05
Vuelta a Burgos Feminas(2.WWT) 16/05-19/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce