Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Femte etape af Tour of Croatia var en 40,3 kilometer lang holdtidskørsel. Her viste Tinkoff klassen, da de på trods af styrt lykkedes med at tage etapesejren. Den lokale Matija Kvašina forsvarede dog førertrøjen.
Annonce
På gårsdagens fjerde etape af Tour of Croatia kørte kroatiske Matija Kvašina (Synergy Baku) sig i løbets førertrøje, men det lignede en svær opgave for det lille aserbajdsjanske kontinentalmandskab at forsvare kroatens føring på dagens 40 kilometer lange holdtidskørsel. De overgik dog enhver forventning og endte kun med at tabe et halvt minut til Tinkoff, der tog etapesejren og bragte Jesper Hansen frem på andenpladsen i klassementet, hvor han er i samme tid som Víctor de la Parte (CCC Sprandi Polkowice).
Dagens 40,3 kilometers holdtidskørsel er en ganske ukarakteristisk en af slagsen for et så lille løb, som Tour of Croatia, da holdtidskørsler i den slags løb plejer at være langt kortere - selv i Grand Tours er det nu en sjældenhed med så lange distancer i den kollektive disciplin mod uret. Derfor var det også forventet, at alle de små hold ville blive fejet af banen, men en udtalt klasseforskel endte der ikke med at blive tale om.
Det kan måske skyldes, at forholdene var ganske rædselsfulde på en dag, hvor regnen ubønhørligt piskede ned over Kroatien og gjorde vejene voldsomt glatte.
I går havde Riccardo Zoidl (Trek-Segafredo) bragt sig op på andenpladsen i klassementet med en flot etapesejr, og det virkede som et realistisk scenarie, at østrigeren i dag ville kunne komme i førertrøjen.
Alt, det krævede, var blot, at Trek-Segafredo kunne tage 19 sekunder på Synergy Baku, men sådan skulle det langt fra gå. Det amerikanske hold havde en skrækkelig holdtidskørsel, hvor deres østrigske kaptajn var bange for at styrte på de regnvåde veje og dermed ofte tabte hjulet på sine holdkammerater. Derudover måtte Giacomo Nizzolo skifte til sin almindelige landevejscykel undervejs, og sandelig om ikke holdet kom til at køre forkert på en dårligt afmærket rute.
Alt dette betød, at de endte med at tabe næsten tre minutter til dagens bedste hold, som var Tinkoff. Det russiske mandskab havde heller ikke et gnidningsfrit løb, da Juraj Sagan styrtede i et sving, men det lykkedes at vende billedet fra mellemtiden, hvor man havde været 15 sekunder langsommere end CCC Sprandi Polkowice.
Den hurtige anden del af etapen fra Tinkoff gjorde, at man var 10 sekunder foran polakkerne i mål. Inden da havde Gazprom-Rusvelo dog også forbedret CCC’s tid med seks sekunder, hvilket altså betød, at Tinkoff vandt etapen med fire sekunder til Gazprom-Rusvelo og 10 sekunder til CCC Sprandi Polkowice.
Ganske bemærkelsesværdigt lykkedes det for Synergy Baku at blive nummer fire på etapen, og da de blot mistede 31 sekunder til Tinkoff, lykkedes det for Kvašina at forsvare sin førertrøje, mens Jesper Hansen og Víctor de la Parte nu begge er 32 sekunder efter kroaten.
Tour of Croatia afsluttes i morgen med en relativt let etape, der dog slutter på en kort stigning.
Annonce
Annonce
Tour de Suisse(2.UWT) 09/06-16/06
Tour de Suisse Women(2.WWT) 15/06-18/06
La Route d'Occitanie(2.1) 15/06-16/06
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce