Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Ilnur Zakarin vandt efter en vild afslutning lørdagens særdeles kuperede etape i Paris-Nice foran Geraint Thomas og Alberto Contador.
Annonce
I en hektisk finale, hvor Alberto Contador var i angrebshumør, endte Ilnur Zakarin med at snyde favoritterne og tage sejren. Blandt favoritterne virkede Geraint Thomas som den stærkeste. Han kom i mål som nummer to og er ny mand i front af løbet, da dagens strabadser var for meget for australske Michael Matthes, der hidtil har kørt i gult.
Richie Porte var i problemer flere gange og endte også med at tabe meter til både Contador og Thomas til slut.
Etapereferat
Op og ned. Sådan kunne man beskrive lørdagens etape i Paris-Nice. Feltet skulle i dag passere hele syv stigninger fordelt over 177 kilometer fra Nice til toppen af La Madone d’Utelle-stigningen. Rytterne skulle over fem kategori-2 og to kategori 1-stigninger, inden de kunne krydse målstregen.
Særligt den næstsidste stigning var stejl, og havde top kun 20 kilometer fra mål. Dagens målbjerg var imidlertid knap så svær og stiger kun med 5,7% over 15,3 kilometer. Den sidste halvdel af bjerget var den nemmeste, men der var en lille, stejl rampe på 300 meter kort før mål med en stigningsprocent på 10,9.
Matthews i problemer
Vejret havde hidtil ikke vist sig fra sin bedste side i det franske løb, men på lørdagens etape, startede rytterne i høj solskin og 15 grader. I dag kunne man virkelig se, hvorfor Paris-Nice også går under navnet ”Løbet mod solen”. Med en let vind fra syd, kunne rytterne hovedsageligt forvente en blanding af med- og sidevind. På den sidste stigning, var der dog sidemodvind.
Alle 157 ryttere, der kom i mål på gårsdagens etape, var alle til stede, da feltet rullede ud fra Nice under en blå himmel.
Efter en start med mange angreb lykkedes det en gruppe på ni ryttere at få et hul til feltet, og det skulle vise sig at blive dagens udbrud. Antoine Duschesne (Direct Energie) blev som sidste mand hentet af feltet med 19 kilometer før mål, og etapen skulle derfor afgøres blandt favoritterne.
Michael Matthews (Orica) mistede kontakten til feltet på dagens næstsidste stigning, og derfor skulle der også findes en ny mand til førertrøjen.
Contador i hopla
Efter et par forceringer på sidste stigning angreb Alberto Contador (Tinkoff) med seks kilometer igen. Han fik følgeskab af Geraint Thomas (Sky), Mikel Nieve (Sky), Richie Porte (BMC) og Ilnur Zakarin (Katusha).
Med tre kilometer tilbage angreb Contador atter engang, men han kom ikke rigtig væk. Ind mod målet satte Porte tempoet i vejret, og kun Contador, Thomas og Zakarin kunne følge ham.
Kort efter angreb Contador en sidste gang, men Thomas kørte kontra på ham. Begge blev dog overtrumfet af Zakarin, der tog en meget flot etapesejr for næsen af favoritterne.
Geraint Thomas er ny mand i gult.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce