Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Simon Yates sejrede på dagens etape i Tour de Romandie.
Annonce
Efter et udbrud, der blev etableret på næstsidste stigning, kunne Simon Yates (Orica-Scott) løfte armene efter en spurtafgørelse mod Richie Porte (BMC), der angreb fantastisk på sidste stigning. De to satte resten af klassementet til vægs.
Etapereferat
Lotto-Soudal-trioen Sander Armee, Thomas De Gendt og Tosh van der Sande samt William Clarke (Cannondale), Pavel Kochetkov (Katusha), Mikael Cherel (Ag2r), Andrea Pasqualon og Youcef Reguigui udgjorde dagens morgenudbrud, der blev etableret efter en hektisk start med flere forsøg. Youcef Reguigui blandede sig også i gårsdagens spurt med en 6. plads.
De otte udbrydere slap væk efter omkring 25 kilometers kørsel. De arbejdede sig op på et forspring på omkring fem minutter, før feltet, anført af Team Sky, valgte at skrue op for tempoet og gradvist reducere afstanden. Det hjalp heller ikke udbrydergruppen, at de blev stoppet af en jernbaneoverskæring, der kostede dem cirka 15 sekunder.
Nybagt far og stærkt angreb fra feltet
Andriy Grivko er blevet far og valgte derfor ikke at stille til start i dagens etape. De lykkelige omstændigheder lagde dog ikke ligefrem en dæmper på feltet. En meget stærk gruppe med blandt andre Winner Anacona (Movistar), Michael Albasini (Orica-Scott), Tanel Kangert (Astana), Diego Ulissi (UAE Team Emirates), David De La Cruz (Quick-Step Floors) og Alexis Vuillermoz (Ag2r) angreb således fra feltet med cirka 50 kilometer til mål, på trods af at morgenudbruddet stadig sad ude foran, og de fik hurtigt kæmpet sig til et hul på 30-40 sekunder.
Sky var stadigvæk toneangivende i feltet. De stod for det meste af føringsarbejdet, mens Trek var deres vigtigste samarbejdspartner. Deres hårde arbejde bar frugt, og de hentede den stærke forfølgergruppe med omkring 25 kilometer til mål.
Finale med to skarpe stigninger
Udbrydergruppen sad stadig ude foran, da Sky førte feltet ind på den første af de to finalestigninger. Her angreb først Ilnur Zakarin (Katusha), der blev hentet, og derefter Simon Yates (Orica-Scott), Emanuel Buchman (Bora-Hansgrohe) og Anas Aït El Abdia (UAE Team Emirates).
De tre fik hul og kørte op til Tosh van der Sande (Lotto-Soudal). Mikael Cherel (Ag2r) sad helt ude forrest, mens William Clarke (Cannondale), Pavel Kochetkov (Katusha) og Sander Armee (Lotto-Soudal sad på mellemhånd. Cherel lod sig dog hente inden afgørelsen på sidste stigning.
Froome sat og Yates i stor etapesejr
Med fire kilometer til mål blev Chris Froome (Sky) sat. RIchie Porte (BMC) angreb uimodståeligt kort efter og slog et stort hul til forfølgerne, der udgjordes af et stort felt. Han hentede hurtigt de forreste, hvor kun Simon Yates kunne hænge på. Simon Yates slog let Richie Porte i spurten.
Emanuel Buchman tog tredjepladsen, mens Portes holdkammerat Tejay Van Garderen (BMC) blev nummer fire.
Annonce
Annonce
Tour de Suisse(2.UWT) 09/06-16/06
Tour de Suisse Women(2.WWT) 15/06-18/06
La Route d'Occitanie(2.1) 15/06-16/06
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce