Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Syv danskere er klar til junior-VM i banecykling, der starter i morgen i Schweiz. Det er et hold med ambitioner om medaljer og danske rekorder.
Annonce
Fra i morgen, onsdag, til søndag afvikles årets junior-VM i banecykling. Danmark stiller med syv ryttere: seks drenge og en pige. Rasmus Lund er eneste andenårsjunior i den danske trup, der også består af Kristian Kaimer Eriksen, Julius Johansen, Mathias Larsen, John Tiedemann Langballe, Jakob Joensen og Emma Norsgaard.
Danmark er til start i hele 11 discipliner. For overskueligehedens skyld er en oversigt over de danske deltagere sat længere nede i artiklen med en kommentar til forventningerne fra juniorlandstræneren.
De største forhåbninger knytter sig til 4000 meter-holdet, Rasmus Lund i 3000 meter individuelt forfølgesesløb, Mathias Larsen og Kristian Kaimer Eriksen i parløb samt Julius Johansen og Emma Norsgaard i hver deres omnium. Men meget kan ske i cykelløb, så der kan både komme overraskelser i positiv og negativ retning.
Teknisk krævende lille bane
Mesterskaberne køres på UCI’s egen cykelbane på World Cycling Centre i Aigle, Schweiz. Noget specielt afvikles mesterskaberne ikke på en 250 meter lang bane, som det ellers er et krav i eliteklassen. Banen i Aigle er kun 200 meter lang, og det stiller større tekniske krav - især i holdforfølgelsesløb.
”Banen ligner proportionsmæssigt Ballerup-banen, men er 50 meter kortere. Det sætter lidt større krav til teknikken i skift og i at holde cyklerne nede på den sorte streg i svingene. Det bliver sværere, jo hurtigere man kører,” forklarer juniorlandstræner Thomas Dalsted i en mail til Feltet.dk.
De danske ryttere fandt dog hurtigt en god rytme på den lille bane. ”Teknisk var rytterne udfordret på den første træning på grund af den store forskel, der er på Ballerup-banen og banen her i Aigle. Men allerede i anden træning hernede så det hele meget bedre ud, og skiftene kørte, som de skulle,” fortæller Dalsted.
Et lille kuriosum omkring World Cycling Centre er, at Tour de France-feltet passerer gennem Aigle på etapen i morgen. Flere af Tour-rytterne har tidligere trænet der - dog primært landevej. Mest bemærkelsesværdigt er, at Chris Froome brugte centret, da han som ung rytter repræsenterede Kenya. Også Daniel Teklehaimanot, Ramunas Navardauskas og Eduardo Sepulveda har trænet ved centret.
Følg med på live streaming
Det er i år muligt at se livestreaming fra junior-VM på bane på UCI’s hjemmeside. Du kan finde cirkatidspunkterne for, hvornår de danske ryttere kører herunder. Det er dog ikke klart, om det kun er finalesessions (efter klokken 17 onsdag-lørdag og efter 13.45 søndag) eller det hele, der streames.
Den danske trup fordelt på discipliner - kort version
Holdforfølgelsesløb - drenge (onsdag og torsdag)
Rasmus Lund, Kristian Kaimer, Julius Johansen og Mathias Larsen
Pointløb - piger (onsdag)
Emma Norsgaard
Keirin - drenge (torsdag)
Jakob Joensen
500 meter på tid - piger (torsdag)
Emma Norsgaard
Omnium - drenge (fredag og lørdag)
Julius Johansen
Pointløb - drenge (fredag)
Rasmus Lund
1000 meter på tid - drenge (fredag)
Johan Tiedemann Langballe
Omnium - piger (lørdag og søndag)
Emma Norsgaard
Sprint - drenge (lørdag)
Jakob Joensen
3000 meter individuelt forfølgelsesløb - drenge (lørdag)
Rasmus Lund, Johan Tiedemann Langballe
Parløb - drenge (søndag)
Mathias Larsen, Kristian Kaimer Eriksen
Den danske trup fordelt på discipliner - lang version
Holdforfølgelsesløb - drenge
Rasmus Lund, Kristian Kaimer, Julius Johansen og Mathias Larsen
Kvalifikation onsdag 13:15-15:20 (top 8 går videre)
Første runde torsdag 14:30-14:55
Finalerunde torsdag 19:20-19:45
Australien har vundet 7 af de seneste 8 år. Storbritannien vandt EM med en tid på 4.04, Schweiz vandt sølv sidste år med tre førsteårsjuniorer i truppen. New Zealand, Tyskland og Rusland kommer også med stærke hold.
”Træningstiderne tyder på, at vi kommer under den danske juniorrekord. Hvis alt kører, som det skal, så har rytterne vist, at en tid omkring 4.07,00 ikke er urealistisk. De fire holdløbsryttere kan alle træde hurtige omgange. Kører vi op til vores potentiale, så tror jeg på en medalje, men vi kan også ende i en situation, hvor vi sætter dansk juniorrekord og bliver nummer seks,” mener landstræneren.
Pointløb - piger
Emma Norsgaard
Kvalifikation onsdag 15:20-15:55
Finale onsdag 18:10-18:45
”Vi lægger ud med ambitioner om at være med helt fremme. Det vil give os et fingerpeg om, hvor Emma står, og give hende mulighed for at øve timingen af spurterne, som er noget anderledes end fra de 250 meter-baner, hun kender hjemmefra. En top fem vil være et flot resultat at komme i gang med VM på.”
Keirin - drenge
Jakob Joensen
Første runde torsdag 13:55-14:30
Opsamlingheats torsdag 14:55-15:25
Anden runde torsdag 17:40-17:55
Finalerunde 18:30-18:45
”Jakob Joensen er vores sprinter, som har opholdt sig på UCI Cycling Center her i Aigle i tre måneder nu. Han har en fast træner og stab omkring sig hernede sammen med de andre Center-ryttere. Medaljer er ikke realistisk at tro på, men Jakob vil helt bestemt kunne lege med de store nationer og ikke bare være fyld i et stærkt besat sprinterfelt.”
500 meter på tid - piger
Emma Norsgaard
Finale torsdag 17:00-17:40
”Emma bruger denne disciplin som forberedelse til omnium. 500 meter er hendes ”svage” disciplin, og den ligger 48 timer, før hendes omnium starter, så er det en god mulighed for at få prøvet løbssetuppet af, inden det går løs i omnium. Denne disciplin er en sprinterdisciplin, og resultatmæssigt vil Emma ikke ligge i den bedste halvdel, hvilket også er underordnet.”
Omnium - drenge
Julius Johansen
Kvalifikation fredag 10:00-10:45
Scratch fredag 11:40-12:00
Individuelt forfølgelsesløb fredag 14:50-15:50
Udskilningsløb fredag 20:30-20:50
1000 meter på tid lørdag 11:50-12:25
Flyvende omgang lørdag 13:40-14:10
Pointløb lørdag 18:00-18:35
”Hvis vi kan komme hen til det afsluttende pointløb i top tre eller inden for overskuelig afstand op til top tre, så ser det ikke helt dårligt ud. Det er to stærke ryttere, vi har med, og pointløbet ligger godt til dem. Især Julius skal håbe på et hårdt løb, der bliver kørt på den sort linje det meste af vejen. Top fem-placeringer til både Julius og Emma er målet til at starte med, og så kan det være, vi skal justere op eller ned undervejs, når vi får et bedre indtryk af kvaliteten af modstanderne.”
Pointløb - drenge
Rasmus Lund
Kvalifikation fredag 12:35-13:25
Finale fredag 18:35-19:15
”Rasmus skal ud og bruge sine bjørnekræfter på at køre et stærkt pointløb. Han er udfordret på evnen til at ligge i feltet, hvilket også er noget, han arbejder med på landevejen. Der er dog ingen tvivl om, at hvis han kan køre pointløbet uden at være generet af at ligge i feltet, så er der få ryttere, der vil være i stand til at følge ham, når han lukker helt op for gassen. Desværre er power ikke alt, og han skal taktisk også ramme dagen og kunne udføre den taktik, der bliver lagt for at kunne toppræstere på det her niveau. Der køres efter en medalje, og guld er ikke urealistisk at gå efter.”
1000 meter på tid - drenge
Johan Tiedemann Langballe
Finale fredag 17:00-18:25
”Johan skal ud og bevise sit værd. Det er en disciplin, hvor han vil få svært ved at lave et resultat, men at kunne køre en god 1000 meter er positivt for en holdløbsrytter. Han skal derfor ud og køre mod alle de andre danske holdløbsryttere, der har sat en 1000 meter-tid i deres juniorår. Det bliver spændende at se.”
Omnium - piger
Emma Norsgaard
Kvalifikation lørdag 09:30-10:05
Scratch lørdag 11:00-11:15
Individuelt forfølgelsesløb lørdag 12:40-13:30
Udskilningsløb lørdag 19:35-19:55
1000 meter på tid søndag 10:00-10:30
Flyvende omgang søndag 11:45-12:15
Pointløb søndag 13:50-14:30
”Hvis vi kan komme hen til det afsluttende pointløb i top tre eller inden for overskuelig afstand op til top tre, så ser det ikke helt dårligt ud. Det er to stærke ryttere, vi har med, og pointløbet ligger godt til dem. Top fem-placeringer til både Julius og Emma er målet til at starte med, og så kan det være, vi skal justere op eller ned undervejs, når vi får et bedre indtryk af kvaliteten af modstanderne.”
Sprint - drenge
Jakob Joensen
Kvalifikation (flyvende omgang) lørdag 10:05-11:00 (top 24 går videre)
16.-dels- og 8.delsfinaler samt opsamlingsheats lørdag 11:15-13:40
Kvartfinaler søndag 10:25-12:20
Semifinaler søndag 13:45-14:50
Finaler søndag 15:10-16:45
”Meldingerne fra Jakob og hans træner lyder på, at den danske juniorrekord i flyvende 200 meter (sat af Alex Rasmussen, red.) står for fald. Han har talent for det og kan overraske positivt efter hans flotte fremgang efter hans ankomst til centeret. 2017 kan blive sæsonen, hvor vi får en dansker med i medaljekampen i sprint/keirin, men i 2016 skal meget gå Jakobs vej, før det kan ske.”
3000 meter individuelt forfølgelsesløb - drenge
Rasmus Lund, Johan Tiedemann Langballe
Kvalifikation lørdag 14:35-16:50 (1-2 i guldfinale, 3-4 i bronzefinale)
Finaler lørdag 18:40-18:55
”Johan skal ud og bevise, at han er den stærke banerytter, jeg har set på samlingerne indtil nu. En tid omkring 3.25 virker ikke urealistisk og vil være en flot tid af en førsteårsrytter. Rasmus skal ud og prøve at køre sig i en finale og derfor skal han under 3.20 og helst ned på 3.18, før vi kan være sikre på en top fire i kvalifikationen.”
Parløb - drenge
Mathias Larsen, Kristian Kaimer Eriksen
Kvalifikation søndag 12:20-13:05
Finale søndag 15:30-16:10
”Det er to kloge ryttere, og de har bestemt mulighederne for et topresultat. Parløbet er traditionelt meget uforudsigeligt og meget anderledes end de parløb, vi kender fra de danske cykelbaner. Spidse albuer, placeringsevne og timing af spurterne er lige så vigtigt at kunne, som det er at have gode ben på dagen. Er rytterne ikke klar til at gå i infight i hver eneste spurt, så bliver de ikke noget.”
Annonce
Annonce
Mercan Tour Classic Alpes...(1.1) 29/05
Course de la Paix GP Jese...(2.NCUP) 30/05-02/06
Mercan Tour Classic Alpes...(1.1) 29/05
Course de la Paix GP Jese...(2.NCUP) 30/05-02/06
Heylen Vastgoed Heistse Pijl(1.1) 01/06
Critérium du Dauphiné(2.UWT) 02/06-09/06
Classica Andorra Pirineus(1.1) 02/06
Women's Tour(2.WWT) 04/06-09/06
Tour de Korea(2.1) 05/06-09/06
ZLM Tour(2.1) 05/06-09/06
Grosser Preis des Kantons...(1.1) 07/06
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce