Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Ian Stannard sad alene med tre Etixx-QuickStep-ryttere i finalen i Omloop Het Nieuwsblad, men på trods af nervøsitet vandt briten alligevel.
Annonce
På vej mod målstregen i Omloop Het Nieuwsblad lignede det mere end en uoverkommelig opgave for Ian Stannard at skulle slå hele tre Etixx-QuickStep-ryttere. Ikke desto mindre blev det lige nøjagtig tilfældet, at Stannard vandt den belgiske brostensåbner for andet år i træk.
Sky-rytteren fik god hjælp på vejen af sportsdirektøren Servais Knaven, der tidligere har kørt for netop det belgiske hold, og tilbage i 2001 vandt han sågar Paris-Roubaix. Derfor havde sportsdirektøren også gode råd at dele ud af.
”Jeg sagde til ham, at hvis forfølgerne kom tættere på, skulle han arbejde. Ellers skulle han bare sidde på hjul. Det er cykelløb, og man vil gerne vinde,” sagde Servais Knaven til Cyclingnews.com.
”Jeg sagde, at hvis han havde benene, kunne han prøve at angribe i sidevinden. Han var lidt nervøs for, at hvis han gjorde det, ville han tabe alting, men så startede de selv med at angribe. Det eneste, han kunne gøre var at lukke hullerne, og så prøvede han selv, for angreb er det bedste forsvar.”
Knaven er da også lidt overrasket over den taktik, som Etixx-QuickStep valgte at køre, og specielt at Tom Boonen angreb.
“Jeg var overrasket over, at han (Tom Boonen, red.) var den første, for han var nok den friskeste af dem, fordi han sad på hjul i syv eller otte kilometer før, så han kunne restituere lidt,” forklarede sportsdirektøren.
”Jeg forventede, at Boonen ville sidde på Ians hjul, så han kunne gå med, hvis han angreb. Men selv i den position var der så mange muligheder, og næste gang vil det være anderledes igen,” tilføjede Servais Knaven afslutningsvis.
Ian Stannard slog Niki Terpstra i et direkte spurtopgør, mens Tom Boonen og Stijn Vandenbergh kom i mål umiddelbart efter.
Annonce
Annonce
Women's Tour(2.WWT) 06/06-09/06
Critérium du Dauphiné(2.UWT) 02/06-09/06
Tour de Suisse(2.UWT) 09/06-16/06
Tour de Korea(2.1) 05/06-09/06
ZLM Tour(2.1) 05/06-09/06
Tour de Suisse(2.UWT) 09/06-16/06
Tour de Suisse Women(2.WWT) 15/06-18/06
La Route d'Occitanie(2.1) 15/06-16/06
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce