Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Drop den flagrende og ukomfortable regnjakke og læg vindvesten nederst i cykeltøjsbunken. Med Castelli Gabba WS Jersey får du flere ønsker opfyldt end med et Kinderæg. Flere ikke-sponsorerede UCI ProTeams er enig.
Annonce
Stillet til rådighed af:
Castelli
Særlige features ved produktet:
- Aerodynamisk, fuldt åndbar og beskyttende trøje
- Windstopper® X-Lite Plus materiale
- Nano Flex materiale under armene
- Silikone antislip ved ærmerne
- Ekstra langt stykke bagtil, beskytter mod vandstænk fra baghjulet
- Gennemgående YKK® Vislon® lynlås
- 3 baglommer
- Fås i sort eller gul
Vejl. pris:
Kr. 1.499
Introduktion:
Sidste år skrev vi en produktnyhed om Gabba trøjen, hvor Søren Jensen, Castellis danske medarbejder, fortalte os om trøjen, der er blevet brugt af flere ikke-sponsorerede UCI ProTeams. Læs produktnyheden og se videoen med Søren Jensen her.
Castelli anbefaler at trøjen anvendes i temperaturer mellem 10 og 18 grader.
Første indtryk:
Trøjen virker utrolig lækker og har en god pasform. Feltet.dks tester bruger normalt str. L i overdele, og det var også gældende for Castelli trøjen.
Selvom temperaturen i det tidlige forår kun havde sneget sig op på 5-6 grader, tog Feltet.dks tester, der bestemt ikke er kulskær, ud på den første tur i den populære Gabba trøje - dog iført løse ærmer.
Test:
Som Søren Jensen fra Castelli fortæller, er trøjen tænkt som en tætsiddende regnjakke med vindstopper, der samtidig er åndbar og lækker. Og det har man uden tvivl formået.
Pasformen er super god, hvis man er til tætsiddende overdele. Der er ikke noget, der blafre i vinden. Det er dog stadig muligt at have en cykeltrøje under. Vi havde blot en ærmeløs svedundertrøje under, og det var rigeligt i 10 graders ’varme’.
Det elastiske materiale gør den lækker og meget behagelig at have på. Antislip ved ærmerne holder trøjen på plads, og den lange stykke bagtil virker helt efter hensigten, så ens bagdel forbliver tør, når vandet sprøjter op fra baghjulet. Alt dette er med til at sikre, at komforten er i top.
Gabba trøjen er perfekt til de danske forhold. Takket være Windstopper® X-Lite Plus materialet trænger vinden ikke gennem trøjen, så du kan holde dig varm, selv på de blæsende dage ved vestkysten.
Den er ikke vandtæt, men vi kørte flere ture i forholdsvis meget regnvejr, hvor vores inderste trøje var fuldstændig tør, da vi kom hjem. Står det ned i stænger vil vandet til sidst trænge igennem, men man føler ikke, at vandet ryger direkte igennem trøjen.
For at vedligeholde regntætheden kan man smide trøjen i tørretumbleren ved laveste temperatur i 5 minutter, hvorved trætte membraner genaktiveres.
På trods af både at kunne stoppe vinden og holde vandet ude er trøjen utrolig åndbar. Det er nemt at komme af med varmen, hvilket typisk er et problem med en decideret regnjakke. Det var en af de punkter, der imponerede os mest.
Bagpå er der tre rummelige lommer, hvor der er plads til det, man normalt medbringer på cykelturen: Ekstra slanger, co2 pumpe og patroner, mobil, kreditkort, bar og lignende. Feltet.dks tester savner dog en lynlåslomme, hvor man kan sikre, at nøgler og kreditkort ikke falder ud.
Konklusion:
Gabba trøjen kan, grundet de mange funktioner, bruges næsten hele året rundt (afhængig af hvor kulskær man er). Den har dog sin helt store force i for- og efteråret, men også på varmere vinterdage og køligere sommerdage vil man få gavn af trøjen.
Mange vælger at anvende Gabba trøjen til den første del af et løb, hvorefter de smider den og har deres almindelige løbstrøjen indenunder. Vi brugte den også til op- og nedvarmning i forbindelse med intervaltræning. Det var helt perfekt.
Prisen synes at være fair, da man her får en trøje, der stort set kan alt. Faktisk er det den bedste trøje, som Feltet.dks tester endnu har prøvet, hvilket også afspejles i karakteren.
Det bed vi særligt mærke i:
+ Holder vind og vand ude, komfortabel, åndbar, godt fit, lang bagtil
- Intet at bemærke
Feltet.dk's samlede vurdering:
Første indtryk:
Design:
Funktionalitet:
Kvalitet:
Pris:
Annonce
Annonce
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Tour of Hellas(2.1) 15/05-19/05
Orlen Nations GP(2.NCUP) 15/05-19/05
Vuelta a Burgos Feminas(2.WWT) 16/05-19/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce