Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Sidste år gik det forrygende, og igen i år satses der på at gøre en god figur ved ungdoms EM i mountainbike, som afholdes i Østrig i næste uge. Men konkurrencen bliver hård.
Annonce
Igen i år afholdes der ungdoms EM i mountainbike i Østrig ved Graz (14.-17. august), og atter er Danmark talstærkt repræsenteret med to landshold i U15 og to landshold i U17.
Hvert hold består af tre ryttere, og desuden deltager Danmark med to distriktshold sammensat af øvrige ryttere fra den store MTB talentgruppe. Det betyder, at ikke færre end 18 unge mountain bikere skal i ilden – eller rettere i skoven – i Østrig.
EM består af fire konkurrencer, en stafet, en teknisk prøve, et langt løb og et almindeligt XC løb. Der kåres vindere i de enkelte discipliner og desuden én samlet vinder.
Gode resultater i 2011
Sidste år blev en stor succes med ikke mindre end fem individuelle podiepladser, en andenplads i U17 stafetten samt samlede placeringer som nummer 2, 4, 8 (to ryttere) og 10 i form af Niels Rasmussen (U17), Emil Giraldi (U15), Malene Degn, Sebastian Fini og Louis Bendixen i U17.
De stærke ryttere i U17 fra sidste år er i mellemtiden rykket op i junior og ikke kan være med i år. Desuden er et par af de hurtige nye U17 ryttere, deriblandt sidste års samlede nummer fire, ude med skader.
Alligevel er optimismen stor. Teamchef Bo Falck udtaler, at ”vores mål er at gøre det mindst lige så godt som sidste år. Og samtidigt vil jeg gerne takke DCU, DCU Jylland/Fyn, DCU Sjælland, Cyclingparts og HC Handelscenter, der har gjort det muligt for os at sende så mange unge til Ungdoms EM og på den på flotteste vis forsvare de Danske farver i Østrig.”
Landstræner Mads Bødker uddyber:
”Vi ved, at konkurrencen bliver hårdere i år. Der er nu flere, der kender til Ungdoms EM. Der er ca. 40 % flere hold til start, og blandt andet stiller Schweiz nu med to hold i U17. Så det bliver bestemt ikke nemt, men vi har nogle rigtigt stærke ryttere med og håber, at vi kan hænge med i hold-stafetten den første dag både i U15 og U17, så vi ikke mister for mange placeringer i det samlede regnskab. Efter stafetten er hver rytter for sig, og jeg tror på, at vi vil se flere fine placeringer.”
Deltagere
De danske ryttere, som deltager ved ungdoms EM i mountainbike, er:
U15-1
Linea Bartholdy, HMTBK
Anton Bødker, HMTBK
Jakob Egholm, HMTBK
U15-2
Caroline Bohé, CC Hillerød
Malte Birch, HMTBK
Oliver Christensen, Svendborg MTBK
U17-1
Malene Degn, HMTBK
Simon Andreassen, DMK
Oliver Friis Sørensen, ÅMK
U17-2
Anna Madsen, ÅMK
Kasper Seiersen, Rold Skov MTB
Magnus Rahbek Vestergaard Petersen, HMTBK
Distriktshold i U17
Kirstine Berngruber Axelsen, Århus 1900
Christian Svendsen, Rold Skov MTB
Mikkel Juhler , GL.Rye MTB
Lise Martina Engberg, HMTBK
Jonas Lindberg, GL.Rye MTB
Lucas Malthe Mikkelsen, DMK
Annonce
Annonce
Tour de Suisse(2.UWT) 09/06-16/06
Tour de Suisse Women(2.WWT) 15/06-18/06
La Route d'Occitanie(2.1) 15/06-16/06
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce