Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Lampre satser endnu engang på Ruis Costa som holdets kaptajn i Tour de France. Vi gennemgår her Lampres Tour-trup.
Annonce
Rui Costa har endnu ikke helt slået til som kaptajn for Lampre-mandskabet efter skiftet væk fra Moviestar, hvor han ofte selv stod i baggrunden for holdets kaptajner. Det er blevet til en enkelt etapesejr i Tour de France for det nye mandskab, men i klassementet er det endnu ikke blevet til et topresultat. Men Tour-forberedelserne er ændret så den portugisiske rytter kommer mere frisk til årets Tour de France.
Med sig har Costa en trup, der kan lidt af hvert, men også en trup, hvor flere af rytterne har toppet. Hvis ikke Costa slår til skal der satses på etapesejre, men det er svært at udpege et oplagt bud i truppen.
Rui Costa - holdets kaptajn
Rui Costa har været en af de mest succesfulde ryttere de seneste år, hvor det blandt andet blev til et verdensmesterskab i 2013. Han har særligt slået sit navn fast i de kuperede klassikere og kortere etapeløb, hvor han med sine eksplosive ryk og gode spurt ofte trækker det lange strå.
Trods en perlerække af flotte sejre på CVet, så er det endnu ikke blevet til det helt store gennembrud i en af de store Toure, hvilket ellers var hovedårsagen til, at han i sin tid blev hentet til Lampre. I 2013 blev det alene til en samlet 23. plads, men også en flot etapesejr. Sidste år var til gengæld meget skuffende og Costa måtte udgå efter 15. etape grundet sygdom.
Holdet har i denne sæson taget konsekvensen og ændret Tour-forberedelserne. Costa der ellers har taget sejren to gange i Tour de Suisse har i år i stedet været til start i Criterium du Daphine i en forhåbning om, at han derved vil komme til start i Touren med friskere ben end de foregående år. Det blev til et flot løb i Frankrig, hvor Costa tog en flot etapesejr foran Vincenzo Nibali efter en vild etape, hvor et meget stærkt udbrud fik lov at holde hjem. Derfra forsvarede Costa flot sin placering i klassementet, hvor han endte som treer efter Christopher Froome og Tejay van Garderen
Derudover har foråret ellers været helt efter planen. Det blev indledt med en samlet 4.plads i Paris-Nice, der blev vekslet til en samlet 7. plads i Vuelta al Pais Vasco. Ardennerklassikerne endte med to fjerdepladser i hhv. Amstel Gold Race og Liege-Bastogne-Liege.
Hvorvidt det kan blive til et topresultat i Tour de France er dog et åbent spørgsmål for her mangler Costa endnu at bevise, at han kan sidde med de bedste på de lange bjergetaper i løbets sidste uge. Men kommer det med, så kan han måske være med til at kæmpe om podiepladserne, for han er fremragende i stort set alle facetter af løbet.
Filippo Pozzato - tidligere etapevinder
Filippo Pozzato har haft ry for at være lidt af en primadonna, der også har en god karriere som model og reklamesøjle i hjemlandet ved siden af cykelkarrieren. Han slog meget tidligt igennem i endagsløbene, hvor han i hvert fald indtil et par år siden blev regnet blandt de bedste i feltet.
I de store Toure kører han mest efter etapesejre og har hidtil i karrieren hentet to af slagsen. Den seneste er dog helt tilbage i 2004, hvor han vandt løbets 7. etape. Der er i det hele taget blevet langt mellem sejrene for den 33-årige rytter, der ikke har taget en sejr i næsten to år. Det bliver heller ikke længere til de helt store resultater i forårsklassikerne, hvor årsbedste var en 12. plads i Ronde van Vlaanderen.
Selvom målet uden tvivl er en etapesejr i dette års Tour de France, så er det svært at udpege på, hvor han for alvor vil slå til. Klassen mangler lidt, men han kan selvfølgelig forsøge sig udbrud og se om det ikke skulle få lov at holde hjem på en etape, og har i så fald udmærkede muligheder, idet han fortsat besidder en udmærket spurt.
Matteo Bono - hjælperytter
Det er fjerde gang, at Bono er til start i Tour de France og må derved siges at have en vis rutine i det franske etapeløb. Det er dog endnu ikke blevet til hverken de store etaperesultater eller flotte meritter i klassementet for den italienske rytter, der synes at have affundet sig med en tilværelse som hjælperytter.
Det er svært at udpege noget specielt opløftende ved Bonos forårssæson, der nærmest har været blottet for væsentlige resultater. Det var også tilfældet i Criterium du Dauphine, hvor han som så mange andre Tour-ryttere var til start.
Davide Cimolai - hurtig rytter
Cimolai var et ganske stort talent, der som amatør vandt mange sejre. Det har tidligere knebet lidt efter skiftet som professionel, men i år er der kommet hul sejrsstimen. Cimolai tog først sejren i endagsløbet Trofeo Laigueglia og derefter en flot etapesejr i Paris-Nice. Det er ikke siden blevet til sejre, men dog en flot 8. plads i forårsklassikeren Milano-Sanremo.
Efter forårsklassikerne har Cimolai taget en lang pause og var først tilbage i Tour de Suisse, hvor det blev til en tredjeplads på 7. etape. På en etape, hvor han kun blev overgået af Alexandre Kristoff og Peter Sagan.
Som rytter er han spurtstærk, dog uden reelt at skulle regnes blandt sprinterne. Skal det blive til gode etaperesultater så er det dog nok i sprinterne, at han skal slå til. Cimolai tog sidste år en 9. plads i netop en spurt om sejren på 4. etape af Tour de France.
Kristijan Durasek - god etapeløbsrytter
Durasek fik en perfekt optakt til Tour de France med en flot etapeløbssejr på 2. etape af Tour de Suisse. En favoritgruppe havde revet sig løs på en stigning tæt på mål, og da Durasek med cirka en kilometer til mål satte angrebet ind var der ingen der svarede.
Det har i det hele taget været et par gode måneder for den kroatiske rytter, der tidligere tog den samlede sejr i Tour of Turkey og endte på den samlede 15. plads i Tour de Suisse.
Det er dog ikke sådan, at Durasek har de store positive oplevelser med lange etapeløb. Han har tidligere kørt både Vuelta a Espana og Tour de France uden at hente de store resultater. I år synes formen imidlertid bedre end nogensinde før.
Nelson Oliveira - tempostærk rytter
Oliveira er en dygtig enkeltstartsrytter og er flere gange blevet national mester i disciplinen. Det var ligeledes på enkeltstarten, at han sidste år hentede sit bedste resultat i Tour de France med en 17. plads på den lange enkeltstart. Han blev endvidere syv ved VM i disciplinen.
Dette forår har ikke været prangende og Oliveira har en 17. plads på enkeltstarten i Driedaagse De Panne som årsbedste. Han har efterfølgende kørt Criterium du Dauphine som sidste forberedelse af Touren.
Ruben Plaza Molina - rutineret etapeløbsrytter
Plaza Molina er en meget rutineret etapeløbsrytter og han har faktisk flere flotte klassementsresultater på CVet. Han er tidligere sluttet i top-10 (oprindeligt som nummer 11) i Tour de France. Resultatet er dog helt tilbage i 2010 og de seneste års resultater har slet ikke været i nærheden af dette resultat.
Plaza Molina har accepteret, at han i dag er hjælperytter for Rui Costa og skal gøre alt for at hjælpe kaptajnen i bjergene.
Det har ikke været noget stort forår for Plza Molina, der dog ser ud til at have timet formen godt efter en samlet 18. plads i Criterium du Dauphine, der var sidste forberedelse til Touren.
Jose Serpa Perez - rutineret bjergrytter
Serpa er efterhånden en meget rutineret rytter og er med i Tour de France for tredje gang. I Tour de France sammenhæng har han en samlet 21. plads tilbage fra 2013 som bedste resultat. Sidste års Tour var dog knap så succesfuld selvom det blev til en 4. plads på løbets 16. etape.
Serpa er en rytter, der ofte går i offensiven på stigningerne, hvor han typisk forsøger sig med et tidligt angreb, dog typisk ikke med den helt store succes. Dette forår har ikke budt på den store succes og det blev til en samlet 35. plads i Criterium du Dauphine, der var sidste forberedelse forud for Touren.
Refael Valls Ferri - dygtig etapeløbsrytter
Valls fik allerede i sin første sæson som professional en flot debut i Tour de France, idet han tog en andenplads på løbets 7. etape. Da han året forinden var kørt i top-10 i Tour de l’Avenir, så var der store forventninger til den unge rytter.
Det er siden blevet til flere starter i de store Toure med meget svingende resultater til følge, og det store gennembrud er aldrig kommet for den spanske rytter. Sidste års Tour blev ingen stor succes, idet Valls måtte udgå efter få kilometer på løbets 14. etape på grund af smerter i knæet fra et styrt etapen forinden.
2015-sæsonen har dog været et lille gennembrud for Valls, der lagde flot ud med en samlet sejr og undervejs også en etapesejr i Tour of Oman. Det er siden også blevet til en samlet 8. plads i både Paris-Nice og Volta a Catalunya.
Sidste forberedelse til Tour de France gik også ret godt, idet det blev til en samlet 11. plads, der altså bevidner, at Valls er begyndt at være ret konstant i større etapeløb. Han bliver derfor også spændende at følge i de kommende uger i Tour de France.
Annonce
Annonce
Vuelta a Burgos Feminas(2.WWT) 16/05-19/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Antwerp Port Epic / Sels ...(1.1) 19/05
Ronde van Limburg(1.1) 20/05
Tour of Hellas(2.1) 15/05-19/05
Orlen Nations GP(2.NCUP) 15/05-19/05
Ronde van Limburg(1.1) 20/05
Tour of Estonia(2.1) 23/05-25/05
Ford RideLondon Classique(2.WWT) 24/05-26/05
Marcel Kint Classic(1.1) 25/05
Rund um Köln(1.1) 26/05
Mercan Tour Classic Alpes...(1.1) 29/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce