Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Hestra er kommet med tilføjelser og rettelser til kollektionen - Feltet.dk har testet!
Annonce
Produktets navn:
Hestra Terry Wool Lobster
Venligst stillet til rådighed af:
www.chalmer-cph.com
www.hestragloves.com
Generel info om produktet:
Endvidere kommer vi til foråret med en serie ”Pro modeller” lavet i samarbejde med Annika Langvad;
Pris: 500.-
Test:
”Den har du da testet før?” – vil den opmærksomme test-læser nok sige. Til det kan jeg svare ja, og nej.
Jeg testede sidste år en ældre model af denne handske, jeg var rigtigt glad for den og havde ikke det store at indvende. Mit helt store ankepunkt i forhold til Hestra var dog sidste år, at der ikke var en næse-tørrer på nogle af deres handsker.
Det har de ændret i år på kollektionen, ligeledes er der nogle andre småting der er ændret ved handskerne. Derfor syntes jeg det var rimeligt at tage dem op igen, og se om forbedringerne havde løftet handskerne op til et (endnu) højere niveau.
Handsken er en ”lobster” model, hvilket vil sige at det er en slags blanding af en luffe og en fingerhandske. Man har et rum til tommelfingeren, et til pege- og langfinger og til sidst et til ring- og lillefinger.
Dette har den fordel, at man har større bevægelighed end i en luffe, men man beholder meget af den varme om fingrene, som man ellers godt kan miste i en fingerhandske.
Lige præcis bevægeligheden er i denne model blevet et kapitel for sig. Handsken er meget blødere end sidste model, så man føler ikke at man har en ”stor” handske på. Det er et stort plus, at man ikke føler at fingrene er låst i de rum de sidder i, men godt kan bevæges hver for sig (selvfølgelig inden for de naturlige grænser som handsken sætter).
Handsken er i mine øjne noget nær perfekt til MTB, men så til gengæld ikke specielt egnet til race. Jeg kan ikke skifte gear uden besvær på raceren, da jeg plejer at påvirke skifte palen med langfingeren, imens pegefingeren hviler på grebet. Da disse to sidder sammen i handsken, er det (for) svært at gøre ordentligt.
Til MTB derimod fungerer det rigtigt godt. Man kan have to fingre på bremsen og stadig holde rigtigt godt på styret med de to andre.
Ligesom sidste model er handsken rigeligt forsynet med skridsikkert materiale, så man ikke glider på styret, eller misser et gearskift af den grund.
Der er god varme i handsken, uden at den mister åndbarhed. Jeg vil ikke bruge så lang tid på at fortælle om dette punkt, da det også imponerede ved sidste test.
Handsken har en lille pude til stødabsorbering. Skulle man være meget hysterisk, kunne jeg godt have brugt lidt mere der, men det skal ikke ligge handsken til last. Det er min helt personlige præference der træder ind der.
Foringen i handsken giver også en fin stødabsorbering.
Handsken er forsynet med et lille stykke skind ved håndleddet. Det letter monteringen af handsken væsentligt – specielt nummer to handske, når man har fået den første på.
Konklusion:
Den bedste handske til MTB jeg endnu har prøvet.
Plus og minus:
+
Bevægelighed
Varme
Meget rimelig pris
-
Lidt mere stødabsorbering i håndfladen ville være super for mig.
Annonce
Annonce
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Tour of Hellas(2.1) 15/05-19/05
Orlen Nations GP(2.NCUP) 15/05-19/05
Vuelta a Burgos Feminas(2.WWT) 16/05-19/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce